Da jeg var lille, var jeg ofte syg. Forkølelser, halsbetændelse, mellemørebetændelse osv. Jeg fik penicillinkure flere gange om året. Jeg fik at vide, at jeg var født med et ”svagt immunforsvar” og et ”ørebarn”. ”Der er ikke noget at gøre ved det, du skal bare være forsigtig resten af livet”.
Som voksen fik jeg andre problemer. Med maven. Jeg oplevede stress. Flere forkølelser. Bihulebetændelser, der ikke ville gå væk. Allergier. Jeg kunne ikke lide det og besluttede mig for at studere ernærings- og livsstilsmedicin.
Ved I, hvad jeg opdagede? At ingen er født med et stærkt eller svagt immunforsvar. Det er noget, man skaffer sig. Der findes ikke noget ”svagt helbred”, kun svækkende situationer. Og dem kan man ændre på! Hvis man ikke er tilfreds med sit niveau, kan man ganske enkelt hæve det.
Nu er jeg en langtidsfrisk person. Forkølet måske én gang om året i stedet for én gang om måneden. Jeg har ikke haft bihulebetændelse eller haft brug for antibiotika i over 15 år. Jeg har et stærkt immunforsvar og fik ved mit seneste besøg hos en naturhealer at vide, at jeg havde en ”stærk konstitution”. Hvordan gjorde jeg det?
Selvfølgelig skete det ikke fra den ene dag til den anden. Der findes ingen mirakelkur eller mirakeldiet, der passer til alle. I stedet tror jeg på en langsigtet omstilling til et liv med god mad og næring, rent vand, velfungerende fordøjelse, bevægelse og motion, stressreduktion, omsorg for mig selv og andre samt mening i det, jeg gør. Alt spiller en rolle, både fysisk og psykisk sundhed.
Det er dette, der er det virkelige svar, jeg gerne vil give, når jeg som ernæringsrådgiver får spørgsmålet: ”Hjælp, jeg er syg, hvad skal jeg gøre nu?”. At du er syg er et symptom på en livsstil, der ikke er optimal for dig. At tage et tilskud eller en medicin, der fjerner symptomerne, virker ikke på sigt. Det vil ikke hjælpe dig rigtigt, dybtgående. En virkelig omstilling tager 1-2 år at gennemføre. Men hvis det betyder en tiendedel så mange sygedage resten af livet, så kan det måske være det værd?
Næring & Immunforsvaret
Når det gælder næring, er der nogle grundpiller, som vi skal se nærmere på her:
Næring til immunforsvaret
Vores immunsystem har brug for grundlæggende næring for at fungere godt. De næringsstoffer, der topper listen, er D-vitamin, C-vitamin og zink. De kan være gode at supplere med, hvis du vil opbygge et stærkt system.
Balance i tarmfloraen
Gode bakterier, der holder de uønskede bakterier væk. Derfor kaldes de nogle gange for ”kroppens første forsvar”. Har du brug for at booste maven med sunde bakterier?
Urter, der ”uddanner” immunforsvaret
Medicinske svampe som f.eks. Chaga, Reishi og Cordyceps hjælper med at informere kroppens T-celler (dvs. cellerne, der dræber uønskede bakterier og virus) om, hvordan de skal agere. Dette er noget, der tager tid og kan gøres på lang sigt. I andre kulturer bruger man disse urter hele livet for at holde kroppen stærk og modstandsdygtig. Tag et nærmere kig på vores sunde svampe.
Urter, der giver T-cellerne ammunition
For at slå de uønskede gæster ud har kroppen også brug for ”ammunition” i form af stoffer, der er giftige for virus og bakterier, men ikke for kroppens egne celler (eller for tarmfloraen). Dette findes naturligt i en bestemt gruppe af urter. Nogle af vores favoritter er; hvidløg, olivenbladsekstrakt, oreganoolie, pau d’arco.
Undgå forstyrrende stoffer
Du er selvfølgelig ikke stærkere end dit svageste led. Hvis du vanemæssigt indtager stoffer, der forstyrrer immunsystemet, kan det ikke fungere, som det skal. Det kan virke indlysende, men det tåler at blive gentaget: Undgå eller minimer hvidt sukker, mejeriprodukter (især ved slimdannelse og hoste), hvidt brød og pasta (gluten), morgenmadsprodukter, pommes frites, chips samt kunstige tilsætningsstoffer og smagsstoffer.
Spis gerne meget af:
Grøntsager, spirer, frugt, bær, alger, frø, glutenfri alternativer som quinoa og boghvede, altså naturlig og næringsrig mad uden tilsætningsstoffer. Grøntsager er altid bedst og belaster ikke systemet, men lader kroppen tage sig af virus eller bakterier. Der findes mange meninger om diæter og sundhed, men én ting er 99% enige om: Grøntsager er godt.
Jeg håber, dette kan være til hjælp og inspiration. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om, hvad der kan passe netop til dig!

