Det er ikke altid let at navigere i sundhedsjunglen.
Du vil bare finde et godt kosttilskud. Noget, der faktisk gør kroppen godt.
Men så begynder man at kigge på ingredienslisten.
Magnesium. Godt.
Vitamin C. Godt.
Så kommer resten.
Ord, der næsten er umulige at udtale.
E-numre, man aldrig har hørt om.
Ingredienser, der lyder mere som noget fra et laboratorium end noget kroppen har brug for.
Og pludselig sidder man der og prøver at google hver eneste linje.
Selv om man egentlig bare ville købe et enkelt kosttilskud.
Hvad er egentlig polyethylenglycol?
Hvorfor findes der farvestoffer i et kosttilskud?
Og er alt det her virkelig nødvendigt?
Eller også gør du måske ikke.
Du tænker, at hvis noget må sælges som kosttilskud, så burde det jo være godt for kroppen.
Men det er desværre ikke altid så enkelt.
Det er netop derfor, vi hos Glimja har valgt at arbejde på en lidt anden måde.
Når vi vælger produkter, starter vi altid med et enkelt spørgsmål.
Har kroppen faktisk gavn af denne ingrediens?
Hvis svaret er nej, vil vi ikke have det i vores produkter.
Her er nogle eksempler på stoffer, der stadig bruges i mange kosttilskud, men som vi konsekvent fravælger.
Kunstige sødestoffer
I mange kosttilskud, især pulver, brusetabletter og tyggetabletter, bruges syntetiske sødestoffer som:
- aspartam
- acesulfam K
- sukralose
De tilsættes for at gøre produktet sødt uden at indeholde sukker.
Smagen bliver bedre, men stofferne er der kun for smagens skyld. De tilfører ingen næring.
Forskningen omkring kunstige sødestoffer er stadig omdiskuteret. Flere studier har for eksempel set på, hvordan de kan påvirke tarmfloraen og hvordan kroppen reagerer på sød smag.
Det betyder ikke, at de automatisk er skadelige i små mængder.
Men når vi vælger produkter, vil vi have, at et kosttilskud indeholder noget, kroppen faktisk har gavn af.
Ikke ingredienser, som mest er der for smagens skyld.
Polyethylenglycol (PEG)
Polyethylenglycol er et syntetisk stof, der bruges i flere forskellige industrier.
Det kan forekomme i lægemidler, kosmetik og nogle gange også i kosttilskud.
I kosttilskud bruges det primært af tekniske årsager. Det kan hjælpe ingredienser med at holde sammen eller gøre, at produktet opløses lettere.
Det gør altså produktionen nemmere.
Men det bidrager ikke med næring til kroppen.
Når der findes andre måder at gøre produkter stabile på, vælger vi derfor slet ikke at bruge PEG.
Magnesiumstearat
Magnesiumstearat er et af de mest almindelige hjælpestoffer i kosttilskud.
Det bruges under produktionen, så ingredienser ikke sætter sig fast i maskinerne, når kapsler eller tabletter produceres.
Man kan tænke på det som et smøremiddel i produktionen.
Det betyder ikke, at stoffet i sig selv er farligt i de mængder, der bruges.
Men det har heller ingen funktion for kroppen.
Når vi vælger produkter, prøver vi i stedet at finde tilskud, hvor ingredienslisten består af det, kroppen faktisk har brug for.
Polyvinylpyrrolidon (PVP)
Polyvinylpyrrolidon, ofte kaldet PVP, bruges nogle gange i tabletter for at holde ingredienserne sammen.
Det gør produktet mere stabilt under produktion og transport.
Men ligesom mange andre tekniske hjælpestoffer tilfører det ingen næring.
Når vi vælger kosttilskud, vil vi have, at ingredienslisten skal være så tydelig som muligt og bestå af det, kroppen faktisk kan bruge.
Hærdede olier
Hærdede eller delvist hærdede olier kan nogle gange bruges i produktionen af kosttilskud.
De gør produktionen nemmere ved, at ingredienser ikke sætter sig fast i maskinerne.
Når olier hærdnes, ændres fedtsyrernes struktur, og transfedtsyrer kan dannes.
Selvom mængderne i kosttilskud er små, vælger vi simpelthen ikke at bruge den type ingredienser.
Syntetiske farvestoffer
Nogle kosttilskud indeholder farvestoffer.
Ikke fordi kroppen har brug for dem, men for at kapsler eller tabletter skal se mere attraktive ud.
Eksempler er stoffer som:
- tartrazin
- azorubin
- allurarødt
De gør produktet mere farverigt.
Men de gør ingenting for dit helbred.
Vi synes, at et kosttilskud gerne må se lidt mere naturligt ud, hvis det betyder, at indholdet er renere.
BHT
BHT er et syntetisk konserveringsmiddel, der nogle gange bruges til at beskytte fedtstoffer og olier mod oxidation.
Det kan for eksempel forekomme i produkter, der indeholder fedtopløselige ingredienser.
Stoffet bruges til at forlænge holdbarheden.
Men det bidrager ikke med næring og er derfor ikke noget, vi ønsker i kosttilskud, der skal støtte dit helbred.
Men betyder det, at tilskuddene ikke smager godt?
Det er et spørgsmål, vi nogle gange får.
Hvis vi siger nej til kunstige sødestoffer, farvestoffer og andre tilsætningsstoffer, betyder det så, at produkterne ikke smager særlig godt?
Nej, det gør det faktisk ikke.
Det er helt fint at lave gode kosttilskud uden aspartam, acesulfam K eller syntetiske farvestoffer.
I stedet bruger mange af de produkter, vi vælger, ingredienser som for eksempel:
- pektin fra frugt
- naturlige aromaer fra bær og frugt
- økologiske frugtpulvere
- naturlige farvestoffer fra planter
- steviolglukosider fra steviaplanten
- xylitol eller erytritol
Det betyder, at smagen stadig kan være god og frugtig, men uden at produktet behøver at indeholde syntetiske sødestoffer eller kunstige farvestoffer.
Naturlige aromaer fremstilles desuden under streng kontrol uden stoffer som aspartam, GMO eller glykoler, som ellers kan forekomme i visse aromaer.
Et eksempel fra virkeligheden
Forskellen bliver tydelig, når man sammenligner ingredienslister.
Et almindeligt magnesiumtilskud kan for eksempel indeholde
- magnesiumoxid
- majsstivelse
- polyethylenglycol
- syntetisk farvestof
- magnesiumstearat
Magnesiumet i sig selv kan være godt.
Men flere af de andre ingredienser er der til produktionen. Ikke til kroppen.
I et mere gennemtænkt tilskud med høj kvalitet kan ingredienslisten i stedet se nogenlunde sådan ud
- Magnesium (magnesiumbisglycinat)
- Kapselskald: cellulose (hypromellose/HPMC)
- Fyldemiddel: økologisk tapiokastivelse (manihot esculenta)
Det er en ret stor forskel.
Derfor betyder rene ingredienser noget
Når man taler om kosttilskud, ender diskussionen ofte ved milligram og doseringer.
Men kvalitet handler mindst lige så meget om hvad mere der er i kapslen.
Jo flere unødvendige ingredienser et produkt indeholder, desto sværere bliver det at forstå, hvad kroppen faktisk får.
En kort og tydelig ingrediensliste gør det nemmere at
vide, hvad man tager
undgå stoffer, man ikke ønsker
fokusere på det, der faktisk tilfører næring
Det handler altså ikke om, at hvert hjælpestof automatisk er farligt.
Det handler om, at kroppen ikke har brug for dem.
Og når det gælder produkter, der skal støtte sundhed, synes vi, det er et ganske rimeligt udgangspunkt.
Vores filosofi
For os er det ikke nok, at hovedingrediensen er god.
Hele produktet skal holde samme niveau.
Derfor vælger vi ingredienser fra, som
bidrager ikke til ernæring
blot bruges til produktion eller udseende
gør produktet billigere frem for bedre
Nogle gange gør det produkterne lidt sværere at fremstille, eller at vi må sige nej flere gange, end vi siger ja.
Men det betyder også, at indholdet ligger tættere på det, vi faktisk ønsker at tilbyde.
Rene, effektive kosttilskud som kroppen kan bruge.
Vil du se hele listen over stoffer, vi ikke tillader i vores sortiment? Der er over 100 af dem, du kan læse mere her.
