OCM er en forkortelse for Oil Cleansing Method, som er en populær rengøringsbehandling med olie til ansigtet. OCM er et sikkert, ikke-invasivt og velgørende hudplejeritual, som egner sig til alle hudtyper. I denne artikel kan du læse om hvilke olier der passer og hvordan du gør.
Fordele ved OCM
Det er en økonomisk måde at vaske ansigtet på.
Det er mildt og ikke udtørrende.
Det er dybrensende og giver en mild eksfoliering.
Det opløser snavs og genstridigt makeup.
Det giver mindre hudporer.
Det giver nedsat talgsekretion og genopretter lipidbalancen.
Det løser mange hudproblemer og giver glød til huden.
Kan man virkelig vaske ansigtet med olie?
At vaske sig med olie opstod i oldtidens tørre lande, hvor huden krævede særlig pleje. Olievask blev senere introduceret i Central- og Sydeuropa af nomadiserende romakvinder, som emigrerede. Det er ikke mere mærkeligt end at fedt opløser fedt og dermed snavs. Det er en taknemmelig metode til at rengøre og skånsomt eksfoliere huden. Man bruger ikke større mængder olie, lidt olie rækker langt. I modsætning til udtørrende, konventionelle rengøringsprodukter som skummer og som med tiden kan forårsage diverse hudproblemer, så rengør olie uden at irritere og udtørre huden. Hvis man oplever, at det ikke bliver rent uden skum, så er det bare en vanesag, man hurtigt kommer over. En olieindsmøring med efterfølgende varm håndklæde er meget rengørende og behageligt.
Hvilke olier passer til OCM?
Der findes olier med én ingrediens; såkaldte "all around" olier eller færdigblandede rengøringsolier, alt fra enkle til avancerede olieblandinger. Du kan selvfølgelig også blande en mix selv.
Rengør med én type olie Det bedste er at vælge en olie af den federe slags som fx:
Mandelolie – Passer til tør, følsom hud.
Avocadoolie – Passer til tør, livløs hud.
Kokosolie – Passer til normal, tør hud.
Melonkerneolie – Passer til alle hudtyper, især fed og uren hud.
Det kan også fungere med mindre fede olier som fx:
Natlys olie – Passer til normal til fed hud samt problemhud.
Jojobaolie – Passer til alle hudtyper, især fed og uren hud.
Ricinusolie – Er en superfed og klæbrig olie og kan ikke anvendes alene, men kan blandes ud med andre olier. Ricinusolie er god til at trække urenheder ud, og mange med uren og fed hud kan lide den.
Hvordan gør man?
Enkel rengøring
Masserér enten en olie eller en olieblanding ind (se længere nede). Vælg altid koldpressede økologiske olier eller en økologisk olieblanding.
Vask olien og snavs af med et fugtet ansightshåndklæde, økologiske vaskeklude eller hjemmeklippede, bløde bomuldsklude.
Som nævnt kan du let fjerne olien med et fugtet ansigtsklæde af frotté eller med vores fine økologiske vaskeklude. Fordelen er, at du samtidig giver huden en eksfoliering, og du kan vaske disse og bruge dem igen og igen.
Ulempen er, at du skal have ret mange, og de skal vaskes hyppigt. Hvis du ikke bruger makeup, kan du tørre olien af med bomuld.
Hvis du vil slippe for vaskearbejdet, kan du alternativt fjerne olien med løs rhassoul-ler (eller anden ler). Du drysser lidt ler i hånden, drypper lidt vand i og vasker olien af med leret.
Rhassoul-leret skrubber ikke, så for at få det moment kan du bruge en konjac-svamp. Dette er ikke "rigtig" OCM-vask, men kan afprøves.
Gennemblød svampen i vand og pres overskydende vand ud.
Masserér forsigtigt over ansigtet med cirkulære bevægelser enten med naturel svamp eller tilføj en klat af valgfrit naturligt rengøringsprodukt på svampen.
Skyl svampen efter brug og pres forsigtigt vandet ud med begge hænder.
Lad den lufttørre.
Mere kompleks rengøring
Fugt ansigtet med enten lunkent vand eller et urtedestillat. Dråb olien på rene hænder og varm den op.
Fordel og masserér olien forsigtigt på ansigtet. Fortsæt med at massere de mest problematiske hudområder, f.eks. udtørret hud.
Tag en ren vaskeklud eller blødt håndklæde og fugt det i varmt vand. Sørg for at vandet ikke er for varmt, særligt hvis dine kapillærer er svage.
Placer vaskekluden på ansigtet, lad den være et øjeblik og begynd derefter forsigtigt at tørre olien af.
Gentag proceduren 2 gange. Fortsæt med at fjerne olie, indtil du bemærker, at håndklædet er helt rent, hvilket betyder, at det ikke længere samler urenheder og kosmetik fra dit ansigt. Husk at fugte vaskekluden med vand hver gang.
Fugt til sidst vaskekluden i koldere vand og læg den på dit ansigt for at hjælpe dine hudporer med at trække sig sammen.
Hvis din hud føles ekstra tørstig, brug en creme. Du kan også tilsætte en dråbe eller to af en serum.
Rengør med Best Skin Ever
Vi har fine, færdigblandede olier fra vores populære mærke Living Libations, som har skabt Best Skin Ever. Med denne olie, vand og en blød klud kommer du langt.
Fugt en lille del af en blød klud med passende varmt vand.
Påfør en til to sprøjt af en af Best Skin Evers på den fugtede del af ansigtskluden.
Massér forsigtigt ansigt, hals og nakke med den fugtede klud. Vask forsigtigt eller træk forsigtigt kraftigere for en dybere eksfolierende effekt.Skylning af ansigtet er valgfrit. Hvis du skyller med koldere vand, hjælper det hudporerne med at trække sig sammen.
Hvis din hud føles ekstra tørstig, brug en creme. Du kan også tilsætte en dråbe eller to af en serum.
Tænk på
Den vaskeklud, du bruger til OCM, skal altid rengøres grundigt efter hver brug.
Sørg for at vandet, du bruger til OCM, hverken er for varmt eller for koldt.
Gnub ikke håndklædet for kraftigt mod ansigtet, det kan skabe irritationer.