Nu om foråret kan håret føles lidt slidt efter vinteren, så giv det et naturligt boost. Opskrift til 1 hårkur: 1/2 avocado 1 spsk af din favoritolie, fx argan-, jojoba-, kamelia-, mandel- eller abrikoskerneolie. 1 spsk kokosolie 3 dråber æterisk olie Mos avocadoen i en skål og tilsæt olierne. Massér det ind i håret, lad det sidde i 15 min. Vask først med shampoo, skyl derefter, så bliver det lettere at få olien ud.
Æteriske olier til en sund hovedbund
Lavendel – forebyggende mod skæl, beroliger tør hovedbund.
Peppermynte – kølende og sammentrækkende.
Patchouli – godt mod skæl og fedtet hovedbund.
Tea Tree – godt mod skæl, fedtet hovedbund og kløe.
Geranium – godt mod skæl, balancerer, godt for hårvækst, dufter af rose.
Rosmarin – stimulerende olie, godt for hårvækst, øger blodcirkulationen.
Appelsin – stimulerende olie, øger blodcirkulationen.
Du kan også hælde en olie i en sprayflaske og spraye direkte på tørt hår for glans og fugt. Spray direkte i hovedbunden eller kun i spidserne og lad olien blive siddende. Gode olier til det er: argan-, kamelia-, marula- og baobabolie. Tilsæt gerne også et par dråber æterisk olie, så du får en dejlig duft.

