Tea tree-vand er en hydrolat og et urtevand. Ved destillering af blomster og planter får man altid en koncentreret oliefase og en vandfase ud. Fra tea tree får man æterisk olie samt tea tree-vand. Den æteriske olie er altid koncentreret og skal anvendes i små mængder og oftest i fortyndet form. Vandet kan derimod altid anvendes ufortyndet direkte på huden.
Fordelene ved tea tree-vand
Tea tree er kendt for sine antiseptiske og antibakterielle egenskaber. Ligesom alle hydrolater har tea tree-vandet en lavere pH omkring 4-5, hvilket ligner hudens eget pH mere. Dette gør alle hydrolater til meget rene og gode ansigtsvande. Akamuti har valgt at sætte en spraypumpe på produktet, hvilket gør den ekstra nem at anvende.
Hvem er tea tree-vand godt for?
Vi anbefaler ofte tea tree vand til dem med uren, aknehud. Men også røde, irriterede hudtyper.
Takket være de antibakterielle egenskaber er den specielt god til dem, som har gule pustler (akne som kan klemmes ud).
Tea tree vand er også god som efter brusebad spray på armhuler, som plejer at lugte dårligt, på skællende, kløende, ildelugtende og fed hovedbund.
Tea tree vand består kun af vand samt sporstoffer af tea tree. Der er ingen tilsætningsstoffer som udtørrende alkohol eller irriterende konserveringsmidler og parfumer.
Derfor er den at foretrække, hvis du har tynd, følsom eller reaktiv hud.
Fordel ved få ingredienser
En anden fordel ved at anvende enkle ingredienser i din hudpleje er, at du nemt kan finde ud af, hvad du tåler og ikke tåler.
I et ansigtsvand eller toner med mange blandede ingredienser er det meget svært eller umuligt at vide præcist, hvad man ikke tåler, hvis man skulle få en hudreaktion.