Bloggbild för: Efterårsrengøring - makeup du skal smide ud og makeup du kan redde

Efterårsrengøring - makeup du skal smide ud og makeup du kan redde

Skønhed
2. september 2020 5 min læsning

Du spekulerer måske på, om de makeup-produkter, som du har haft liggende et stykke tid, kan bruges igen? Her kommer en guide til, hvordan du kan rydde op i og friske dit makeup op. Med færre bakterier, snavs og gammelt makeup vil huden blive sundere, få færre urenheder og stråle. Din hud vil takke dig!

Mascara

Red

Hvis mascaraen er tør siden i vinters, kan voksene være stivnet. Visse vokser smelter omkring 35 grader, så prøv at lægge mascaraen i et varmt vandbad i 5 min. Bland derefter rundt med mascara-børsten.

? Smid væk

Er mascaraen på trods af varmbadet tør, er det bedst at smide den væk. At tilsætte diverse midler i din tørre mascara er ikke noget at anbefale. Den er ganske enkelt gammel og sikkert fuld af bakterier. Køb en ny. Hvis mascaraen ikke er tør, så lugt på den. Hvis den lugter dårligt, så smid den væk!

Presset pudder makeup ✅ Red

Olier fra din hud kan nogle gange sidde fast på dit pressede pudder. Fedt fra dit ansigt overføres med makeup-børster, makeup-svampe og lignende. Så kan der dannes en sej og hård overflade på dit makeup, som blokerer og forhindrer dig i at opfange makeup'et med din børste. Skrab forsigtigt denne overflade væk med f.eks. en lille glat kniv. Nu skulle du kunne bruge dit makeup igen.

Olier som sidder fast på presset pudder.

Tips! Vask din børste hver gang efter brug for at undgå dette. Du kan også prøve at tørre din børste af på et papir mellem gen-appliceringerne. Sørg for at vente til din ansigtscreme eller olie er blevet absorberet af huden eller tør overflødig olie på huden af med en serviet før du lægger dit pudder makeup på.

Smid væk

De fleste pressede pudre som øjenskygge, rouge, pudder af forskellige slags indeholder olier. Olier kan blive harske med årene. Lugt derfor på dit makeup for at se om det har en skarp, frisk og harsk lugt. Smid væk hvis det er tilfældet, da harske olier skader hudbarrieren.

Læbestift ✅ Red

Virker applikatoren til læbeglossen kedelig? Måske er der fastsat læbestift på den eller den ser bare uappetitlig ud? Tør af og vask applikatoren med mild sæbe. Skyl derefter sæberester grundigt af. Det er vigtigt at lade applikatoren tørre ordentligt (til næste dag) så du ikke får vand ind i dit produkt. Sæt plastfolie over din læbeglans hylster for at beskytte produktet mens du venter på at applikatoren skal tørre. Læbestift kan se kedelig ud på overfladen. Der kan være fastsat døde hudceller og bakterier der, det kan være tørret ind eller oxideret siden du sidst brugte det. Tør læbestiftet af med papir eller stryg læbestiftet ud flere gange på et almindeligt og rent kopipapir hvis det ser rigtigt kedeligt ud. På den måde bliver du af med den grimme overflade.

Smid væk

Lugt på dit læbestift uanset om det er flydende eller fast. Tænk på at du spiser dit læbestift så smid altid væk hvis det lugter harsk, frækt eller dårligt.

Flydende makeup ✅ Red

Føles din foundation lidt tør eller tyk så den smuldrer eller revner på huden? Prøv at blande et klat foundation med en dråbe valgfri ansigtsolie.

Smid væk

Gæt. Jep! Lugt på det. Du ved hvad der gælder.

Usikker?

Lugter makeup'et dårligt, gammelt eller helt anderledes er det soleklart at det skal smides væk. Men nogle gange lugter det præcis som sædvanligt på trods af at du har haft produktet længe. Makeup har en holdbarhedsdato eller åben beholder mærkning (brug inden for x måneder efter åbning). Gå efter det og finder du ingen dato så:

  • Smid væk hvis du har brugt produktet af og til i flere år.

  • Behold hvis du har brugt produktet så godt som hver dag siden du købte det.

  • Smid væk hvis der kun er lidt tilbage f.eks. flydende makeup i et hylster eller flaske. Lidt makeup tilbage betyder meget luft og risikoen er stor for at dit produkt er oxideret hvis det desuden har stået urørt et stykke tid.

  • Behold hvis dit løse mineralmakeup er væske- og oliefrit. Rene mineraler holder i utroligt mange år, specielt hvis du banker makeup'et ud i låget og ikke dypper fingre eller børster direkte ned i produktet.

  • Behold dit vandfri creme-makeup som oftest indeholder meget kokosolie, vokser eller sheasmør. Det holder oftest længere end den angivne dato.

Sådan gør du for at rengøre dit makeup

Makeup-børster

Hvis du ikke plejer at vaske dine makeup-børster efter hver brug, så er det tid nu. Efterårsrengør dine makeup-børster og øvrige applikatorer. Din hud vil have det bedre og dit makeup vil holde længere. Rengør dine børster med mild sæbe og vand. Den bedste sæbe at rengøre med er milde, naturlige sæber. Det gør hele vask-rutinen nemmere og sjovere.

Sæbe og puds

Sæbe og vand

Tid til at vaske makeup-lågene! Alle snavsede låg, specielt til mineralmakeup, har brug for at blive frisket op fra tid til anden. Nu er det en fremragende lejlighed. Vask med sæbe og vand. Tør derefter grundigt af. Hvis makeup'et sidder meget hårdt fast, skal du gnubbe med kokosolie og lidt natron for at få det til at løsne. Vask derefter olierester bort med sæbe og vand. Tør af. Færdig!

Mineralmakeup'et kan sidde rigtigt hårdt fast. Her krævedes gnubning med kokosolie og natron.

Tør

Vi ved alle hvor klistret det kan blive rundt om en pudderdåse, kanten på dit creme-makeup i bøtte, udenpå flaskehalse etc. Tør af med sæbe og vand eller kokosolie. Tør kun emballagen uden at der kommer sæbe og vand i makeup'et. Brug serviet eller blødt papir til at tørre selve makeup-produktet af.

Kanterne blev nemt rengjort med sæbe og vand.

Puds

Makeup får kedelige fingeraftryk og andet kladderi på ydersiden af emballagen. Også hudpleje- og hygiejneprodukter som står fremme får triste kalkpletter og måske endda tandpasta-stænk på. Med et effektivt pudsemiddel bliver det både nemt og sjovt at holde dåser og flasker rene!

Glatte makeup-dåser bliver let klistrede. Specielt hvis man bruger ansigtsolie.

Ekotipset har en god opskrift på en miljøvenlig vinduesrens som fungerer perfekt til at pudse makeup-dåser, flasker og andet i badeværelset.

Bland

  • 4 dl vand

  • 1 dl 24% eddike

  • 5 dråber mild og miljøvenlig opvaskemiddel

eller

  • 3 dl vand

  • 2 dl 2% eddike

  • 5 dråber mild og miljøvenlig opvaskemiddel

Hæld i en sprayflaske og puds på! Når du alligevel er i gang, så puds spejle, bruseglasse, haner, badekar og vinduer. Bruges bedst med en ren mikrofiberklud. Nyd skinnende rene overflader og flasker!

Anna Diec
Skrevet af

Anna Diec

Anna er vores skønhedsspecialist og ved alt om naturlig hudpleje, hårpleje og makeup. Hun startede og drev butikken softskin.se i 14 år, før hun solgte virksomheden til Glimja.