Til jer, der synes at sæbenødder ikke er effektive nok som vaskemiddel. Kog dit eget flydende vaskemiddel med sæbenødderne, så får du stærkere vaskekraft. Smart, ikke?
Opskrift på flydende vaskemiddel med sæbenødder
Kog 50 g sæbenødder med 1 liter vand i 10-15 min.
Fjern gryden fra kogepladen og lad det køle af.
Når afkoget er kølet af, si sæbenødderne fra. Opbevar det flydende vaskemiddel i en glasflaske.
Hæld derefter 250 ml flydende vaskemiddel i vaskemiddelskuffen i din maskine.
Vaskemidlet holder sig i ca. 1-2 uger uden køling. Hvis du opbevarer det i køleskabet, holder det længere. Husk at mærke flasken tydeligt, så man ikke forveksler indholdet med fødevarer. Hvis du vil have vaskemidlet til at holde endnu længere, kan du fryse det ned i terninger og tage dem op efter behov.
Gem sæbenødderne, da de kan koges op til 5 gange mere, hvilket giver dig i alt 6 liter flydende vaskemiddel!
Kompostér sæbenødderne, når de er opbrugt. Det er utroligt miljøvenligt, allergivenligt, duftfrit og billigt! Zero waste. Du køber disse sæbenødder i 500 g, hvilket giver 60 liter flydende vaskemiddel, der rækker til 240 vaske.
Sæbenødder er faktisk frugter, men de kaldes dumt nok for nødder på grund af deres udseende. Sæbenødder kan derfor bruges af nøddeallergikere.