Solen har mange fordele, hvorfor man ikke bør overdrive brugen af solcreme. En af fordelene, som de fleste har hørt om, er at når solens stråler rammer huden, dannes det vigtige stof D-vitamin i kroppen. Hvis du således vil øge mængden af D-vitamin i kroppen, bør du opholde dig ude i solen mindst 15 minutter om dagen i løbet af forår, sommer og efterår uden solbeskyttelse. Hvis man bruger solcreme med solbeskyttelsesfaktor 8 og opefter, så dannes der ikke D-vitamin i huden. Men på den anden side kan for meget sollys være skadeligt for huden. Her handler det om sund fornuft.
Hvad er den bedste solcreme?
Vi plejer at sige:
Hat/kasket og tyndt tøj på de mest udsatte områder.
At opholde sig passende i solen.
At tilføre mange antioxidanter gennem mad, kosttilskud, superfood og urter.
Naturlige solcremer (såkaldte fysiske filtre) når man opholder sig længe i solen.
Kan man få naturlig solbeskyttelse indefra?
Absolut. Vi kan styrke vores hud, så den ikke tager skade af solen eller af frie radikaler. Hvordan gør man det? Jo, det absolut vigtigste er, hvad vi spiser og drikker; at spise og tilføre vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytonnæringsstoffer (det som gør frugt, bær og grøntsager farverige). Hudens beskyttelse og kvalitet forbedres betydeligt gennem næringsrig kost. Så fråds med grøntsager, spirer, alger, frugt og bær. Indtag tilskud, urter og superfoods med antioxidanter og fytonnæring.
Antioxidanter
Alle antioxidanter eller stoffer med antioxidative funktioner som E-vitamin, C-vitamin, Selen, Zink, betakarotener og astaxanthin har en positiv indvirkning på huden.Betakarotener giver ekstra beskyttelse mod solens skadelige stråler, kan hæmme opståen af soleksem og bidrager til en hurtigere og mere jævn solbruning. Betakarotener findes i fx persille, spirer, gulerødder, spinat, grønkål, dild, papaya og spirulina og andre alger, men først og fremmest i algen Dunaliella salina, som du finder i vores produkt Biosuperfood, den indeholder også den kraftfulde antioxidant Astaxantin. Du finder astaxanthin her.
Selv essentielle fedtsyrer som Omega-3 har en gavnlig effekt på huden og dens evne til at håndtere solens stråler. Mange bruger Chaga som kosttilskud for at støtte huden, da svampen er ekstremt rig på antioxidanter.
Skal jeg slet ikke bruge solcreme?
Det er selvfølgelig ikke godt at blive solskoldet. Ved behov er det nødvendigt at vælge en solbeskyttelse, der virker. Hvis du har brug for solcreme for at kunne opholde dig i solen i længere tid, så anbefaler vi naturlige solcremer med fysiske filtre. Tænk dog på, at det ikke altid er solcremen med den højeste solbeskyttelsesfaktor, der giver den bedste effekt. Flere undersøgelser viser, at cremens kvalitet er mindst lige så afgørende.
Hvad er forskellen på kemiske og fysiske solfiltre?
Der findes solcremer med fysiske filtre eller kemiske filtre.
Fysiske filtre fungerer som en total barriere mod UV-stråling. Fysiske filtre smøres på huden og reflekterer solstrålingen. I cremeform er disse mineralbaserede filtre (titandioxid og zinkoxid) en usynlig beskyttelse, som forhindrer UV-stråling i at nå ned til de nederste levende celler i huden. Så snart cremen er smurt ind, arbejder filtrene med det samme frem til de vaskes eller svedes af.Det eneste, der kan virke besværligt med fysiske filtre, er, at de kan få huden til at se hvidere ud.
Vi har tips om, hvad man kan gøre ved det, læs denne blogartikel af Anna om det.
Kemiske filtre omdanner UV-lys til en mindre skadelig form for stråling såsom infrarød (varme). For at gøre dette må det kemiske filter ændre struktur, og i denne proces mister de gradvist deres evne til at skærme sollyset.Med andre ord bliver de opbrugt. Det er derfor vigtigt at smøre solcreme med kemiske filtre på en halv time, før du går ud i solen og derefter regelmæssigt smøre på igen, mens du er i solen. Kemiske filtre smøres på huden og absorberer solstrålingen. Problemet med disse kemiske filtre er, at de er giftige for både os mennesker og for naturen. Ikke mindst havet (og koraller) påvirkes af dette, da millioner af solelskere bader med disse kemikalier på sig hvert år. Og det ønsker egentlig ingen.
Hvad skal jeg vælge?
Fysiske filtre er et selvfølgeligt valg, synes vi. For at få en velfungerende naturlig solcreme med så få skadelige ingredienser som muligt anvendes enten mineralet titaniumdioxid eller mineralet zinkoxid. De solcremer, vi har valgt at sælge, har såkaldt nano-fri zinkoxid eller titaniumdioxid. Vi synes, at det er det bedste valg for folk, der søger god UVA og UVB-beskyttelse uden skadelige kemikalier (som har vist sig at være hormonforstyrrende) eller syntetiske konserveringsmidler. Udover grundbeskyttelsen af titaniumoxid og/eller zinkoxid indeholder disse naturlige solcremer oftest velgørende olier som olivenolie, sheasmør, macadamiaolie, solsikkeolie, kakasmør og ingen skadelige konserveringsmidler, syntetiske dufte og andet sundhedsskadeligt.Men de bør alligevel anvendes med måde, når man har brug for solbeskyttelse. Zinkoxid anses for at være en relativt uskadelig metalforbindelse fra et sundhedsperspektiv, fordi den ikke oplagres i kroppen. Der har været meget skriveri om, at zinkoxid kan indeholde såkaldte nano-partikler og så er meget skadelig og menes at give DNA-skader og i kombination med UV-lyseksponering kan forårsage dannelse af frie radikaler. Størrelsen på disse partikler spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt at nævne forskellen på mikro- og nano-partikler.Nano-partikler er mindre end 100 nm, mens mikro-partikler er større end 100 nm. Der findes altså non-nano zinkoxid fremstillet af mikro-partikler, som anvendes i de fleste økologiske, naturlige solbeskyttelsesmidler. Dette reducerer også ingredienslisten markant. Hvis man ikke ønsker zink- eller titaniumoxid, må man vælge en solcreme med kemiske filtre og acceptere, at de altid indeholder mindst ét kemisk indhold, som klassificeres som hormonforstyrrende og med mange syntetiske konserveringsmidler samt giftige stoffer for vandlevende organismer.
Sammenfatning
Indtag næringsrig, farverig kost og tilskud af antioxidanter. Planter, der er rige på fytonæringsstoffer, er kraftfulde allierede venner for din hud.
Smør huden ind med velgørende, økologiske olier.
Vær i solen med måde uden solbeskyttelse for at danne D-vitamin.
Øvrig tid anvend fysiske filtre eller dæk kroppen med tyndt tøj samt undgå solen, når den er stærkest.
Undgå kemiske filtre for både din egen og naturens/havets skyld.
Liste over stoffer i kemiske solbeskyttelsesmidler, som du gør bedst i at undgå
Butyl Methoxydibenzoylmethane er svært nedbrydeligt, oplagres i levende organismer og sandsynligvis meget giftigt for vandlevende organismer. Allergifremkaldende når det nedbrydes af UV-lys.
Ethylhexyl Methoxycinnamate & 4-methylbenzylidenecamphor (4-MBC) oplagres i levende organismer, er meget giftigt for alger og hvirvelløse vandlevende dyr. Stofferne er hormonforstyrrende.
Octocrylene oplagres i levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer.
Cyclopentasiloxane er svært nedbrydeligt, oplagres i levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer. Stoffet mistænkes for at have kræftfremkaldende egenskaber. Stoffet er påvist i fisk, hvilket tyder på, at substansen kan spredes i stor skala.
Cyklohexasiloxane er meget svært nedbrydeligt og meget giftigt for vandlevende organismer. Stoffet menes også at kunne oplagres i levende organismer.
Oxybenzone og Octyl methoxycinnamate: Der findes rapporter, som antyder, at dette kemiske filter efterligner hormoner i kroppen med forskellige sundhedsrisici til følge, især børn og syge personer er udsatte grupper.
Vitamin A dvs. retinol og retinyl palmitate har mistanker om at øge spredningen og produktionen af maligne cancerceller ifølge en rapport fra Environmental Working Group i USA (en non-profit gruppe i Washington).
To typer af såkaldte siloxaner, stoffer som kan anvendes som blødgørere og til at hæve solbeskyttelsesfaktoren, er svært nedbrydelige, giftige og kan oplagres i meget høje koncentrationer i levende organismer.
Andre meget skadelige stoffer i kemiske solbeskyttelsesmidler:
3-benzylidene camphor, benzophenone-3, Avobenzone, Cinoxate, Dioxybenzone, Homosalate, Menthyl anthranilate, Octocrylene, Octyl methoxycinnamate, Octylsalicylate, Padimate O, Phenylbenzimidazole, Sulisobenzone og Homosalate (Eusolex / HMS).
Du kan læse mere om, hvilken SPF du bør anvende.
Nu ved du lidt mere og kan vælge selv. Solrige hilsener fra os alle på Glimja.se
