Solen har mange fordele, hvoraf man ikke bør overdrive brugen af solcreme. En af fordelene, som de fleste har hørt om, er at når solens stråler rammer huden, dannes det vigtige stof D-vitamin i kroppen. Hvis du derfor vil øge mængden af D-vitamin i kroppen, så bør du opholde dig ude i solen mindst 15 minutter om dagen i forår, sommer og efterår uden solbeskyttelse.
Hvis man bruger solcreme med solbeskyttelsesfaktor 8 og opefter, så dannes der ikke D-vitamin i huden. Men på den anden side kan for meget sollys være skadeligt for huden. Her handler det om sund fornuft.
Hvad er den bedste solcreme?
Vi plejer at sige:
Hat/kasket og tyndt tøj på de mest udsatte områder.
At opholde sig passende i solen.
At tilføre mange antioxidanter gennem mad, kosttilskud, superfood og urter.
Naturlige solcremer (såkaldte fysiske filtre) når man opholder sig længe i solen.
Kan man få naturlig solbeskyttelse indefra?
Absolut. Vi kan styrke vores hud, så den ikke tager skade af solen eller af frie radikaler. Hvordan gør man det? Jo, det absolut vigtigste er, hvad vi spiser og drikker; at spise og tilføre vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytonæringsstoffer (det som gør frugt, bær og grøntsager farverige).
Hudens beskyttelse og kvalitet forbedres betydeligt gennem næringsrig kost. Så nyd rigeligt af grøntsager, spirer, alger, frugt og bær. Indtag tilskud, urter og superfoods med antioxidanter og fytonæring.
En nærbillede af forskellige farver gulerødder, inklusive lilla, orange og gule, sammen med frisk persille viser det farverige udvalg af næringsstoffer.
Antioxidanter
Alle antioxidanter eller stoffer med antioxidative funktioner som E-vitamin, C-vitamin, Selen, Zink, betakarotener og astaxantin har en positiv indvirkning på huden.
Betakarotener giver et ekstra beskyttelse mod solens skadelige stråler, kan hæmme udviklingen af soleksem og bidrage til en hurtigere og mere jævn solbrændthed. Betakarotener findes i f.eks. persille, spirer, gulerødder, spinat, grønkål, dild, papaya og spirulina og andre alger, men især i algen Dunaliella salina, som du finder i vores produkt Biosuperfood, der også indeholder den kraftfulde antioxidant Astaxantin. Astaxantin er også tilgængelig som selvstændigt tilskud.
Også essentielle fedtsyrer som Omega-3 har en gavnlig effekt på huden og dens evne til at håndtere solens stråler.
Mange bruger Chaga som kosttilskud for at støtte huden, da svampen er ekstremt rig på antioxidanter.
Skal jeg slet ikke have solcreme?
Det er selvfølgelig ikke godt at brænde sig. Ved behov skal man vælge en solbeskyttelse, der fungerer. Hvis du har brug for solcreme for at kunne opholde dig i solen i længere tid, anbefaler vi naturlige solcremer med fysiske filtre.
Tænk dog på, at det ikke altid er solcremen med den højeste solbeskyttelsesfaktor, der giver den bedste effekt. Flere undersøgelser viser, at cremens kvalitet er mindst lige så afgørende.
Hvad er så forskellen på kemiske og fysiske solfiltre?
Der findes solcremer med fysiske filtre eller kemiske filtre.
Fysiske filtre fungerer som en total barriere mod UV-stråling. Fysiske filtre smøres på huden og reflekterer solstrålingen. I cremeform er disse mineralbaserede filtre (titandioxid og zinkoxid) en usynlig beskyttelse, der forhindrer UV-stråling i at nå ned til de nederste levende celler i huden.
Så snart cremen er smurt ind, arbejder filtrene med det samme, indtil de vaskes eller svedtes af.Det eneste, der kan synes besværligt ved fysiske filtre, er, at de kan få huden til at se hvidere ud. Der findes gode tips til, hvordan man kan håndtere dette.
Kemiske filtre omdanner UV-lys til en mindre skadelig form for stråling såsom infrarød (varme). For at gøre dette skal det kemiske filter ændre struktur, og i denne proces mister de gradvist deres evne til at afskærme sollyset. Med andre ord så forbruges de op.
Det er derfor vigtigt at smøre solcreme med kemiske filtre på en halv time før du går ud i solen og derefter regelmæssigt smøre på i løbet af den tid, du er i solen.Kemiske filtre smøres på huden og absorberer solstrålingen.
Problemet med disse kemiske filtre er, at de er giftige for både os mennesker og for naturen. Ikke mindst havet (og koraller) påvirkes af dette, da millioner af solentusiaster bader med disse kemikalier på sig hvert år. Og det ønsker egentlig ingen.
En kvinna med solhat påfører solcreme på sin skulder, hvor solcremen har formen af en sol, illustrerer den praktiske brug af solbeskyttelse.
Så hvad skal jeg vælge?
Fysiske filtre er et selvfølgeligt valg synes vi. For at få en fungerende naturlig solcreme med så få skadelige ingredienser som muligt anvendes enten mineralet titandioxid eller mineralet zinkoxid.
De solcremer vi har valgt at sælge har såkaldt nano-fri zinkoxid eller titandioxid. Vi synes, at det er det bedste valg for folk, der søger god UVA og UVB-beskyttelse uden skadelige kemikalier (som har vist sig at være hormonforstyrrende) eller syntetiske konserveringsmidler.
Udover grundbeskyttelsen af titanoxid og/eller zinkoxid indeholder disse naturlige solcremer oftest velgørende olier som olivenolie, sheasmør, macadamiaolie, solsikkeolie, kakaossmør og ingen skadelige konserveringsmidler, syntetiske dufte og andet sundhedsskadeligt.Men de bør alligevel bruges med måde, når man har brug for solbeskyttelse.
Zinkoxid anses for at være en relativt uskadelig metalforbindelse ud fra et sundhedsperspektiv, eftersom den ikke lagres i kroppen. Der har været meget skriverier om, at zinkoxid kan indeholde såkaldte nanopartikler, og da er meget skadeligt og menes at give DNA-skader og i kombination med UV-lyseksponering kan forårsage dannelse af frie radikaler.
Størrelsen på disse partikler spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt at nævne forskellen på mikro- og nanopartikler.Nanopartikler er mindre end 100 nm, mens mikropartikler er større end 100 nm. Der findes altså non-nano zinkoxid lavet på mikropartikler, som bruges i de fleste økologiske, naturlige solbeskyttelser. Dette reducerer også ingredienslisten markant.
Hvis man ikke vil have zink- eller titanoxid, må man vælge en solcreme med kemiske filtre og acceptere, at de så altid indeholder mindst ét kemisk indhold, som klassificeres som hormonforstyrrende og med mange syntetiske konserveringsmidler samt giftige stoffer for vandlevende organismer.
Sammenfatning
Indtag næringsrig, farverig kost og tilskud af antioxidanter. Planter, der er rige på fytonæringsstoffer, er kraftfulde allierede venner for din hud.
Smør huden ind med velgørende, økologiske olier.
Vær i solen med måde uden solbeskyttelse for at danne D-vitamin.
Øvrige tid brug fysiske filtre eller dæk kroppen med tyndt tøj samt undgå solen, når den er stærkest.
Undgå kemiske filtre for både din egen og naturens/havets skyld.
Liste over stoffer i kemiske solbeskyttelser som du gør bedst i at undgå
Butyl Methoxydibenzoylmethane er svært nedbrydeligt, lagres hos levende organismer og sandsynligvis meget giftigt for vandlevende organismer. Allergiframkaldende når det nedbrydes af UV-lys.
Ethylhexyl Methoxycinnamate & 4-methylbenzylidenecamphor (4-MBC) lagres hos levende organismer, er meget giftigt for alger og hvirvelløse vandlevende dyr. Stofferne er hormonforstyrrende.
Octocrylene lagres hos levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer.
Cyclopentasiloxane er svært nedbrydeligt, lagres hos levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer. Stoffet mistænkes for at have kræftfremkaldende egenskaber. Stoffet er påtruffet i fisk, hvilket tyder på, at substansen kan spredes i stor skala.
Cyklohexasiloxane er meget svært nedbrydeligt og meget giftigt for vandlevende organismer. Stoffet menes også at kunne lagres hos levende organismer.
Oxybenzone og Octyl methoxycinnamate: Der findes rapporter, som har antydet, at dette kemiske filter efterligner hormoner i kroppen med forskellige sundhedsrisici til følge, særligt børn og syge personer er udsatte grupper.
Vitamin A dvs. retinol og retinyl palmitate har mistanke om at øge spredningen og produktionen af maligne kræftceller ifølge en rapport fra Environmental Working Group i USA (en non-profit gruppe i Washington).
To typer af såkaldte siloxaner, stoffer som kan anvendes som blødgørere og for at øge solbeskyttelsesfaktoren, er svært nedbrydelige, giftige og kan lagres op i meget høje koncentrationer i levende organismer.
Andre meget skadelige stoffer i kemiske solbeskyttelser:
3-benzylidene camphor, benzophenone-3, Avobenzone, Cinoxate, Dioxybenzone, Homosalate, Menthyl anthranilate, Octocrylene, Octyl methoxycinnamate, Octylsalicylate, Padimate O, Phenylbenzimidazole, Sulisobenzone og Homosalate (Eusolex / HMS).
Der findes også information om, hvilken SPF du bør anvende.
Nu ved du lidt mere og kan vælge selv. Solrige hilsener fra os alle på Glimja.se
