Bloggbild för: Nyt år, nyt hår

Nyt år, nyt hår

Skønhed
10. maj 2020 4 min læsning

Leder du efter en spændende udfordring for 2021? Hvorfor ikke prøve noget lidt mere anderledes? Hvad med at love dit hår at teste nogle nye spændende ting? Her er mine forslag:

Prøv en shampoobar.

Hvis du ikke allerede har gjort det, så anbefaler jeg dig at prøve en shampoobar, da det hjælper mange som har problemer med hovedbunden, f. eks. tør eller følsom hud. Dette er en anderledes måde at rense håret på, og det tager lidt tid at vænne sig til, hvis du kun har brugt almindelig shampoo før. En af de ting du skal vænne dig til er at rense håret uden meget skum. Efter vask kan du skylle håret med økologisk æblecidereddike for at gøre det blødt og glansfuldt eller bruge en god balsam.

Prøv naturlige hårplejeprodukter.

Vi sælger kun hårprodukter med naturlige ingredienser dvs. uden tensider, sulfater, parabener, phenoxyethanol, polysorbate, TEA, DEA, MEA, PEG-laureat samt alt andet vi finder skadeligt som udtømmer håret. Du kan finde hårpleje i vores sortiment.

Prøv en urtehårfarve.

Konventionelle hårfarver forstyrrer hovedbundens og hårets balance. Økologiske, plantebaserede urtehårfarver har derimod naturligt indhold, og de er derfor skånsomme at bruge for alle. De giver dit hår en beskyttende farve, som kombineres med din egen naturlige hårfarve for at frembringe et unikt resultat. Du kan også blande hårfarverne med hinanden for at opnå forskellige farvevariationer. De giver udtryksfulde farver samt silkeblød glans og volumen.

Urtehårfarver er selvfølgelig fri for peroxid, ammoniak og andre kemiske komponenter. Vi har et bredt udvalg af urtehårfarver i vores sortiment.

Håndter stress.

Stress påvirker hele dit system og derfor også håret negativt. Nogle af mine bedste tips til at mindske stress er at finde en måde at slappe af på, hvad enten det er gennem gåture, rolig musik, stunder i naturen, yoga, meditation, samtaler eller berøring. Forsøg også at sortere i livet og sige nej til visse ting som tager for meget energi. Erstat dem med sådan noget du synes er sjovt og som inspirerer dig. Hvis du vil have flere tips om hvordan du håndterer stress, synes jeg du skal læse vores artikel om håndtering af bekymring og stress.

Skønhed kommer indefra

Husk at håret afspejler dit generelle befindende. Shampoo, hårmasker og serum kan forbedre dit hår, men for langsigtede resultater skal du lægge et godt fundament. Her følger fem tips fra os om hvordan du kan tage vare på dit hår indefra, hvor ægte sundhed begynder.

1. Hold din væskebalance på toppen

Drik rent vand hver dag, gerne med lidt citron eller lime. Drik gerne velsignede urt-teer. Husk: for hver kop kaffe har man brug for et glas vand. Kaffe er ikke vand.

2. Undgå raffinerede fedtstoffer og kulhydrater

Et overskud af hurtige kulhydrater (f. eks. margarine, hvidt sukker og hvidt mel) kan stimulere kroppen til at producere mere talg, som kan forårsage eller forværre både problemhud og problemer i hovedbunden. Der findes masser af andre sorter at vælge imellem i dag: f.eks. rugmel, quinoa, hirse, boghvede, havre, frø af alle slags, råris, stevia, xylitol, kokospalmesukker etc.

3. Spis gode fedtstoffer

Til gode fedtstoffer regnes blandt andet avokado, frø, nødder og koldpressede olier. Vælg f.eks. økologisk extra virgin olivenolie, extra virgin kokosolie, hørfrøolie, agurkekernolie, hampaolie, sort kommenolie etc. Vi har et bredt udvalg af olier i vores sortiment.

4. Mere grøntsager og bær

Spis gerne en kost rig på grøntsager, bær, frugt i deres naturlige former - de indeholder fytonæring, enzymer, fibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler. Grøntsager i alle farver og former beriger vores sundhed på måder vi ikke kan forstå!

5. Tag kosttilskud som gavner hårsundheden

Hertil regnes blandt andet Kiselsyre, B-vitaminer, MSM, Omega-3, C-vitamin, Nælde, AFA alger som øger dine resultater for sundt hår.

Opskrift kokosbombe til håret

Dette er en rigtig fugtbombe til tørt og skørt hår. Passer de fleste hårtyper.

Cirka 3 dl:
1 dåse kokosmælk
0,5 dl kokosolie
1 msk jojobaolie
1 msk arganolie
10 dråber æterisk olie

Gør sådan her:

• Smelt kokosolien i et vandbad, rør argan- og jojobaolie i, bland godt.
• Tag væk fra varmen og dryp de æteriske olier i. Hæld kokosmælken i.
• Hæld over i en ren sprayflakse (helst i glas) og ryst for at blande.
• Ryst flasken lidt hver gang før du bruger den.Spray på alle tørre hårpartier.

Rahima Knutsson
Skrevet af

Rahima Knutsson

Rahima er vores produktspecialist inden for kropspleje og ernæring. Hun er uddannet i ernæring, afslapning, yoga, massage, lydhealing og personlig udvikling. Kort sagt ved hun en masse om alt, der får dig til at have det godt.