Bloggbild för: DIY: Sådan laver du en varm hårindpakning til tørt, slidt og kruset hår

DIY: Sådan laver du en varm hårindpakning til tørt, slidt og kruset hår

Skønhed
6. juli 2022 1 min læsning

Det er meget let at lave sin egen varme hårpakke, og det er meget velgørende for håret samt behageligt. Kendte olier til håret er f.eks. arganolie, jojobaolie, kokosolie, mandelolie, ricinusolie, sesamolie, hyben olie og avocadoolie. Mindre kendte er de afrikanske marula- og moringa olier, den japanske kamelliaolie, den orange gulerods olie og den fantastiske sorte spidskummen olie. Alle passer de perfekt til at give håret en velgørende behandling. Du varmer helt enkelt valgte olier op på lav varme. Vil du forkæle dit elskede hår med endnu mere luksus, kan du tilføje urter, hydrolater og/eller æteriske olier.

Hvilke urter kan jeg bruge?

  • For at styrke håret kan man bruge kamille, brændenælde eller skovpadderok.

  • For at rense håret, f.eks. ved hårbundsproblemer, kan man bruge: rosmarin, persille, salvie eller troldnød.

  • For at stimulere hårvækst kan man bruge: pebermynte, salvie, kamille eller ingefær.

  • Urter som passer de fleste, også følsomme er f.eks. ringblomst, lavendel og tørrede rosenblade.

Hvordan gør jeg?

  1. Tilføj 3 spsk valgfri olie i en gryde. Du kan vælge en slags olie eller lave en blanding med tre eller flere forskellige olier.

  • Eksempel 1: 1 spsk jojoba-, 1 spsk kokos- og 1 spsk ricinusolie.

  • Eksempel 2: 1 spsk argan-, 1 spsk mandel- og 1 spsk avocadoolie.

  • Eksempel 3: 1 spsk kamellia-, 1 spsk argan-, 1 spsk jojobaolie.

  • Eksempel 4: Olierne ovenfor plus en af disse:
    1 tsk hybenolie – siges at mindske hårtab og genopfugter.
    1 tsk gulerods olie – siges at fremme hårvækst. Obs: ikke til bleget hår!
    1 tsk sorte spidskummen olie – siges at mindske hårtab og genopfugter.
    1 tsk neemolie – god til at modvirke skæl/kløe.

  1. Hæld olierne i en gryde og sæt på lav varme og tilsæt eventuelt 1 spsk af dine valgte urter eller et hydrolat*. Lad dette trække i ca. 30 minutter på meget lav varme og rør om ofte.

*Hydrolater eller urte vand er et mildt produkt, som kan bruges til mange forskellige ting.Det er et restprodukt fra fremstillingen af æteriske olier.

  1. Si derefter olien ned i en lille glasbeholder med f.eks. et kaffefilter eller en finmasket si.

  2. Efter det (valgfrit) kan du tilføje æteriske olier som f.eks. 3-5 dråber rosmarin, lavendel, tea tree eller pebermynte. Æteriske olier har forskellige kvaliteter og kan f.eks. hjælpe med at berolige kløende hårbund. De har også meget potente, fantastiske dufte.

  3. Tilføj den færdige olieblanding til håret (skal ikke være for varm) i både hårbund og helt ud i hårspidserne. Lad det sidde i mindst 30 min, brug chancen til at hvile, meditere eller bare se ud gennem vinduet.

  4. Vask derefter håret med en mild, naturlig shampoo og balsam.

  5. Du kan opbevare din olie i op til tre måneder i en tæt lukket glasflaske eller krukke.

Rahima Knutsson
Skrevet af

Rahima Knutsson

Rahima er vores produktspecialist inden for kropspleje og ernæring. Hun er uddannet i ernæring, afslapning, yoga, massage, lydhealing og personlig udvikling. Kort sagt ved hun en masse om alt, der får dig til at have det godt.