Huden er en gennemtrængelig barriere, da den er vores største organ. Derfor er det ekstra vigtigt, at du bruger produkter, som styrker – og ikke skader – denne følsomme barriere.
Huden er meget absorberende, hvilket du bemærker, når du smører dig ind. Egentlig bør vi ikke lægge noget på huden, som vi ikke kan spise.
Det samme gælder for hårplejeprodukter og mundplejeprodukter. Det er ganske enkelt bedre både for dig, naturen og dyrene med naturlige produkter.
I denne artikel gennemgår vi, hvilke kemikalier vi synes, du skal holde øje med i badeværelsesskabet.Hvis du allerede har nogle af dem i dine produkter, kan det være en god idé at rydde ud og erstatte dem med bedre alternativer.
Alle hår- og hudplejeprodukter, der sælges på Glimja.se, er helt fri for skadelige konserveringsmidler, syntetiske tilsætningsstoffer, dyrerester og andet, som hverken er godt for os eller jorden på længere sigt.
Vores produkter indeholder i stedet naturlige ingredienser såsom økologiske olier, fedtstoffer og vokser, vitaminer, planter og urter, æteriske olier osv. De har plejende og helende egenskaber, som lægger grunden for langsigtet sundhed og holdbarhed.
17 skadelige stoffer i almindelig kropspleje
For nemheds skyld har vi lavet en liste over de mest skadelige stoffer, der findes i hud- og hårpleje. Så du kan tjekke, om produkterne, du bruger i hverdagen, indeholder stoffer, som vi alle bør undgå. Det er værd at vide, at nogle af disse stoffer også findes i såkaldt "naturlig/økologisk kropspleje". Derfor er der mange økologiske mærker, vi ikke har valgt at sælge. Intet af det på listen nedenfor sælges i nogen af vores produkter.
1. Alt, der begynder og slutter med: TEA, DEA, og MEA
DEA og MEA er hormonforstyrrende kemikalier, der er kendt som Cocamide DEA eller Lauramide DEA, og de fremkalder kræftfremkaldende nitrater og nitrosaminer. De anvendes som opløsningsmidler og rengøringsmidler. TEA kan gennemgå nitrosation, når det kommer i kontakt med andre kemikalier og bliver derved et kræftfremkaldende nitrosamin. TEA er en forkortelse for triethanolamin og anvendes som fortykningsmiddel. Det er allergifremkaldende og irriterende og kan frigive små mængder formaldehyd, som er kræftfremkaldende.
2. Phenoxyglycerin og Phenoxyetanol
Phenoxyethanol er et syntetisk konserveringsmiddel, som sammen med ethylglycerin anvendes til at fremstille Phenoxyglycerin. Begge er syntetiske kemikalier. Fenoxyetanol fremstilles gennem en reaktion mellem fenol og ethylenoxid, som er et giftigt stof. Fenol fremstilles af den petrokemiske benzen, som er kræftfremkaldende, men også af propen. Dette er desværre blevet et populært konserveringsmiddel i økologisk hudpleje som et alternativ til parabener.
3. BHA & BHT
BHA og BHT er kendte allergifremkaldende stoffer, som anvendes for at produkter ikke skal blive harske. I dyreforsøg med disse stoffer opstod der forandringer i immunsystemet og blodbilledet, på skjoldbruskkirtlen og leveren. Begge stoffer ophobes i menneskevæv og når fosteret. De kan uden problemer erstattes af den naturlige antioxidant Tocopherol (vitamin E). Der er ingen grund til at anvende dem længere, alligevel gøres det.
4. Propylenglykol
Propylenglykol anvendes som et bakterie- og svampedræbende stof. Det forstærker den konserverende effekt, hvis det anvendes sammen med parabener. Stoffet mistænkes for at være forstyrrende for hjerne, lever og nyrer. Desuden irriterer det huden. Propylenglykol er et aktivt stof, som også findes i bilmotorer som kølemiddel, i flys køleanlæg, gummirengøring, puder med polyuretan, i maling, lim, emalje, lakker samt i mange produkter som opløsningsmiddel.
5. Tensiderne: Sodium Laureth Sulfate/ Sodium Lauryl Sulfate (SLS/SLES)
SLS er et stof, som gør, at produkter skummer. SLS kan reagere med andre ingredienser som f.eks. DEA, MEA og TEA og danner derved nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. SLS forandrer hudstrukturen og tillader andre kemikalier at trænge dybere ind i din hud og lader således flere kemikalier nå blodbanerne. Fjerner også hudens naturlige fedt (anvendes i industri-affedtning). Der findes næsten 16.000 studier i biblioteket hos PubMed videnskab, som alle påviser toksiciteten hos dette kemikalie. Andre navne for dette kemikalie er sodium lauryl sulfate, sodium laureth sulfate, sodium dodecylsulfate, sulfuric acid, sodium salt sulfuric acid, A12-00356, Akyposal SDS, Aquarex, natrium lauryl sulfat.
6. Syntetiske konserveringsmidler
De nedenfor nævnte stoffer er særligt kendt for at forårsage allergiske reaktioner og hudirritation eller frigive det kræftfremkaldende stof formaldehyd: Methylchloroisothiazolinon, Methylisothiazolinon, 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol, diazolidinyl urea, DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea, quaternium 15.
Også disse er farlige konserveringsmidler: p-Phenylenediamine (giftigt hårfarvningsstof), Xylene, Toluene (opløsningsmiddel i bl.a. neglelak), Methyldibromo Glutaronitrille, Laurylpyridinium Chloride, Dichlorobenzyl Alcohol, Diazlidinyl Urea, Bromochlorophene, Chlorphenesin, Chlorothymol. Flere farlige kemikalier at undgå: Benzophenone 1, Benzophenone 3, Etylhexyl methoxycinnamate i solcremer
7. Silikoner: Cykliske siloxaner
Cykliske siloxaner er silikoner, som ofte findes i makeup, hud- og hårplejeprodukter. Det er en gruppe silikoner, som virker blødgørende og gør, at huden eller håret føles blødt. Almindelige cykliske siloxaner er cyclotetrasiloxane (D4), cyclopentasiloxane (D5) og cyclohexasiloxane (D6). De går under samlingsbetegnelsen cyclomethicone. Hold øje med alle ord, som indeholder "cone" eller "siloxane". Det europæiske kemikalieagentur ECHA har nu klassificeret D4 og D5 som svært nedbrydelige; de kan ophobes i væv hos mennesker og forblive i naturen. Man mistænker, at de kan påvirke lever og åndedrætsorganer. D4 er nu forbudt i kosmetiske produkter. Den 31. januar 2020 blev også D5 begrænset til 0,1% i kosmetiske produkter, D6 forbliver.
8. Tensiderne: Trideceth, Laureth, Ceteareth, Glycereth og Steareth
Tensider angives på produktetiketten bl.a. som ingredienser med endelsen -eth. Alt, der begynder med f.eks. Trideceth- eller Laureth- (med hvilket tal eller ordsammensætning som helst), er giftigt både for vandlevende organismer og kroppen. Vaskeaktive stoffer er de skumdannende emulgeringsmidler såkaldte tensider, som findes i almindelige og visse økologiske shampooer, brusebade og håndsæber. De er fremstillet til at opløse fedt og snavs og holde det i flydende form, indtil de vaskes væk.Alle tensider opløser fedt og kan dermed også fjerne hudens naturlige fedtstof, talg, som fører til tør hud og tør hovedbund.
De vaskeaktive stoffer kan også trænge ind i cellemembranerne og dermed irritere huden.
Nogle tensider irriterer mere end andre, f.eks. fjerner natriumlaurylsulfat og sodiumlaurylsulfat det naturlige, beskyttende fedtlag og gør huden tør og mere udsat.
Også Cocomidopropyl Betaine og Ammoniumlaurylsulfat, som anvendes i visse økologiske hårplejeprodukter, er mindre gode, synes vi, så vi har valgt ikke at sælge produkter med det.
I hårplejen på Glimja.se anvendes i stedet "venlige" tensider som i f.eks. 100% Pure's shampooer. Hvis du slet ikke vil have tensider i håret, skal du satse på shampootvål fra Nea of Sweden, Grön Lycka, Malin i Ratan, Vermont soap eller Akamuti.
9. Parabener: Butyl-, Methyl-, Ethyl-, Propyl-, Benzyl-
Propylparaben, Methylparaben og alle andre parabener, som anvendes til konservering, bør undgås. Godt et dusin videnskabelige studier har vist, at parabener har en østrogenlignende effekt. Kroppen kan reagere på det falske hormon eller forhindres i at reagere, når et ægte hormon dannes. Man har også videnskabeligt påvist, at parabener, som findes i for eksempel deodoranter og cremer, optages gennem huden og ophobes i væv. Samlet set betyder dette ikke, at parabener giver kræft. Det siger heller ikke, at parabener ikke giver kræft.Det siger heller ikke, at parabener ikke giver kræft. Den videnskabelige verden mener, at stoffer i forbrugerprodukter bør studeres nærmere, og det tager tid. Dr. Philippa D. Darby, laboratorietekniker fra England, anvendte kromatografi og massespektrometri for at se, om 20 prøver af brystkræftvæv indeholdt parabener. Forskerne siger, at de fandt seks forskellige typer af parabener i vævet, og alle prøver indeholdt parabener. De siger, at den gennemsnitlige koncentration af alle typer parabener i prøverne var omtrent lig med den mængde, som fik brystkræftceller til at vokse i reagensglas i tidligere studier.Darby siger, at et bredt spektrum af stoffer kan efterligne østrogen, herunder visse bekæmpelsesmidler, kosmetik og rengøringsmidler, og det er muligt, at aluminiumsalte og andre uorganiske østrogenrelaterede stoffer, der kaldes "metalloestrogener", kan forstyrre den normale hormonelle signalering i brystet yderligere.
Darby siger også, at menneskers bryster i dag udsættes for en mængde forskellige miljø-østrogene påvirkninger.
Ifølge Darby er aluminium fra deodoranter særligt bekymrende, fordi det påføres på et område tæt på brystet, og forbliver på huden.Deodoranter anvendes ofte efter barbering, hvilket gør det lettere for aluminiumsalte at trænge ind i blodomløbet. Studier har også vist, at aluminiumsalte kan trænge gennem menneskelig hud under armene. Darby siger dog, at meget mere forskning er nødvendig, før de kan begynde at fastslå de samlede effekter af alle disse kemikalier.
Informationscentret Miljø og Sundhed har klassificeret Butylparaben, Propylparaben og Isotylparaben med "høj miljøfare". Kan også hedde: Parahydroxybenzoic syre, Benzylparahydroxybenzoic syre, Metyl-parahydroxybenzoic syre, Etylparahydroxybenzoic syre. Propyl-parahydroxybenzoic syre eller Butyl-parahydroxybenzoic syre.
10. Aluminium
Aluminium Sesquichlorohydrate, Aluminium Chloride, Aluminium Chlorohydrex PG og Aluminium Chlorohydrate er alle skadelige stoffer, som anvendes i deodoranter. De er syntetiske aluminiumsalte, som tilstopper porerne, og det kan skade svedkirtlerne og give inflammatoriske reaktioner. Bemærk, at naturligt aluminiumsalt som alun eller potassium alum ikke er farligt. Kroppens rensesystem udskiller giftstoffer og affaldsstoffer via svedkirtlerne, hvilket betyder, at aluminiumklorid bidrager til nedsat afgiftning og rensning i kroppens lymfesystem. Kroppen optager stoffer ekstra let netop i armhulen og især efter barbering, som let kan skade huden.
11. Emulgatorer: Mineralolie, Polysorbate 20 og alle numre
Emulgatorer er de olie- eller fedtholdige dele af emulsionen. De forhindrer udtørring og beskytter huden, fordi de smører og blødgør. De fleste almindelige hudplejeprodukter anvender syntetisk fremstillede emulgatorer som f.eks. mineralske olier (paraffinvoks og vaseline). Mest på grund af, at de er billige og stabile. Mineralsk olie lægger en hinde over huden og forhindrer den i at ånde, forhindrer udskillelsen af affaldsstoffer og kan dermed irritere huden.Andre syntetiske emulgatorer er for eksempel silikoner (methicone og dimethicone). I lighed med de mineralske olier kan silikoner påvirke hudens evne til at udskille affaldsstoffer og dermed irritere huden. Silikoner er i øvrigt heller ikke biologisk nedbrydelige.
Paraffinolier udvindes fra restprodukter ved råoliedestillation. De er lette at håndtere og billige, så de anvendes desværre flittigt. Går ofte under navnene Mineral Oil, Paraffinum Liquidum, Vaselin, Paraffin, Hvid mineralolie, Medicinsk hvidolie, Oleum petrolen, Oleum vaselini, Paraffinum, Vaselin Oil, E 905, Paraffin Oil, Liquid paraffin.
Polysorbate 20 og med andre numre bagved er skadelige emulgatorer. Polysorbater er syntetiske og fremstilles i stor skala inden for industrien, og rester af ethylenoxid kan forblive i kemikaliet. Polysorbater anvendes også ofte i økologisk sæbe, vi har valgt ikke at sælge det for en sikkerheds skyld.
12. Alt, der indeholder ordene: PPG og PEG (polyethylenglykol)
PPG og PEG er såkaldte ethoxylerede ingredienser, som fremstilles i tunge kemiske processer, der kræver meget strenge sikkerhedsforanstaltninger. PEG fremstilles syntetisk af propangas. Disse meget farlige stoffer anses for at være praktiske og billige som f.eks. emulgatorer, bindemidler og blødgørere. De kan findes i makeup, hudpleje, shampoo, balsam, vådservietter til børn m.m. De kan gøre huden mere gennemtrængelig og transportere skadelige stoffer ind. De anses for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Kræftfremkaldende fordi de ved nedbrydning kan frigive små mængder formaldehyd. I indholdsfortegnelser står de angivet som PEG-8, Peg-100 Stearate osv.
13. Ftalater
Ftalater er blødgørende kemikalier, som anvendes meget i plast. Ftalater er en samlebetegnelse for en stor gruppe kemiske stoffer, som er baseret på stoffet ftalsyre. Ftalater anvendes i parfumerede skønhedsprodukter som for eksempel konventionel parfume, cremer, sæbe og shampoo for at duften skal vare længere. Ftalater kan findes i parfumer, vinyl-/PVC-gulve, ældre legetøj, badbolde, gymbolde, træningsmåtter m.m. Og desværre findes det ofte stadig i barberskum, makeup og hudcremer på trods af, at EU har forbudt mange. Derfor er det altid bedst at købe naturlig kropspleje og udskifte plastik i hjemmet i køkkenet. Det kan skrives som dibutyl og diethylhexyl.
14. PFAS
Inden for kosmetik findes PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) oftest i vandfast makeup. PFAS er en stor gruppe stoffer, som er udviklet til at modstå snavs, fedt og vand. De mest kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA. Når de kommer ud i naturen, nedbrydes de ikke, men forbliver og kan ophobes i planter og dyr. De forbliver længe i vores kroppe og i vores miljø. Vi får på den måde stofferne i os, når vi drikker vand og via fødevarer som fisk, æg og frugt. Udslip til naturen sker ved fremstillingen af produkter (som for eksempel køkkenredskaber med Teflon).Disse stoffer overføres via moderkagen og modermælken til fostre og ammede spædbørn. Studier viser, at PFAS-stoffer kan påvirke immunforsvaret, fødselsvægten, kolesterolindholdet i blodet og leverenzymer.
200 PFAS-stoffer er forbudt i EU, men mange andre PFAS-stoffer er stadig tilladte. PFAS ingredienser kan hedde; PTFE, Polytef, Polytefum, alle ord som indeholder "perfluoro" eller "polyfluoro", C9-15 Fluoroalcohol phosphate, Ammonium C6-16 Perfluoroalkylethyl Phosphate, Polyperfluoroethoxymethoxy Difluoroethyl Peg Phosphat, Polyperfluoromethylisopropyl ether, Perfluorooctyl triethoxysilane.
15. Triclosan og flour
Triclosan anvendes som antibakterielt middel i bl.a. tandcremer og opvaskemidler. Det er meget skadeligt for naturen og anfægtet for menneskets sundhed – da det ser ud til, at det kan have kræftfremkaldende effekter. Heldigvis er dette stof markant reduceret i skønhedsprodukter i de senere år. Vi anbefaler ikke flour i tandpasta, det er dog en afhandling for sig selv.
16. Dioxin
Dioxin er blevet identificeret som et af de 216 kemikalier, der er forbundet med brystkræft i dyreforsøg på rotter (Cancer's 2007, artikel om carcinogener). Faren ved dioxiner blev påpeget første gang allerede i 1965 og bekræftet senere (1978), men bruges på trods af dette i nutidens hår- og hudprodukter. Siden FDA erkendte farerne omkring 1985, er det blevet påpeget, at producenter bør undgå disse giftstoffer alternativt reducere dem, så de ligger på doser under 10 ppm.
2005 blev der offentliggjort en undersøgelse af USFDA (Federal Drug Administration, USA), som viste, at af 7 undersøgte tamponmærker af velkendte, konventionelle mærker, indeholdt alle målbare mængder af dioxin. Så økologiske tamponer bør være et selvfølgeligt valg. Vi mennesker får mest dioxiner og PCB via maden, bl.a. fra fed fisk. Læs gerne mere om det hos fødevarestyrelsen.
17. Nanopartikler
Nanopartikler er partikler eller stoffer, som er i nanostørrelse (ekstremt små). De er derfor meget reaktive og kan let interagere med vores celler og transporteres via blodet ind til vores hjerner. Inden for kosmetik kan nanopartikler forekomme i solcremer. Nanopartikler kan forekomme i det meste som emballage, fødevarer og tekstiler. Partiklerne har også dårlig miljøpåvirkning. På Glimja har vi nultolerance over for nanopartikler. Det gælder ikke kun kosmetik, men også øvrige kategorier som fødevarer, legetøj, hus og hjem med flere.
