Huden er en gennemtrængelig barriere, da det er vores største organ. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at du bruger produkter, der styrker – og ikke skader – denne følsomme barriere. Huden er meget absorberende, hvilket du mærker, når du smører dig ind. Egentlig bør vi ikke lægge noget på huden, som vi ikke kan spise. Det samme gælder for hårplejeprodukter og mundplejeprodukter. Det er helt enkelt bedre både for dig, naturen og dyrene med naturlige produkter. I denne artikel gennemgår vi, hvilke kemikalier vi synes, du skal holde øje med i badeværelsesskabet.Hvis du allerede har nogle af dem i dine produkter, kan det være en god idé at lave en udrensning og erstatte dem med bedre alternativer.
Alle hår- og hudplejeprodukter, der sælges på Glimja.se, er helt fri for skadelige konserveringsmidler, syntetiske tilsætningsstoffer, dyrerester og andet, som hverken er godt for os eller jorden på sigt.
Vores produkter indeholder i stedet naturlige ingredienser såsom økologiske olier, fedtstoffer og vokser, vitaminer, planter og urter, æteriske olier osv. De har plejende og helende egenskaber, som lægger grundlaget for langsigtet sundhed og bæredygtighed.
17 skadelige stoffer i almindelig kropspleje
For nemheds skyld har vi lavet en liste over de mest skadelige stoffer, som findes i hud- og hårpleje. Så du kan tjekke, om de produkter, du bruger i hverdagen, indeholder stoffer, som vi alle bør undgå.
Værd at vide er, at nogle af disse stoffer også findes i såkaldt "naturlig/økologisk kropspleje". Derfor er der mange økologiske mærker, vi ikke har valgt at sælge.
Intet af det på listen nedenfor sælges i nogen af vores produkter.
1. Alt der begynder og slutter på: TEA, DEA, og MEA
DEA og MEA er hormonforstyrrende kemikalier, der er kendt som Cocamide DEA eller Lauramide DEA, og de fremkalder kræftfremkaldende nitrater og nitrosaminer. De bruges som opløsningsmidler og rengøringsmidler.
TEA kan gennemgå nitrosation, når det kommer i kontakt med andre kemikalier og bliver da et kræftfremkaldende nitrosam. TEA er en forkortelse for triethanolamin og bruges som fortykkelsesmiddel. Det er allergent og irriterende og kan afgive små mængder af formaldehyd, som er kræftfremkaldende.
2. Phenoxyglycerin og Phenoxyethanol
Phenoxyethanol er et syntetisk konserveringsmiddel, som sammen med ethylglycerin bruges til at fremstille phenoxyglycerin. Begge er syntetiske kemikalier.
Phenoxyethanol fremstilles gennem en reaktion mellem phenol og ethylenoxid, som er et giftigt stof. Phenol fremstilles af petrokemikaliet benzen, som er kræftfremkaldende, men også af propen.
Dette er desværre blevet et populært konserveringsmiddel i økologisk hudpleje som et substitut for parabener.
3. BHA & BHT
BHA og BHT er kendte allergifremkaldende stoffer, der bruges for at forhindre, at produkter bliver harske. I dyreforsøg med disse stoffer opstod der forandringer i immunsystemet og bloddannelsen, i skjoldbruskkirtlen og leveren.
Begge stoffer ophobes i menneskelig væv og når fosteret. De kan uden problemer erstattes af den naturlige antioxidant tocopherol (vitamin E). Der er ingen grund til at bruge dem længere, alligevel gøres det.
4. Propylenglykol
Propylenglykol bruges som et bakterie- og svampdødende stof. Det forstærker den konserverende effekt, hvis det bruges sammen med parabener. Stoffet mistænkes for at være forstyrrende for hjerne, lever og nyrer. Desuden irriterer det huden.
Propylenglykol er et aktivt stof, som også genfindes i bilmotoren som kølemiddel, i flyenes køleslæg, gummirengøring, puder med polyurethan, i maling, lim, emalje, lakker samt i mange produkter som opløsningsmiddel.
5. Tensiderne: Sodium Laureth Sulfate/ Sodium Lauryl Sulfate (SLS/SLES)
SLS er et stof, der gør, at det skummer i mange produkter. SLS kan reagere med andre ingredienser som f.eks. DEA, MEA og TEA og danner da nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.
SLS ændrer hudstrukturen og tillader andre kemikalier at trænge dybere ind i din hud og lader således flere kemikalier nå blodbanerne. Fjerner også hudens naturlige fedt (bruges i industriel affedtning).
Der findes næsten 16.000 studier i biblioteket hos PubMed videnskab, som alle påviser toksiciteten hos dette kemikalie. Andre navne for dette kemikalie er sodium lauryl sulfate, sodium laureth sulfate, sodium dodecylsulfate, sulfuric acid, sodium salt sulfuric acid, A12-00356, Akyposal SDS, Aquarex, natrium lauryl sulfat.
6. Syntetiske konserveringsmidler
De nedenfor nævnte stoffer er særligt kendte for at forårsage allergiske reaktioner og hudirritation eller afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd: Methylchloroisothiazolinon, Methylisothiazolinon, 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol, diazolidinyl urea, DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea, quaternium 15.
Også disse er farlige konserveringsmidler: p-Phenylenediamine (giftigt hårfarvende stof), Xylene, Toluene (opløsningsmiddel i bl.a. neglelak), Methyldibromo Glutaronitrille, Laurylpyridinium Chloride, Dichlorobenzyl Alcohol, Diazlidinyl Urea, Bromochlorophene, Chlorphenesin, Chlorothymol.
Flere farlige kemikalier at undgå: Benzophenone 1, Benzophenone 3, Etylhexyl methoxycinnamate i solcremer, som er særligt problematiske.
7. Silikoner: Cykliske siloxaner
Cykliske siloxaner er silikoner, som ofte findes i makeup, hud- og hårplejeprodukter. Det er en gruppe silikoner, der virker blødgørende og gør, så huden eller håret føles blødt.
Vanlige cykliske siloxaner er cyclotetrasiloxane (D4), cyclopentasiloxane (D5) og cyclohexasiloxane (D6). De går under samlingsbetegnelsen cyclomethicone. Hold øje med alle ord, der indeholder "cone" eller "siloxane".
Den europæiske kemikaliemyndighed ECHA har nu klassificeret D4 og D5 som svært nedbrydelige; de kan ophobe sig i væv hos mennesker og blive i naturen. Man mistænker, at den kan påvirke lever og åndedrætsorganer. D4 er nu forbudt i kosmetiske produkter. Den 31. januar 2020 blev D5 også begrænset til 0,1% i kosmetiske produkter, D6 består.
8. Tensiderne: Trideceth, Laureth, Ceteareth, Glycereth og Steareth
Tensider skrives på produktetiketten bl.a. som ingredienser med endelsen -eth. Alt der begynder på f.eks. Trideceth- eller Laureth- (med hvilket tal eller ordsammensætning som helst) er giftigt både for vandlevende organismer og kroppen.
Vaskaktive stoffer er de skumdannende emulgeringsmidler, såkaldte tensider, som findes i almindelig og visse økologiske shampoo, brusebad og håndsæbe.
De er fremstillet til at opløse fedt og snavs og holde det i flydende form, indtil de vaskes væk.Alle tensider opløser fedt og kan dermed også fjerne hudens naturlige fedtstof, talg, som fører til tør hud og tør hovedbund.
De vaskaktive stoffer kan også trænge ind i cellemembraner og dermed irritere huden.
Nogle tensider irriterer mere end andre, f.eks. fjerner natriumlaurylsulfat og sodiumlaurylsulfat det naturlige, beskyttende fedtlag og gør huden tør og mere udsat.
Også Cocomidopropyl Betaine og Ammoniumlaurylsulfat, som bruges i visse økologiske hårplejeprodukter, er mindre gode synes vi, så vi har valgt ikke at sælge produkter med det.
I hårplejen på Glimja.se bruges i stedet "venlige" tensider som i f.eks. 100% Pure's shampoo.
Hvis du slet ikke vil have tensider i håret, skal du satse på shampootvål fra Nea of Sweden, Grön Lycka, Malin i Ratan, Vermont soap eller Akamuti.
9. Parabener: Buthyl-, Methyl-, Ethyl-, Propyl-, Bensyl-
Propylparaben, Methylparaben og alle andre parabener, som bruges som konservering, bør undgås. Omkring et dusin videnskabelige undersøgelser har vist, at parabener har en østrogenagtig effekt. Kroppen kan reagere på det falske hormon eller hindres fra at reagere, når et rigtigt hormon dannes. Man har også videnskabeligt vist, at parabener, som findes i for eksempel deodoranter og cremer, optages gennem huden og ophobes i vævet. Samlet set siger dette ikke, at parabener giver kræft.Det siger heller ikke, at parabener ikke giver kræft.
Den videnskabelige verden mener, at stoffer i forbrugerprodukter bør undersøges nærmere, og det tager tid. Dr. Philippa D. Darby, laboratorietekniker fra England, brugte kromatografi og massespektrometri for at se, om 20 prøver af brystkræftvæv indeholdt parabener.
Forskerne siger, at de fandt seks forskellige typer af parabener i vævet, og alle prøver indeholdt parabener. De siger, at den gennemsnitlige koncentration af alle typer af parabener i prøverne var omtrent lig med det beløb, der fik brystkræftceller til at vokse i reagensglas i tidligere undersøgelser.Darby siger, at et bredt spektrum af stoffer kan efterligne østrogen, inklusive visse bekæmpelsesmidler, kosmetika og rengøringsmidler, og det er muligt, at aluminiumsalte og andre uorganiske østrogenrelaterede stoffer, som kaldes "metalloestrogens", kan forstyrre den normale hormonelle signalering i brystet yderligere.
Darby siger også, at menneskers bryst i dag udsættes for en mængde forskellige miljø-østrogene forureninger.
Ifølge Darby er aluminium fra deodoranter særligt bekymrende, fordi det anvendes på et område tæt på brystet og bliver på huden.Deodoranter bruges ofte efter barbering, hvilket gør det lettere for aluminiumsalte at komme ind i blodkredsløbet.
Undersøgelser har også vist, at aluminiumsalte kan trænge igennem menneskelig hud under armene. Darby siger dog, at meget mere forskning er nødvendig, før de kan begynde at fastslå de samlede effekter af alle disse kemikalier.
Informationscenteret Miljø og Sundhed har klassificeret Butylparaben, Propylparaben og Isotylparaben med "høj miljøfare".
Kan også hedde: Parahydroxybenzoesyre, Benzylparahydroxybenzoesyre, Methyl-parahydroxybenzoesyre, Ethylparahydroxybenzoesyre. Propyl-parahydroxybenzoesyre eller Butyl-parahydroxybenzoesyre.
10. Aluminium
Aluminium Sesquichlorohydrate, Aluminium Chloride, Aluminium Chlorohydrex PG og Aluminium Chlorohydrate er alle skadelige stoffer, der bruges i deodoranter. De er syntetiske aluminiumsalte, som tilstopper porerne, og det kan skade svedkirtlerne og give inflammatoriske reaktioner. Bemærk, at naturligt aluminiumsalt som alun eller potassium alum ikke er farligt.
Kroppens rensningssystem udskiller giftstoffer og affaldsstoffer via svedkirtlerne, hvilket betyder, at aluminiumchlorid bidrager til nedsat afgiftning og rensning i kroppens lymfesystem. Kroppen optager stoffer ekstra let netop i armhulen og da særligt efter barbering, som let kan skade huden.
11. Emulgatorer: Mineralolier, Polysorbate 20 og alle numre
Emulgatorer er de olie- eller fedtholdige dele af emulsionen. De forhindrer udtørring og beskytter huden, fordi de smører og blødgør. De fleste almindelige hudplejeprodukter bruger syntetisk fremstillede emulgatorer som f.eks. mineralske olier (paraffinvoks og vaseline). Mest på grund af, at de er billige og stabile. Mineralsk olie lægger en hinde over huden og forhindrer den i at ånde, forhindrer udsondringen af affaldsprodukter og kan dermed irritere huden.Andre syntetiske emulgatorer er for eksempel silikoner (methicone og dimethicone). I lighed med de mineralske olier kan silikoner påvirke hudens evne til at udskille affaldsstoffer og dermed irritere huden. Silikoner er for øvrigt heller ikke biologisk nedbrydelige.
Paraffinolier udvindes fra restprodukter ved råoliedestillation. De er lette at håndtere og billige, så de bruges desværre flittigt. Går ofte under navnene Mineral Oil, Paraffinum Liquidum, Vaselin, Paraffin, Hvid mineralolie, Medicinsk hvidolie, Oleum petrolen, Oleum vaselini, Paraffinum, Vaselin Oil, E 905, Paraffin Oil, Liquid paraffin.
Polysorbate 20 og med andre numre bagved er skadelige emulgatorer. Polysorbater er syntetiske og fremstilles storstillet inden for industrien, og rester af ethylenoxid kan være tilbage i kemikaliet.
Polysorbater bruges også ofte i økologisk sæbe, vi har valgt ikke at sælge det for sikkerhedens skyld.
12. Alt der indeholder ordene: PPG og PEG (polyethylenglykol)
PPG og PEG er såkaldte ethoxylerede ingredienser, som fremstilles i tunge kemiske processer, der kræver meget strenge sikkerhedsforanstaltninger. PEG fremstilles syntetisk af propangas.
Disse meget farlige stoffer anses for at være praktiske og billige som f.eks. emulgatorer, bindemidler og blødgørere. De kan findes i makeup, hudpleje, shampoo, balsam, vådservietter til børn m.m.
De kan gøre huden mere gennemtrængelig og sluse skadelige stoffer ind. De anses for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Kræftfremkaldende fordi det ved nedbrydning kan afgive små mængder af formaldehyd.
I indholdsfortegnelser står de opført som PEG-8, Peg-100 Stearate osv.
13. Ftalater
Ftalater er blødgørende kemikalier, som bruges meget i plast. Ftalater er et samlingsnavn på en stor gruppe kemiske stoffer, som er baseret på stoffet ftalsyre.
Ftalater bruges i parfumerede skønhedsprodukter som for eksempel konventionel parfume, cremer, sæbe og shampoo for at duften skal vare længere.
Ftalater kan findes i parfumer, vinyl-/PVC-gulve, ældre legetøj, badbolde, træningsbolde, træningsmåtter m.m. Og desværre findes det ofte stadig i barbercreme, makeup og hudcremer trods at EU har forbudt mange.
Deraf er det altid bedst at købe naturlig kropspleje og udskifte plast hjemme i køkkenet. Det kan skrives som dibutyl og diethylhexyl.
14. PFAS
Inden for kosmetika findes PFAS (per- og polyfluorerede alkylsubstanser) oftest i vandfast makeup. PFAS er en stor gruppe stoffer, som er udviklet til at modstå snavs, fedt og vand. De mest kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA.
Når de kommer ud i naturen, nedbrydes de ikke, men bliver i miljøet og kan lagres i planter og dyr. Det bliver længe i vores kroppe og i vores miljø.
Vi får på den måde stofferne i os, når vi drikker vand og via fødevarer som fisk, æg og frugt. Udslip til naturen sker ved fremstillingen af produkter (som for eksempel køkkenredskaber med Teflon).Disse stoffer overføres via moderkagen og modermælken til fostre og ammede spædbørn. Undersøgelser viser, at PFAS-stoffer kan påvirke immunforsvaret, fødselsvægten, kolesterolindholdet i blodet og leverenzymer.
200 PFAS-stoffer er forbudte inden for EU, men mange andre PFAS-stoffer er stadig tilladte. PFAS ingredienser kan hedde; PTFE, Polytef, Polytefum, alle ord der indeholder "perfluoro" eller "polyfluoro", C9-15 Fluoroalcohol phosphate, Ammonium C6-16 Perfluoroalkylethyl Phosphate, Polyperfluoroethoxymethoxy Difluoroethyl Peg Phosphat, Polyperfluoromethylisopropyl ether, Perfluorooctyl triethoxysilane.
15. Triclosan og fluor
Triclosan bruges som antibakterielt middel i bl.a. tandcremer og opvaskemidler. Det er meget skadeligt for naturen og problematisk for menneskers sundhed – da det ser ud til, at det kan have kræftfremkaldende effekter. Som heldigvis er dette stof faldet markant inden for skønhedsprodukter i de senere år. Vi anbefaler ikke fluor i tandcreme, det er dog et essay for sig.
16. Dioxin
Dioxin er blevet identificeret som et af de 216 kemikalier, der kobles til brystkræft i dyreforsøg på rotter (Cancer's 2007, artikel om kræftfremkaldende stoffer).
Faren ved dioxinerne blev påtalt første gang allerede i 1965 og bekræftet senere (1978), men bruges trods dette i nutidens hår- og hudprodukter.
Siden FDA anerkendte farerne omkring 1985, er det blevet påtalt, at producenter bør undgå disse giftstoffer alternativt mindske dem, så de ligger på doser under 10 ppm.
I 2005 blev der publiceret en undersøgelse af USFDA (Federal Drug Administration, USA), som viste, at af 7 undersøgte tamponmærker af velkendte, konventionelle mærker indeholdt alle målbare mængder af dioxin. Så økologiske tamponer bør være et selvindlysende valg.
Vi mennesker får mest dioxiner og PCB i os via maden, bl.a. fra fed fisk. Der kan læses mere om det hos fødevarestyrelsen.
17. Nanopartikler
Nanopartikler er partikler eller stoffer, som er i nanostørrelse (ekstremt små). De er derfor meget reaktive og kan let interagere med vores celler og transporteres via blodet ind til vores hjerner.
Inden for kosmetika kan nanopartikler forekomme i solcremer. Nanopartikler kan forekomme i det meste som emballage, fødevarer og tekstiler. Partiklerne har også dårlig miljøpåvirkning.
På Glimja har vi nultolerance mod nanopartikler. Det gælder ikke kun kosmetika, men også øvrige kategorier som fødevarer, legetøj, hus og hjem med flere.
