



Lignende produkter
Shilajit er rig på mineraler, især humussyre. På Sanskrit betyder Shilajit: ”Erobrer af bjerg og ødelægger af svaghed”. Dragon Herbs tilbyder et 100% rent og kvalitetskontrolleret ekstrakt af Shilajit fra Himalaya – ikke at forveksle med billigere produkter, der ikke opretholder denne standard. 60 vegetabilske kapsler.
High Mountain Shilajit
Shilajit er en "urt", som indsamles af lokalbefolkningen i Himalaya. Shilajit består af mineralaflejringer, som udskilles fra sprækker i bjergene højt oppe i Himalaya om sommeren. Disse aflejringer er lavet af organisk plantemateriale, som menes at være blevet presset under stenen i hundredvis af år. Efter indsamlingen gennemgår det en naturlig proces med rensning og koncentration for at blive til et ekstrakt.
Shilajit er rigt på plantebaserede organiske mineraler, antioxidanter, aminosyrer og fytonæringsstoffer. Afhængigt af kilde og kvalitet indeholder det et kompleks af mellem 70 og 85 mineraler og sporstoffer. Shilajit er et "humus-stof"; humus kaldes det naturlige materiale, som dannes, når jordens mikroorganismer komposterer organisk materiale til elementer, der er anvendelige for nye planter.
Dragon Herbs High Mountain Shilajit kommer fra højt oppe i Himalaya og er blevet testet i laboratorium for sin autenticitet og renhed.
Dosering voksne: 1-2 kapsler, 2 gange dagligt.
Bemærk: Ikke til børn eller gravide/ammende. Inden for kinesisk medicin siger man, at hvis man har "overskud af ild", bør Shilajit kombineres med kølende urter, da det har en "varmende" effekt.
Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for en varieret kost. Opbevares tørt og utilgængeligt for børn.
Indhold: 60 vegetabilske kapsler med 450 mg ekstrakt af Shilajit.
Indhold pr. kapsel: 450 mg rent Shilajit-ekstrakt.
Ron Teeguarden, som har skabt Dragon Herbs, rejser personligt verden rundt for at udvælge urter for at kunne garantere, at indholdet er det fineste i verden med suveræn kvalitet.
Traditionel Funktion inden for Kinesisk Medicin: Tonificerer alle 3 skatte* samt hjælper med detox.
Oprindelsesland: Vestlige Himalaya.
Producent: Dragon Herbs, USA.
*Inden for traditionel kinesisk medicin (TCM) taler man om "De 3 Skatte" som centrale begreber for vores velbefindende - et langt og lykkeligt liv.
De 3 Skatte er:
Jing - vores oprindelige energi.
Qi - energien som cirkulerer og bruges i det daglige liv.
Shen - vores sjæl eller "visdomssind".
Når disse tre er stærke og i harmoni, siges mennesket at befinde sig i "helbred uden fare" og være godt på vej til at leve et langt, vist og lykkeligt liv.
Ingredienser: Shilajit, vegetabilske kapsler*, rispulver, bambueekstraktpulver og risekstrakt. *vegetabilske kapsler lavet af vandopløseligt polysakkarid fremstillet gennem fermentering. Vegansk, uden konserveringsmidler og stivelse.