En detoxkur sigter mod at rense ud i slaggestoffer, som vi samler på os, når vi indtager medicin eller forarbejdet mad eller udsættes for forskellige slags forureninger og stress. Under en detoxkur giver du kroppen en chance for at restituere sig og rense ud i slaggestoffer.
"Se en detoxkur som en miniferie for din krop, den giver dig energi til at orke resten af året"
Mange af de slaggestoffer, som findes i kroppen, dannes i tarmen. Hvis de ikke renses bort, kan de lække ud i blodet og belaste resten af kroppen, det vil sige alle celler og organer.Tegn på ubalance i tarmen og tarmslimhinden kan være træthed, hævelser, betændelser, smerter i led og muskler, stivhed, hovedpine, kløe, fordøjelsesproblemer, allergier, overfølsomhed, dårlig ånde, ildelugtende sved og afføring samt forskellige typer hudproblemer.
Tænk på detox, når du mærker stive og knækkende led om morgenen, eller føler dig træt og sløj eller "oppustet" i maven eller har dårlig hud. Efter sommerferie kan det være godt med en detox. Samt efter jul og nytår.
1. Spis sund mad under detox
Vand
Drik 2 liter vand om dagen, gerne med tilsætning af magnesium.
Økologiske grøntsager
Spis mange grønne bladgrøntsager, rødbeder og artiskokker.
Råkost
Råkost har fået en renæssance i dag med adgang til nye, spændende fødevarer og gode opskrifter. Du kan finde mange råkost-opskrifter ved at søge på internettet.
Frugt
Frugt er fint, hvis du ikke har et overskud af candida eller diabetes. Tænk dog på, at bananer og tørret frugt indeholder hurtige kulhydrater, hvilket du bør undgå.
Bær
Alle typer bær er fine at spise.
Nødder
Spis mange nødder, frø og kerner (melonfrø, solsikkefrø, hampefrø, græskarfrø med flere).
Sunde fedtstoffer
Spis gerne koldpresset hørfrøolie, olivenolie, avokado og kokosolie.
Urter
Forskellige typer krydderier og urter er god detox-mad, for eksempel hvidløg, ingefær, gurkemeje, kanel, kardemomme, spidskommen, cayennepeber, basilikum, salvie, timian.
Fibertilskud
Prøv psylliumfrøskaller eller hele hørfrø, som har ligget i blød natten over.
Alger
Som chlorella, spirulina, kelp og wakame.
Hvedegræs og korngræs
Hvedegræs forbedrer fordøjelsen og næringsoptagelsen. Det øger blodcirkulationen og kroppens naturlige afgiftning.
2. Undgå usund mad
Al raffineret mad
Det inkluderer alle hel- og halvfabrikata.
Hurtige kulhydrater
Alle hurtige kulhydrater fra brød, pasta, sukker, chokolade (rå kakao er fint), saft, sodavand, is, slik, morgenmadsprodukter. Har du candida bør du også være forsigtig med frugt.
Kaffe
Forbered din detoxkur ved at trappe ned på kaffen et par dage i forvejen, da man kan få hovedpine og abstinenser, hvis man stopper med kaffe for hurtigt. Drik urtete og grøn te i stedet.
Alkohol og tobak
Undgå alle typer tobak, da det tærer på kroppens reserver.
Mejeriprodukter
Fjern alle mejeriprodukter!
Gluten
Undgå fødevarer, som indeholder gluten, det vil sige hvede, byg og rug
Rødt kød
Spis også mindre protein. Undgå især rødt kød.
3. Træn og hvil
Træn let. Gåture og yoga er godt. Når du træner, smører du led og muskler og renser ud i slaggestoffer.
At svede, f.eks. tage i sauna (ikke tør sauna), er også en naturlig og effektiv detox. Tørbørstning er også godt.
Sidst men ikke mindst, hvil og slap af så meget du kan. Når vi hviler og sover, giver vi kroppen en chance for at restituere sig og reparere sig selv.
4. Behold vanerne efter detox
Forsøg at beholde dine nye, gode madvaner så godt det går. Hvis du vil genindføre mad, som du har savnet, så gør det forsigtigt og etapevis, så du ikke stresser kroppen for meget.
Når du har det godt, er det alt for let at glemme, hvordan du havde det før.
14-dages guide med opskrifter og indkøbsliste
Har du lyst til at prøve? En 14-dages detoxkur kan gøre underværker. For at gøre det nemt kan du følge et program med færdige opskrifter.
Vi anbefaler Holistics afprøvede detoxprogram.
Podcast-tips til detox
I Holistics podcast "Sundhed kommer indefra" findes der et næringsrigt afsnit, som du bare må lytte til.
Du finder Sundhed kommer indefra på Poddtoppen, Spotify eller Holistics hjemmeside.