Vores almindelige brændenælde – Urtica dioica – som vokser og trives over hele landet er en unik gave fra naturen. Brændenældens blade er rige på klorofyl og mineraler som jern, krom, zink, kobber, magnesium, silicium, kobolt og calcium. Brændenælder er også rige på vitaminer som A, E, D, C og K. Brændenælde har været brugt i naturmedicin i århundreder og dateres tilbage til det antikke Grækenland. Blandt andet har den været indtaget for at:
balancere blodsukkeret.
støtte immunforsvaret.
støtte nervesystemet.
give næring til hormonsystemet.
støtte ledsundhed.
støtte fordøjelsen.
støtte nyrerne.
støtte urinvejene.
hjælpe ved hudproblemer.
Energi
Brændenælde tilfører næring og energi til hele systemet. Det er en urt, som egner sig yderst godt ved udmattelse og langvarig træthed. Brændenælden giver nemlig en jævn energi til hele kroppen og støtter alle kirtler og organer. Den er basisk og hjælper kroppen ved overskud af syre.
Brændenælde til kvinder
Brændenælder er en vidunderlig plantebaseret ven for alle kvinder gennem flere livsfaser fra teenageårene til overgangsalderen. Som et "livmoderstonikum" for menstruationsproblemer som PMS, overdreven blødning, anæmi, træthed og nattesveden. Brændenælde er særligt rig på jern og klorofyl, hvilket gør den til et fremragende middel til at stimulere bloddannelsen.
Brændenælde ved hudproblemer
Brændenælde er også et fremragende valg at afprøve ved hudproblemer, som fx eksem. Urten understøtter hudens heling og giver også glans samt næring til både hud og hår.
Infusion, ekstrakt eller pulver? En effektiv måde at få meget brændenælde på er via en infusion, et pulver eller et ekstrakt.
Brændenældeinfusion
En infusion trækker masser af mineraler ud, især magnesium fra brændenælden. Gør sådan her: 15 gram tørret urt til 1/2 liter nykogt vand. Lad det trække under låg i en gryde i mindst 4 timer (uden varme). Opbevar i køleskabet, kan drikkes 2-4 kopper om dagen, eller bruges som base i en smoothie. Husk også at drikke vand, da brændenælde gør, at man bliver tørstig.
Brændenældeekstrakt
Et ekstrakt er en højkoncentreret biotilgængelig urt. Det omgår fordøjelsesprocessen og kommer hurtigt ind i blodomløbet. Det gør det til en meget effektiv måde for kroppen at optage medicinske principper fra urter.
Brændenældepulver
Et pulver er ganske enkelt hele urten malet til pulver. Det er lækkert at f.eks. blande i lidt vand eller drys på grøden.
Læs gerne hvordan du kan lave en velgørende ansigtsmaske med brændenælde.
Hvornår bør man være forsigtig med brændenælde?
Jo, ved graviditet, ved diabetes, hvis man indtager blodfortyndende og ved nyreproblemer. Konsulter altid en specialist hvis du er usikker.
Friske brændenælder
I Danmark kan vi høste brændenælder fra april til oktober. Rent smagsmæssigt er de spæde skud om foråret at foretrække - men som næringskilde er det fint at høste så længe de vokser - bortset fra når de blomstrer; da bør de undgås. Husk at have handsker på, når du plukker dem. Brændenælder kan spises friske, i supper, salater eller smoothies. Hak gerne bladene meget fint. De kan også fryses ned, tørres eller laves til ekstrakt for at kunne indtages resten af året. Har du ikke høstet egne brændenælder, så kan du altid købe tørrede brændenælder eller brændenældepulver.
Her er en opskrift på brændenældepesto, som du kan gemme til foråret: Ingredienser:
100 gram brændenælder
1/2 dl friske mynteblade
1 hvidløgsfed – hakket
1 dl pinjekerner, ristede
2 spiseske citronjuice
0,5 dl olivenolie
1/2 dl ordentligt revet økologisk parmesan
– eller hvis du er veganer så 2 spsk næringsgjær
salt & sort peber
Hvordan gør man?
Læg de nyplukke brændenælder i en stor skål koldt vand. Brug handsker – læg brændenælderne i vandet og lad dem ligge der i 5 minutter.
Træk bladene af stilkene og smid stilkene væk.
Læg brændenældebladene i kogende vand og kog dem i 1 minut.
Hæld vandet fra og spred brændenælderne ud på en bageplade. Lad dem køle helt af.
Pres så meget af vandet ud som muligt og hak dem groft.
Læg brændenælder i en kraftfuld blender eller foodprocessor med mynte, hvidløg, pinjekerner og 2 spiseske citronjuice.
Bearbejd indtil blandingen har dannet en pasta.
Hæld olivenolie i maskinen, mens den kører. Læg i en skål og bland osten i.
Smag til og juster smagen med salt og peber.
Hvordan kan du lide din brændenælde?