Bloggbild för: Hvad er Jordmandel / Tigernødder / Chufa?

Hvad er Jordmandel / Tigernødder / Chufa?

Sundhed
3. oktober 2019 3 min læsning

Jordmandel er trods navnet ingen nød men en art i familien halvgræs. Plantens rodknolde kaldes for jordmandel eller tigernød på dansk, chufa på spansk og tiger nuts på engelsk. Det er simpelthen en rodknold ligesom kartofler og dyrkes bl.a. i Spanien og Vestafrika. Chufa er populært i palæo-diæten, i hvert fald i USA, ikke lige så stort i Danmark endnu. I Palæo-verdenen er tigernødder mest kendt som en kilde til gode opløselige fibre; præbiotiske fibre som nærer de gode bakterier i tarmen. Udover gode fibre er jordmandel rig på antioxidanter, vitaminer (især E-vitamin) og meget rig på mineraler (som kalium og jern).De har et lavt GI (glykæmisk indeks) og hæver ikke blodsukkeret. De siges at være en superfood, som bl.a. booster vores system, normaliserer blodtrykket og holder det "onde" kolesterol i skak. I kinesisk medicin anvendes tigernødder til at styrke leveren, stimulere hjertet samt til normal seksuel funktion. De kan spises, som de er, men bør lægges i blød (ca. 6 timer), så de ikke bliver for hårde. De kan males til mel i en blender og anvendes ved bagning. Man kan lave pandekager, tærtedej m.m. Man kan også lave "mylk" af dem, præcis som med nødder og frø. Eller så kan man f.eks. lave en god pesto. Chufa er perfekt til både en glutenfri kost og nøddeallergikere. Udover at det er en meget næringsrig lille knold, så smager de godt. De har en smag, som er mild nøddeagtig men til den søde side og giver en rigtig god mylk.

Cufamylk:

3 dl tigernødder / chufas / jordmandel

Vask 3 dl tigernødderne grundigt, læg dem i en skål, dæk dem med koldt vand og lad dem stå i 18-24 timer. Dræn og hæld dem i en kraftfuld blender med ca. 8 dl vand, blend på høj hastighed i 2 minutter. Brug derefter mælkepose (den finder du her) for at få en fin mylk.

"Horchata" er en sød drik lavet på chufa nødder fra Valencia i Spanien. Horchata serveres både kold og varm, med lidt sødning som stevia, xylitol, rå honning og et drys kanel og eventuelt vanilje. En anden interessant tilsætning er lime zest; læg lidt revet limeskal i glasset inden du hælder mylken op, og drikken får en ny smag.

Chufapesto:

1 stor basilikum
2 dl tigernødder (lagt i blød i 6 timer)
1-2 fed hvidløg
2 spsk ekstra jomfru økologisk olivenolie
havsalt efter smag
Blend det hele i en kraftfuld blender.

Rahima Knutsson
Skrevet af

Rahima Knutsson

Rahima er vores produktspecialist inden for kropspleje og ernæring. Hun er uddannet i ernæring, afslapning, yoga, massage, lydhealing og personlig udvikling. Kort sagt ved hun en masse om alt, der får dig til at have det godt.