Er du træt af at blive syg, så snart du ankommer til din sommerdestination?
Med nogle enkle tricks kan du styrke dit helbred på rejsen og tilbringe din ferie i solstolen i stedet for i sengen.
Nu er det tid for mange danskere at tage på sommerferie. Det er en mulighed for at hvile ud fra arbejdet, opleve eventyr og være sammen med venner og familie.
For virkelig at kunne slappe af og lægge hverdagen bag sig er det ikke usædvanligt, at vi rejser udenlands. Det sidste, man ønsker skal ske, er at blive syg.
Desværre er det noget, der let kan ske. At rejse er anstrengende for kroppen og kan forårsage nedsættelser i blandt andet immunforsvaret og fordøjelsen.
Desuden opholder mange rejsende sig på steder, der vrimler med bakterier og virus, f.eks. lufthavne, togstationer, restauranter, markeder og museer.
1. Probiotika
At få maveproblemer kan være noget af det mest ubehagelige, der kan ske på ferien. Med en sund tarmflora bliver det lettere at holde maven i godt humør. Med hjælp fra probiotika (venlige tarmbakterier) eller som man siger i Sverige; mælkesyrebakterier kan du støtte maven og sikre, at din tarmflora holder sig på et optimalt niveau og forkorte eventuel mavesyge.Der findes også udvalgte varianter til børn.
Probiotika forhindrer ikke, at du kommer i kontakt med mavetarmsmitsomme sygdomme, men gør derimod, at din mave har lettere ved at modstå og komme sig. Ved udenlandsrejse så tag en kapsel om dagen med start to uger før rejsen, og afslut en uge efter hjemkomst.
2. Oreganoolie eller Olivbladsekstrakt
At indtage en urt, der modvirker både bakterier og virus, er en god idé, når man rejser udenlands. Begynd gerne at tage den nogle dage før ferien, under hele ferien og nogle dage efter hjemkomsten. De to, vi synes fungerer fremragende til dette formål, er oreganoolie eller olivbladsekstrakt.
3. Enzymer
Hvem synes ikke, det er spændende at opdage ny mad i udlandet? Måske spiser vi da mad, vi ikke er vant til, større blandinger af forskellige slags mad, eller simpelthen større måltider. Da kan enzymer støtte fordøjelsen og bidrage til en behageligere fornemmelse uden oppustet mave.
4. Måltidserstatning
Sult er aldrig sjovt. Især ikke hvis man er i udlandet, på et varmt sted uden adgang til noget godt at spise. Hvis du ikke spiser ordentligt og får energi nok, påvirkes dit immunforsvar negativt. Det gør også, at du får sværere ved at tænke klart og koncentrere dig, hvilket kan være meget vigtigt, når du er i et fremmed land. Derfor er det utroligt praktisk at have måltidserstatning med på rejsen. Det er en hurtig og effektiv måde at få lidt ekstra energi, som gør, at du kan klare dig til næste måltid.
5. B-vitaminer
En bestseller hos os og et af de vigtigste kosttilskud til at modvirke stress, støtte vores nervesystem og bidrage til normal energiproduktion er netop det enkle B-kompleks.
Når vi anstrenger os – uanset om det er fysisk eller psykisk – så forbruger vi ekstra meget B-vitaminer, og vi har brug for at fylde på. Ferien er en fortrinlig mulighed for at fylde kroppens depoter op og samtidig øge din modstandskraft, så du har energi til at tage fat igen, når ferien er overstået!
6. Magnesium
At få god søvn er altid vigtigt, men måske er det lidt ekstra vigtigt, når du rejser. God søvn er nemlig en nøgle til et stærkt immunforsvar, og nogle timer for lidt i sengen gør, at du lettere fanger sygdomme. Desuden er det virkelig træls at gå rundt og være træt hele ferien i stedet for at nyde de lokale fornøjelser.
Magnesium er et af vores vigtigste mineraler og samtidig et af de mest almindelige at have mangel på. Almindelige tegn på magnesiummangel kan være lægkramper, myrekryb og restless legs samt spændte og smertende muskler, svaghed, rysten, uro, skøre knogler og tænder, øjentrækninger, svimmelhed, PMS, hovedpine og søvnproblemer. Magnesium er også vigtigt for dem, der træner hårdt og sveder meget. Mange oplever, at magnesium hjælper kroppen med at slappe af, og det bruges ofte som tilskud om aftenen for at hjælpe kroppen med at finde ro.
Hygiejne
Husk, at en enkel men meget vigtig ting, du kan gøre for at modvirke sygdomme, er at vaske hænderne grundigt og ofte. Husk at bruge sæbe og skylle hænderne i mindst 20 sekunder for virkelig at blive ren. At tørre hænderne med papir bagefter er det bedste, du kan gøre, da du så også gnubber eventuelle bakterier af, som har overlevet håndvasken. Vi ønsker dig en dejlig ferie med masser af varme og latter!