Kan man lave en sund dumlekaramel, som oven i købet er bedre end originalen? Svaret er ja, takket være denne opskrift, som vi har hentet fra den fantastiske bog "Green Sweets and Treats", skrevet af Erika Billysdotter. Vi anbefaler jer at lave ekstra mange, da de bliver spist meget hurtigt, især hvis du har børn eller andre slikmunde derhjemme 😉
Raw Dumle (cirka 20-25 stykker) Bund:
1 dl mandelmel
1 dl revet kokos
6 friske dadler, gerne medjool (dadlernes Rolls Royce)
1 spsk kakaopulver
1 spsk kokosolie
1 knivspids salt
Karamel:
12 friske dadler
2 spsk kokosolie
1 tsk vaniljepulver
2 knivspidser salt
Chokolade:
1 dl smeltet kakaosmør
1/2 dl kakaopulver
1 spsk smeltet kokosolie
1 knivspids salt
Topping:
Sødede kakaonibs (selvfølgelig valgfrit, men lækkert)
Blend ingredienserne til bunden sammen. Beklæd en kageform med bagepapir og tryk bunden ud, indtil den får en passende tykkelse, mellem 1/2 og 1 cm er fint.Nu skal karamellen laves. Kom ingredienserne i en blender eller, endnu bedre, en food processor og kør lææænge. Altså, meget længere end du tror. Giv ikke op, før du har en virkelig sej og blank karamel i skålen. Fordel karamellen jævnt over bunden og sæt den i fryseren. Nu mangler vi kun chokoladen! Smelt kakasmørret og kokosolien og bland med kakaopulveret og saltet. Tag karamelkagen ud af fryseren, når den er kølet af, og skær den i små mundbidder. Brug en gaffel, når du dypper dem i chokoladen. Top gerne med kakaonibs. Sæt den i køleskabet og lad den stivne. Mums! Fortæl os gerne, hvordan det gik med at lave opskriften – f.eks. ved at lægge et billede op på Instagram og tagge @glimja. se.