Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvarssystem, som skal forsvare os mod infektioner og sygdomme forårsaget af bakterier, virus, svampe og parasitter. Immunsystemet hjælper os med at holde et godt helbred. Men vidste du, at vi har to forskellige slags forsvar i vores immunsystem? Det native (uspecifikke) og det adaptive (specifikke). Disse samarbejder for at beskytte kroppen på en effektiv måde.

Det native immunforsvar

Det native immunforsvar kaldes også det medfødte immunforsvar. Det kan deles ind i det indre og det ydre immunforsvar. Til den ydre del hører blandt andet hud, slimhinder og mavesyre, som hindrer skadelige mikroorganismer på forskellige måder. Det indre immunforsvar består af makrofager, granulocytter, endotelceller, dendritiske celler og en række andre celletyper. De er forprogrammeret til at genkende virus og bakterier og til at bekæmpe og optage disse, så snart de kommer ind i kroppen.Det er også disse, som bestemmer, om de skal advare det næste forsvar eller ej.

Det adaptive immunforsvar

Hvis indtrængere overlever det native immunforsvar, aktiveres det adaptive immunforsvar. Det har dog brug for lidt tid til at mobilisere sig, og det kan tage dage eller endda uger. Men det kan til gengæld huske fjenden og derfor have et effektivt forsvar klar, hvis den samme fjende kommer igen. Dette forsvar varetages af de hvide blodlegemer, som kaldes lymfocytterne, der har avancerede specialfunktioner for effektivt at kunne imødegå angreb. De deles ind i T-celler og B-celler.T-celler kommer fra knoglemarven og flytter sig videre til brisselen, hvor de modnes. Der findes forskellige sorter af T-lymfocytter såsom T-hjælperceller, morder-T-celler og hukommelses-T-celler. T-hjælperceller aktiverer og koordinerer immunforsvaret og tiltrækker morder-T-celler, som ødelægger virus, kræftceller og celler, der er inficeret af virus eller intracellulære parasitter. B-lymfocytter eller B-celler dannes og modnes i knoglemarven og beskytter kroppen mod bakterier og giftstoffer ved at danne antistoffer, som klumper stoffer sammen, så de bliver synlige for for eksempel makrofagerne. De husker også tidligere indtrængere og kan hurtigt danne nye antistoffer, hvis det samme virus eller bakterie skulle dukke op igen.

Kan man styrke immunsystemet?

Immunsystemet er kompliceret, og hvilke celler der skal arbejde afhænger af typen af trussel. Og hvis man vil have et stærkt og velfungerende immunsystem, kan man til en vis grad påvirke det gennem sine livsstilsvalg.

Kost

Spis en varieret og næringstæt kost, så kroppen har materiale til at opbygge friske nye celler og styrke immunsystemet. Farverige bær, frugter og grøntsager, alger og gode fedtstoffer er rige på vigtige antioxidanter og vitaminer.

Hygiejne

Vask hænder (og krop) regelmæssigt med sæbe og vand. Pil dig ikke i ansigtet, host eller nys i albuefolden.

Bevægelse

Rør dig hver dag og træn regelmæssigt for at styrke immunsystemet på lang sigt. Immunsystemet kan dog svækkes midlertidigt efter rigtig hård træning, men det stabiliserer sig efter nogle timer.

Restitution

Sørg for at undgå langvarig og negativ stress, som påvirker immunsystemet. Tag regelmæssigt pauser, hvor du laver åndedrætsøvelser, dyrker yoga eller rører dig.

Søvn

Eftersom langvarig søvnmangel påvirker immunsystemet negativt, er det vigtigt at få tilstrækkelig søvn. Skab gode aftenrutiner og gå i seng i god tid.

Tip! Lyt til afsnittet "83. Dit imponerende immunsystem" i podcasten "Fanny och Ila – en podcast om hållbar livsstil och holistisk hälsa"!

Cecilia Lassfolk, dipl. kost- og næringsterapeut