3 dl cashewmælk – 2 dl økologiske cashewnødder og 0,8 liter vand
1-2 dl røde bær, vi brugte frosne jordbær og hindbær
1 dadel
En knivspids vaniljepulver
Sådan gør du:
Blend først cashew og vand i en kraftig blender ved høj hastighed, så det bliver til en nøddemælk. Tilføj derefter resten og blend indtil det får en helt glat konsistens.
Hvis du bruger friske bær, kan det være nødvendigt at tilsætte isterninger mod slutningen for at køle drikken.
Server i fine glas med sugerør.
God, sund og mættende snack som de fleste kan lide, selv de mest kræsne små.
Grøn juice med æble, spinat & mynte
5 deciliter sødet eller usødet økologisk æblejuice med frugtkød
1/2 økologisk citron
1 stor håndfuld økologisk babyspindat
1 håndfuld friske mynteblade
Sådan gør du:
Pres citronhalvdelen og blend alle ingredienserne sammen i en blender.
Smag til og tilføj mere citron, hvis du ønsker mere syre, eller mere æblejuice for mere sødme.
Si juicen, hvis du ønsker det, og hæld den op i glas med isterninger.
Top glasset med nogle mynteblade, bare fordi det er smukt og godt at tygge på.
Disse dejlige drikke, selv tykkere smoothies, er perfekte at tage med på picnic i vores Life Factory flasker, som har større åbning end mange andre glasflasker.