De fleste bruger kun spirulina som et pulver at blande i smoothien for at tilføje et ekstra næringsskud. Spirulina indeholder nemlig en forbløffende mængde næringsstoffer, blandt andet antioxidanter som klorofyl og beta-karoten, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. Det er også meget rigt på protein og indeholder alle essentielle aminosyrer. Hele 65-71% af spirulinaens vægt udgøres af protein, hvilket gør det til mere end dobbelt så proteinrigt som kød, set i forhold til protein/gram. Med andre ord er det superfood i ordets sande betydning, og noget vi gerne vil have ind i maden på flere måder end blot i smoothien.
Her er 5 af vores favoritopskrifter, som er perfekte til at tilføje spirulina til din daglige kost på en mere varieret måde.
1. Spirulinadressing
1/2 stor avocado eller en lille hel
1 tsk spirulina
1 lille squash (afsaltet og hakket)
0,5 dl hampfrø
1 spsk hvid miso
2 spsk presset citronsaft
1 dl vand (eller mere hvis du vil have den mere flydende)
Placer alle ingredienser i en højhastighedsblender og blend til ønsket konsistens.
2. Spirulinapesto
2 dl valnødder (iblødsatte natten over)
3 dl babyspinat
1 dl frisk basilikum
1 tsk spirulina eller AFA-alger
2 spsk olivenolie
1 spsk presset citronsaft
1 hvidløgsfed
1 dl vand
3 spsk næringsgjær
1/2 tsk naturligt salt
Blend først nødderne i en højhastighedsblender. Blend derefter resten indtil den ønskede konsistens og smag til med salt.
3. Spirulinagrønkål
1 grønkål, vasket og delt i passende stykker
0,5 dl næringsgær
1 spsk spirulina
1 spsk paprikapulver
Bland alt pulveret sammen i en skål med en ske. Gnid grønkålen ind med pulveret. Læg i tørreovn eller almindelig ovn indtil den bliver sprød.
4. Spirulinadvand
500 ml danskvand
1 frisk citron
6 dråber stevia eller andet sødemiddel
1-2 tsk spirulina afhængig af humør
Pres citronsaften ud i en stor glaskande. Tilføj sødemiddel og spirulina. Hæld danskvand over og bland.
5. Spirulina nicecream
2 frosne bananer (uden skræl)
1-2 store håndfulde babyspinat
1 tsk spirulina
Placer alle ingredienser i en højhastighedsblender og blend. Pynt med frugt.