Hvordan hænger tarmens sundhed sammen med longevity – altså livslang sundhed? Det er måske ikke det første, du tænker på. Alligevel viser mere og mere forskning, at tarmfloraen spiller en central rolle for, hvordan vi har det, hvordan vi ældes, og hvor længe vi forbliver sunde.
Tarmen bliver ofte beskrevet som sit eget økosystem eller som kroppens anden hjerne. Forskningen i tarmfloraens betydning for vores velbefindende er vokset markant de seneste år, og i dag ved vi, at den er en vigtig del af et helhedsorienteret syn på sundhed.
Det er både fascinerende og meget håbefuldt. Hvorfor? Det ser vi nærmere på her.
Hvad er mikrobiomet, og hvorfor er det vigtigt?
Tarmfloraen, også kaldet mikrobiomet, består af billioner af bakterier, svampe og mikroorganismer, som lever i og på vores krop, primært i tarmen. De fleste af dem er gavnlige, når der er balance.
En velfungerende tarmflora hænger ofte sammen med:
et stærkere immunforsvar
bedre optagelse af næringsstoffer
mere stabilt blodsukker
hormonel balance
mindre inflammation
mere stabilt humør og bedre fokus
Men balancen er sårbar. Antibiotikabehandling, stress, søvnmangel, visse lægemidler og en ensidig kost kan hurtigt forstyrre den. Det mærkes ofte i maven, på huden, i sukkertrang eller i energiniveauet.
Kan tarmen påvirke, hvordan vi ældes?
Det korte svar er ja. Meget tyder på det.
Mennesker, der ældes med bevaret energi, livsglæde og funktion langt op i årene, har ofte en tarmflora, der både er varieret og relativt stabil. Lidt på samme måde som et sundt økosystem i naturen.
I de såkaldte Blue Zones, hvor mange bliver over 100 år, er kosten ofte rig på fibre, bælgfrugter og fermenterede fødevarer. Det er mad, som tarmfloraen trives med. Samtidig ser man lavere niveauer af kronisk inflammation, hvilket også forbindes med god tarmsundhed.
Når trangen ikke helt føles som din egen
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du pludselig får en stærk lyst til noget sødt? Eller hvorfor det nogle dage føles, som om maven styrer hovedet?
Du er ikke alene. Nyere forskning viser, at visse tarmbakterier faktisk kan påvirke vores madtrang, især når tarmfloraen er i ubalance. Nogle bakterier lever af sukker og har derfor fordel af, at du fortsætter med at spise det. De kan sende signaler, der forstærker trangen.
Det betyder ikke, at du mangler viljestyrke. Det kan være et tegn på, at din tarmflora har brug for mere af det, den trives med, såsom fiberrig kost, variation og tilskud af mælkesyrebakterier. Tænk på det som at give de gode bakterier bedre vilkår, så de kan vokse og trives.
Gluten, mejeri og maven – bør du undgå det?
Det afhænger af den enkelte. Ikke alle reagerer negativt på gluten eller mejeriprodukter, men for nogle kan det gøre en forskel.
Ved for eksempel cøliaki eller glutenfølsomhed kan gluten påvirke tarmens barrierefunktion negativt. Det kan føre til det, man kalder “utæt tarm”, hvor tarmvæggen bliver mere gennemtrængelig, end den bør være. Det betyder, at stoffer som ufordøjet mad eller toksiner kan slippe igennem og aktivere immunforsvaret.
Det samme kan gælde for mejeriprodukter hos personer med laktoseintolerans eller kaseinfølsomhed. Det er ikke et problem for alle, men hvis du ofte oplever uro eller oppustethed i maven, kan det være værd at undersøge, hvordan du har det uden.
Hvad kan ellers påvirke tarmfloraen?
Mange fokuserer på, hvad de bør tilføje, og det er ofte et godt sted at starte. Men det kan også være nyttigt at se på, hvad der potentielt forstyrrer balancen i tarmen.
Sukker er én faktor, især i større mængder. Det kan nære bakterier og svampe, som vi helst ikke vil give for meget plads. Det samme gælder raffineret stivelse, som findes i hvidt brød, hvid ris og søde morgenmadsprodukter. De nedbrydes hurtigt, påvirker blodsukkeret og mætter uden at give næring til de gavnlige bakterier.
Forarbejdet mad med tilsætningsstoffer, sødemidler og raffinerede olier er en anden gruppe. Ikke fordi et enkelt måltid ødelægger balancen, men fordi de ofte mangler det, tarmfloraen har brug for, og i nogle tilfælde kan virke forstyrrende.
Også alkohol og hyppig brug af visse lægemidler, som antibiotika, kan påvirke tarmfloraen negativt. Det handler ikke om at være ekstrem, men om bevidsthed. Hvad støtter dit indre økosystem, og hvad dræner det for plads og energi?
Sådan kan du støtte din tarmflora
Det handler ikke om at følge en perfekt kostplan eller tage et hav af kosttilskud. Snarere om at skabe et miljø, hvor de gode bakterier trives.
Næringsrig mad af god kvalitet er fundamentet. Fibre fra grøntsager, rodfrugter, bær og bælgfrugter er favoritføde for tarmbakterierne. Jo større variation af fiberrige fødevarer, desto bedre betingelser for en mangfoldig tarmflora.
Mange vælger også at supplere med:
mælkesyrebakterier via kapsler eller fermenterede fødevarer
præbiotiske fibre som inulin eller FOS
bitre urter, som traditionelt er blevet anvendt til fordøjelsen, for eksempel mælkebøtterod, gentianarod, artiskok og malurt
polyfenoler fra bær, grøn te, oliven eller urteekstrakter
enzymer ved behov
Du behøver ikke bruge det hele. Men hvis du genkender tegn på ubalance i maven, kan det være værd at finde ud af, hvad der passer bedst til dig og din hverdag.
Kvaliteten af det, du vælger, spiller også en rolle. Hos Glimja har vi gjort forarbejdet for dig. Vi udvælger kun produkter uden unødige tilsætningsstoffer, af høj kvalitet og med god optagelighed. Alt er nøje vurderet af vores sundhedseksperter, så du kan føle dig tryg ved dine valg.
Og det bedste af det hele?
Tarmfloraen er levende, foranderlig og noget, du faktisk kan påvirke. Mange tror, at sundhed primært handler om gener eller held, men forskningen viser, at livsstil ofte spiller en langt større rolle, end vi tidligere har troet.
Netop tarmfloraen er et område, hvor forandringer kan ske relativt hurtigt. For mig er det utrolig håbefuldt, fordi det betyder, at vi selv har mere indflydelse på vores sundhed, end vi måske tror.
Små justeringer i hverdagen, én ny vane ad gangen, kan gøre en stor forskel over tid. Ikke kun for maven, men også for søvn, tanker, følelser og den måde, vi ældes på. Det er ikke altid nemt, men det er muligt. Og det er det hele værd.
