Kan dit barn også lide at lave kreative ting?
Vi hos Glimja elsker nemlig at lave kreative ting, og påsken er en rigtig hyggelig højtid, hvor man kan lave mange fine kreationer til at forskønne hjemmet med.
Her giver vi dig tre giftfri påskekreative projekter, som passer til børn i alle aldre.
De mindste børn kan have brug for lidt hjælp til nogle af trinnene, men ellers kan hele familien samles og hygge sig sammen med dette sjove påskekreative projekt.
Blomster af FischerTip
Du skal bruge:
- FischerTip byggeklodser (kartoffelstivelse og naturlig fødevarefarve)
- Saks (hjælp de mindste børn med saksen)
- Fugtet karklud
Sådan gør du:
- Vælg de farver, du vil have til stilken. Vi har valgt 3 grønne FischerTips.
- Dup den ene kortside af en byggeklods mod den fugtige klud og sæt den sammen med en anden klods. Byg hele stilken på denne måde.
- Del en gul byggeklods på midten og fastgør den øverst på stilken.
- Klip spidse blomsterblade ved at dele tre byggeklodser skråt på langsiden, eller lav runde blomsterblade ved at klippe en byggeklods lige over. Se billederne nedenfor.
- Dup blomsterbladene mod kluden og fastgør dem rundt om den gule støvdrager.
- Nu er blomsten færdig. Prøv gerne at sætte den gule støvdrager skråt på stilken, så blomsten hælder, og man lettere kan se den fra siden.
Disse blomster er nemme at lave for alle aldre, og hvis barnet ikke er stort nok til at bruge en saks, kan en voksen klippe klodserne til, og barnet kan samle blomsten. Sæt gerne blomsterne i en sød lille vase, når de er færdige, og pynt påskebordet med arrangementet!
Blomst med spidse blomsterblade:
Blomst med runde blomsterblade:
Hjerter af FischerTip til påskeris
Vær en ægte dyreven og drop ægte fuglefjer i påskeriset. Brug i stedet et vegansk alternativ som disse søde hjerter lavet af FischerTip. De fugle, der findes i fjerindustrien, har nemlig ofte et dårligt liv, og der findes som sagt andre alternativer til at hænge i riset.
Du skal bruge:
- FischerTip byggeklodser (kartoffelstivelse og naturlig fødevarefarve)
- Saks (hjælp de mindste børn med saksen)
- Fugtet karklud
- Nål
- Sytråd
- Påskeris (kan købes i blomsterbutikker eller plukkes i skoven – husk at spørge jordejeren om lov, før du plukker påskeris)
Sådan gør du:
- Vælg to byggeklodser i samme farve.
- Klip et hjørne af begge byggeklodser. Se billedet nedenfor.
- Fugt det klippede område, og sæt de store dele sammen.
- Oversiden af hjertet kan gøres rundere ved at klippe med en saks eller forme det med let fugtede fingre.
- De små hjørner, der blev til overs, kan gemmes og bruges til andre kreative projekter.
- Tag en nål og en sytråd, og træk tråden lige igennem hjertet oppefra. Bind tråden på undersiden og klip de overskydende tråde af.
- Hæng de fine hjerter op i påskeriset.
Dette kreative projekt er nemt, men det kan være lidt svært at trække tråden igennem og binde på undersiden. Hjælp de mindste børn og lad dem samle byggeklodserne samt hænge hjerterne op i påskeriset.
Søde kyllinger med fingeraftryk
Du skal bruge:
Sådan gør du:
- Mal med vandfarve eller fingerfarve på tommelfingeren. Vi har brugt ökoNORMs vandfarve på billederne.
- Tryk tommelfingeren mod et papir.
- Gentag proceduren, indtil I har så mange kyllingekroppe, som I ønsker.
- Lad farven tørre ordentligt.
- Mal øjne, næb, ben og eventuelle accessories på kyllingerne. Vi har brugt ökoNORMs tuscher på billedet.
- Skriv GLÆDELIG PÅSKE på tegningen og giv den væk eller hæng den op derhjemme.
Fingeraftryk kan alle lave, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor mange forskellige slags kyllinger man kan lave.
Prøv at sætte en hat på hovedet, eller lad kyllingen få ski under fødderne eller en kost i hånden, så den kan tage til Blåkulla!
Bonustips
- Vi har nu fået fine naturlige ansigtsfarver, som passer perfekt, når man vil klæde sig ud som en påskekjerring, påskemand, kylling eller påskehare. Tjek Namakis sortiment af ansigtsfarver, ansigtstuscher og hårmascaraer.
- ökoNORMs vandfarver kan også bruges til at dekorere æggene, som skal være på påskebordet. Brug en pensel og masser af fantasi, så får I farverige og flotte æg, som er dejlige at hvile øjnene på!

