Spirer er levende mad og noget af det mest friske og mest næringsrige du kan spise. Spire gør frø og linser mere fordøjelige, basiske og øger deres næringstæthed. Ved at spise dem får du vitaminer, mineraler, aminosyrer og en masse enzymer, der understøtter fordøjelsen. Det er bedst at dyrke spirer selv derhjemme.
Det er både enkelt og billigt og kan også være fascinerende at følge, hvordan den lille mængde frø bliver til en hel krukke friske spirer. Når du dyrker dine egne spirer, er du garanteret absolut friskhed og maksimal levende energi.
Det er meget let at dyrke spirer i dit eget køkken hele året rundt. Hvis du har en spirekasse – eller pose, skal du blot blødgøre frøene, for dernæst at plante dem og lade dem spire.
Selve dyrkningen er enkel: Alt, hvad hvad der skal til, for at få frø til at spire, er fugt og varme. Når du først har “sået” dine frø, kan dine frø være klar til at blive spist inden for 2-5 dage, afhængigt af frøsorten. Det er vigtigt, at spirerne skylles grundigt. Du skal skylle spirerne morgen og aften.
Hvis spirerne ikke skal spises direkte, kan de opbevares i køleskabet i op til en uge og skylles hver gang inden, at du spiser dem.
Blødgøringen “vækker” det sovende frø. Det frigiver og reducerer enzyminhibitorer og syrer. På samme tid fordøjes frøene lettere, og PH-værdien øges, alt sammen til vores fordel.
Der findes mange forskellige type spirer at vælge imellem, f.eks. lucerne, radise, mung bønner, grønne linser, quinoa, solsikkeskud, kikærter, mandler og boghvede.
Sådan dyrker du spirer derhjemme
- Læg frøene i blød. Hvor længe de skal lægges i blød variere meget fra frø til frø. F.eks. skal alfa alfa-spirer iblødlægges i cirka 4 timer, mens andre frø har brug for op til 12 timer. Det står normalt på bagsiden af posen.
- Efter blødgøringen hældes vandet fra og frøene anbringes i en spirekasse eller spirepose.
- Placer spirekassen – eller posen et varmt (18-22 grader), let sted, men ikke i direkte sollys. Ryst skuddene regelmæssigt for at adskille dem fra hinanden. Undgå ophobning af overskydende vand og fugt.
- Skyl spirerne to gange om dagen.
- Når de er klar, ser du en lille hale på spiren. Voila, livskraften spirer!
- Færdigdyrkede spirer opbevares i køleskab og holder op til 2-3 dage.
Læs mere om vores frøudstyr og spirefrø.