Har du måske allerede opdaget spirulina? Jeg tror i hvert fald ikke, du har overset det. Det har været overalt i et godt stykke tid nu. I smoothies, kapsler og grønne pulver. Den der blågrønne farve er svær at overse.
Men det er egentlig ikke farven, der gør spirulina så interessant, hvor fin den end gør din morgenmad.
Det er indholdet.
Spirulina har været brugt i tusinder af år og er fyldt med protein, vitaminer og antioxidanter. Det er også derfor, det ofte fremhæves som en ægte superfood.
Men hvad gør det egentlig i kroppen?
Og kan det påvirke kvinder og mænd på forskellige måder?
Hvad er spirulina? Næring, indhold og hvorfor det regnes som superfood
Spirulina er et koncentreret pulver lavet af tørrede alger, som vokser i både fersk- og saltvand.
Teknisk set er det en cyanobakterie, altså en organisme, der kan omdanne sollys til energi via fotosyntese. Det er også det, der gør, at næringsindholdet bliver så koncentreret.
For at gøre det mere konkret indeholder en enkelt spiseskefuld cirka:
- 4 gram protein
- 2 milligram jern
- 13 milligram magnesium
- 95 milligram kalium
- 6,5 mikrogram folat
- 4,6 milligram cholin
Derudover får du alle essentielle aminosyrer sammen med stoffer som betacaroten, vitamin A, kobber, selen og antioxidanter.
Det, der gør spirulina ekstra interessant, er, at kroppen tilsyneladende kan optage næringen effektivt. Det betyder, at det ikke bare ser godt ud på papiret, men også faktisk bruges af kroppen.
Fykocyanin – stoffet i spirulina, som forskningen fokuserer på
Det meste af interessen omkring spirulina lander i et stof, der hedder fykocyanin.
Det er det, der giver spirulina sin blågrønne farve. Men det er ikke bare et pigment. Fykocyanin har i studier været forbundet med, hvordan kroppen håndterer oxidativ stress og inflammation.
Det er også det, som forskningen gang på gang vender tilbage til.
I laboratoriestudier har man også set, at det kan påvirke forskellige typer mikroorganismer. Det har for eksempel vist sig at kunne hæmme væksten af visse bakterier, inklusive antibiotikaresistente stammer og bakterier, der forbindes med akne.
Der findes også observationer af antifungal aktivitet, altså at det i visse studier har kunnet modvirke væksten af visse typer svamp.
Forskere har også set på spirulina i relation til tungmetaller som bly, kviksølv, cadmium og chrom. Her handler det om, hvordan spirulinas antioxidative indhold kan være en del af, hvordan kroppen håndterer den slags belastning.
Det er stadig tidlig forskning, men det siger en del om, hvor bredt spirulina faktisk studeres.
Spirulina og immunforsvar, blodsukker og hjertesundhed
Spirulina indeholder flere bioaktive stoffer, som er blevet sat i forbindelse med immunforsvaret, altså hvordan kroppen håndterer det, den udsættes for.
Der findes også studier, der har set på spirulina i relation til blodtryk, hjerte-kar-sundhed og blodsukker.
Når det gælder blodsukker, er billedet ikke helt klart.
I nogle studier har man set ændringer i fastende blodsukker, mens andre ikke har set nogen tydelig effekt på langtidsværdier eller efter måltider. Der findes også studier på raske personer, hvor resultaterne varierer.
Så resultaterne er lidt spredte. Men de er stadig interessante.
Det samme gælder hjerte-kar-området. Spirulina er blevet sat i forbindelse med ting som kolesterol, blodtryk, blodsukker og vægt, og en forklaring, man undersøger, er dets antioxidative egenskaber og hvordan blodkarrene påvirkes.
Der findes også tidlig forskning, der ser på tumorcellers vækst, men her er vi stadig langt fra klare konklusioner.
Spirulina og energi – hvorfor mange oplever mere jævne niveauer
Mange begynder med spirulina netop for energiens skyld.
Men det handler ofte ikke om en hurtig effekt, men mere om, hvordan energien føles over tid. Når kroppen får næring, der optages effektivt, oplever mange et mere jævnt niveau frem for toppe og daler.
Spirulina er rig på plantebaseret protein, og fordi protein nedbrydes langsommere end hurtige kulhydrater, frigives energien mere gradvist.
Forskningen har også set på spirulina i relation til udholdenhed.
I en dyrestudie så man forbedret træningspræstation, hvilket har fået folk til at kigge nærmere på, hvordan det kan påvirke præstation og restitution også hos mennesker.
Der er også en voksende interesse for, hvordan spirulina kan påvirke kuldioxidniveauer under træning, men her er forskningen stadig tidlig.
Spirulina og tarmhelse – derfor kan effekten mærkes i hele kroppen
En anden ting, der er blevet mere og mere interessant, er forbindelsen til tarmen.
Forskning tyder på, at spirulina kan påvirke tarmfloraen og gavne visse bakterier, som igen forbindes med energimetabolisme, kolesterol og fedtlever.
Når bakterier i tarmen nedbryder spirulina, dannes blandt andet butyrat, en fedtsyre, der styrker tarmens barriere og spiller en vigtig rolle for, hvordan tarmen fungerer.
Hvordan tarmen har det, påvirker meget mere end bare fordøjelsen. Det hænger sammen med energi, stofskifte og hvordan kroppen håndterer inflammation.
Det, der sker i tarmen, mærkes altså ikke kun der.
Vil du forstå sammenhængen mellem tarmflora og sundhed i dybden, kan du læse videre her:
Tarmflora og levetid: Hvad siger forskningen?
Spirulina til kvinder – hud, jern og hormonelle faser
Mange af spirulinas mulige fordele gælder alle, men nogle bliver ekstra relevante for kvinder.
En af dem er hud, hår og negle.
Spirulina indeholder vitamin E og vitamin A, to antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress. Vitamin E er blevet undersøgt i relation til hudens tilstand og hår, og vitamin A er velkendt for sin rolle i hudens struktur og cellefornyelse.
Lave niveauer af vitamin A er også blevet koblet til øget risiko for hudproblemer.
Jern er en anden grund til, at spirulina ofte fremhæves, især for kvinder.
Det er nødvendigt for at danne røde blodlegemer, og da kroppen mister blod hver måned ved menstruation, bliver det ekstra relevant. Spirulina indeholder en plantebaseret form for jern, som beskrives som letoptagelig.
Samtidig er det værd at tænke på kvaliteten.
Da spirulina er en alge, kan indholdet variere afhængigt af, hvordan den produceres, hvilket gør det ekstra vigtigt at vælge et produkt, der er testet og fri for tungmetaller.
Når det gælder graviditet, er der stadig begrænset data, så det kan være klogt at tjekke med sundhedsvæsenet først.
Spirulina er også blevet interessant i forbindelse med forskellige hormonelle faser.
Under perimenopause og menopause sker der ofte ændringer i vægt, blodsukker og blodfedt, og i nogle studier har man set ændringer i både vægt og taljemål efter en periode med brug.
En anden del, der fremhæves, er GLA, en fedtsyre, som findes i spirulina og som påvirker prostaglandiner, stoffer forbundet med inflammation og PMS.
Kender du til, at kroppen ændrer sig i løbet af cyklussen, og at nogle perioder føles tungere end andre?
Læs mere her:
Så spiser du i takt med kroppen: maden der matcher din cyklus
Spirulina til mænd – præstation, testosteron og restitution
For mænd ligger fokus ofte lidt anderledes.
Her handler det mere om præstation, restitution og hvordan kroppen reagerer på træning.
Spirulina består i høj grad af protein, omkring 60 til 70 procent, og indeholder alle essentielle aminosyrer. Det er byggesten, som kroppen bruger til at reparere muskler.
Samtidig indeholder spirulina antioxidanter, som i studier er blevet koblet til reduceret muskelskade og inflammation ved træning. Det kan påvirke både restitution og udholdenhed.
Der er også en forklaring på, hvorfor spirulina nogle gange ser ud til at give tydeligere effekt hos mænd netop i præstationssammenhænge. Det handler delvist om hormoner.
Nogle studier har set forbindelser til testosteron, et hormon der påvirker muskelopbygning, udholdenhed og stofskifte.
Forskningen er stadig tidlig, men det er en grund til, at spirulina ofte dukker op i trænings- og præstationssammenhænge.
Blodtryk er en anden del.
Mænd har generelt højere risiko for forhøjet blodtryk tidligere i livet, og her har spirulina i studier været koblet til ændringer i blodtryk og blodkarrenes funktion.
Hvordan bruger man spirulina?
Hvis du overvejer at prøve spirulina, ligger doserne i studier ofte omkring 2 til 5 gram om dagen.
Nogle studier har brugt op til 10 gram, men mange starter omkring 2 til 3 gram og mærker efter derfra.
Det behøver ikke være besværligt.
Pulver kan blandes i smoothies, yoghurt, grød eller dressinger. Kapsler fungerer, hvis du vil holde det enkelt.
Det vigtigste er kvaliteten. Spirulina bør være testet for renhed og tungmetaller.
Findes der bivirkninger?
For de fleste fungerer spirulina godt, men nogle kan reagere i starten.
Det kan handle om oppustethed, maveproblemer eller hovedpine.
Har du en autoimmun sygdom, tager immunhæmmende medicin eller blodfortyndende medicin, kan det være klogt at rådføre sig med sundhedsvæsenet først.
Passer spirulina til dig?
Nogle kosttilskud trender og forsvinder igen. Andre har ikke så meget bag sig, men markedsføres mest på den rigtige måde.
Spirulina er ikke helt sådan en.
Selvom meget af forskningen stadig er i en tidlig fase, er det tydeligt, at denne lille alge indeholder mere end de fleste andre kosttilskud, og at den er blevet koblet til flere forskellige dele af kroppen, både på kort og lang sigt.
Grundlaget er det samme, uanset om du er kvinde eller mand.
Men hvordan det mærkes, kan variere. For kvinder handler det ofte om jern, hud og hormonelle faser. For mænd mere om præstation, restitution og blodtryk.
Det er ikke noget, du skal tage, og det er ikke en magisk løsning.
Men som et supplement til en allerede god base kan det være en af de ting, der får kroppen til at fungere lidt mere, som den skal.
Sspirulina fremhæves ofte for sit indhold af antioxidanter. Vil du forstå, hvorfor det betyder noget i et større perspektiv:
Her kan du læse videre:
Cellbeskyttelse: Grundlaget for lang levetid
