Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvarssystem, som skal beskytte os mod infektioner og sygdomme forårsaget af bakterier, virus, svampe og parasitter. Immunsystemet hjælper os med at bevare et godt helbred.
Men vidste du, at vi har to forskellige slags forsvar i vores immunsystem? Det medfødte (uspecifikke) og det adaptive (specifikke). Disse samarbejder for at beskytte kroppen på en effektiv måde.
Det medfødte immunforsvar
Det medfødte immunforsvar kaldes også det medfødte immunforsvar. Det kan opdeles i det indre og det ydre immunforsvar.
Til den ydre del hører blandt andet hud, slimhinder og mavesyre, som på forskellige måder hindrer skadelige mikroorganismer.
Det indre immunforsvar består af makrofager, granulocytter, endothelceller, dendritiske celler og en række andre celletype. De er forprogrammerede til at genkende virus og bakterier og bekæmpe og opsluge disse, så snart de kommer ind i kroppen. Det er også disse, der afgør, om de skal advare næste forsvar eller ej.
Det adaptive immunforsvar
Hvis angribere overlever det medfødte immunforsvar, aktiveres det adaptive immunforsvar. Det kræver dog lidt tid at mobilisere sig, og det kan tage dage eller endda uger. Til gengæld kan det huske fjenden og derfor have et effektivt forsvar klar, hvis den samme fjende kommer igen.
Dette forsvar varetages af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter, som har avancerede specialfunktioner for effektivt at kunne imødegå angreb. De deles op i T-celler og B-celler.
T-celler kommer fra knoglemarven og flytter sig videre til brisselen, hvor de modnes. Der findes forskellige typer T-lymfocytter såsom T-hjælperceller, dræber-T-celler og hukommelses-T-celler. T-hjælperceller aktiverer og koordinerer immunforsvaret og tiltrækker dræber-T-celler, som ødelægger virus, kræftceller og celler, der er inficeret med virus eller intracellulære parasitter.
B-lymfocytter eller B-celler dannes og modnes i knoglemarven og beskytter kroppen mod bakterier og giftstoffer ved at danne antistoffer, som klumper stoffer sammen, så de bliver synlige for for eksempel makrofagerne. De husker også tidligere angribere og kan hurtigt danne nye antistoffer, hvis det samme virus eller bakterie skulle dukke op igen.
Kan man styrke immunsystemet?
Immunsystemet er kompliceret, og hvilke celler der skal arbejde, afhænger af typen af trussel. Og hvis man ønsker et stærkt og velfungerende immunsystem, kan man til en vis grad påvirke det gennem sine livsstilsvalg.
Kost
Spis en varieret og næringstæt kost, så kroppen har materiale til at opbygge sunde nye celler og styrke immunsystemet. Farverige bær, frugter og grøntsager, alger og gode fedtstoffer er rige på vigtige antioxidanter og vitaminer.
Hygiejne
Vask hænder (og krop) regelmæssigt med sæbe og vand. Rør dig ikke i ansigtet, host eller nys i albuebøjningen.
Bevægelse
Bevæg dig hver dag og træn regelmæssigt for at styrke immunsystemet på lang sigt. Immunsystemet kan dog midlertidigt svækkes efter meget hård træning, men det stabiliserer sig efter nogle timer.
Genopretning
Sørg for at undgå langvarig og negativ stress, som påvirker immunsystemet. Tag regelmæssige pauser, hvor du laver åndedrætsøvelser, yoga eller bevæger dig.
Søvn
Da langvarig søvnmangel påvirker immunsystemet negativt, er det vigtigt at få tilstrækkelig søvn. Skab gode aftenrutiner og gå i seng i god tid.
Tip! Lyt til afsnit 83. Dit imponerende immunsystem i podcasten “Fanny og Ila – en podcast om bæredygtig livsstil og holistisk sundhed”!
Cecilia Lassfolk, dipl. kost- og ernæringsterapeut

