Hvis nogen havde spurgt dig, hvordan man får et stærkt skelet, hvad ville du så have svaret?
De fleste tænker straks på calcium, D-vitamin eller træning. Men forskningen viser, at knogletæthed påvirkes af mange flere ting end det.
I dag ved vi, at skelettet er et levende og aktivt væv, der hele tiden opbygges og nedbrydes. Og det forskerne nu fordyber sig i, er, hvordan kroppens andre systemer påvirker knoglesundheden.
Det, man undersøger, er, hvordan skelettet samarbejder med hormoner, stofskifte, muskelmasse, ernæringstilstand og energitilgængelighed.
Sådan påvirkes knogletætheden af energimangel
Ligesom for alle andre processer i kroppen kræver det en del energi at opbygge og vedligeholde knoglevævet. Hvis kroppen i længere tid oplever mangel på energi, vil det påvirke mere end bare din mentale og fysiske energi.
Ved lav energitilgængelighed, som det kaldes, prioriterer kroppen sine ressourcer om for at fokusere på overlevelse. Processer som for eksempel sikrer hormonbalance, reproduktion og knogleopbygning fungerer som de skal, er i dette tilfælde ikke lige så vigtige.
Hvis du vil sikre, at dit skelet har mulighed for at blive stærkere, betyder det altså, at du skal være opmærksom på:
- for lavt energiindtag
- alt for meget træning
- langvarig faste
- for lidt restitution i forhold til belastning
Hormonerne spiller en større rolle for skelettet, end mange tror
Du har sikkert hørt hormonerne blive beskrevet som kroppens indre kommunikationssystem. De hjælper forskellige dele af kroppen med at samarbejde – og det gælder også skelettet.
Østrogen er måske det hormon, der oftest diskuteres i forbindelse med knogletæthed, fordi det hjælper med at regulere knogleomsætningen. Det er også derfor, mange kvinder begynder at miste knoglemasse hurtigere under perimenopausen og overgangsalderen.
Men forskere ser i dag også på, hvordan insulin, kortisol og skjoldbruskkirtelhormoner spiller sammen med skelettet. Insulin påvirker blandt andet, hvordan kroppen bruger og lagrer energi, mens skjoldbruskkirtelhormoner hjælper med at regulere stofskiftet og knogleomsætningen.
Også langvarigt forhøjede niveauer af kortisol ser ud til at kunne påvirke skelettet over tid.
Det betyder, at knoglesundhed i dag i stigende grad ses som et spørgsmål om helhed og stofskifte, snarere end noget der primært handler om calcium.
Derfor har skelettet brug for belastning
Muskler og skelettet arbejder tæt sammen, og det er derfor, vi har lært, at styrketræning også giver stærke knogler. Men hvordan fungerer det rent konkret?
Når musklerne belaster skelettet gennem styrketræning og bevægelse, får kroppen signaler om, at knoglevævet skal vedligeholdes og styrkes. Skelettet synes altså at tilpasse sig efter, hvor meget det bruges.
Så gåture er fine – men for skelettet er netop styrketræning, hop og anden belastning ekstra vigtigt.
Samtidig har kroppen brug for tilstrækkelig energi og næring for at kunne reagere på denne type træning på en bæredygtig måde.
Skelettet påvirkes af, hvordan hele kroppen har det
Calcium er stadig vigtigt for skelettet. Dog er det langt fra det eneste i næringsmæssig henseende, der har betydning for knoglesundheden.
Blandt de næringsstoffer, der også spiller en stor rolle, findes:
Men jo mere vi forstår om knogletæthed, desto tydeligere bliver det, som sagt, at skelettet ikke fungerer isoleret fra resten af kroppen.
Hvordan du spiser, træner, restituerer og tager hånd om din hormonbalance påvirker også kroppens evne til at opbygge og vedligeholde stærkt knoglevæv over tid.
Og det er derfor knoglesundhed handler om så meget mere end bare calcium. For når kroppen får tilstrækkelig energi, næring, restitution og belastning, får også skelettet bedre forudsætninger for at holde sig stærkt.
