Bliver du rød i solen, selvom du gør “alt rigtigt”? Det kan handle om mere end hudtype og solbeskyttelse. Når huden udsættes for UV-stråling, påvirkes hvordan den reagerer, hvor hurtigt den bliver rød, og hvordan farven udvikler sig.
Her kommer lycopen ind i billedet, en antioxidant som i studier er blevet koblet til, hvordan huden håndterer netop den type belastning.
Du sidder i solen et øjeblik og tænker, at det nok er i orden. Du har jo smurt dig, været forsigtig og prøvet at gøre det rigtigt. Men alligevel sker det.
Først kommer varmen. Så rødmen. Ikke bare lidt varm, men rød. Og den der jævne farve, du håbede på, dukker aldrig rigtig op. I stedet begynder huden at sige fra. Nogle gange skaller den. Nogle gange gør det ondt.
Og det spiller næsten ingen rolle, hvad du gør. Det bliver det samme hver gang.
Efter en lang vinter længes man efter solen. Men hvis du, ligesom jeg, allerede ved, hvordan huden plejer at reagere, er det ikke bare et spørgsmål om at være forsigtig.
Det handler også om, hvad der sker i huden i det allerførste øjeblik, når solen rammer den, og hvad den har at arbejde med, når det sker.
Betacaroten og lycopen – hvad er forskellen for huden?
Hvordan huden reagerer i solen, afgøres ikke kun af hudtype eller hvor stærk solen er, men også af hvad der sker i huden, når den udsættes for UV-stråling.
Den proces ser forskellig ud fra person til person. Hos nogle går det langsomt og jævnt, hos andre hurtigere og mere intenst.
Her kommer et stof ind, som mange allerede får i sig uden at tænke over det.
Når det kommer til hud og sol, er betacaroten ofte det første, man tænker på. Det omdannes i kroppen til vitamin A, som huden bruger til at forny sig, bevare sin struktur og producere pigment. Det er altså tæt forbundet med, hvordan huden faktisk opbygger sin farve.
Lycopen tilhører samme familie, men gør noget andet. Det omdannes ikke til vitamin A, men fungerer direkte som antioxidant i kroppen.
Så selvom de ofte nævnes sammen, har de forskellige funktioner. Betacaroten handler mere om selve opbygningen og pigmentet, mens lycopen er mere involveret i, hvordan huden reagerer, når den udsættes for sol.
Det er også derfor, de ofte kombineres. Det ene støtter, hvordan huden udvikler farve, det andet, hvordan den håndterer selve eksponeringen.
Hvad sker der i huden, når du bliver rød?
Når huden rammes af UV-stråling, dannes frie radikaler. Det er reaktive molekyler, som sætter gang i en kædereaktion i huden, hvor celler påvirkes, og en lavgradig inflammation starter.
Det er den proces, du mærker som varme, rødme og nogle gange ømhed i huden.
Antioxidanter fungerer som en bremse i denne situation. De fanger nogle af de frie radikaler og gør, at reaktionen ikke bliver lige så kraftig.
Lycopen er særligt aktivt i netop disse processer, og en interessant ting er, at det faktisk lagres i huden. Det findes altså der allerede, før solen rammer huden.
Kan lycopen mindske, hvor let du bliver rød?
I studier, hvor deltagere har fået lycopen dagligt, for eksempel via tomatprodukter, har man set, at huden reagerer anderledes på UV-lys.
Det kræver mere eksponering, før huden bliver rød, og når rødmen først kommer, er den mildere.
Det, der ændres, er, hvordan huden reagerer i øjeblikket.
Den går ikke så hurtigt ind i den intense rødme, men reaktionen opbygges langsommere og bliver mindre kraftig.
Hvorfor bliver du rød i stedet for jævnt brun?
At blive brun er egentlig kroppens måde at beskytte sig på. Huden producerer melanin for at beskytte cellerne i de dybere hudlag mod skader.
Men hvis huden allerede er stresset, bliver den proces ikke lige så jævn.
Det kan mærkes som, at du bliver rød hurtigt, at farven ikke rigtig sætter sig, eller at den forsvinder igen efter få dage.
Når huden er roligere i sin respons, ser det ofte anderledes ud. Farven opbygges lidt ad gangen, tonen bliver jævnere, og resultatet holder længere.
Mad med lycopen – sådan får du bedre optagelse
Lycopen findes især i tomater, men hvordan du spiser dem, gør faktisk en stor forskel.
Rå tomat indeholder lycopen, men når tomater tilberedes, sker der noget. Strukturen ændres, og kroppen kan optage mere.
Tænk på en tomatsovs, der har fået simre længe, eller cherrytomater, der steges bløde i olivenolie. Eller bare en skefuld tomatpuré i en gryde.
Og netop olivenolien spiller en rolle. Lycopen er fedtopløseligt, så fedtet hjælper kroppen med faktisk at optage det, du spiser.
Det er en af grundene til, at så enkle kombinationer som tomat og olivenolie fungerer så godt.
Kosttilskud med lycopen – hvad skal man tænke på?
Det er helt sikkert muligt at få lycopen gennem maden, men de niveauer, der bruges i studier, er ofte højere, end de fleste får til daglig.
Derfor vælger nogle at bruge kosttilskud, især i perioder med mere sol.
Et tilskud indeholder som regel et koncentreret ekstrakt fra tomat, ofte sammen med olie, så kroppen bedre kan optage det. Efter optagelse transporteres det i blodet og lagres blandt andet i huden.
Det sker ikke på en dag, men opbygges gradvist. Mange starter derfor nogle uger før sommeren eller inden en rejse.
Hvis din hud altid reagerer først i solen
Hvis din hud ofte går direkte til rød i stedet for gradvist at få farve, er det sjældent kun et spørgsmål om, hvor længe du sidder i solen.
To personer kan være ude lige længe. Den ene får en jævn tone, den anden bliver rød, måske plettet, og mister farven hurtigere igen.
En del af forskellen ligger i, hvordan huden håndterer det, der sker i øjeblikket. Hvor hurtigt den går ind i reaktionen, og hvor godt den kan falde til ro igen.
Så hvad tager man med sig?
Uanset om du vil blive solkysset i sommer eller bare føle dig mere afslappet i solen, er der en pointe i at give huden lidt støtte på forhånd. Små forberedelser, inden sommerklæderne kommer frem, og dagene på stranden begynder, kan gøre en stor forskel for, hvordan huden føles.
Og det behøver ikke være kompliceret. Lidt flere tomater og olivenolie kan række langt, eller et dagligt tilskud, hvis det føles nemmere. Det vigtigste er, at det fungerer for dig.
