Probiotika har været et varmt emne længe nu. Og det er ikke så mærkeligt. Mange går rundt med maveproblemer uden rigtig at forstå hvorfor, og probiotika er blevet et naturligt første skridt for mange med mavebesvær.
Måske har du selv klikket en bøtte hjem i håb om, at din oppustede mave vil falde til ro.
Noget er åbenlyst ude af balance, og du vil gøre noget ved det.
Så du starter med probiotika, men intet ændrer sig med det samme.
Og det er ofte her, det stopper. Du giver op.
For det, der sjældent forklares i produkternes reklamer, er, hvordan tarmen faktisk fungerer.
At probiotika ikke er hele løsningen.
De er kun en del af det.
Det, der styrer, om probiotika gør en forskel
Det er let at tro, at probiotika kun handler om at fylde op med gode bakterier.
Probiotika, eller mælkesyrebakterier, er bakterier, der allerede findes naturligt i tarmen, men som du også kan få via kosttilskud eller fermenteret mad.
Men tarmen fungerer ikke helt som om, du bare fylder op med noget, der mangler.
Det er et komplekst økosystem, som allerede er fuldt af bakterier, der lever, samspiller og påvirker hinanden. At tilføre nye ændrer ikke automatisk balancen.
Nye bakterier konkurrerer med dem, der allerede findes der, og i mange tilfælde passerer de bare igennem.
Det, der oftere afgør, hvad der sker, er, hvad bakterierne har adgang til.
Det handler i praksis om, hvilken næring de får.
Prebiotika – det, der sætter processen i gang
Prebiotika er fibre, som kroppen selv ikke nedbryder.
De passerer videre til tyktarmen, hvor bakterierne bruger dem som næring.
Det er i den proces, at meget af det, vi ønsker at opnå med en mere balanceret mave, tager form.
Hvis der mangler tilstrækkeligt med sådanne fibre, bliver effekten af probiotika ofte begrænset, uanset hvilke stammer du tager.
I studier af såkaldte synbiotika, hvor man kombinerer prebiotika og probiotika, ser man også mere konsekvente effekter end når man bruger probiotika alene.
Postbiotika – det, der faktisk påvirker, hvordan maven føles
Mælkesyrebakterier er selvfølgelig vigtige, men de klarer ikke hele opgaven alene.
Det, der påvirker, hvordan maven føles, er især det, der dannes, når de nedbryder fibre.
Når bakterierne får adgang til prebiotika, producerer de stoffer, der kaldes postbiotika, for eksempel kortkædede fedtsyrer som smørsyre.
Det er disse stoffer, der påvirker miljøet i tarmen, og det er som regel her, forskellen mærkes.
Maven føles ikke urolig efter, du har spist, og den bliver ikke lige så let oppustet. Fordøjelsen fungerer bedre, og det er ofte først her, det begynder at føles anderledes i kroppen.
Forskellige bakteriestammer påvirker maven på forskellige måder
Når vi skriver probiotika og mælkesyrebakterier, vil vi være nøje med at fortælle, at alle bakterier er forskellige og ikke fylder samme funktion.
Og når man taler om probiotika, mener man egentlig ikke bare “bakterier”, men specifikke stammer.
En bakterie kan tilhøre en bestemt art, for eksempel Lactobacillus plantarum, men også inden for samme art findes forskellige stammer, som opfører sig lidt forskelligt i kroppen.
Der findes hundredvis, faktisk tusindvis, af sådanne stammer, som er blevet studeret i forskellige sammenhænge.
Det betyder også, at to produkter kan se ret ens ud udenpå, men fungere forskelligt i praksis.
Forskellige stammer påvirker forskellige processer i tarmen, for eksempel hvordan fibre nedbrydes, hvor meget gas der dannes, og hvordan tarmen bevæger sig.
Har du ofte en oppustet mave, kan stammer som Bifidobacterium lactis, Bifidobacterium longum og Lactobacillus plantarum de, som er interessante for dig at kigge efter på ingredienslisten. De bruges ofte i sammenhænge, hvor man vil støtte en mave, der let bliver oppustet eller følsom.
Så hvis du ikke har mærket nogen forskel efter at have spist probiotika i et stykke tid, behøver det ikke betyde, at probiotika ikke virker for dig.
Det kan lige så godt handle om, at det ikke var den rigtige type, eller den rigtige kombination, for netop din krop.
Hvad du kan gøre i stedet
Så, hvordan kan du sikre, at din tarm får de rette forudsætninger?
Du skal give den prebiotiske fibre, og de findes naturligt i mange fødevarer:
- løg, hvidløg og asparges
- æbler
- bælgfrugter
- rodfrugter
De fungerer som brændstof, og uden dem er der ikke meget for bakterierne at arbejde med, uanset hvilke tilskud du tager.
En anden måde at forenkle det på er at vælge et tilskud, som indeholder både bakterier og prebiotiske fibre. Så får bakterierne direkte adgang til det, de har brug for.
En detalje, der ofte overses
Udover at alle probiotiske tilskud kan indeholde forskellige stammer, er der mere, der kan adskille dem.
Nogle indeholder unødvendige fyldstoffer, sødestoffer eller andre tilsætningsstoffer, som ikke tilfører noget til kroppen. De tilsættes snarere for at gøre produktet billigere.
Men prøver du at forstå, hvad din mave reagerer på, kan det være rart at holde det så enkelt som muligt.
Et tilskud med så få unødvendige ingredienser som muligt gør det lettere at se, hvad der rent faktisk gør en forskel.
Vores filosofi er, at hvis et stof ikke hjælper dit helbred, så skal det ikke være i produktet.
Hvad kan du tage med dig?
Det er let at tro, at noget ikke har virket, fordi du ikke mærkede nogen forskel. Og i mange tilfælde er det jo sådan. Men i dette tilfælde kan det handle om, at noget bare skal justeres.
Mere af de rigtige fibre i kosten, eller et tilskud som også indeholder prebiotika, kan gøre, at det du allerede tager rent faktisk begynder at virke.
Vil du give maven bedre forudsætninger for rent faktisk at fungere?
Her kan du læse videre:
Tarmflora og levetid - hvad siger forskningen?
Mælkesyrebakterier - nøglen til god sundhed
Vil du støtte maven?
Garden of Life: Mælkesyrebakterier Gas & Oppustethed
Global Healing Ultimate Probiotic
Thorne Floramend Prime Probiotic
Holistic Spore Biome
Dr Mercola Complete Probio
