Solen har mange fordele, og man bør ikke overdrive brugen af solcreme. En af fordelene, som de fleste har hørt om, er, at når solens stråler rammer huden, dannes det vigtige stof D-vitamin i kroppen. Hvis du derfor ønsker at øge mængden af D-vitamin i kroppen, bør du opholde dig ude i solen mindst 15 minutter om dagen i forår, sommer og efterår uden solbeskyttelse.
Hvis man bruger solcreme med solbeskyttelsesfaktor 8 og derover, dannes der ikke D-vitamin i huden. Men på den anden side kan for meget sollys være skadeligt for huden. Her handler det om sund fornuft.
Hvad er den bedste solcreme?
Vi plejer at sige:
1. Hat/kasket og tyndt tøj på de mest udsatte områder.
2. At opholde sig passende i solen.
3. At tilføre mange antioxidanter gennem mad, kosttilskud, superfoods og urter.
4. Naturlige solcremer (såkaldte fysiske filtre), når man opholder sig længe i solen.
Kan man få naturlig solbeskyttelse indefra?
Absolut. Vi kan styrke vores hud, så den ikke tager skade af solen eller frie radikaler. Hvordan gør man det? Jo, det absolut vigtigste er, hvad vi spiser og drikker; at spise og tilføre vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytonæringsstoffer (det, der gør frugt, bær og grøntsager farverige).
Hudens beskyttelse og kvalitet forbedres betydeligt gennem næringsrig kost. Så spis masser af grøntsager, spirer, alger, frugt og bær. Tag tilskud, urter og superfoods med antioxidanter og fytonæringsstoffer.
Antioxidanter
Alle antioxidanter eller stoffer med antioxidative funktioner som E-vitamin, C-vitamin, selen, zink, betakarotener og astaxanthin har en positiv indvirkning på huden.
Betakarotener giver en ekstra beskyttelse mod solens skadelige stråler, kan hæmme opkomsten af soleksem og bidrager til en hurtigere og mere jævn solbrunhed. Betakarotener findes fx i persille, spirer, gulerødder, spinat, grønkål, dild, papaya og spirulina samt andre alger, men især i algen Dunaliella salina, som du finder i vores produkt Biosuperfood, der også indeholder den kraftfulde antioxidant Astaxanthin. Du finder astaxanthin her.
Også essentielle fedtsyrer som Omega-3 har en gavnlig effekt på huden og dens evne til at håndtere solens stråler.
Mange bruger Chaga som kosttilskud for at støtte huden, da svampen er ekstremt rig på antioxidanter.
Skal jeg slet ikke bruge solcreme?
Det er selvfølgelig ikke godt at blive forbrændt. Om nødvendigt skal man vælge en solbeskyttelse, der virker. Hvis du har brug for solcreme for at kunne opholde dig i solen i længere tid, anbefaler vi naturlige solcremer med fysiske filtre.
Husk dog, at det ikke altid er solcremen med den højeste solbeskyttelsesfaktor, der giver den bedste effekt. Flere undersøgelser viser, at cremens kvalitet er mindst lige så afgørende.
Hvad er så forskellen på kemiske og fysiske solfiltre?
Der findes solcremer med fysiske filtre eller kemiske filtre.
Fysiske filtre fungerer som en total barriere mod UV-stråling. Fysiske filtre smøres på huden og reflekterer solstrålingen. I cremeform er disse mineralbaserede filtre (titandioxid og zinkoxid) en usynlig beskyttelse, der forhindrer UV-stråling i at nå ned til de nederste levende celler i huden.
Så snart cremen er smurt på, arbejder filtrene med det samme, indtil de vaskes eller svedes af. Det eneste, der kan virke besværligt ved fysiske filtre, er, at de kan få huden til at se lysere ud.
Vi har tips til, hvordan man kan gøre det, læs denne blogartikel af Anna om det.
Kemiske filtre omdanner UV-lys til en mindre skadelig form for stråling som infrarød (varme). For at gøre dette skal det kemiske filter ændre struktur, og i denne proces mister det gradvist sin evne til at blokere sollyset. Med andre ord bliver det brugt op.
Det er derfor vigtigt at smøre solcreme med kemiske filtre på en halv time før du går ud i solen og derefter regelmæssigt smøre på, mens du er i solen. Kemiske filtre smøres på huden og absorberer solstrålingen.
Problemet med disse kemiske filtre er, at de er giftige for både os mennesker og for naturen. Ikke mindst havet (og koraller) påvirkes af dette, da millioner af solelskere bader med disse kemikalier på sig hvert år. Og det ønsker egentlig ingen.
Så hvad skal jeg vælge?
Fysiske filtre er et oplagt valg, synes vi. For at få en fungerende naturlig solcreme med så få skadelige ingredienser som muligt bruges enten mineralet titaniumdioxid eller mineralet zinkoxid.
De solcremer, vi har valgt at sælge, har såkaldt nano-fri zinkoxid eller titaniumdioxid. Vi mener, det er det bedste valg for folk, der søger god UVA- og UVB-beskyttelse uden skadelige kemikalier (som har vist sig at være hormonforstyrrende) eller syntetiske konserveringsmidler.
Udover grundbeskyttelsen med titaniumoxid og/eller zinkoxid indeholder disse naturlige solcremer ofte plejende olier som olivenolie, sheasmør, macadamiaolie, solsikkeolie, kakaosmør og ingen skadelige konserveringsmidler, syntetiske dufte eller andet sundhedsskadeligt. Men de bør stadig bruges med måde, når man har brug for solbeskyttelse.
Zinkoxid anses for at være en relativt ufarlig metalforbindelse set fra et sundhedsperspektiv, da den ikke lagres i kroppen. Der har været meget debat om, at zinkoxid kan indeholde såkaldte nanopartikler, som er meget skadelige og menes at kunne forårsage DNA-skader og i kombination med UV-lys kan føre til dannelse af frie radikaler.
Størrelsen på disse partikler spiller en væsentlig rolle. Derfor er det vigtigt at nævne forskellen på mikro- og nanopartikler. Nanopartikler er mindre end 100 nm, mens mikropartikler er større end 100 nm. Der findes altså non-nano zinkoxid lavet på mikropartikler, som bruges i de fleste økologiske, naturlige solcremer. Dette reducerer også ingredienslisten markant.
Hvis man ikke ønsker zink- eller titaniumoxid, må man vælge en solcreme med kemiske filtre og acceptere, at de altid indeholder mindst ét kemisk stof, der klassificeres som hormonforstyrrende og med mange syntetiske konserveringsmidler samt giftige stoffer for vandlevende organismer.
Sammenfatning
- Indtag næringsrig, farverig kost og kosttilskud med antioxidanter. Planter, der er rige på fytonæringsstoffer, er stærke allierede for din hud.
- Smør huden ind med velgørende, økologiske olier.
- Vær i solen med måde uden solbeskyttelse for at danne D-vitamin.
- Brug i øvrigt fysiske filtre eller dæk kroppen med tynde klæder og undgå solen, når den er stærkest.
- Undgå kemiske filtre både for din egen og naturens/havens skyld.
Liste over stoffer i kemiske solfiltre, som du bedst undgår
- Butyl Methoxydibenzoylmethane er sværtnedbrydeligt, ophobes i levende organismer og sandsynligvis meget giftigt for vandlevende organismer. Allergifremkaldende, når det nedbrydes af UV-lys.
- Ethylhexyl Methoxycinnamate & 4-methylbenzylidenecamphor (4-MBC) ophobes i levende organismer, er meget giftigt for alger og hvirvelløse vandlevende dyr. Stofferne er hormonforstyrrende.
- Octocrylene ophobes i levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer.
- Cyclopentasiloxane er sværtnedbrydeligt, ophobes i levende organismer og er giftigt for vandlevende organismer. Stoffet mistænkes for at have kræftfremkaldende egenskaber. Stoffet er fundet i fisk, hvilket tyder på, at substansen kan sprede sig i stor skala.
- Cyklohexasiloxane er meget sværtnedbrydeligt og meget giftigt for vandlevende organismer. Stoffet menes også at kunne ophobes i levende organismer.
- Oxybenzone og Octyl methoxycinnamate: Der findes rapporter, som antyder, at dette kemiske filter efterligner hormoner i kroppen med forskellige sundhedsrisici til følge, især børn og syge personer er udsatte grupper.
- Vitamin A, dvs. retinol og retinyl palmitat, mistænkes for at øge spredningen og produktionen af maligne cancerceller ifølge en rapport fra Environmental Working Group i USA (en non-profit gruppe i Washington).
- To typer af såkaldte siloxaner, stoffer der kan bruges som blødgørere og til at øge solbeskyttelsesfaktoren, er sværtnedbrydelige, giftige og kan ophobes i meget høje koncentrationer i levende organismer.
- Andre meget skadelige stoffer i kemiske solfiltre:
3-benzylidene kamfer, benzophenon-3, Avobenzone, Cinoxate, Dioxybenzone, Homosalate, Menthyl anthranilate, Octocrylene, Octyl methoxycinnamate, Octylsalicylate, Padimate O, Phenylbenzimidazole, Sulisobenzone og Homosalate (Eusolex / HMS).
Her kan du læse om, hvilken SPF du bør bruge.
Nu ved du lidt mere og kan vælge selv. Solrige hilsner fra os alle på Glimja.se
