Huden er en gennemtrængelig barriere, da det er vores største organ. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at du bruger produkter, som styrker – og ikke skader – denne sarte barriere.
Huden er meget absorberende, hvilket du mærker, når du smører dig ind. Egentlig bør vi ikke lægge noget på huden, som vi ikke kan spise.
Det samme gælder for hårplejeprodukter og mundplejeprodukter. Det er simpelthen bedre både for dig, naturen og dyrene med naturlige produkter.
I denne artikel gennemgår vi, hvilke kemikalier vi mener, du skal holde øje med i badeværelsesskabet. Hvis du allerede har nogle af dem i dine produkter, kan det være en god idé at lave en oprydning og erstatte dem med bedre alternativer.
Alle hår- og hudplejeprodukter, der sælges på Glimja.se, er helt fri for skadelige konserveringsmidler, syntetiske tilsætningsstoffer, dyreprodukter og andet, som hverken er godt for os eller jorden på sigt.
Vores produkter indeholder i stedet naturlige ingredienser som økologiske olier, fedtstoffer og voks, vitaminer, planter og urter, æteriske olier osv. De har plejende og helende egenskaber, som lægger grundlaget for langsigtet sundhed og bæredygtighed.
17 skadelige stoffer i almindelig kropspleje
For nemheds skyld har vi lavet en liste over de mest skadelige stoffer, der findes i hud- og hårpleje. Så du kan tjekke, om de produkter, du bruger til dagligt, indeholder stoffer, som vi alle bør undgå.
Det er værd at vide, at nogle af disse stoffer også findes i såkaldt "naturlig/økologisk kropspleje". Derfor er der mange økologiske mærker, vi ikke har valgt at sælge.
Intet af det på listen sælges i nogen af vores produkter.
1. Alt, der begynder og slutter på: TEA, DEA og MEA
DEA og MEA er hormonforstyrrende kemikalier, som er kendt som Cocamide DEA eller Lauramide DEA, og de fremkalder kræftfremkaldende nitrater og nitrosaminer. De bruges som opløsningsmidler og rengøringsmidler.
TEA kan gennemgå nitrosation, når det kommer i kontakt med andre kemikalier, og bliver dermed en kræftfremkaldende nitrosamin. TEA er en forkortelse for triethanolamin og bruges som fortykningsmiddel. Det er allergifremkaldende og irriterende og kan frigive små mængder formaldehyd, som er kræftfremkaldende.
2. Phenoxyglycerin og Fhenoxyetanol
Phenoxyethanol er et syntetisk konserveringsmiddel, som sammen med ethylglycerin bruges til at fremstille Phenoxyglycerin. Begge er syntetiske kemikalier.
Fenoxyethanol fremstilles ved en reaktion mellem phenol og ethylenoxid, som er et giftigt stof. Phenol fremstilles af petrokemikaliet benzen, som er kræftfremkaldende, men også af propen.
Dette er desværre blevet et populært konserveringsmiddel i økologisk hudpleje som et alternativ til parabener.
3. BHA & BHT
BHA og BHT er kendte allergifremkaldende stoffer, som bruges for at forhindre, at produkter harskner. I dyreforsøg med disse stoffer optrådte ændringer i immunsystemet og blodbilledet, på skjoldbruskkirtlen og leveren.
Begge stoffer ophobes i menneskelig væv og når fosteret. De kan uden problemer erstattes af den naturlige antioxidant Tocopherol (vitamin E). Der er ingen grund til at bruge dem længere, alligevel gøres det.
4. Propylenglycol
Propylenglycol bruges som et bakterie- og svampedræbende stof. Det forstærker den konserverende effekt, hvis det bruges sammen med parabener. Stoffet mistænkes for at være skadeligt for hjerne, lever og nyrer. Derudover irriterer det huden.
Propylenglycol er et aktivt stof, som også findes i bilmotorer som kølevæske, i flys køleanlæg, gummirens, puder med polyuretan, i maling, lim, emalje, lakker samt i mange produkter som opløsningsmiddel.
5. Tensiderne: Sodium Laureth Sulfate/ Sodium Lauryl Sulfate (SLS/SLES)
SLS er et stof, der får mange produkter til at skumme. SLS kan reagere med andre ingredienser som fx DEA, MEA og TEA og danner da nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.
SLS ændrer hudens struktur og tillader andre kemikalier at trænge dybere ind i din hud og lader således flere kemikalier nå blodbanerne. Fjerner også hudens naturlige fedt (bruges i industriel affedtning).
Der findes næsten 16.000 studier i biblioteket hos PubMed videnskab, som alle påviser toksiciteten af dette kemikalie. Andre navne for dette kemikalie er sodium lauryl sulfate, sodium laureth sulfate, sodium dodecylsulfate, svovlsyre, natriumsalt af svovlsyre, A12-00356, Akyposal SDS, Aquarex, natrium lauryl sulfat.
6. Syntetiske konserveringsmidler
De nedenstående stoffer er særligt kendt for at forårsage allergiske reaktioner og hudirritation eller afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd: Methylchloroisothiazolinon, Methylisothiazolinon, 2-bromo-2-nitropropan-1,3-diol, diazolidinyl urea, DMDM hydantoin, imidazolidinyl urea, quaternium 15.
Disse er også farlige konserveringsmidler: p-Phenylenediamine (giftigt hårfarvestof), Xylen, Toluen (opløsningsmiddel i bl.a. neglelak), Methyldibromo Glutaronitril, Laurylpyridinium Chlorid, Dichlorbenzylalkohol, Diazolidinyl Urea, Bromchlorofen, Chlorphenesin, Chlorothymol.
Flere farlige kemikalier at undgå: Benzophenone 1, Benzophenone 3, Ethylhexyl methoxycinnamat i solcremer (læs mere om dette her)
7. Silikoner: Cykliske siloxaner
Cykliske siloxaner er silikoner, som ofte findes i makeup, hud- og hårplejeprodukter. Det er en gruppe silikoner, der virker blødgørende og får huden eller håret til at føles glat.
Almindelige cykliske siloxaner er cyclotetrasiloxane (D4), cyclopentasiloxane (D5) og cyclohexasiloxane (D6). De går under fællesnavnet cyclomethicone. Hold øje med alle ord, der indeholder ”cone” eller ”siloxane”.
Den europæiske kemikalieagentur ECHA har nu klassificeret D4 og D5 som sværnedbrydelige; de kan ophobes i væv hos mennesker og blive i naturen. Man mistænker, at de kan påvirke lever og åndedrætsorganer. D4 er nu forbudt i kosmetiske produkter. Den 31. januar 2020 blev D5 også begrænset til 0,1% i kosmetiske produkter, mens D6 fortsat er tilladt.
8. Tensiderne: Trideceth, Laureth, Ceteareth, Glycereth og Steareth
Tensider står på produktetiketten bl.a. som ingredienser med endelsen -eth. Alt, der begynder med fx Trideceth- eller Laureth- (uanset tal eller ordsammensætning), er giftigt både for vandlevende organismer og kroppen.
Vaskaktive stoffer er de skumdannende emulgatorer, såkaldte tensider, som findes i almindelig og visse økologiske shampooer, bruse- og håndsæber.
De er fremstillet til at opløse fedt og snavs og holde det i flydende form, indtil det vaskes væk. Alle tensider opløser fedt og kan derfor også fjerne hudens naturlige fedtstof, talg, hvilket fører til tør hud og tør hovedbund.
De vaskaktive stoffer kan også trænge ind i cellemembraner og dermed irritere huden.
Nogle tensider irriterer mere end andre, fx fjerner natriumlaurylsulfat og sodiumlaurylsulfat det naturlige, beskyttende fedtlag og gør huden tør og mere udsat.
Også Cocamidopropyl Betaine og Ammoniumlaurylsulfat, som anvendes i visse økologiske hårplejeprodukter, er mindre gode efter vores mening, så vi har valgt ikke at sælge produkter med dem.
I hårplejen på Glimja.se bruges i stedet "blide" tensider som i fx 100% Pure´s shampooer. Hvis du ikke ønsker tensider i håret, bør du vælge shampoo-sæber fra Nea of Sweden, Grön Lycka, Malin i Ratan, Vermont soap eller Akamuti.
9. Parabener: Buthyl-, Methyl-, Ethyl-, Propyl-, Bensyl-
Propylparaben, Methylparaben og alle andre parabener, der bruges som konserveringsmidler, bør undgås. Et dusin videnskabelige studier har vist, at parabener har en østrogenlignende effekt.
Kroppen kan reagere på det falske hormon eller hindres i at reagere, når et ægte hormon dannes.
Det er også videnskabeligt bevist, at parabener, som findes i for eksempel deodoranter og cremer, optages gennem huden og ophobes i væv.
Alt i alt siger dette ikke, at parabener forårsager kræft. Det siger heller ikke, at parabener ikke forårsager kræft.
Den videnskabelige verden mener, at stoffer som forbrugerprodukter bør undersøges nærmere, og det tager tid. Dr. Philippa D. Darby, laboratorietekniker fra England, brugte kromatografi og massespektrometri for at se, om 20 prøver af brystkræftvæv indeholdt parabener.
Forskerne siger, at de fandt seks forskellige typer parabener i vævet, og alle prøver indeholdt parabener. De siger, at den gennemsnitlige koncentration af alle typer parabener i prøverne var omtrent lig med det beløb, der fik brystkræftceller til at vokse i reagensglas i tidligere studier.
Darby siger, at et bredt spektrum af stoffer kan efterligne østrogen, herunder visse pesticider, kosmetik og rengøringsmidler, og det er muligt, at aluminiumsalte og andre uorganiske østrogenrelaterede stoffer kaldet ”metalloøstrogener” kan forstyrre den normale hormonelle signalering i brystet yderligere.
Darby siger også, at menneskers bryster i dag udsættes for en række forskellige miljøøstrogene påvirkninger.
Ifølge Darby er aluminium fra deodoranter særligt bekymrende, fordi det påføres et område tæt på brystet og bliver siddende på huden. Deodoranter bruges ofte efter barbering, hvilket gør det lettere for aluminiumsalte at komme ind i blodomløbet.
Studier har også vist, at aluminiumsalte kan trænge igennem menneskelig hud under armene. Darby siger dog, at der er brug for meget mere forskning, før man kan begynde at fastslå de samlede effekter af alle disse kemikalier.
Informationscentret Miljø og Sundhed har klassificeret Butylparaben, Propylparaben og Isotylparaben som “høj miljøfare”. Kan også hedde: Parahydroxybenzoesyre, Benzylparahydroxybenzoesyre, Methylparahydroxybenzoesyre, Ethylparahydroxybenzoesyre, Propylparahydroxybenzoesyre eller Butylparahydroxybenzoesyre.
10. Aluminium
Aluminium Sesquichlorohydrate, Aluminium Chloride, Aluminium Chlorohydrex PG og Aluminium Chlorohydrate er alle skadelige stoffer, der bruges i deodoranter.
De er syntetiske aluminiumsalte, der tilstopper porerne, og det kan skade svedkirtlerne og give inflammatoriske reaktioner. Bemærk, at naturligt aluminiumsalt som alun eller potassium alum ikke er farligt.
Kroppens rensesystem udskiller giftstoffer og affald via svedkirtlerne, hvilket betyder, at aluminiumklorid bidrager til nedsat afgiftning og rensning i kroppens lymfesystem. Kroppen optager stoffer ekstra let netop i armhulen, især efter barbering, som let kan skade huden.
11. Emulgatorer: Mineralske olier, Polysorbat 20 og alle numre
Emulgatorer er de olie- eller fedtholdige dele af emulsionen. De forhindrer udtørring og beskytter huden, fordi de smører og blødgør.
De fleste almindelige hudplejeprodukter bruger syntetisk fremstillede emulgatorer som f.eks. mineralske olier (paraffinvoks og vaseline). Mest fordi de er billige og stabile.
Mineralsk olie lægger en hinde over huden og forhindrer den i at ånde, forhindrer udskillelsen af affaldsstoffer og kan dermed irritere huden.
Andre syntetiske emulgatorer er for eksempel silikoner (methicone og dimethicone). Ligesom de mineralske olier kan silikoner påvirke hudens evne til at udskille affaldsstoffer og dermed irritere huden. Silikoner er desuden heller ikke biologisk nedbrydelige.
Paraffinolier udvindes af restprodukter ved råoliedestillation. De er lette at håndtere og billige, så de bruges desværre flittigt. De går ofte under navnene Mineral Oil, Paraffinum Liquidum, Vaselin, Paraffin, Hvid mineralolie, Medicinsk hvidolie, Oleum petrolen, Oleum vaselini, Paraffinum, Vaselin Oil, E 905, Paraffin Oil, Liquid paraffin.
Polysorbat 20 og med andre numre bagved er skadelige emulgatorer. Polysorbater er syntetiske og fremstilles i stor skala i industrien, og rester af ethylenoxid kan være tilbage i kemikaliet.
Polysorbater bruges også ofte i økologisk sæbe, men vi har valgt ikke at sælge det af sikkerhedshensyn.
12. Alt, der indeholder ordene: PPG og PEG (polyethylenglykol)
PPG og PEG er såkaldte etoxilerede ingredienser, der fremstilles i tunge kemiske processer, som kræver meget strenge sikkerhedsforanstaltninger. PEG fremstilles syntetisk af propan.
Disse meget farlige stoffer anses for at være praktiske og billige som fx emulgatorer, bindemidler og blødgørere. De kan findes i makeup, hudpleje, shampoo, balsam, vådservietter til børn m.m.
De kan gøre huden mere gennemtrængelig og føre skadelige stoffer ind. De anses for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Kræftfremkaldende fordi de ved nedbrydning kan frigive små mængder formaldehyd. I indholdsfortegnelser står de listet som PEG-8, Peg-100 Stearate osv.
13. Ftalater
Ftalater er blødgørende kemikalier, der bruges meget i plastik. Ftalater er en fællesbetegnelse for en stor gruppe kemiske stoffer baseret på stoffet ftalsyre.
Ftalater anvendes i parfumerede skønhedsprodukter som for eksempel konventionel parfume, cremer, sæbe og shampoo for at duften skal vare længere.
Ftalater kan findes i parfumer, vinyl-/PVC-gulve, ældre legetøj, badebolde, fitnessbolde, træningsmåtter m.m. Og desværre findes de ofte stadig i barbercremer, makeup og hudcremer, selvom EU har forbudt mange.
Derfor er det altid bedst at købe naturlig kropspleje og udskifte plastik derhjemme i køkkenet. Det kan stå skrevet som dibutyl og diethylhexyl.
14. PFAS
Inden for kosmetik findes PFAS (per- og polyfluorerede alkylstoffer) oftest i vandfast makeup. PFAS er en stor gruppe stoffer, der er udviklet til at modstå snavs, fedt og vand. De mest kendte PFAS-stoffer er PFOS og PFOA.
Når de kommer ud i naturen, nedbrydes de ikke, men bliver i stedet liggende og kan ophobes i planter og dyr. De bliver i lang tid i vores kroppe og i vores miljø.
Vi får på den måde stofferne i os, når vi drikker vand og via fødevarer som fisk, æg og frugt. Udsivning til naturen sker ved produktionen af produkter (som for eksempel køkkenredskaber med Teflon).
Disse stoffer overføres via moderkagen og modermælken til fostre og ammede spædbørn. Studier viser, at PFAS-stoffer kan påvirke immunforsvaret, fødselsvægten, kolesterolniveauet i blodet og leverenzymer.
200 PFAS-stoffer er forbudt i EU, men mange andre PFAS-stoffer er stadig tilladte.
PFAS-ingredienser kan hedde; PTFE, Polytef, Polytefum, alle ord der indeholder ”perfluoro” eller ”polyfluoro”, C9-15 Fluoroalcohol phosphate, Ammonium C6-16 Perfluoroalkylethyl Phosphate, Polyperfluoroethoxymethoxy Difluoroethyl Peg Phosphat, Polyperfluoromethylisopropyl ether, Perfluorooctyl triethoxysilane.
15. Triclosan og fluor
Triclosan bruges som antibakterielt middel i bl.a. tandpasta og opvaskemidler. Det er meget skadeligt for naturen og betvivlet for menneskers sundhed – da det ser ud til at kunne have kræftfremkaldende effekter.
Heldigvis er dette stof markant reduceret i skønhedsprodukter i de senere år. Vi anbefaler ikke fluor i tandpasta, men det er et emne for sig.
16. Dioxin
Dioxin er identificeret som en af de 216 kemikalier, der forbindes med brystkræft i dyreforsøg på rotter (Cancer’s 2007, artikel om kræftfremkaldende stoffer).
Faren ved dioxiner blev første gang påpeget allerede i 1965 og bekræftet senere (1978), men bruges trods dette i dagens hår- og hudprodukter.
Siden FDA anerkendte farerne omkring 1985, er det blevet påpeget, at producenter bør undgå disse giftstoffer eller alternativt reducere dem, så de ligger under doser på 10 ppm.
I 2005 blev en undersøgelse offentliggjort af USFDA (Federal Drug Administration, USA), som viste, at af 7 undersøgte tamponmærker fra velkendte, konventionelle mærker, indeholdt alle målbare mængder af dioxin. Så økologiske tamponer bør være et selvfølgeligt valg.
Vi mennesker får mest dioxiner og PCB gennem maden, bl.a. fra fed fisk. Læs gerne mere om det hos fødevarestyrelsen.
17. Nanopartikler
Nanopartikler er partikler eller stoffer, der er i nanostørrelse (ekstremt små). De er derfor meget reaktive og kan let interagere med vores celler og transporteres via blodet ind til vores hjerner.
Inden for kosmetik kan nanopartikler forekomme i solcremer. Nanopartikler kan findes i det meste som emballager, fødevarer og tekstiler. Partiklerne har også en dårlig miljøpåvirkning.
Hos Glimja har vi nul-tolerance over for nanopartikler. Det gælder ikke kun kosmetik, men også andre kategorier som fødevarer, legetøj, hus og hjem med flere.
