I denne artikel fokuserer vi på fasen klimakteriet på vej ind i menopausen. Vi skriver om, hvad vi kvinder kan forberede os på, tænke over og hvordan vi kan støtte os selv.
Klimakteriet kan vare over en periode på mellem 5-10 år. Perioden kan deles op i tre faser: forklimakteriet, klimakteriet og menopausen, som er et år efter sidste menstruation.
Typisk træder man ind i klimakteriet mellem 50-52 år. Man kan tage blodprøver (Østradiol og FSH) i samråd med en (privat) gynækolog, som også ser på æggestokke og livmoder, hvis man vil være sikker på, at man er i klimakteriet.
Under alle omstændigheder er det godt at gå til en gynækolog, man har tillid til, når klimakteriet nærmer sig. Ofte ved man det uden prøver, fordi menstruationen har ændret sig så markant; den har ofte været uregelmæssig både i mængde og tid.
Under klimakteriet falder niveauerne af østrogen. Cirka fem år efter den sidste menstruation er kroppens østrogenproduktion faldet til et stabilt og meget lavt niveau. Også signalstofferne serotonin, noradrenalin, dopamin og GABA påvirkes. Nogle kvinder får få gener, nogle mange, nogle ingen, og ikke alle får de samme symptomer.
Almindelige symptomer:
- Varmeture – kroppens egen termostat, hypothalamus, bliver ustabil, når østrogenniveauet falder.
- Pludselige svedeture
- Vægtændringer
- Nedtrykthed
- Søvnforstyrrelser
- Tørre slimhinder
- Urinvejsproblemer
- Tør hud og tørt hår
- Nedsat sexlyst
- Ledsmerter
- Forstoppelse
- Hjertebanken
- Træthed
Det påvirkes af, hvordan man har levet, inden klimakteriet begynder. Hvis man ikke har haft optimale forudsætninger for at passe på sig selv før, er det altid muligt at begynde nu! Kroppen er fantastisk og kan komme sig med den rette hjælp.
Er klimakteriet kun besværligt?
Nej, absolut ikke. Det lyder mindre rart, når man læser alle disse symptomer, men klimakteriet kan være en glædesfyldt og indsigtsfuld periode i livet, hvis man får støtte og passer på sig selv.
Vi er nu ældre, og kroppen forandrer sig. Det kan opleves som svært for mange, da samfundet sætter stort fokus på alder og udseende.
Hvis vi samtidig går igennem en skilsmisse eller en anden sorg, kan vi stille mange spørgsmål. Vi ser, at vores eventuelle børn er blevet voksne og lever deres eget liv, og vores forældre bliver ældre.
Det er en periode, der viser livets forgængelighed, som skal anerkendes og accepteres. Vi får ofte mere tid til introspektion og refleksion. Hvem er jeg, og hvad vil jeg i denne ”nye” del af mit liv?
Hvordan kan vi støtte os selv i denne overgangsfase?
Vi skal først minde os selv om, at dette ikke er en statisk periode, og vi kan påvirke den gennem gode valg og ved at tage os af os selv på alle planer. Der er meget, vi kan gøre!
1. Social støtte
Vi kan have brug for at tale med en terapeut eller lignende for at forstå vores følelser. Sundt samvær og social støtte er essentielt. Det er en vigtig nøgle til at have det godt.
At være tæt på en partner, venner og familie for varme og samhørighed giver en lettere tilværelse. Vi kvinder har også brug for hinanden for at forstå os selv og reflektere over vores indre liv. Vi kan ikke dele alt med en mandlig partner, vi kan dele meget, men ikke alt, og i denne periode er søsterskab ekstra vigtigt.
”Den vise kvinde”
Det er nu, vi har chancen for at gøre krav på ”den vise kvinde”* i os. Hun, der er moden, i følelsesmæssig balance og kan stå i kvindeligt lederskab.
Hun, der kan skelne ”bullshit” fra sandhed.
*Den vise kvindes arketype findes i mange kulturer og religioner. Hun ses ofte som en kraftfuld og vis skikkelse, der kan hjælpe og vejlede andre. Hvis vi slår ordet visdom op, betyder det ”nogen, der har erfaring, viden og godt omdømme”.
2. Reducer & håndter stress
Stress øger og forværrer eventuelle gener. Hvis man har haft kronisk stress, inden man går ind i overgangsalderen, kan symptomerne forværres, da hormonproduktionen påvirkes af stress.
Mange i overgangsalderen oplever, at de slet ikke kan håndtere stress længere. I stedet for at se det som noget negativt – ”at man bør være stresstærk” – skal vi se det som noget fint, at vi begynder at sætte grænser for os selv, sige nej, tage det roligere, træffe gode valg.
Ting, der hjælper med at modvirke stress, er gåture i naturen, solskin, yoga, dans, afslapningsøvelser, massage, meditation, lytte til lydbøger, hvile, rolig musik, nærhed, bade osv.
Husk, at god søvn også er meget vigtigt.
3. Sund kost
Kosten er altid vigtig, men måske ekstra vigtig, når vi bliver lidt ældre.
Man kan vælge antiinflammatorisk mad eller middelhavskost som grundlag, det vigtigste er, at man fokuserer på rene, ægte råvarer. Spis grøntsager i alle farver, frugt, bær, spirer, gode fibre, godt protein som fx fed fisk, rejer, sardiner, bønner, linser, quinoa osv. Spis som regnbuen på tallerkenen.
Indtag gode fedtstoffer som for eksempel avocado og koldpresset olivenolie samt Omega 3. Husk, at fedt og protein er ekstra vigtigt for kvinder for at støtte hormonerne.
Reducer eller fjern rødt kød, forarbejdede varer, hvidt sukker, frituremad, sodavand, alle light-produkter, dårlige fedtstoffer som solsikkeolie og gluten. Vær forsigtig med kaffe og alkohol, indtag med måde.
Vælg økologisk så vidt muligt.
4. Motion
Træn noget, du virkelig kan lide. Det støtter ikke kun den fysiske sundhed, men også den mentale sundhed, da dopamin og serotonin frigives ved træning. Efter en træning føler man sig opløftet og glad.
Mange kvinder med hedeture, som er det mest almindelige overgangsalderproblem, synes, at træning lindrer generne markant. Også hårdere konditionstræning har god effekt på svedture.
Træning er også meget vigtigt for at forebygge fremtidig knogleskørhed.
5. Meditation / Mindfulness
Vi tager dette op som et selvstændigt punkt, fordi vi mener, det er essentielt. At se indad, håndtere følelser og lære at sortere oplevelser og indtryk.
Meditation behøver ikke være en kompliceret teknik, der tager evigheder at mestre, men det kan være så enkelt som at sidde ude på en sten og kigge på et træ.
Meditation er ikke at ”gøre noget”, men at tillade.
Det handler om at give sig selv tid til at forstå sig selv dybt, at slappe af og hvordan man kan være med det. På den måde kan vi få forståelse for menneskets sande natur og blive bedre til at kommunikere med andre.
6. Kosttilskud & urter
Kosttilskud at overveje, som hjælper
- Probiotika. For at støtte mikrobiomet i kroppen, tarmens sundhed og fordøjelsen. Mavesundhed er grundlaget for al sundhed.
- Omega 3 er vigtigt for en sund hormonfunktion og for at modvirke inflammation i kroppen.
- Magnesium hjælper os med at falde til ro. Tages med fordel om aftenen.
- E-vitamin er en antioxidant, der modvirker inflammation.
- D-vitamin for immunforsvaret.
- B-vitaminer er meget vigtige for mange forskellige funktioner i kroppen, bl.a. for effektiv østrogenmetabolisme i leveren.
- C-vitamin støtter immunforsvaret og kollagendannelse.
- Selen – en potent antioxidant, der bidrager til både normal skjoldbruskkirtelfunktion og støtte til immunforsvaret.
- Q10 spiller en vigtig rolle i dannelsen af energi i cellernes kraftværk mitokondrierne og støtter hjertet. Q10 falder, når vi bliver ældre.
Ekstra tilskud i perioder
- Holistic har et fint produkt, der hedder FemmePaus.
- Kalcium-D-Glukarat*
- 1-2 urter eller medicinske svampe
- proteolytiske enzymer
Hvad gør Kalcium-D-glukarat*?
- Calcium-D-glukarat støtter leverfunktionen og afgiftningsprocesserne, hvilket hjælper med at eliminere overskud af østrogen og toksiner fra kroppen.
- Det hjælper med at regulere østrogenmetabolismen ved at hæmme enzymet beta-glucuronidase, hvilket potentielt mindsker risikoen for hormonrelaterede tilstande.
Proteolytiske enzymer
Hvis man har smerter i kroppen, er proteolytiske enzymer (for eksempel protease, bromelain, papain, nattokinase) værd at prøve. Enzymerne bromelain og papain har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber. De kan hjælpe med at reducere hævelse og smerte ved tilstande som ledinflammation og gigt.
Tips:
Tag blodprøve via fx Blodkollen eller Werlabs for at se din status på fx folinsyre, B-12, D-vitamin, zink, magnesium, hjertehelse, leverhelse, nyrehelse osv. Det er værd at tage en blodprøve hvert år for at holde øje med sig selv.
Du kan læse mere om kosttilskud til kvinder.
Urter
- Rødkløver er en urt, som har hjulpet mange, også mod hedeture, så den er værd at prøve.
- Andre populære urter er ashwagandha, citronmelisse og munkpeber.
- Også maca kan give gode resultater samt reishi eller tulsi.
- Denne svamp giver enormt mange antioxidanter.
Når det kommer til urter, må man prøve sig frem og se, hvilken der støtter bedst; det er ret individuelt.
Du kan undersøge information om urter for at lære mere.
7. Hormonbehandling
Har jeg brug for hormonbehandling? Måske, det er et valg, som hver kvinde bør overveje; hvis du har svære overgangsbesvær, kan det hjælpe.
Det kan være den eneste måde i en periode at klare visse gener på, hvis man allerede har ændret sine kostvalg og sin livsstil, og det ikke er nok.
Mange kan føle sig nedtrykte, tro at de er deprimerede, og søge behandling for det, men husk, at det kan være hormonubalancer, og at man som kvinde i overgangsalderen bør prøve hormonbehandling, før man siger ja til eventuel psykofarmaka.
Ved hormonbehandling anbefaler vi, at man vælger bioidentisk behandling, når menstruationen er ophørt. Så får man transdermal behandling via østrogenplastre eller østrogenspray samt oralt progesteron. Man tager som regel hormonbehandling i 5 år.
Dette skal gøres i samråd med gynækolog/læge, som man går til kontrol hos for at få fornyet recept og for at lave regelmæssig endometrieovervågning. Der findes nu fine private klinikker, som arbejder på en Holistic måde.
Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os eller fortælle, hvad der har virket bedst for dig.
