Du og din kollega får den samme virus. Hun ligger slået ud i en uge, mens du næsten ikke mærker noget. Men betyder det, at dit immunforsvar er stærkere? Ikke nødvendigvis. Svaret handler mindre om virusset og mere om dig.
Når vi bliver forkølede eller får influenza, ser vi gerne virusset som hovedpersonen. Men forskningen viser stadig tydeligere, at kroppens egne forudsætninger spiller en stor rolle for, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig, og de forudsætninger kan du påvirke mere, end du tror.
Hvorfor bliver nogle syge af den samme virus, mens andre ikke gør?
Det med dig og din kollega har forskere faktisk testet. På Carnegie Mellon University i USA fik raske frivillige dryppet forkølelsesvirus direkte i næsen. Samme virus, samme mængde – alligevel blev langt fra alle syge. Forskellen lå i, hvor stressede de var, hvor godt de sov, og hvor aktivt et socialt liv de havde.
Et studie fra Stanford sammenlignede derefter immunforsvaret hos tvillinger. Også her pegede konklusionen i samme retning: Det er først og fremmest vores livsstil, ikke vores gener, der gør, at vores immunforsvar er forskellige.
Hvad er symptomer, og hvorfor får man feber?
Feber, smerter og træthed skyldes ikke virusset, men dit eget immunforsvar, der arbejder. Når immuncellerne forsøger at bekæmpe smitstoffet, starter en inflammation, og det er den, du mærker.
Hvor kraftig inflammationen derefter bliver, afhænger blandt andet af:
- hvor hurtigt kroppens første forsvar opdager virusset – jo tidligere, desto mindre indsats kræves der
- om du har mødt et lignende smitstof før
- hvordan kroppen har det i forvejen. En krop, der allerede er stresset eller betændt, reagerer ofte kraftigere.
Feber er ikke rart, men det er heller ikke noget, vi vil slippe af med. Varmen gør immuncellerne hurtigere, og trætheden tvinger dig til at hvile, så kroppen kan fokusere på det, den skal. Hvis feberen varer længe, betyder det ikke, at kroppen ikke formår at bekæmpe smitten. Nogle gange er infektionen bare hårdere (du bør dog altid kontakte sundhedsvæsenet, hvis du har høj feber i flere dage). Og det er også normalt slet ikke at få feber, for eksempel ved en almindelig forkølelse.
Men mønsteret over tid fortæller mere end en enkelt feber. Trækker infektionerne ofte ud, eller bliver du ofte syg uden at få feber, kan det være værd at se på søvn, stress og ernæring og måske også få sundhedsvæsenet til at undersøge det.
Stress kan skjule, at din krop er slidt
Stresshormonet kortisol fungerer som kroppens brandtæppe: Det dæmper inflammationen, så du kan holde ud at fortsætte. Det kan også forklare, hvorfor nogle bliver syge, lige når ferien begynder: Når stressen slipper, fjernes brandtæppet, og inflammation, der har været holdt nede, kan blusse op.
Hvis stressen står på længe, holder immuncellerne derimod op med at lytte til kortisolen, lidt ligesom når man holder op med at høre en alarm, man har vænnet sig til. Så bliver inflammationen svær at slå ned.
Resultatet kan blive en lavgradig inflammation: svag, men konstant. Den føles ikke som at være syg, men viser sig som træthed, smerter eller stivhed, der aldrig rigtig går over. På sigt forbindes den med flere af vores mest almindelige folkesygdomme.
Kan livsstilen ændre immunforsvaret?
I lang tid troede man, at immunforsvaret primært lærer nyt, når det møder et smitstof. I dag ved vi, at selv kroppens første forsvarslinje kan trænes, og ikke kun af virus.
I en tysk undersøgelse fik mus fastfoodlignende mad i en måned. Deres immunceller omstillede sig til en mere letantændelig tilstand, hvor de reagerede med kraftigere inflammation selv på små signaler, og de var stadig omstillet fire uger efter, at musene igen havde fået almindelig mad.
Fra dette perspektiv kan det jo lyde, som om en bedre kost ikke gør nogen forskel, men kroppen forandrer sig i forskellige lag og i forskelligt tempo. Inflammationen i musenes blod forsvandt hurtigt, da de skiftede kost. Immuncellernes dybere hukommelse havde derimod brug for lidt længere tid til at omstille sig.
Tarmfloraen begynder også at ændre sig i løbet af få dage, når du ændrer kost. Da voksne i en Stanford-undersøgelse f.eks. spiste meget fermenteret mad i ti uger, faldt 19 forskellige inflammationsmarkører i blodet. Det, du kan mærke, viser sig altså ofte inden for dage og uger, mens den dybere omstilling tager længere tid. Det vigtige er retningen, og at du holder fast.
Søvn, bevægelse og tarm - det påvirker immunforsvaret
Kan du huske de frivillige, der fik forkølelsesvirus dryppet i næsen? Vi talte jo om, hvordan deres hverdag og livsstil viste sig at spille en stor rolle for, hvem der klarede sig. Her er nogle af de vaner, der gør, at vi sjældnere bliver syge.
Søvn.
I forkølelsesundersøgelserne havde de, der sov mindre end seks timer, fire gange højere risiko for at blive syge end dem, der sov mere end syv timer.
Relationer.
De, der havde et rigt socialt liv, blev sjældnere forkølede, selvom de mødte flere mennesker.
Bevægelse.
Voksne, der bevægede sig mindst fem dage om ugen, havde 43 procent færre dage med luftvejsinfektion.
Passende belastning.
I en hollandsk undersøgelse fik 3.000 deltagere besked på at afslutte deres brusebad med koldt vand. De var ikke syge i færre dage, men havde 29 procent færre sygedage fra arbejdet. Sandsynligvis bliver en krop, der regelmæssigt møder lidt ubehag eller modstand, bedre til at håndtere belastninger, herunder sygdom.
Tarmen.
Når tarmbakterierne spiser fibre, danner de kortkædede fedtsyrer, som hjælper immunforsvaret med at slå til, når der er brug for det, og falde til ro ellers. Hvor mange af disse fedtkæder der dannes, afhænger især af, hvor meget og varieret du spiser af grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn. Hos mus beskyttede en fiberrig kost mod influenza: Immuncellerne blev bedre til at bekæmpe virussen, og lungerne fik mindre skadelig inflammation.
Hvordan påvirker miljøgifte immunforsvaret?
Nogle kemikalier kan forstyrre immuncellernes signaler og svække de celler, der producerer antistoffer, især stoffer, der nedbrydes langsomt og ophobes i kroppen.
PFAS er de mest kendte og kaldes ofte evighedskemikalier. De findes blandt andet i slip-let-pander, vandafvisende tøj, visse fødevareemballager og brandskum, og har forurenet drikkevandet flere steder i Sverige. Børn med højere PFAS-niveauer har vist sig at få en dårligere antistofrespons efter vaccination. Af alle de mulige sundhedseffekter af PFAS er det netop immunforsvaret, der påvirkes ved de laveste niveauer. Og det samme synes at gælde bisphenol A, som har været brugt i plastik og konservesdåser.
Det kan være svært at undgå alt, men du kan mindske belastningen ved for eksempel at undgå slip-let-belægning og plastik, når du opvarmer og tilbereder mad. Vandfiltre og filterkander kan også fjerne en stor del af de PFAS-rester, der kan være i drikkevandet.
Hvorfor kan man få det dårligere, når man begynder at tage sig af kroppen?
Mange, der ændrer deres vaner, føler sig først dårligere tilpas. Inden for holistisk sundhed betragtes det som et tegn på, at kroppen endelig får kræfter til at reagere. Det er ikke noget, der er forsket ret meget i, men det giver mening: Et immunforsvar, der får mere næring, har bedre forudsætninger og kan reagere tydeligere.
Det er dog vigtigt at huske, at ikke alt er heling. Hvis du reagerer kraftigt eller får gener, som ikke går over, efter at du er begyndt på et kosttilskud, kan det være en bivirkning eller overfølsomhed. I så fald skal du holde op med at tage tilskuddet og søge hjælp hos sundhedsvæsenet, hvis det ikke går over.
Så er det godt aldrig at blive syg?
Det kan være et godt tegn, men det fortæller ikke alt. Spørg hellere dig selv, hvordan du har det mellem infektionerne. Er du frisk? Eller går du rundt med en træthed, der aldrig slipper, og bliver syg, så snart du får mulighed for at hvile?
Et stærkt immunforsvar reagerer, når der er brug for det, og finder derefter tilbage til roen. Og den balance opbygger du hver dag gennem den måde, du sover, spiser, bevæger dig og lever på.
Kilder
- Cohen S, Tyrrell DA, Smith AP. Psychological stress and susceptibility to the common cold. New England Journal of Medicine, 1991.
- Cohen S m.fl. Social ties and susceptibility to the common cold. JAMA, 1997.
- Prather AA m.fl. Søvn vurderet adfærdsmæssigt og modtagelighed for almindelig forkølelse. Sleep, 2015.
- Cohen S m.fl. Kronisk stress, resistens over for glukokortikoidreceptorer, inflammation og sygdomsrisiko. PNAS, 2012.
- Brodin P m.fl. Variation i det menneskelige immunsystem skyldes i høj grad ikke-arvelige påvirkninger. Cell, 2015. PubMed
- Christ A m.fl. Vestlig kost udløser NLRP3-afhængig omprogrammering af det medfødte immunforsvar. Cell, 2018. Sammenfatning, News-Medical
- David LA m.fl. Kost ændrer hurtigt og reproducerbart menneskets tarmmikrobiom. Nature, 2014.
- Wastyk HC m.fl. Kost rettet mod tarmmikrobiotaen modulerer menneskers immunstatus. Cell, 2021. Stanford Medicine
- Nieman DC m.fl. Forekomsten af infektioner i de øvre luftveje er lavere hos fysisk veltrænede og aktive voksne. British Journal of Sports Medicine, 2011.
- Buijze GA m.fl. Effekten af kolde brusebade på helbred og arbejde: et randomiseret kontrolleret forsøg. PLOS ONE, 2016. PMC
- Trompette A m.fl. Kostfibre beskytter mod influenza ved at forme hæmatopoiesen af patruljerende Ly6c−-monocytter og CD8+ T-cellers metabolisme. Immunity, 2018. Monash University
- Grandjean P m.fl. Koncentrationer af vaccineantistoffer i serum hos børn eksponeret for perfluorerede forbindelser. JAMA, 2012.
- Efsa. Risiko for menneskers sundhed i forbindelse med forekomsten af perfluoralkylstoffer i fødevarer, 2020. Efsa om PFAS
- Efsa. Revurdering af risiciene for folkesundheden i forbindelse med forekomsten af bisphenol A i fødevarer, 2023. Packaging Insights
