Fermenteret mad har mange positive virkninger på tarmfloraen og sundheden. Men hvad sker der, når surkålen, der skulle være sund, i stedet giver dig mavekramper eller hovedpine? Betyder det, at tarmen skal vænne sig til det, eller prøver kroppen at fortælle dig noget andet?
Fermentering er en helt naturlig proces, hvor mikroorganismer som bakterier og gær omdanner stoffer i maden. Processen kan ændre både smagen og næringsindholdet – men også den måde, maden påvirker vores fordøjelse og tarmsundhed på.
Eksempler på fermenteret mad er:
- Surkål og kimchi
- Kefir og yoghurt med levende kulturer
- Kombucha
- Miso og tempeh
- Fermenterede grøntsager, f.eks. gulerødder
Fordelen ved fermenteret mad er, at den kan bidrage til en mere varieret tarmflora. Mange fermenterede fødevarer indeholder levende bakterier, og nogle af dem kan hjælpe med at nedbryde stoffer i maden eller danne stoffer, der er gode for tarmen. Fermentering kan også gøre maden lettere at fordøje og hjælpe kroppen med at optage visse næringsstoffer.
Men trods alle fordelene er det ikke sikkert, at alle har det godt med fermenteret mad.
Hvorfor kan alle maver ikke tåle surkål?
Der er flere mulige forklaringer, og det er ikke altid bakterierne, der er årsagen.
Madens kulhydrater ændrer sig under fermenteringen.Når hvidkål fermenteres og bliver til surkål, kan bakterierne for eksempel omdanne fruktosen i hvidkålen til mannitol, en sukkeralkohol, som nogle har svært ved at optage i tarmen. Mannitolen kan så trække vand til sig, samtidig med at tarmbakterierne danner gas, når de nedbryder den. Det kan give oppustethed, mavekramper eller løs afføring, især hos personer med IBS eller følsom mave.
Histamin og andre stoffer, der dannes under fermenteringen. Nogle bakterier kan danne histamin, når maden fermenteres. Hvis man er følsom over for histamin, kan det derfor føre til hovedpine, rødme, kløe, hjertebanken eller maveproblemer. Histaminindholdet kan også variere en del fra det ene fermenterede produkt til det andet.
En følsom tarm. Hvis du har IBS eller ofte reagerer på bestemte fødevarer, kan tarmen være ekstra følsom over for luftdannelse og udspiling. Så kan selv en lille mængde fermenteret mad give ret tydelige symptomer.
Det behøver ikke betyde, at der er noget galt med din tarmflora. Nogle gange handler det ganske enkelt om, at maden indeholder noget, som din krop har svært ved at håndtere.
Er det normalt at reagere i begyndelsen?
Lidt mere luft i maven eller en midlertidigt oppustet mave kan forekomme, når du begynder at spise fermenteret mad. Men det er vigtigt at skelne mellem milde gener, der går over, og symptomer, der vender tilbage eller bliver værre.
Hvis du får kraftige mavekramper, diarré, hovedpine eller andre tydelige reaktioner, hver gang du spiser surkål (eller anden fermenteret mad), kan det være en god idé at spise mindre eller helt undgå det. Især hvis du reagerer på en meget lille portion.
Sådan prøver du fermenteret mad, trin for trin
Er du nysgerrig efter at begynde at spise fermenteret mad, men usikker på, hvordan din mave vil reagere? Prøv dig forsigtigt frem.
- Begynd med en teskefuld. Prøv f.eks. lidt surkål ved siden af din sædvanlige mad. Du behøver ikke begynde med en hel portion.
- Giv kroppen tid til at reagere. Læg mærke til, hvordan du har det i resten af dagen og frem til næste dag. Føles maven som normalt, eller får du luft i maven, mavesmerter, løs afføring eller andre symptomer?
- Går det godt? Øg langsomt. Prøv for eksempel to teskefulde efter nogle dage. Fortsæt kun med at øge mængden, hvis det føles godt.
- Får du lidt luft i maven? Bliv på samme niveau, eller spis mindre.Let ubehag, der hurtigt går over, behøver ikke være farligt, men der er ingen grund til at presse kroppen.
- Får du tydelige eller tilbagevendende gener? Hold pause eller stop.Hvis du har lyst, kan du i stedet prøve en anden fermenteret fødevare på et senere tidspunkt. Hvis du for eksempel reagerer på surkål, betyder det ikke nødvendigvis, at du også reagerer på tempeh eller kefir.
Prøv én ny fødevare ad gangen. Så bliver det lettere at finde ud af, hvad du reagerer på.
Hvis du får kraftige eller tilbagevendende symptomer, kan det være en god idé at søge læge for at få undersøgt årsagen. Hvis du får hævelse i halsen eller vejrtrækningsbesvær, skal du søge akut hjælp.
Hvor meget fermenteret mad har man egentlig brug for?
Der er ingen fastsat mængde, man “har brug for” for at få en sund tarm. Det vigtigste at huske er, at fermenteret mad kun er én af flere måder at passe på tarmen på. Fibre fra grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkorn giver også næring til tarmens mikroorganismer.
Så hvis din mave ikke trives med lige netop surkål eller syltede gulerødder, behøver du ikke tvinge dig selv til at spise det. Prøv dig frem, og begynd forsigtigt, hvis du er nysgerrig. Lyt til, hvordan kroppen faktisk reagerer, og vælg den mad, der fungerer for dig.
