Vidste du, at glycin både kan berolige og aktivere nervesystemet? Det lyder måske selvmodsigende, men denne aminosyre har faktisk to helt forskellige funktioner i kroppens nervesignaler. Hvordan fungerer det egentlig, og hvad afgør, hvilken effekt glycin får?
Glycin er en aminosyre, som kroppen både selv kan danne og får gennem kosten. Den er blandt andet nødvendig for at danne proteiner, kollagen og antioxidanten glutation - men har også en mindre kendt opgave: glycin fungerer som signalstof i nervesystemet. Det betyder, at det påvirker, hvordan nerveceller kommunikerer med hinanden.
Afhængigt af hvilken receptor glycin binder sig til, kan det enten bremse nervecellernes aktivitet eller hjælpe andre signaler med at aktiveres. Og det påvirker alt fra bevægelser og reflekser til, hvordan hjernen bearbejder information.
Nervesystemet har brug for både bremse og speeder
Når vi taler om at regulere nervesystemet, handler det ofte om kroppens evne til at geare ned efter stress. Men nervesystemet skal også kunne bremse enkelte signaler, for at dine bevægelser, reflekser og sanseindtryk kan fungere ordentligt.
Forestil dig, at du rækker ud efter et glas vand. For at bevægelsen skal blive jævn og kontrolleret, skal nogle muskler aktiveres, samtidig med at aktiviteten i andre muskler dæmpes.
Og denne hæmmende signalering, især i rygmarven og hjernestammen, hjælper glycin med. Men i hjernen har glycin også en anden opgave. Her samarbejder det med signalstoffet glutamat ved såkaldte NMDA-receptorer, som er vigtige for nervecellernes kommunikation og hjernens plasticitet (dens evne til at skabe nye nerveforbindelser, når du lærer noget nyt).
Den samme aminosyre kan altså både dæmpe og muliggøre nervesignaler. Hvilken effekt glycin får, afhænger af, hvilke receptorer det møder, og hvordan nervesystemet regulerer tilgængeligheden af glycin.
Hvordan kan glycin gøre en forskel for søvnen?
Har du sovet en hel nat, men alligevel vågnet og stadig følt dig træt? Netop denne oplevelse har forskere undersøgt, da de studerede glycin.
I en japansk undersøgelse fik elleve voksne personer med oplevede søvnproblemer 3 gram glycin før sengetid. Deltagerne rapporterede forbedret søvnkvalitet, og søvnregistrering viste blandt andet, at de faldt hurtigere i søvn. Forskerne så også forbedringer i visse tests af hukommelse og opmærksomhed dagen efter.
Men hvordan kan glycin påvirke søvnen?
En mulig forklaring handler om kropstemperaturen. For at vi kan falde i søvn, skal kroppens kernetemperatur normalt falde en smule. I eksperimentel forskning har glycin vist sig at kunne påvirke temperaturreguleringen gennem signalering i hjernen, hvilket kan bidrage til, at kroppen lettere går ind i søvn.
Det interessante er, at NMDA-receptorerne også ser ud til at være involveret i denne proces. Selvom de hjælper med at aktivere nervesignaler, kan de nemlig også indgå i nervebaner, der styrer kroppens temperaturregulering. Et aktiverende signal i hjernen kan altså bidrage til en proces, der gør det lettere at falde i søvn. Det har forskere set i dyreforsøg, men præcis hvordan det fungerer hos mennesker, er endnu ikke klarlagt.
Kan glycin hjælpe hjernen med at bevare skarpheden?
Og forbindelsen til søvn fører os videre til noget andet: hvordan hjernen fungerer dagen efter.
I en undersøgelse fra 2012 blev personer undersøgt, som i flere nætter fik lov til at sove mindre end normalt. De, der fik glycin før sengetid, rapporterede mindre træthed og viste forbedringer i visse test af opmærksomhed og reaktionsevne end de personer, der fik placebo i stedet for glycin.
Men det er en vigtig forskel fra at påstå, at glycin generelt forbedrer hukommelsen. Resultaterne handler først og fremmest om, hvordan vi og vores hjerner fungerer, når søvnen ikke helt slår til.
Samtidig indgår glycin, som vi tidligere har nævnt, i NMDA-signaleringen – som spiller en central rolle i hjernens plasticitet, indlæring og hukommelsesdannelse. Det er en af grundene til, at forskere også undersøger glycin og beslægtede stoffer i forbindelse med kognitiv funktion og neurologiske sygdomme.
Forskningen befinder sig stadig på et udforskende stadie, men viser, at glycins betydning for hjernen rækker længere end dets indvirkning på søvn og muskelkontrol.
Og hvad med glycin og humøret?
Inden for integrativ sundhed og naturmedicin er der også fokus på glycin i forbindelse med uro, irritabilitet og humørsvingninger, ikke mindst i perioder med hormonelle forandringer som perimenopausen og overgangsalderen.
Hvorfor det? Glycin er involveret i nervesystemets hæmmende signalering, samtidig med at NMDA-receptorerne er en del af de neurale netværk, der påvirker følelser, adfærd og kognition.
Forskere har også undersøgt glycin ved psykiatriske tilstande som skizofreni, hvor NMDA-signaleringen kan være ændret. Nogle studier har vist forbedringer af symptomer, mens andre har givet mere blandede resultater.
Derimod ved vi stadig kun lidt om, hvordan glycin som tilskud påvirker uro, irritation eller humørsvingninger hos ellers raske personer.
Hvorn kan det være relevant at tage et glycintilskud?
Glycin findes naturligt blandt andet i kød, fisk, bælgfrugter og kollagenrige fødevarer. Kroppen danner også selv glycin, men det har længe været diskuteret inden for ernæringsforskningen, om kroppens egen produktion altid er tilstrækkelig til alle kroppens behov.
Når det gælder kosttilskud, er søvn det område, hvor vi har nogle af de tydeligste resultater hos raske voksne. Flere mindre studier har undersøgt 3 gram glycin før sengetid og rapporteret positive virkninger på den oplevede søvnkvalitet, morgentræthed og visse mål for mental præstation.
Glycin indgår også i magnesiumbisglycinat, hvor magnesium er bundet til aminosyren glycin. I et randomiseret studie fra 2025 fik 155 voksne enten magnesiumbisglycinat eller placebo i fire uger. Magnesiumgruppen rapporterede en lille, men målbar forbedring af deres søvnproblemer sammenlignet med placebogruppen. Studiet kunne dog ikke afgøre, hvor stor en del af effekten der skyldtes magnesium, og hvor meget der skyldtes glycin.
Det er vigtigt at vide, at kroppen regulerer glycinkoncentrationen nøje, blandt andet gennem transportproteiner, der styrer tilgængeligheden omkring nervecellerne. Vi kan derfor ikke selv bestemme, hvilke receptorer der skal påvirkes, ved at indtage mere glycin.
Det er dog tydeligt, at glycin har mange interessante og vigtige virkninger i kroppen - som forskerne stadig forsøger at forstå fuldt ud.
Kilder
Schmidt & Thompson (2016).Glycinerg signalering i det menneskelige nervesystem, PubMed Central
Yamadera et al. (2007). Indtagelse af glycin forbedrer den subjektive søvnkvalitet hos menneskelige forsøgspersoner,Wiley Online Library
Bannai et al. (2012). Glycins virkninger på den subjektive præstation i dagtimerne hos raske frivillige med delvist begrænset søvn, DOI
Kawai et al. (2015). Glycins søvnfremmende og hypotermiske virkninger medieres af NMDA-receptorer i den suprachiasmatiske kerne, Neuropsykofarmakologi
Soh et al. (2024).Effekten af glycinindtag på karakteristika ved fysiologiske systemer hos voksne mennesker: Et systematisk review, PubMed Central
Schuster, J., Cycelskij, I., Lopresti, A. & Hahn, A. (2025). Magnesiumbisglycinattilskud hos raske voksne, der rapporterer dårlig søvn (2025), PubMed Central
Jennifer Harrington (2024).Glycin: En kraftfuld aminosyre til kvinders sundhed i midtvejsalderen, Menopause Natural Solutions, udgivet 21. januar 2024.
