Skjoldbruskkirtlen ligger under strubehovedet på forsiden af luftrøret og er opbygget af to halvmåneformede halvdele, som indeholder mange små blærer.
På bagsiden af skjoldbruskkirtlen ligger fire små biskjoldbruskkirtler på størrelse med riskorn.
Funktion
Væggene i blærerne i skjoldbruskkirtlen består af celler, der producerer to hovedhormoner: thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), som påvirker næsten alle kroppens funktioner.
Hypothalamus i hjernen producerer thyreotropinfrigivende hormon (TRH), som stimulerer eller hæmmer hypofysens produktion af thyreoideastimulerende hormon (TSH).
TSH regulerer produktionen af T3 og T4, som til gengæld også styrer TSH-produktionen for at holde niveauerne inden for normalområdet. Så når TSH-niveauet i blodet er højt, skyldes det ofte, at koncentrationerne af T4 og T3 er lave, og omvendt.
T4 er et prohormon, der består af aminosyren tyrosin og 4 jodatomer. T3 er den aktive form af skjoldbruskkirtelhormon og dannes, udover i skjoldbruskkirtlen, når T4 omdannes til T3 på celleniveau i kroppens organer og væv. T4 og T3 transporteres ind og ud af cellerne ved hjælp af transportproteiner.
Der findes tre enzymer, dejodaser (D), som er ansvarlige for omdannelsen af T4 til T3. D3 omdanner T4 til reverse T3 (rT3), som er en inaktiv spejlbillede af T3 og fungerer som en bremse i systemet.
Når T3 binder til receptorerne, stimuleres produktionen af en række forskellige proteiner, som blandt andet er nødvendige for normal vækst, fedtforbrænding, energi- og varmeproduktion med mere.
Hormoner i skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin regulerer kroppens stofskifte og er vigtigt for hjernens og kroppens vækst og udvikling.
I skjoldbruskkirtlen dannes også hormonet calcitonin, som påvirker, hvor meget calcium der optages i kroppen.
Biskjoldbruskkirtlerne regulerer mængden af calcium og fosfat
Biskjoldbruskkirtlerne producerer det såkaldte parathormon, som øger mængden af calcium og mindsker mængden af fosfat i blodet. Balancen mellem calcium og fosfat er vigtig for knogler, tarme og nyrer.
Hypotyreose – lavaktiv skjoldbruskkirtel
Hypotyreose betyder, at kroppen kører på lavt blus, og man får en lav stofskiftehastighed, fordi skjoldbruskkirtlen producerer for få skjoldbruskkirtelhormoner. Dette ses som lave T4-værdier og høje TSH-værdier i prøverne.
Risikoen for at få hypotyreose stiger også med alderen, og symptomerne kan let forveksles med overgangsaldergener. Men der er en tydelig forskel. Ved overgangsalder føler man sig svedig og varm, mens man ved hypotyreose har tør hud og fryser.
Hypotyreose kan også forveksles med depression og udbrændthed.
Den mest almindelige årsag er, at kroppens eget immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen og forårsager en betændelse. Det kan også skyldes en sygdom i skjoldbruskkirtlen eller hypofysen, graviditet, jodmangel eller tidligere behandling for struma.
Symptomer på hypotyreose kan være:
- træthed og nedsat energi
- kuldefornemmelse
- depression
- koncentrationsbesvær
- vægtøgning
- forstoppelse
- tør hud og hår
- forringet hukommelse
- hævet ansigt
- dybere stemme
- bradykardi (unormalt lav hjerteaktivitet)
- bleg hud
- hovedpine
- manglende sexlyst
Hypertyreose – overaktiv skjoldbruskkirtel
Ved hypertyreose kører kroppen på højtryk, og man får en høj stofskifte, da skjoldbruskkirtlen producerer for meget skjoldbruskkirtelhormon.
Hypertyreose kan skyldes, at immunsystemet fejlagtigt danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, som øger hormonproduktionen, men det kan også skyldes Graves sygdom, Basedows sygdom, toksisk knudesvulst eller toksisk diffus struma.
Symptomerne ved hypertyreose kan være:
- Svedtendens
- Varmefornemmelse
- Træthed
- Irritation
- Menstruationsforstyrrelser
- Hjertebanken og øget puls
- Vægttab
- Rystelser og sitren
- Søvnproblemer
- Hurtig tarmpassage
Flere kvinder har problemer med skjoldbruskkirtlen end mænd.
Den mest almindelige form for skjoldbruskkirtelproblemer er hypothyreose – en underfunktion af skjoldbruskkirtlen.
Det er fem gange så almindeligt hos kvinder, og sygdommen stiger hurtigst hos kvinder under 40 år.
Nogle studier tyder på, at stigningen i autoimmune sygdomme kan skyldes faktorer som stress, usund kost eller virusinfektion hos personer med en genetisk øget risiko.
Hvordan støtter du bedst din skjoldbruskkirtel?
Højkvalitets kosttilskud, der støtter skjoldbruskkirtlen, inkluderer Gaia herbs thyroid support, Holistic thyrobalans og Thorne thyro.
En almindelig årsag til hypothyreose er mangel på jod, et stof som skjoldbruskkirtlen bruger til at producere hormoner, og særligt rig på jod er tang, altså dem der vokser i salt havvand.
Her kan du læse om forskellige tangarter og hvordan de kan bruges i madlavningen og her kan du købe tang hjem.
Vælg et havsalt, der indeholder jod, såsom dette urtesalt, som er beriget med tang.
Æg indeholder meget jod, og også mælk, yoghurt, paranødder, kød og kylling, fisk og skaldyr indeholder jod. Også bær, kål og soja indeholder lidt jod.
Mange med problemer med skjoldbruskkirtlen oplever, at de har det bedre ved at justere kosten til en antiinflammatorisk kost i form af Autoimmune Protokol (AIP).
Grundlaget i AIP-kosten er de fleste rodfrugter, grøntsager, bær og frugter. Derudover indgår kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, indmad, benbouillon, animalske fedtstoffer, olivenolie og kokosfedt.
Man udelukker derimod forarbejdede fødevarer, korn, ris, majs, teff, mejeriprodukter, bælgfrugter (bønner, ærter og linser, inklusive kaffe, kakao og soja), æg, natskyggeplanter (kartoffel, tomat, chili, physalis, peberfrugt, gojibær), nødder og frø, som er almindelige allergener (inklusive boghvede, quinoa og amarant).
Efter 30-90 dage prøver man at genindføre visse fødevarer for at se, hvordan kroppen reagerer på dem.
Risikoen for at få problemer med skjoldbruskkirtlen er større hos mennesker med glutenintolerance, og for dem beskytter en glutenfri kost skjoldbruskkirtlen.
Det kan også være godt at stoppe med kaffe, da koffein øger risikoen for stress og inflammation.
Selen, zink og jern er også vigtige for skjoldbruskkirtlens funktion, da de hjælper kroppen med at omdanne inaktivt thyroxin (T4) til aktivt trijodthyronin (T3).
