Under den kolde vinter får mange problemer med rigtig fnulret og tør hud. Hudproblemerne kan være vedvarende og skabe problemer.
For at undgå dette er det vigtigt at forstå, hvorfor huden reagerer, som den gør.
Derfor bliver huden tør om vinteren
- Når huden udsættes for kulde, mindskes hudens produktion af det naturlige hudfedt, som beskytter huden.
- Når vi bevæger os mellem et koldt klima ude og et opvarmet klima inde, kan huden reagere med at blive tør og fnulret. Det er den lavere luftfugtighed både ude og inde, der gør, at huden bliver udtørret.
- De fleste ansigtscremer indeholder vand, og det kan fryse i huden, når man er ude, hvilket kan skade og udtørre den yderligere. Det kan endda gøre ondt i huden, når det blæser kraftigt.
- Vinden har en vis køleffekt. Hvis det blæser 5 m/s ved 0°C, svarer det til -5°C. Så selvom det ikke er frostgrader, er det godt ikke at bruge vand på huden.
Sådan forebygger og beskytter du huden mod kulden
- Brug vandfri produkter om dagen som en ansigtsolie eller en vandfri creme som ydre beskyttelse mod kulde og vind. Se gerne på vores beskyttende vejrcremer, som er uden vand. Alle kan fint bruges under makeup. Lad blot din olie eller vejrcreme trænge ind i huden et par minutter først.
- Skift flydende foundation ud med en vandfri foundation, som fx en creme-pudder eller mineralpudder.
- Husk balsam til læberne.
- Fugt huden grundigt om aftenen med et serum og gerne ansigtscreme.
Sådan genopretter du huden, hvis den er blevet tør af det kolde vejr
Så kan du tilføre så meget fugt som muligt om aftenen.
- Brug serum – serum er en dybdevirkende fugtbooster med aktive ingredienser, som hurtigt absorberes af huden. Det har mindre molekyler end en creme og kan derfor trænge dybere ned i huden. Et serum påfører du før din ansigtscreme eller ansigtsolie.
- Brug en kraftigere ansigtscreme om vinteren end om sommeren for at låse fugten inde og opbygge hudens beskyttelsesbarriere. Læg gerne et lidt tykkere lag creme om aftenen og lad det trænge ind natten over, eller vælg en creme fra beskyttende vejrcremer.
- Hvis din hud tåler at blive skrubbet, så gør det regelmæssigt, 1-2 gange om ugen. Når man skrubber huden, fjerner man tørre og døde hudceller, så de ikke blokerer den fugt, man tilfører. Dette er ekstra vigtigt, hvis man har tør og/eller skællende hud, som ikke engang bliver bedre til foråret.
- Du kan også lægge en fugtgivende ansigtsmaske, gerne lige efter du har skrubbet. Så er huden ordentligt renset, fri for døde hudceller og kan modtage den fugt og pleje, som ansigtsmasken giver.
- For kroppen gælder det samme. Skrub regelmæssigt og massér derefter en bodylotion eller olie ind på let fugtig hud efter hver gang, du har vasket dig.
Vi ønsker dig en fugtet, vinterlig vinter.

