På grund af neems mange helende og beskyttende egenskaber kaldes neemtræet ”ven og beskytter” og ”mirakeltræet” i hele Indien.
Neem betragtes i Indien som ”landsbyens apotek” og siges at være et ”universalmiddel” med stærke antibakterielle og antivirale egenskaber.
Neemtræets magiske blade
Da neem indeholder mere end 100 bioaktive ingredienser, har neem længe været brugt i ayurvedisk medicin.
Neem er en stedsegrøn plante, som er bemærkelsesværdigt tolerant over for både varme og tørke. Den kan vokse op til tyve meter på tre år, er resistent over for termitter og bruges ofte ved skovplantning.
Bladenes bitre smag kommer fra en række komplekse forbindelser. I ayurvediske tekster beskrives det, at neemtræets blade har en næsten magisk effekt på huden og håret.
Neemtræets blade er kendt for at hjælpe mod eksem, akne og små sår. En af de traditionelle metoder går ud på at mose bladene til en pasta, som påføres direkte på sår eller hududslæt.
Neem hjælper også med at hele tandkødet, forebygge karies og er en velkommen ingrediens i naturlig tandpasta. Traditionelt brød man en kvist af træet og tyggede på den.
Husk: Neemolien er tyktflydende og kan størkne ved temperaturer under 20 grader. Vil man gøre den mere flydende, kan man forsigtigt varme den i vandbad.
Husk: Neemolie må ikke bruges på små børn, gravide eller ammende.
3 måder at bruge neempulver på
At have et neempulver derhjemme kan hjælpe mod både kløe i hovedbunden, skæl og akne samt eksem.
1. Hårmaske
Tilsæt lidt vand til pulveret i en skål for at lave en ”pasta”. Massér pastaen i hovedbunden og lad virke i op til 5-20 minutter. Skyl grundigt med vand.
Bemærk, at neem har en stærk duft, men den overføres ikke til dit hår.
Brug derefter en naturlig shampoo/shampobar/balsam eller skyl kun med æblecidereddike. Gør det, der passer dig bedst.
OBS! Sørg for ikke at få det i munden eller i øjnene, det er ikke farligt, da man kan spise neem, men det smager virkelig dårligt.
2. Ansigtsmaske
Neem er meget godt mod akne, urenheder og til fedtet hud.
Tag 1-2 tsk neempulver og tilsæt lidt vand, så det bliver en glat masse.
Brug det som det er, eller bland med lidt rasullera, honning eller naturel yoghurt for at danne en glat pasta.
Neem dufter ikke specielt godt, men duften bliver ikke hængende i hverken hår eller på huden.
Undgå at få det i munden, da det er ekstremt bittert og smager meget dårligt.
Du kan også lave indpakning på kroppen ved hudproblemer som eksem og svamp.
3. Kropsskrub
Tilsæt neempulver i din salte kropsskrub for hudproblemer som eksem.
6 måder at bruge neemolie på
Neemolie udvindes af de knuste frø.
Ligesom bladene bruges neemolie til behandling af hud- og hårproblemer. Olien hjælper især mod skæl, kløe og hovedlus.
Neemfrøolie har en meget gavnlig effekt på flere slags hudproblemer og bruges bl.a. til behandling af psoriasis, eksem, tør hud og kløe.
4. Mod skæl
Neemoliens egenskaber beroliger og hjælper hovedbunden med at komme i bedre balance.
Bland et par dråber neemolie i din shampoo eller balsam. Massér ind og lad sidde et par minutter, skyl derefter ud. Gentag regelmæssigt, indtil problemet forsvinder.
Der findes også mange færdige shampooer og balsam, som indeholder neemolie. F.eks. Pure Burdock & Neem Healthy Scalp Balsam og Pure Burdock & Neem Healthy Scalp Shampoo.
5. Negle- og fodsvamp
Svamp på fødder og negle kan være genstridig. Her kan neemoliens svampehæmmende egenskaber være til hjælp.
- Lav et fodbad. Dryp 5-10 dråber i det varme vand og rør rundt, sid lidt og slap af. For mere dybdegående fodpleje kan man lave en olieblanding, som man smører fødderne med bagefter.
- Bland 70 ml tistelolie og 30 ml neemolie, tilsæt 10 dråber tea tree olie og bland i en flaske. Påfør på fødderne hver dag og lad blandingen blive absorberet af huden. Opbevar blandingen mørkt og køligt.
6. Småsår og mindre hudirritationer
- Bland neemolie med en mere flydende vegetabilsk olie som f.eks. tistelolie, melonolie eller kameliaolie.
- Tilsæt ca. en tiendedel neemolie i blandingen.
- Smør derefter blandingen på området.
Vil du skjule duften af neemolie og tåler æteriske olier, kan du tilsætte et par dråber af valgfri duft (2 dråber/10 ml blanding).
7. Insektolie
Neemolie er ikke kun godt for huden, insekter kan desuden ikke lide duften. Derfor kan du bruge neem til at holde insekterne væk.
- Bland kokosolie med ca. en tiendedel neemolie.
- Smør på udsatte steder på kroppen.
Vi mennesker kan ofte heller ikke lide duften af neem, derfor kan du med fordel blande æteriske olier i for at skjule duften. Tilsæt et par dråber æterisk olie (2 dråber/10 ml blanding).
Insekter kan heller ikke lide citrongræs eller lavendel, så du kan med fordel bruge dem for ekstra beskyttelse.
8. Hovedlus
- Tag to dele vegetabilsk økologisk olie og en del neemolie, tilsæt gerne et par dråber tea tree og lavendel æterisk olie.
- Sørg for at smøre håret helt ud i spidserne. Vær ekstra grundig i nakken og bag ørerne.
- Lad sidde i mindst 8 timer eller natten over.
- Vask ud med en økologisk shampoo, gerne en med olier fra lavendel, tea tree eller rosmarin, som dræber lusene.
- Brug derefter balsam for at opløse den fede olie.
- Kæm derefter håret grundigt med en luskam for at fjerne døde lus og æg.
- Gentag hele processen efter en uge.
- Kæm gerne håret hver dag i 14 dage med en luskam og vask alt sengetøj.
9. Bekæmpelsesmiddel
Som et naturligt bekæmpelsesmiddel kan neemolie bruges til at forhindre skadedyr på planter både indendørs og udendørs.
- Bland 1 tsk neemolie med ½ tsk sæbe i 1 liter vand.
- Hæld i en sprayflaske og sprøjt på dine planter.
- Udover bladene og stammen kan du også sprøjte på jorden og rundt om stammen.
- Man kan også smøre bladene direkte med neemolie.
Vær forsigtig, hvis du har mariehøns i haven, for neem kan også skade dem.
Brug neem som kosttilskud
Ifølge Ayurveda renser neem blodet og kroppen for toksiner, når det indtages oralt. Smagen af bladene er meget bitter og tør, så vi anbefaler neem i kapselform.
I Indien strør man stadig friske neemblade omkring sengen, når nogen er syge og har feber, samt hænger en buket blade på yderdøren.
Luften filtreres gennem neembladene, hvilket hjælper med at desinficere rummet og forhindre sygdommens spredning.
Her finder du neem i alle dets former
- Neempulver
- Neemfrørolie
- Neem aansigtsmaske
- Neem shampo
- Neem hårmboks
- Neem balsam
- Neem tandpasta
- Neem til indvortes brug
Har du fået hjælp af at bruge neem? Del i en kommentar, så vi alle kan lære af dig!

