Dyb søvn vs. REM-søvn – hvilken er vigtigst?

Du kan sove en hel nat og alligevel vågne uden at føle dig helt udhvilet. For god søvn handler om mere end antallet af timer. Mens du sover, skifter hjernen mellem forskellige søvnstadier, hvor både dyb søvn og REM-søvn har vigtige opgaver. Men hvad er egentlig forskellen på dem, og betyder det noget, hvor meget du får af hver?

Når du sover, sker der betydeligt mere, end du måske forestiller dig. Vidste du for eksempel, at dine forskellige søvnstadier har deres helt egne opgaver? Nogle dele af søvnen er tæt forbundet med kroppens fysiske restitution, mens andre blandt andet hjælper dig med at bearbejde minder, følelser og det, du har oplevet i løbet af dagen.

Og disse søvnstadier fordeles ikke jævnt over natten. Så nårdu sover, kan altså påvirke, hvilken slags søvn du får, hvilket er en af grundene til, at både antallet af timer og søvnens kvalitet har betydning for, om du vågner udhvilet eller ej.

Hvad er forskellen på dyb søvn og REM-søvn?

I løbet af natten skifter hjernen mellem let søvn, dyb søvn og REM-søvn i flere cyklusser. En søvncyklus varer ofte omkring 90 minutter, og de forskellige søvnstadier bidrager på hver deres måde til din restitution.

Dyb søvn kaldes også N3 og er kendetegnet ved langsomme hjernebølger. I dette stadie er vi sværere at vække, og kroppen befinder sig i en tilstand, der er vigtig for den fysiske restitution. Blandt andet frigiver din krop væksthormon, som hjælper med at opbygge og reparere væv, vedligeholde musklerne og regulere, hvordan kroppen bruger fedt som energi.

Men den dybe søvn er også vigtig for hjernen. Her bearbejdes og styrkes visse minder, samtidig med at hjernens nerveforbindelser gennemgår forandringer, som hjælper dig med at optage ny information den næste dag.

REM-søvn, som har fået sit navn efter de hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movement), ser helt anderledes ud. Hjernen er meget aktiv, du drømmer ofte livligt, og de fleste af kroppens skeletmuskler er midlertidigt hæmmet, så du ikke udlever drømmene.

REM-søvn er blandt andet forbundet med følelsesmæssig bearbejdning, indlæring og hukommelse. Forskning tyder på, at den hjælper hjernen med at bearbejde følelsesladede oplevelser, selv om andre søvnstadier også bidrager.

Hvorfor får vi mere dyb søvn i begyndelsen af natten?

Som vi nævnte tidligere, er søvnens forskellige stadier ikke er ligeligt fordelt over natten.

Perioderne med dyb søvn fylder mest under de første søvncyklusser, når søvntrykket er højt efter alle dagens vågne timer. Jo længere tid du har sovet, desto kortere og mindre fremtrædende plejer perioderne med dyb søvn at blive.

Derimod bliver REM-perioderne længere hen mod morgenen. Det skyldes dels, at søvntrykket gradvist falder i løbet af natten, dels din døgnrytme, som gør hjernen mere tilbøjelig til at gå ind i REM-søvn i den senere del af natten.

Med andre ord indeholder de de første og de sidste timer af natten ofte er ret forskellige former for søvn.

Hvad sker der, hvis du går sent i seng eller sover for få timer?

Forestil dig, at du normalt sover fra 22.30 til 06.30, men en aften ikke kommer i seng før kl. 01.00 og stadig skal op på samme tid. Så mister du flere timers søvn, men det er ikke sikkert, at du mister lige meget af hvert søvnstadie.

Kroppen har nemlig en tendens til at prioritere den dybe søvn, når søvntrykket er højt, mens den forkortede nat kan betyde, at du går glip af noget af REM-søvnen, som normalt fylder mere hen mod morgenen.

Hvis du derimod går senere i seng og samtidig sover længere om morgenen, kan du stadig få de timer, du har brug for. Men hvis dine sovetider forskydes meget eller varierer fra dag til dag, kan det påvirke din døgnrytme og dermed også søvnens kvalitet.

Kan man påvirke mængden af dyb søvn og REM-søvn?

Ja, til en vis grad. Du kan ikke selv bestemme, hvor meget dyb søvn eller REM-søvn du får, men du kan påvirke betingelserne for begge dele.

• At sove på regelmæssige tidspunkter og få dagslys om morgenen hjælper med at holde døgnrytmen i takt, mens fysisk aktivitet kan forbedre kvaliteten af din søvn og i nogle tilfælde også øge den dybe søvn.
  
• At give dig selv tilstrækkelig sovetid er også vigtigt, eftersom REM-perioderne normalt bliver længere hen mod morgenen. Hvis du ofte forkorter natten, kan du derfor gå glip af noget af REM-søvnen.
  
• Alkohol kan også ændre søvnens fordeling. Det gør det ofte lettere for dig at falde i søvn, men kan samtidig udskyde den første REM-periode og reducere mængden af REM-søvn. Når alkoholen derefter nedbrydes i løbet af natten, kan søvnen blive mere urolig, og du kan vågne lettere og hyppigere. Du kan altså have sovet i mange timer, men alligevel have haft en mindre sammenhængende nat.

Og hvad så med dit søvnur (hvis du har et)? Det kan være nyttigt til at følge søvntider og ændringer over tid, men det måler ikke hjernebølger på samme måde som en søvnundersøgelse. Derfor kan det vise forkert, når det gælder, hvor meget dyb søvn og REM-søvn du faktisk har fået.

Så hvilken søvnfase er egentlig vigtigst? Svaret er, at begge er nødvendige, fordi de til dels udfylder forskellige funktioner, som er vigtige for din restitution. Det bedste, du kan gøre, er derfor at give kroppen de bedst mulige forudsætninger for at gennemgå alle sine naturlige søvncyklusser og -faser fra start til slut.

Har du svært ved at falde i søvn eller geare ned om aftenen? Her finder du kosttilskud til både voksne og børn, som kan hjælpe med søvn og afslapning.

Kilder:

1. Lutz, N. D., Harkotte, M. & Born, J. (2026).Søvnens bidrag til hukommelsesdannelsen. Physiological Reviews.
2. Crowley, R., Alderman, E., Javadi, A.-H. & Tamminen, J. (2024).Et systematisk review og en metaanalyse af søvnrestriktionens indvirkning på hukommelsesdannelsen. Neuroscience & Biobehavioral Reviews.
3. Franken, P. & Dijk, D.-J. (2024).Søvn og døgnrytme som sammenvævede processer, der opretholder homeostasen. Nature Reviews Neuroscience.
4. Van Cauter, E. & Plat, L. (1996).Fysiologien bag væksthormonsekretion under søvn. The Journal of Pediatrics.
5. Gardiner, C. et al. (2025).Alkohols effekt på den efterfølgende søvn hos raske voksne: Et systematisk review og en metaanalyse. Sleep Medicine Reviews.
6. Birrer, V., Elgendi, M., Lambercy, O. & Menon, C. (2024).Evaluering af pålideligheden af wearables til søvnstadieinddeling. npj Digital Medicine.