Forvandl bruseren eller badet til et spa ved at lave din egen bodyscrub. Dette er uden tvivl en favorit hos os på Glimja, som vi gerne bruger i forbindelse med en varm bruser eller sauna. Den giver huden ny glød, og bagefter føler man sig nærmest som en nybadet baby!
Derudover er den nem at lave.
Ingredienser:
- 2 dl fintmalet havsalt eller Himalayasalt
- 2 spsk honning
- 1 spsk valgfri olie (f.eks. mandelolie eller jojobaolie)
- 1-2 spsk varmt vand
- 10 dråber pebermynte, rose, lavendel eller eucalyptus
Bland alle ingredienser i en krukke, indtil du får en jævn scrub. Du kan med fordel lave en større portion og opbevare den i en krukke med låg på badeværelset. Også fremragende at bruge som et romantisk spa-produkt sammen med en særlig person. 🙂
Sådan bruger du bodyscrub:
Tag en varm bruser eller sauna.
Smør scrubben over hele kroppen og skrub forsigtigt.
Skyl af og nyd din ”nye” hud!.

