Stress, dårligere søvn og hjernetåge. Svingende blodsukker, tilbagevendende infektioner og inflammation. Det lyder som vidt forskellige ting. Alligevel dukker den samme urt op igen og igen i forskningen inden for disse områder. Hvorfor?
Tulsi, eller hellig basilikum, har været brugt inden for ayurveda i flere tusinde år og kaldes ofte for “urtens dronning”. Den har traditionelt været brugt mod alt fra hoste, feber og luftvejsproblemer til stress, fordøjelse og generel modstandskraft.
Og nu begynder også den moderne forskning at få et klarere billede af, hvorfor denne plante så længe har haft en så stor plads i den traditionelle sundhedslære.
Tulsi er mere end en adaptogen
Hvis du har hørt om tulsi før, kender du måske urten som en adaptogen, altså en plante, der hjælper kroppen med at tilpasse sig fysisk og mental belastning. Men forskningen stopper ikke der.
Tulsi indeholder en hel samling naturlige plantestoffer, såkaldte bioaktive stoffer. Et bioaktivt stof kan påvirke forskellige biologiske processer i kroppen, selvom de hverken er vitaminer eller mineraler. Blandt de mest undersøgte findes eugenol, rosmarinsyre, ursolsyre, apigenin og linalool – stoffer, som alle findes naturligt i tulsi.
- Eugenol er blandt andet blevet undersøgt for sin effekt på inflammatoriske signalveje.
- Rosmarinsyre forbindes ofte med antioxidativ beskyttelse.
- Ursolsyre optræder i studier om inflammation, stofskifte og cellebeskyttelse.
- Apigenin og linalool er blevet undersøgt i relation til nervesystemet, ro og mental funktion.
- Det er denne bredde, der gør tulsi så speciel: At det er en plante med mange aktive bestanddele, som sammen kan påvirke flere dele af kroppen.
Stress, søvn og mental klarhed
Stress er det område, hvor humanforskningen på tulsi er kommet længst, og mange studier er lavet omkring tulsis effekt på kroppens evne til at reagere på stress, komme sig og finde tilbage til roligere signalering.
I en dobbeltblind, placebokontrolleret undersøgelse fik for eksempel deltagere med stressrelaterede problemer et tulsi-ekstrakt i seks uger. Gruppen, der fik tulsi, oplevede tydelige forbedringer blandt andet i forhold til udmattelse, søvnproblemer, hukommelse og følelsen af at være overvældet.
I et andet randomiseret studie på voksne med høj stressbelastning fik deltagerne et standardiseret tulsi-ekstrakt, og man målte derefter deltagernes oplevede stress og søvnkvalitet efter otte uger. Resultatet viste oplevede forbedringer på begge områder.
Alle disse samlede resultater har gjort urten populær blandt mange, der føler sig trætte men opkørte, har svært ved at falde til ro eller har følelsen af, at hjernen aldrig rigtig får hvile.
Blodsukker og stofskifte
Tulsi er også blevet undersøgt i relation til blodsukker og blodlipider.
I kliniske studier har man set forbedringer i fastende blodsukker, HbA1c og lipidprofiler hos personer med forhøjede værdier eller metabolisk påvirkning. Resultaterne varierer dog mellem studierne, blandt andet fordi doser, ekstrakter og studiedesign adskiller sig. Men retningen er værd at bemærke.
Blodsukker handler ikke kun om, hvad du spiste til morgenmad, eller hvor længe siden det var, du spiste frokost. Det påvirkes også af stress, søvn, inflammation og hvor godt kroppen håndterer energi. Og tulsi er blevet undersøgt netop i det samspil, hvor stressrespons, stofskifte og inflammatoriske processer mødes.
Så for den, der allerede tænker på kost, stabil energi og blodsukker, men alligevel oplever udfordringer med at holde et stabilt niveau, kan tulsi være interessant at kende til.
Immunforsvar, infektioner og mikrober
Som vi nævnte tidligere, har man længe brugt tulsi mod hoste, bronkitis, feber og forskellige typer infektioner inden for den ayurvediske lære. Og inden for dette område har den moderne forskning især set på to spor: immunfunktion og antimikrobielle egenskaber.
Prækliniske studier (studier lavet på celler og dyr) viser, at tulsi kan påvirke immunceller som makrofager, naturlige dræberceller og lymfocytter. Det er dele af immunforsvaret, der hjælper kroppen med at reagere, når noget skal håndteres.
Tulsi har også vist aktivitet mod bakterier, svamp og visse mikrober i laboratoriestudier. Stoffer som eugenol og carvacrol er blevet undersøgt for, hvordan de påvirker mikrobers cellemembran, mens polyfenoler i tulsi er blevet studeret i relation til biofilm.
Biofilm kan beskrives som mikrobernes beskyttende hinde. Når bakterier organiserer sig i biofilm, bliver de sværere at komme til. At tulsi også undersøges på dette niveau siger noget om, hvorfor urten har fået så bred anvendelse inden for traditionel medicin.
Cellebeskyttelse, inflammation og hjernen
Tulsi har også en tydelig forbindelse til oxidativ stress.
Oxidativ stress opstår, når kroppens belastning fra frie radikaler bliver større, end det antioxidative forsvar kan håndtere. Flere stoffer i tulsi er i studier blevet koblet til kroppens egne antioxidantsystemer, blandt andet enzymer som superoxiddismutase og katalase.
Det har gjort, at tulsi har fortjent en plads i forskningen om cellebeskyttelse, inflammation og restitution.
Flere prækliniske studier har også undersøgt tulsi i relation til hjernen. Her har man set på hukommelse, kognition, neuroinflammation og oxidativ stress i nervevæv. Det skal ikke tolkes som, at tulsi er en behandling for neurologiske sygdomme, men det viser, hvorfor urten kan være en hjælp i – og optræder i forskning om – mental klarhed, stress, nervesystem og langsigtet hjernehensyn.
Der findes også studier på tulsi ved leverpåvirkning, hud, sår, miljøgifte og strålingsrelateret oxidativ stress. Meget af forskningen her er stadig præklinisk, men det er tydeligt, at tulsi ikke kun studeres for ét symptom, men for flere af kroppens beskyttende og regulerende processer.
Hvordan kan man tage tulsi på en sikker måde?
Tulsi findes som te, pulver, kapsler, tinktur og ekstrakt. Te passer ofte til den, der vil tage tulsi som en daglig ritual i mildere form, mens kapsler og ekstrakt giver en mere koncentreret dosis. Og som med alle urter spiller kvalitet, dosis og form en rolle.
Generelt tolereres tulsi godt af de fleste, men hvis du tilhører en af følgende kategorier, bør du rådføre dig med sundhedsvæsenet, før du begynder at tage tulsi regelmæssigt:
- Gravid
- Ammer
- Hvis du prøver at blive gravid
- Hvis du tager blodfortyndende eller blodsukkersænkende medicin
Og som med alle kosttilskud og urter bør du se tulsi som en støtte, der kan tage lidt tid at virke, ikke som en hurtig løsning.
