Til påsken spiser vi danskere masser af slik som chokolade i alle former. Og chokolade er da skønt!
Der er noget særligt ved chokolade, synes vi, da det giver en sådan tilfredsstillende følelse. Vi vælger gerne en rå, økologisk chokolade med fine ingredienser uden hvidt sukker. At spise chokolade kan give en indre følelse af velvære og tryghed samtidig med, at det giver en smagsoplevelse.
Hvorfor er vi så mange, der kan lide chokolade så meget? Kan det have noget at gøre med indholdet?
- Raw kakao/chokolade er meget rig på antioxidanter men også magnesium, calcium, zink og jern.
- Phenylethylamin (PEA) er et kemisk stof, der øger følelser af kærlighed, fokus og opmærksomhedsevne. PEA findes mærkbart rigeligt i hjernen hos glade mennesker, og når vi er forelskede, stiger vores PEA-niveauer. Kakao er bevist at være en fremragende kilde til PEA (findes også i blågrønne alger). Det er sandsynligvis grunden til, at chokolade og forelskelse ofte forbindes. Bemærk dog, at PEA er følsomt over for varme og ødelægges ved konventionel behandling af kakaobønner (ristning).
- Der er en sammenhæng mellem at spise chokolade og at være lykkelig. Chokolade frigiver nemlig anandamid, som er en neurologisk transmitter, der produceres i hjernen og menes at kunne regulere følelsen af lykke. Anandamid produceres i kroppen ved træning. Kakao indeholder enzymreceptorer, som mindsker kroppens evne til at nedbryde anandamid. Det betyder, at naturlig anandamid, som findes i kroppen, kan bevares i længere tid, når vi spiser kakao, og dermed give en forlænget "god-følelse".
- Aminosyren tryptofan findes naturligt i kakao. Tryptofan er bl.a. essentielt for produktionen af signalstoffet serotonin. Serotonin øger velvære og afslapning.
- Derudover smager det så godt!
Du kan nemt lave din egen rå og økologiske chokolade derhjemme, her kommer en basisopskrift:
Opskrift på raw chokolade
Ingredienser
2,5 dl kakaosmør
2,5 dl kakaomasse eller 2,5 dl kakaopulver.
Kakaomassen giver en mørkere, kraftigere chokolade. Kakaomassen er nemlig hele kakaobønnen, der er malet til en homogen masse. Derfor er den brun og har en meget intens kakaosmag. Kakaosmør er kun fedtet fra kakaobønnen; det har en hvid farve og en mild smag, der minder om hvid chokolade, og skal blandes med kakaopulver.
2-3 spsk honning, kokossukker, yaconsirup eller andet sødemiddel, du foretrækker.
Sådan gør du
Placer kakaosmør i en rustfri skål over en gryde med simrende vand. Lad smørret langsomt smelte under omrøring.
Placer også kakaomasse i en rustfri skål over en gryde med simrende vand. Lad massen langsomt smelte under omrøring. Kakaosmør og kakaomasse skal smeltes separat.
Bland dem derefter i en skål og tilsæt sødemidlet og kakaopulver hvis du bruger det i stedet for kakaomasse. Rør grundigt.
Du kan nu tilsætte andre ingredienser som kokosflager, blåbær, hindbær, hakkede nødder, et nip havsalt, puffet quinoa, gojibær, spirulina, lakridspulver, chaga, lucuma, maca, mesquite, baobab, vaniljepulver, kardemomme, kanel, myntesmag, rosepeber osv.
Placer en chokoladeform (gerne i silikone) på en bakke, hæld chokoladeblandingen i formen, det kan blive klæbrigt og kræver tålmodighed =).
Placer forsigtigt i fryseren og lad stivne i 15-30 minutter, eller indtil de er helt faste. Hos Panduro findes mange meget fine silikoneforme, de har også en formet som et æg.
Hvis du vil fylde dine chokoladeæg eller praliner, så læg lidt chokolademasse i bunden af formhulen, hæld fyld i og dæk med chokolademasse. Silikoneforme gør det meget nemt at løsne chokoladen, når den er færdig. Nu er det bare at nyde.
Glædelig påske!

