OCM er en forkortelse for Oil Cleansing Method, som er en populær rensebehandling med olie til ansigtet.
OCM er en sikker, ikke-invasiv og velgørende hudplejeritual, der passer til alle hudtyper. I denne artikel kan du læse om, hvilke olier der passer, og hvordan du gør.
Fordele ved OCM
- Det er en økonomisk måde at vaske ansigtet på.
- Det er mildt og ikke udtørrende.
- Det er dybderensende og giver en mild eksfoliering.
- Det opløser snavs og genstridigt makeup.
- Det giver mindre hudporer.
- Det mindsker talgsekretionen og genopretter lipidbalancen.
- Det løser mange hudproblemer og giver huden glød.
Kan man virkelig vaske ansigtet med olie?
At vaske sig med olie opstod i antikkens tørre lande, hvor huden krævede særlig pleje. Olie-vask blev senere indført i Centraleuropa og Sydeuropa af nomadiserende romakvinder, der emigrerede.
Det er ikke mere kompliceret end, at fedt opløser fedt og dermed snavs. Det er en taknemmelig metode til at rense og skånsomt eksfoliere huden. Man bruger ikke store mængder olie, lidt olie rækker langt.
I modsætning til udtørrende, konventionelle renseprodukter, der skummer og med tiden kan forårsage forskellige hudproblemer, renser olie uden at irritere og udtørre huden.
Hvis man oplever, at det ikke bliver rent uden skum, er det bare en vane, man hurtigt kommer over. En olieindsmøring med efterfølgende varm klud er meget rensende og behageligt.
Hvilke olier passer til OCM?
Der findes olier med én ingrediens; såkaldte ”all around” olier eller færdigblandede renseolier, alt fra simple til avancerede olieblandinger.
Du kan selvfølgelig også blande en mix selv.
Rens med en slags olie
Det bedste er at vælge en olie af den mere fede slags som fx:
- Mandelolie – Passer til tør, sensitiv hud.
- Avocadoolie – Passer til tør, livløs hud.
- Kokosolie – Passer til normal, tør hud.
- Melonfrøolie – Passer til alle hudtyper, især fedtet og uren hud.
Det kan også fungere med mindre fede olier som fx:
- Natlysolie – Passer til normal til fedtet hud samt problemhud.
- Jojobaolie – Passer til alle hudtyper, især fedtet og uren hud.
- Ricinolien – Er en superfed og klistret olie og kan ikke bruges alene, men kan blandes med andre olier. Ricinolien er god til at trække urenheder ud, og mange med uren og fedtet hud kan lide den.
Hvordan gør man?
Enkel rengøring
- Massér enten en olie eller en olieblanding ind (se længere nede). Vælg altid koldpressede økologiske olier eller en økologisk olieblanding.
- Vask olien og snavset væk med en fugtet ansigtshåndklæde eller en økologisk vaskeklud eller hjemmeklippede, bløde bomuldsklude.
Som nævnt kan du nemt fjerne olien med en fugtet ansigtsklud i frotté eller med vores fine økologiske vaskeklude. Fordelen er, at du samtidig giver huden en eksfoliering, og du kan vaske dem og bruge dem igen og igen.
Ulempen er, at du skal have ret mange, og de skal vaskes grundigt. Hvis du ikke bruger makeup, kan olien tørres af med bomuld.
Hvis du vil slippe for vaskearbejdet, kan du skiftevis fjerne olien med løs rhassoullera (eller anden ler). Du drysser lidt ler i hånden, drypper lidt vand i og vasker olien væk med leret.
Rhassoulleran skrubber ikke, så for at få det moment kan du bruge en konjac-svamp. Dette er ikke ”rigtig” OCM-vask, men kan prøves.
- Læg svampen i blød i vand og pres overskydende vand ud.
- Massér forsigtigt ansigtet med cirkulære bevægelser enten med en naturlig svamp eller tilsæt en klat af valgfri naturlig renseprodukt på svampen.
- Skyl svampen efter brug og pres forsigtigt vandet ud med begge hænder.
- Lad lufttørre.
Mere kompleks rensning
- Fugt ansigtet med enten lunkent vand eller et urte-destillat. Dryp olien på rene hænder og varm den op.
- Fordel og massér olien forsigtigt på ansigtet. Fortsæt med at massere de mest problematiske hudområder, f.eks. tør hud.
- Tag en ren vaskeklud eller blødt håndklæde og fugt det i varmt vand. Sørg for, at vandet ikke er for varmt, især hvis dine kapillærer er svage.
- Påfør vaskekluden på ansigtet, lad den sidde et øjeblik, og begynd derefter forsigtigt at tørre olien væk.
- Gentag proceduren 2 gange. Fortsæt med at fjerne olie, indtil du bemærker, at håndklædet er helt rent, hvilket betyder, at det ikke længere opsamler urenheder og kosmetik fra dit ansigt. Husk at fugte vaskekluden med vand hver gang.
- Fugt til sidst vaskekluden i koldere vand og læg den på dit ansigt for at hjælpe dine hudporer med at trække sig sammen.
- Hvis din hud føles ekstra tørstig, brug en creme. Du kan også tilsætte en dråbe eller to af et serum.
Rens med Best Skin Ever
Vi har fine, færdigblandede olier fra vores populære mærke Living Libations, som har skabt Best Skin Ever. Med denne olie, vand og en blød klud kommer du langt.
1. Fugt en lille del af en blød klud med lunkent vand.
2. Påfør en til to skvæt af en af Best Skin Evers på den fugtede del af vaskekluden.
3. Massér forsigtigt ansigt, hals og nakke med den fugtede klud. Vask forsigtigt eller gnid lidt kraftigere for en dybere eksfolierende effekt. Skylning af ansigtet er valgfrit. Hvis du skyller med koldere vand, hjælper det hudporerne med at trække sig sammen.
4. Hvis din hud føles ekstra tørstig, brug en creme. Du kan også tilsætte en dråbe eller to af et serum.
Husk
- Den vaskeklud, du bruger til OCM, skal altid rengøres grundigt efter hver brug.
- Sørg for, at vandet du bruger til OCM hverken er for varmt eller for koldt.
- Gnub ikke håndklædet kraftigt mod ansigtet, det kan skabe irritationer.

