Gode mavebakterier, mælkesyrebakterier eller såkaldt probiotika er sunde bakterier, som er ansvarlige for næringsoptagelsen og støtter immunsystemet, og selvfølgelig kan de bruges i madlavning. Her deler vi tre opskrifter på veganske is.
Strawberry Smile til børn
Det bliver ca. 4 is, antal afhænger af, hvilke isforme du bruger.
5 dl friske jordbær
Saft fra 1 lime
1,2 dl kokosvand
1 spsk honning
2 tsk probiotika til børn
Sådan gør du:
- Blend alle ingredienser, også probiotikapulveret, og hæld derefter væsken i ca. fire isforme.
- Gem nogle frugtskiver og læg dem i formen, inden du hælder væsken i, for at lave flotte mønstre.
- Læg i fryseren. Lad ispindene være i fryseren i mindst tre timer før servering.
Coconut Crazy til voksne
Det bliver ca. 4 is, antal afhænger af, hvilke isforme du bruger.
1 dåse kokosmælk (ikke light)
1 dl fint hakket og usødet tørret kokos
1 ½ spsk honning
Kiwi, jordbær og hele blåbær
2 kapsler probiotika, fx Lactovitalis Pro
Sådan gør du:
- Blend alle ingredienser (åbn probiotikakapslerne og hæld indholdet ud).
- Hæld derefter væsken i ca. fire isforme.
- Gem nogle hele frugtskiver og/eller bær og læg dem i formen, inden du hælder væsken i, for at lave flotte mønstre. Du kan trykke en frugtskive mod kanten i isformen eller lægge den i bunden, hvis du bruger liggende isforme.
- Læg i fryseren. Lad ispindene være i fryseren i mindst tre timer før servering.
Cashewyoghurt
Man kan også bruge yoghurt som base i is. Denne fantastisk lækre yoghurt laves på cashewnødder og er meget nem at lave. Den kan bruges til meget, som is, yoghurt om morgenen, til madlavning m.m. Din mave vil takke dig!
3 dl cashewnødder (økologiske og naturelle)
3 dl lunkent vand ca. 42 grader, bland kogt vand med koldt vand, indtil du opnår den rette temperatur.
2 kapsler probiotika – fx Lactovitalis Pro.
Sådan gør du:
- Blend nødderne i en god blender med vand, indtil det får en glat og passende tyk konsistens – det skal ligne yoghurt.
- Åbn probiotikakapslerne og hæld indholdet ud. Blend igen.
- Hæld i et glas og dæk til, og lad stå ved stuetemperatur i 10 timer, gerne natten over.
- Nu har du en superlækker, let syrlig yoghurt til morgenmad. Opbevar i en tætsluttende beholder i køleskabet.

