De fleste bruger kun spirulina som et pulver, der blandes i smoothien for at tilføre et ekstra næringsboost.
Spirulina indeholder nemlig en forbløffende mængde næringsstoffer, blandt andet antioxidanter som klorofyl og beta-caroten, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer.
Det er også meget rigt på protein og indeholder alle essentielle aminosyrer. Hele 65-71% af spirulinas vægt består af protein, hvilket gør det mere end dobbelt så proteinrigt som kød, set i forhold til protein/gram.
Med andre ord er det supermad i sin sande betydning, og noget vi gerne vil have ind i maden på flere måder end bare i smoothien.
Her er 5 af vores favoritopskrifter, som er fremragende til at tilføre spirulina til din daglige kost på en mere varieret måde.
1. Spirulinadressing
1/2 stor avocado eller en lille hel
1 tsk spirulina
1 lille zucchini (afsaltet og hakket)
0,5 dl hampfrø
1 spsk hvid miso
2 spsk presset citronsaft
1 dl vand (eller mere, hvis du ønsker den mere flydende)
Kom alle ingredienser i en højhastighedsblender og blend til ønsket konsistens.
2. Spirulinapesto
2 dl valnødder (udblødt natten over)
3 dl babyspinat
1 dl frisk basilikum
1 tsk spirulina eller AFA-alger
2 spsk olivenolie
1 spsk presset citronsaft
1 fed hvidløg
1 dl vand
3 spsk næringsgær
1/2 tsk naturligt salt
Blend først nødderne i en højhastighedsblender.
Blend derefter resten i, til ønsket konsistens, og smag til med salt.
3. Spirulinagrønkål
1 grønkål, vasket og delt i passende stykker
0,5 dl næringsgær
1 spsk spirulina
1 spsk paprikapulver
Bland alle pulverne sammen i en skål med en ske.
Gnid grønkålen med pulverblandingen.
Læg den i en dehydrator eller almindelig ovn, indtil den bliver sprød.
4. Spirulinavand
500 ml danskvand
1 frisk citron
6 dråber stevia eller andet sødemiddel som xylitol
1-2 tsk spirulina afhængigt af humør
Pres citronsaften ud i en stor glaskande.
Tilsæt sødemiddel og spirulina.
Hæld danskvand i og rør rundt.
5. Spirulina nicecream
2 frosne bananer (uden skræl)
1-2 store håndfulde babyspinat
1 tsk spirulina
Kom alle ingredienser i en højhastighedsblender og blend.
Pynt med frugt.

