5 fordele ved spirer: Næringsrig mad, du nemt dyrker derhjemme

Spirer var under min opvækst i 70’erne et symbol på hippie-sundhedskost, men i dag har vi alle forstået, at de er meget næringsrige, og vi finder dem i de fleste supermarkeder. Og så smager de så godt!

Her lister vi 5 fordele ved, hvorfor vi alle bør spire.

1. Frisk og næringsrig

Spiring forvandler frø til supermad! Spirer er levende mad og blandt det friskeste og mest næringsrige, vi kan spise. Spiring gør frø, bønner og linser mere basiske og øger deres næringstæthed.

Ved at spise dem får vi vitaminer, mineraler, aminosyrer og mange enzymer, som støtter fordøjelsen. Når man laver sine egne spirer, garanterer man absolut friskhed og maksimal levende energi.

På det seneste har broccoliskud fået meget opmærksomhed på grund af plantens høje indhold af sulforafan, en kraftfuld phytokemisk substans.

2. Mere letfordøjeligt

Spiring gør, at det bliver lettere at fordøje, og at vores kroppe kan få adgang til hele næringsprofilen.

En stor fordel ved spiring er, at det frigør nyttige enzymer. Disse enzymer gør alle typer korn, frø og bønner lettere for fordøjelsessystemet.

Blødgøring "vækker" det sovende frø. Det frigør og reducerer enzymhæmmere og syrer. Frøene bliver lettere at fordøje, og pH-værdien stiger, alt sammen til vores fordel.

Afhængigt af hvilket frø der spirer, kan også proteiner i form af aminosyrer blive mere koncentrerede og lettere at optage.

3. Fjerner antinæringsstoffer

En af de største fordele er, at spiring bidrager til at reducere forekomsten af antinæringsstoffer.

Antinæringsstoffer er naturligt forekommende forbindelser, som findes i plantefrø, og som forstyrrer vores evne til at fordøje vitaminer og mineraler i planterne.

Hvorfor findes der naturlige antinæringsstoffer i plantefrø? Antinæringsstoffer har en beskyttende funktion i planter. De hjælper planterne med at overleve ved at afværge skadedyr og insekter.

Antinæringsstoffer har også til opgave at forhindre et frø i at spire, indtil det er tilstrækkeligt modent og klar til at spire. Et af de mest kendte antinæringsstoffer, som findes i korn, bønner, nødder og frø, kaldes fytinsyre.

4. Billigt

Man får mange spirer for pengene.

5. Sjovt

Det er rigtig sjovt at spire i sit eget køkken hele året rundt. Det er fascinerende at følge, hvordan den lille mængde frø bliver til et helt glas med friske spirer, som vi kan nyde.

Der findes mange slags spirefrø at vælge imellem, fx. lucerne, radise, mungbønner, grønne linser, sorte linser, bukkehornsfrø, kløver, rødkål, rødbede, broccoli, quinoa, solsikkeskud, kikærter, boghvede osv., så der er ingen risiko for, at man bliver træt af smagen.

Det er altid godt at skifte mellem forskellige spiretyper.

Guide til spiring

Sådan gør du for at spire derhjemme

1. Rengør altid frøene i en si, inden spiring. Jo bedre rengøring, desto finere endelige spirer.
2. Læg derefter frøene i blød. Hvor længe varierer fra frø til frø. Det står som regel på posens bagside. Oftest er iblødsætning 12 timer.
3. Efter iblødsætning skal vandet hældes fra. Gentag rengøringen 1-2 gange.
4. Placer nu frøene i en spirekrukke, et spiretårn eller en spirepose.
5. Placer spirebeholderen et varmt (18-22 grader), lyst sted, men ikke i direkte sollys. Ryst skuddene regelmæssigt for at adskille dem. Forhindre ophobning af for meget vand og fugt.
6. Skyl spirerne to gange om dagen. Vend glasbeholderen eller rør forsigtigt rundt i spirerne hver dag.
7. Når de er klar, ser du en lille hale på spiren. Voila, livskraften spirer! Stil dem i et lyst vindue en dag, så bliver de smukt grønne.
8. Færdige spirer opbevares tørt i køleskabet og holder i 2–3 dage. Man kan opbevare den fyldte spirebeholder i køleskabet.
9. Bemærk: nogle spirer dækkes af fibriller (små roddhår), som ligner hvidt fnug, det betyder, at de trives, det er ikke mug. Mug har en grålig farve og lugter dårligt.

Hvordan skal man spise spirer?

Spirer er gode rå i en salat, i en wrap, klippet over smørrebrødet eller blendet i en smoothie.

Eller de kan bruges i madlavning, fx svitses med grøntsager, i en gryde, i vegobøffer, i brød eller i granola. Det afhænger helt af, hvilken spiretype, smag og hvilke madvaner man har.

Hvad er forskellen på iblødsætning og spiring?

Iblødsætning

Hele frøet / fødevaren lægges i væske i en vis tid, ofte i saltet vand.

Når man lægger nødder i blød, kaldes det ofte for at "aktivere" nødderne. Derefter giver spiringen den iblødsatte fødevare mulighed for at spire yderligere.

Med andre ord skal du først lægge noget i blød, før du kan spire det.

Spiring

Dette er, når hele frøet spirer eller gror.

Spiringen sker efter iblødsætningen og forbedrer yderligere fødevarens letfordøjelighed og giver en finere smag. Efter spiringen kan det tørres og males til pulver, hvis man ønsker det.

Tænk over det

Uanset om du vil spire eller ej, bør ris, bælgfrugter, frø, nødder og kornsorter samt andre som boghvede og quinoa altid lægges i blød natten over, inden de skal tørres eller koges.

Det gør det mere letfordøjeligt, man fjerner fytinsyren, og det smager så meget bedre!

En hummus lavet på iblødsatte kikærter er en helt anden smagsoplevelse end ikke-iblødsatte kikærter. En hummus lavet på iblødsatte, spirede og derefter kogte kikærter tager det endnu et skridt videre! Prøv!

Iblødsætning og spiring

Herunder kommer en idé om, hvor længe forskellige fødevarer kan iblødsættes, og om de kan spires.

Spirefrø

Det står på pakken, hvor længe de skal iblødsættes og cirka spiretid.

Frø

• Græskarkerner: 8 timers iblødsætning, 1-2 dage til spiring.
• Sesamfrø: 8 timers iblødsætning, 1-2 dage til spiring.
• Solsikkefrø: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.

Hør-, chia- og hampfrø er sværere at spire. Du kan dog spire disse små frø ved at bruge en lav skål og mindre vand.

Disse frø absorberer vand og får en geléagtig konsistens under spireprocessen. Dette er normalt og resulterer i spirer inden for få dage.

Nødder (Aktivering)

• Mandler: Kræver mindst 2 til 12 timers iblødsætning. Spirer på ca. 2-3 dage.
• Valnødder: 4 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Paranødder: 3 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Cashewnødder: 2-3 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Hasselnødder: 8 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Macadamianødder: 2 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Pekannødder: 6 timers iblødsætning, disse spirer ikke.
• Pistacienødder: 8 timers iblødsætning, disse spirer ikke.

Bønner og bælgfrugter

• Kikærter: 8-12 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Linser: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Adzukibønner: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Sorte bønner: 8-12 timers iblødsætning, 3 dage til spiring.
• Hvide bønner: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Mungbønner: 24 timers iblødsætning, 2-5 dage til spiring.
• Kidneybønner: 8-12 timers iblødsætning, 5-7 dage til spiring.
• Marinbønner: 9-12 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Ærter: 1: 9-12 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.

Korn

• Boghvede: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Amarant: 8 timers iblødsætning, 1-3 dage til spiring.
• Kamut: 7 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Hirse: 8 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Havregryn: 6 timers iblødsætning, 2-3 dage til spiring.
• Quinoa: 4 timers iblødsætning, 1-3 dage til spiring.
• Hvedekerner: 7 timers iblødsætning, 3-4 dage til spiring.
• Vild ris: 9 timers iblødsætning, 3-5 dage til spiring.
• Sort ris: 9 timers iblødsætning, 3-5 dage til spiring.

Her findes spireudstyr og spirefrø.

Vi ønsker dig en spirende dag!