I det første afsnit af Hälsodjungeln møder Glimjas sundhedsekspert Emma Köhn sundhedscoachen og folkesundhedsvidenskaberen Frida Nyman til en samtale om holistisk sundhed, tarmsundhed og en antiinflammatorisk livsstil. De taler om alt fra kost, søvn og stress til, hvorfor små, holdbare ændringer ofte er mere værdifulde end ekstreme diæter og sundhedstrends.
Se, lyt eller læs – vælg det, der passer dig
🎧 Lyt til afsnittet på Spotify
🎧 Lyt til afsnittet i Apple Podcasts
Transskribering af afsnittet
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (00:00)
Du er jo en af vores sundhedseksperter nu.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (00:04)
Ja, det bliver supergodt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (00:07)
Vi er virkelig begejstrede for at have dig med i gruppen og for at få del i din viden. Vi kommer ind på lidt af hvert i dette afsnit, men jeg tænker, at du kan begynde med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (00:28)
Absolut. Jeg er uddannet inden for folkesundhedsvidenskab og har arbejdet med folkesundhed i flere år. Jeg er også sundhedscoach, kostvejleder og uddannet stresspædagog. Jeg brænder virkelig for sundhed og har gjort det i lang tid.
De seneste år har jeg drevet min egen virksomhed, hvor jeg hjælper mennesker med at styrke deres sundhed på forskellige måder. Jeg interesserer mig rigtig meget for plantebaseret kost, tarmsundhed, stress og nervesystemet samt for, hvordan alt det påvirker os. Jeg synes også, det er spændende, hvordan man med ret enkle værktøjer kan styrke sin sundhed utrolig meget. Mange af de ting er desuden gratis – små ændringer kan gøre en stor forskel.
Så man kan måske kalde mig en sundhedsnørd.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (01:30)
Som alle hos Glimja. Det er vel den røde tråd her. I dag skal vi virkelig dykke ned i, hvordan det hele hænger sammen.
Da det er det første afsnit, vil jeg også lige præsentere mig selv for jer, der ikke kender mig. Nogle kan måske genkende mit navn fra nyhedsbrevene eller Glimjas blogartikler. Det er der, jeg tidligere har været synlig, og nu også her. Jeg synes, det bliver rigtig sjovt at stå for samtaler med alle de sundhedseksperter, vi har hos Glimja, og jeg er glad for, at du er den første.
Hvis vi begynder fra begyndelsen: Du er jo frisør af uddannelse. Hvordan kom du ind på sundhed?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (02:24)
I gymnasiet tænkte jeg, at jeg ville være frisør, men indså ret hurtigt, at det ikke var den rigtige vej for mig. Jeg har altid interesseret mig for sundhed, men interessen blev stærkere, da jeg blev ældre. Så fandt jeg en universitetsuddannelse, der hed Folkesundhedsprogrammet.
Jeg læste folkesundhed på universitetet i fem år, og dér tog min interesse for sundhed virkelig fart. At man samtidig kunne arbejde med sundhed og leve af det, føltes fantastisk. Siden er det bare fortsat, og jeg har lært mere og mere.
Jeg har også været på min egen sundhedsrejse. Jeg har altså både lært gennem studier og gennem egne erfaringer. Jeg havde selv store maveproblemer, smerter i kroppen og problemer med leddene, og jeg fik stor hjælp af et holistisk perspektiv på sundhed.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (03:41)
Hvornår begyndte de problemer? Ingen af os er jo særlig gamle, så det lyder tidligt at have den slags gener.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (03:49)
Mine maveproblemer begyndte meget tidligt. De var ikke særlig alvorlige i starten, men blev værre med årene. Til sidst føltes det, som om jeg brød helt sammen. Ofte når man et punkt, hvor man føler, at man virkelig er nødt til at gøre noget.
Man får måske ikke den hjælp, man har brug for i sundhedsvæsenet, eller kan ikke finde ud af, hvad der er galt. Så begynder man selv at lede efter metoder til at få det bedre. Det var dér, jeg stiftede bekendtskab med holistisk sundhed, naturlige værktøjer og forsøget på at forstå den grundlæggende årsag til, hvorfor man har det, som man har. Hvad ligger bag symptomerne, og hvad kan man selv gøre for at få det bedre?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (04:44)
Hvis vi går lidt tilbage: Folkesundhedsvidenskab er et ret bredt begreb. Mange tænker måske på pandemien, når de hører folkesundhed. Hvad indebærer uddannelsen egentlig?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (05:03)
Folkesundhed er et meget bredt emne, og man kan arbejde inden for mange forskellige områder. Dels er der levevaner, som jeg selv har arbejdet meget med. Her kan man for eksempel arbejde med kostvaner, mental sundhed og arbejdsmiljø.
Der findes også smittebeskyttelse og lignende områder, som mange blev mere bekendte med under pandemien. Grundlæggende lærer man, hvordan man kan fremme sundhed på forskellige niveauer i samfundet – individniveau, gruppeniveau og samfundsniveau – og ser på, hvad myndigheder, kommuner og andre aktører kan gøre.
Man lærer også om sundhedens determinanter: hvilke faktorer der styrker vores sundhed, og hvilke der påvirker den negativt. Det er et meget bredt og interessant område.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (06:11)
Jeg kan forestille mig, at det er meget givende at bygge videre på det med andre uddannelser, som du har gjort.
Du arbejder jo også med klienter one-to-one. Hvilke typer problemer kommer folk til dig med?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (06:38)
Jeg har især fokus på mave- og tarmsundhed, men også på andre kroniske og langvarige symptomer, hvor man måske ikke oplever at få den rette hjælp i det almindelige sundhedsvæsen.
Samtidig vil jeg altid gerne understrege, at vi har et fantastisk akutberedskab og behandling af alvorligt syge i Sverige. Det er utrolig vigtigt. Men jeg tror, at vi skal blive bedre til at kombinere det med et mere holistisk perspektiv.
Læger har ofte begrænset tid og når måske ikke at spørge ind til stress, kostvaner, søvn, relationer og andre dele af livet. Der kan mennesker føle, at de ikke får al den støtte, de har brug for.
Mange, der opsøger mig, har for eksempel IBS eller andre problemer med mave og tarm, som begrænser livet rigtig meget. Andre har smerter, hævelser eller andre diffuse symptomer. Når sundhedsvæsenet ikke finder en tydelig forklaring, kan der være behov for mere støtte og vejledning omkring livsstilen og helheden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (08:28)
Så vil jeg gerne dvæle ved begrebet holistisk sundhed, eftersom det bruges en del. Hvad betyder holistisk sundhed for dig?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsuddannet (08:50)
For mig handler holistisk sundhed om at se på helheden. Der er mange forskellige ting, der påvirker vores sundhed, og vi har brug for at have de grundlæggende dele på plads for at trives.
Vi har brug for at sove ordentligt og have søvn af god kvalitet. Vi har brug for at spise mad, der giver næring og energi, og som styrker tarmens sundhed. Vi har brug for sunde relationer og en følelse af mening i livet. Stress påvirker også hele vores system.
Man behøver ikke være perfekt på alle områder, men ofte er man nødt til at arbejde med flere dele på samme tid. Det er måske ikke nok kun at fokusere på én enkelt ting. For én person kan kosten være det vigtigste, mens en anden også har brug for at arbejde med relationer, skifte job, gøre mere af det, man holder af, eller holde op med at presse sig selv til det yderste.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (10:23)
Det er svært i det samfund, vi lever i i dag, som ofte er bygget op omkring, at vi skal presse os selv.
Hvis man har diffuse symptomer, for eksempel kronisk træthed eller hovedpine, er det altså ikke nødvendigvis kosttilskud, man ser på først. Man ser på hele individet.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsuddannet (10:52)
Præcis. Grundlaget skal være på plads. Man kan begynde med at se på sin situation: Hvad er det, netop jeg har brug for at forbedre, og hvad kan jeg begynde at justere?
Kosttilskud kan absolut være vigtigt, hvis man har næringsmangler eller lignende, men det grundlæggende skal være på plads. Et kosttilskud vil sjældent være det eneste, man har brug for, hvis man samtidig spiser meget hårdt forarbejdet mad eller ikke prioriterer sin søvn.
Det handler om at se på de grundlæggende årsager. Kosten er en utrolig vigtig del og en af de vigtigste grundsten, vil jeg sige.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (11:58)
Hvis vi skulle nævne fire eller fem grundsten – hvilke er de så?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (12:08)
Søvn, god mad og kost, bevægelse, emotionel sundhed og mental sundhed.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:24)
Jeg tror, at den emotionelle sundhed er den del, som mange glemmer. Det er lettere at fokusere på kosten, fordi det er noget konkret, man kan tage og føle på, mens de andre dele kan føles mere diffuse og besværlige.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (12:48)
Ja, og det kan også handle om det mentale: Hvilke tanker giver man sig selv næring med dagen igennem? Hvilke sandheder har man om sig selv, andre og verden? Vores tanker påvirker vores følelser og handlinger.
På min egen rejse har det været en vigtig del at se mine tankemønstre efter. Tanker og følelser skaber også reaktioner i kroppen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (13:29)
Har du nogle konkrete værktøjer der? Journaling er for eksempel meget populært lige nu.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (13:43)
Absolut. Det er forskelligt, hvad man kan lide, men det kan være rigtig godt at skrive sine tanker og følelser ned og minde sig selv om, hvad man er taknemmelig for.
Jeg holder selv meget af meditation og visualisering. Jeg bruger også kropsbaserede værktøjer, hvor man arbejder med sanserne og nærværet i kroppen for at berolige nervesystemet.
Jeg har en bred værktøjskasse og synes, at man skal prøve sig frem for at finde ud af, hvad der fungerer for en selv. Bare fordi jeg elsker visualiseringsmeditationer, betyder det ikke, at det er det rigtige for en anden. Der er dog visse grundlæggende ting, som gælder for os alle: Vi har brug for at sove og spise godt. Ingen har det godt af at leve af stærkt forarbejdet mad og sodavand syv dage om ugen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:05)
Du går ind for en antiinflammatorisk livsstil, hvor kosten i høj grad er plantebaseret. Jeg tror, at mad kan føles overvældende for mange, især hvis man er vant til halvfabrikata. Mange tror, at de skal foretage enorme ændringer fra den ene dag til den anden. Hvor begynder du?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (15:46)
Jeg ser mange i sundhedsverdenen anbefale diæter og kure, som er meget svære at holde på lang sigt, og som måske ikke engang er det, man har brug for.
Det, vi har brug for, er en stor andel mad fra planteriget. Det er med til at styrke tarmfloraen, som igen har stor indflydelse på resten af kroppen, blandt andet immunforsvaret samt den mentale sundhed og hudens sundhed.
Mange er også bange for kulhydrater, tidligere var mange bange for fedt, og nu har vi et stærkt fokus på protein. Jeg synes, at man er nødt til at vende tilbage til helheden og spise en bred variation af fødevarer fra planteriget.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (17:05)
Og det gælder også, hvis man ikke ønsker at fravælge kød. Variation fra planteriget er stadig vigtig.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (17:21)
Helt sikkert. Uanset hvilken kost man spiser, er det en fordel at få mere mad fra planteriget med.
Alle begynder på forskellige niveauer. Man er nødt til at begynde et sted, og det behøver ikke være med hvedegræsjuice hver morgen. For nogle fungerer det at gå all in, men for de fleste tror jeg mere på at tage ét skridt ad gangen.
Det første skridt kan være at købe nogle grøntsager, man kan lide, og servere dem til frokost eller aftensmad, begynde at drikke en smoothie en gang om ugen, gå flere ture, komme ud i dagslyset, drikke mere vand eller gå tidligere i seng. Små skridt i den rigtige retning kan gøre en stor forskel.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (18:43)
Hvordan ser din egen hverdag og rutine ud?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (18:48)
Jeg er meget morgenfrisk, selvom det selvfølgelig ikke gælder alle. Morgenen er mit tidspunkt på dagen. Jeg står ofte op klokken fem og spiser som regel morgenmad ret hurtigt, fordi jeg er meget sulten om morgenen.
Der er en idé om, at man skal faste i mange timer for at være sund, men det passer ikke til alle.
Efter morgenmaden bevæger jeg mig altid på en eller anden måde, enten ved at gå ture eller træne. Jeg har lært at lytte meget til kroppen og mærke efter, hvad jeg har brug for netop den dag.
Jeg plejer også at lave en eller anden form for mindfulness, meditation eller visualiseringsmeditation. Derefter begynder min dag.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (20:10)
Det lyder dejligt, men hvis man har et otte-til-fem-job, hurtigt skal på kontoret og måske aflevere børn i børnehave – hvad vil du råde sådan en person til at prioritere? Man når ikke altid at få alle dele med.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (20:34)
Det afhænger meget af den enkeltes situation, men jeg plejer ofte at begynde med det, man lægger på tallerkenen. Kosten kan virkelig ændre energien, og man skal jo alligevel sørge for mad hver dag.
Hvis man ikke er vant til at lave mad fra bunden, kan det føles tidskrævende, men meget handler om vaner. Når man alligevel skal lave mad, behøver sund mad ikke at tage særlig meget længere tid. Ofte kan det faktisk være nemmere.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (21:36)
Det er ofte også enklere ingredienser. Vi har i mange år haft en rutine, hvor vi laver food prep om søndagen. Så bliver resten af ugen meget nemmere, og man behøver ikke hver dag at tænke over, hvad man skal spise.
Mad skal selvfølgelig smage godt, men det behøver ikke være en sensation, hver gang man spiser. Vi kan for eksempel have rodfrugter klar i køleskabet og derefter variere tilbehøret – måske en salat med mango og avocado en dag. Det behøver ikke være komplicerede saucer og dressinger.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (22:29)
Food prep er rigtig godt, og det er også en god idé at have madportioner i fryseren, hvis man får brug for det. Jeg synes også, det er vigtigt at købe sund mad ind. Når du åbner køleskabet, skal du gerne blive inspireret af de grøntsager og råvarer, du ser der.
Det, vi har derhjemme, er som regel det, vi griber efter, når vi er sultne, især når man kommer træt hjem fra arbejde.
Hvis man er vant til meget forarbejdet mad med meget sukker, salt og kraftige smage, kan der også være en omstillingsperiode. Smagspræferencerne kan ændre sig, og man kan begynde at sætte pris på enklere og mere naturlig mad på en helt anden måde.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (23:30)
Det er superspændende, for det er virkelig muligt at ændre smagspræferencerne.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (23:33)
Ja, det kan lade sig gøre. I begyndelsen kan det føles svært, fordi man ikke er vant til det. Jeg voksede selv op med rigtig meget slik og sukker og tænkte slet ikke lige så meget over, hvad jeg spiste, da jeg var yngre.
Jeg har gennemgået en enorm forandring og ved, at det er muligt at komme væk fra en stærk sukkertrang og virkelig begynde at sætte pris på sund mad.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (24:12)
Jeg mærker det selv. Almindelig mælkechokolade kan føles utroligt sød i dag, selvom jeg elskede det før. Nu vælger jeg hellere meget mørk chokolade.
Det er spændende, at maden kan føles som en kæmpestor forandring i begyndelsen, men når man tager det skridt for skridt og begynder at mærke, at man får det bedre, ændrer ens præferencer sig også.
Når man lærer mere om, hvad maden gør ved kroppen, kan man få følelsen af selvbestemmelse tilbage. Man kan selv påvirke rigtig meget. Medicin kan bestemt være nødvendig, men man er ikke helt overladt til sig selv – der er ofte også ting, man selv kan gøre for sit helbred.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (25:36)
Ja, kosten og andre naturlige redskaber kan gøre en stor forskel. Mange bliver overraskede over, hvor meget bedre de kan få det, når de begynder at styrke deres tarmsundhed og ændre deres vaner.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (26:17)
Jeg synes også, det er interessant, hvordan folk nogle gange spørger: Hvis I ikke spiser alle de her produkter fra butikken med masser af ingredienser – hvad spiser I så? Det siger noget om, hvor langt vi er kommet fra fornemmelsen af, hvad rigtig mad faktisk er.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (26:56)
Mange kan se en, der spiser meget naturligt, som ekstremt sund, når det, man egentlig gør, er at spise ret enkel mad. Vores dagligvarebutikker er fyldt med meget forarbejdede produkter.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:23)
Hvis vi ser på forarbejdet mad – hvad er det ved den, der gør, at den kan være så svær at holde op med at spise, og hvad gør den ved kroppen?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsmand (27:42)
Stærkt forarbejdet mad er meget bearbejdet og ofte udformet på en måde, der får os til at spise videre. Kombinationer af smag, konsistens, sukker, salt og fedt kan gøre den meget belønnende.
Samtidig får kroppen mindre af det, der findes i hele fødevarer – for eksempel fibre og forskellige næringsstoffer. Hvis en stor del af kosten består af stærkt forarbejdet mad, kan det blandt andet påvirke blodsukker, mæthed og tarmsundhed negativt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:53)
Du arbejder meget med tarmsundhed, og vi ved, at tarmen og hjernen hænger sammen. Hvordan kan maden påvirke vores mentale velbefindende?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsmand (29:18)
Tarmen og hjernen er virkelig forbundet, blandt andet via vagusnerven og flere forskellige signalveje. Tarmens sundhed hænger ikke kun sammen med maveproblemer, men også med mange andre aspekter af, hvordan vi har det, for eksempel energi og mentalt velbefindende.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (29:54)
Og vi lever jo i en tid, hvor det mentale velbefindende virkelig ikke er i top, så det føles vigtigt at have med sig.
Vi var inde på, at man kan blive sat spørgsmålstegn ved, når man vælger en anden vej end normen. Alt skal gå hurtigt, man skal nå tusind aktiviteter, og man prioriterer måske ikke længere at stå i køkkenet. Hvis man føler, at noget ikke stemmer, men vælger at gøre tingene anderledes, kan det være skræmmende.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsmand (30:51)
Ja. At vælge sin egen vej og ikke gøre som alle andre kan føre til, at man bliver sat spørgsmålstegn ved. Men jeg tror, man er nødt til at skabe bevidsthed og begynde at mærke efter: Hvad er rigtigt for mig?
Man behøver ikke gøre som alle andre. Mærk efter, hvad der føles rigtigt, lyt til intuitionen, og vov at gå din egen vej. Ofte finder man også andre mennesker, der tænker på samme måde.
Og man kan inspirere andre. I min egen familie er der flere, som er blevet nysgerrige og har haft lyst til at prøve nye ting. Nogle gange har man også fordomme om, hvordan andre vil reagere, selvom de måske slet ikke tænker så negativt, som man tror.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:06)
Det siger ofte noget om vores egne tanker. Jeg har set det samme i min familie, hvor min mor for eksempel er begyndt at leve anderledes og er sluppet af med flere symptomer.
Du har jo også i høj grad valgt alkohol fra. For vores generation, millennials, kan det være et ret stort socialt statement. Hvordan har det været for dig?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskabsmand (33:01)
Generelt er alkoholforbruget faldet blandt yngre, hvilket er positivt. Men da jeg voksede op og var yngre, blev jeg bestemt også sat spørgsmålstegn ved, fordi jeg aldrig rigtig følte, at alkohol var noget for mig.
I dag synes jeg, at folk ofte er mere accepterende, selvom der stadig er nysgerrighed omkring, hvorfor man vælger det fra. Jeg ved, at mange kan føle et pres for at drikke til middage og sammenkomster, fordi det er det, man forventes at gøre. Man vil ikke være besværlig eller blive udspurgt.
Jeg synes, man kan stille det samme spørgsmål her som på andre områder: Er det virkelig noget, jeg vil? Det samme gælder, hvor hårdt man presser sig selv på arbejdet, eller hvilken mad man spiser. Begynd at stille spørgsmålstegn ved normen, og mærk efter, hvad du selv har lyst til at give din krop.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (34:41)
Jeg kan virkelig genkende mig selv. For mig blev det næsten en identitetskrise at ændre mit forhold til alkohol. Nu vælger jeg det stort set helt fra, måske med en enkelt undtagelse ved en særlig begivenhed.
Jeg fik diagnosen epilepsi, da jeg var 18 år, en alder hvor man måske ikke er særlig modtagelig over for at høre, at man bør være forsigtig med alkohol. I mange år var min identitet stærkt knyttet til at være den sjove pige, der gik i byen hver weekend. Så kommer spørgsmålene: Hvem er jeg, hvis jeg stopper? Har jeg stadig de samme venner? Bliver jeg stadig inviteret?
Men når man kommer ud på den anden side og mærker, hvor meget bedre man har det, bliver valget lettere. Og jeg tænker på samme måde med maden: Det behøver ikke være alt eller intet. Man kan leve 80 eller 90 procent på en måde, man har det godt med, og gøre undtagelser, når man faktisk selv har lyst, ikke fordi man føler sig tvunget.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostrådgiver & folkesundhedsvidenskaber (36:56)
Præcis. Man er nødt til at fjerne stressen omkring at være perfekt. Der findes ingen perfekt måde at leve på.
Ofte bliver det også sådan, at når man først har foretaget ændringen, vælger man det sunde mere og mere, fordi man ved, hvordan man ellers kommer til at få det. For mig har det været en trinvis rejse. Man begynder et sted og tilføjer derefter flere ting, efterhånden som man lærer sig selv at kende og opdager, hvad man har det godt med.
Jeg lever heller ikke perfekt nu, og det er heller ikke målet. Det vigtige er at finde de store ting, der gør en forskel for en selv, og vælge dem så ofte som muligt uden at skabe yderligere stress.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (38:07)
Jeg tror, at mange føler et stort pres i dag med alle sundhedsrådene på sociale medier. Den ene ekspert efter den anden siger, at du skal følge netop deres kost eller metode. Derudover findes alle gadgets – ure og ringe, der fortæller, hvordan du har det – i stedet for at man faktisk mærker efter selv.
Jeg sidder selv her med en Oura-ring, så teknologi kan bestemt være interessant. Men den må ikke erstatte det grundlæggende.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostrådgiver & folkesundhedsvidenskaber (38:45)
Teknologi kan være interessant, men man skal stadig se på helheden. Mange tror, at man er nødt til at gøre noget ekstremt, for eksempel følge en streng diæt, for at få det godt eller blive rask.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (39:20)
Og ofte bliver målet meget konkret, som vægttab eller at komme i form til sommer, i stedet for faktisk at have det godt på lang sigt.
Når jeg siger, at jeg spiser antiinflammatorisk, fordi jeg får det godt af det, synes folk næsten, at det er et mere mærkeligt svar, end hvis jeg havde sagt, at jeg gerne vil tabe mig. Vi synes at have lettere ved at forstå konkrete mål end følelsen af langsigtet velvære.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (40:11)
Ja, og så går man ofte all in med både træning og kost på en måde, der ikke er holdbar i længden. Man begynder måske at tælle kalorier. Det gør jeg ikke, og jeg anbefaler heller ikke, at man gør det som udgangspunkt.
En anden almindelig fejl er at være bange for hele fødevaregrupper, for eksempel kulhydrater. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af kulhydrater, men hvis man rutinemæssigt fjerner dem, kan man også få færre af de fibre, som tarmbakterierne har brug for.
Det er let at fokusere ensidigt på en enkelt fødevare eller et makronæringsstof i stedet for at tænke på helheden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (41:19)
Jeg har selv været rædselsslagen for kulhydrater i en periode. Sundhedstendenser påvirker mennesker meget. I 90'erne og begyndelsen af 00'erne var mange i stedet bange for fedt.
Det samme gælder faste – det kan passe til nogle, men man skal være forsigtig med at tro, at én og samme metode passer til alle.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (42:05)
Ja, vi fungerer meget forskelligt. En naturlig faste natten over kan være god, men længere fasteperioder passer ikke til alle og kan være meget stressende for kroppen.
I begyndelsen af min egen rejse var længerevarende faste meget populært, og jeg var desperat efter at prøve forskellige veje. Jeg prøvede, men fik det utrolig dårligt af det og mistede al energi. Det blev et tydeligt eksempel på, at en metode, der fungerer for en anden, ikke nødvendigvis er den rigtige for mig.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (42:59)
Og så begynder man let at tvivle på sig selv: Er der noget galt med mig, siden jeg ikke kan klare det her, når det tilsyneladende hjælper andre?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (43:12)
Præcis. Man ved heller ikke altid, hvor åbne andre er om alt det, de gør, eller hvordan de faktisk har det. Én ting kan hjælpe én person, mens en anden har brug for noget helt andet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (43:34)
Vi har talt om grundstenene i holistisk sundhed og meget om mad, men ikke så dybt om, hvad en antiinflammatorisk livsstil indebærer. Kan du uddybe det?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (43:58)
En antiinflammatorisk livsstil kan være meget bred og hænger sammen med helhedssundhed. Hvis vi fokuserer på kosten, handler det om at spise mad, der støtter kroppen, men man kan også se på ting som hudpleje, miljøfaktorer og hvilke redskaber man bruger i køkkenet.
Det handler ikke om at blive perfekt, men om at mindske unødig eksponering, hvor man kan, og samtidig prioritere de store områder: søvn, mad, bevægelse og restitution.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:50)
Det er nok vigtigt at sige, at man ikke kan gøre alle dele perfekte. Alt fås ikke økologisk, og det er også et spørgsmål om pris. Man må træffe de bedste valg, man kan, ud fra sine egne forudsætninger.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (45:28)
Præcis. Mange tror også, at det skal være meget dyrt at spise sundt, men det afhænger meget af, hvad man vælger. Man behøver ikke være perfekt.
Nogle miljøfaktorer kan man ikke påvirke, men der er ofte små justeringer, man kan foretage for at mindske noget, man ikke ønsker at blive udsat for. Det betyder ikke, at man er nødt til at flytte ud i skoven eller aldrig mere spise på restaurant.
Når det gælder maden, er der også mange fødevarer, urter og krydderier, som kan være interessante at bruge i en varieret kost.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (46:34)
Kan du give nogle eksempler?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (46:36)
Urter og krydderier er meget spændende. Gurkemeje er et klassisk eksempel, ligesom ingefær. Nellike bruges også meget og er interessant fra flere perspektiver.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (46:58)
Jeg vil lige komme med et lille sidetip. Jeg fik et tip fra en følger på Instagram om at bruge gurkemeje sammen med kokosolie, når man børster tænder. Jeg synes faktisk, at det giver en friskende fornemmelse, selv om det selvfølgelig ikke er det samme som professionel tandblegning.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (47:46)
Det er sjovt, hvor meget man selv kan lave. Jeg laver for eksempel min egen deodorant, og man kan også lave sin egen hudpleje. I dag er der utrolig meget inspiration og mange opskrifter at finde.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (48:02)
Hvordan laver du din deodorant?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (48:06)
Jeg plejer at bruge kokosolie, natron og kartoffelmel. Hvis man vil, kan man også tilsætte en økologisk æterisk olie, for eksempel lavendel, men man kan lave den helt uden duft, hvis man har følsom hud.
Det er en meget enkel blanding, og man må prøve sig frem for at finde ud af, hvad huden tåler.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (48:48)
Jeg er ikke helt på det niveau, hvor jeg laver min egen deodorant endnu, men jeg bruger naturlig deodorant. Man må også prøve sig frem, fordi de ikke alle virker lige godt.
Til gengæld laver jeg mine egne rengøringsmidler nu. Det bliver meget billigere, når man har de grundlæggende ingredienser derhjemme, og det føles godt at kunne holde hjemmet så enkelt som muligt, når det gælder produkter.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (49:32)
Hvordan gør du så?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:36)
Jeg har et universalrengøringsmiddel med natron, citronsyre, vand og nogle gange tea tree-olie eller lavendelolie. Jeg har en færdig sprayflaske i skabet og fylder den op, når det er nødvendigt.
Det er lidt sjovt at prøve sig frem. Men det er også en proces – man behøver ikke begynde med det hele på én gang.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (50:24)
Præcis. Man begynder måske ikke der, men når man bliver mere interesseret, er der rigtig meget at udforske.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (50:33)
Vi kunne have talt i al evighed, men hvis vi skal til at runde af: Hvis nogen, der lytter, er blevet inspireret til at begynde at spise bedre eller omfavne en mere holistisk livsstil – hvad ville dit råd så være? Hvad er det første skridt?
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (51:03)
Det første skridt er at skabe bevidsthed om sin egen situation og derefter foretage ændringer ud fra den. Det kan være et lille myreskridt, men det skridt fører videre ad en ny vej.
Find dit hvorfor, og beslut dig for at skabe en forandring. Man er nødt til at ville gøre arbejdet, også selvom man tager det skridt for skridt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (51:38)
Det kan nok hjælpe at sætte sig ned og faktisk skrive det ned i stedet for bare at have det hele i hovedet. Derefter kan man overveje, hvilken vej man vil tage, og hvilke små skridt der er realistiske.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (51:51)
Ja. Søg hjælp, læs, og tilegn dig viden, men bliv ikke kun ved med at læse. På et tidspunkt er man også nødt til at begynde at handle. Begynd med de grundlæggende ting, og tag det første skridt mod bedre sundhed – uden at gøre det så kompliceret, at det i sig selv skaber stress.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (52:21)
Det var så hyggeligt at tale med dig, Frida. Tusind tak. Du må meget gerne komme tilbage flere gange, så vi kan dykke dybere ned i enkelte emner.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (52:34)
Det gør jeg gerne.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (52:37)
Hvis man gerne vil i kontakt med dig, findes du på vores hjemmeside under sundhedseksperter. Man kan også gå direkte til din hjemmeside, fridanyman.se, og finde dig på sociale medier.
Tusind tak for i dag.
Frida Nyman, sundhedscoach, kostvejleder & folkesundhedsvidenskaber (53:20)
Tak i lige måde. Det er rigtig sjovt at være med.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (53:23)
Helt sikkert. Vi aftaler en ny samtale.
Flere afsnit af Sundhed i dybden
Opdag flere samtaler med eksperter, der deler viden, perspektiver og konkrete råd om sundhed, kost og velvære.
