Sundhedsbloggen
Sundhedsbloggen
Veganske Omega-3 kosttilskud fra alger - Naturligt alternativ
Omega 3 er en flerumættet fedtsyre, som især er kendt for at være antiinflammatorisk. De seneste års forskning om hjerte-kar-sygdomme har vist, at omega-3-fedtsyrer beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, forbedrer hormon- og enzymfunktionerne samt spiller en vigtig rolle for en sund tilstand i hjerne og nerver samt for synet. Også tænder, hud, reproduktionsorganer og led har brug for omega 3. Balancen mellem omega 3 og omega 6 Omega 3 skal være i balance med omega 6, som derimod øger inflammationen som en del af vores immunforsvar. Desværre er omega 3 ofte for lav i forhold til omega 6, og derfor skal vi sørge for at få mere omega 3 gennem vores kost. Begge er dog essentielle fedtsyrer, altså har vi brug for begge. Omega 3 i form af DHA og EPA DHA og EPA er to former for omega-3, som har de sundhedsegenskaber, der har gjort omega 3 så kendt. Alfalinolensyre, ALA, altså den omega-3, som findes for eksempel i hørfrø, har ikke de samme egenskaber, men skal i kroppen omdannes til DHA og EPA, og til det kræves en hel række B-vitaminer, magnesium, zink og så videre. Og til sidst omdannes kun ca. 5% til DHA og EPA! ALA findes i hørfrøolie, hampolie, rapsolie, sojaolie og valnødder samt mørkegrønne grøntsager. EPA og DHA findes i fed fisk som laks, ørred, makrel, sardiner, krill og sild, i fiskeolie fra lever og i nogle alger! Fiskene producerer ikke omega 3-fedtsyrer selv, men får dem gennem at spise mikroalger. EPAs funktion EPA har vist sig at kunne gøre blodet tyndere og mindske tendensen til at koagulere. Dette reducerer risikoen for opbygning af aflejringer på blodkarrenes vægge og for blodpropper, som blokerer de vigtige blodtilførselsveje til vitale organer og kropsdele. I 90 procent af tilfældene sker hjerteanfald først, når der er sket en blodkoagulering, som blokerer en vigtig arterie. I vores raffinerede mad mangler omega 3-fedtsyrer ofte, hvis vi ikke spiser laks, sardiner, makrel eller sild flere gange om ugen, og selvfølgelig mindsker indtaget af fastfood og junkfood. Den bedste og mest effektive måde at få disse fedtsyrer på er derfor gennem kosttilskud. Det optimale EPA-tilskud indeholder også DHA. Denne fedtsyre gør, at EPA virker mere effektivt. DHAs funktion Hjernens grå substans består til en tredjedel af lange fedtsyrer, primært DHA. DHA mindsker blodets viskositet. DHA kan til en vis grad omdannes til EPA hos mennesker. DHA mindsker forhøjede triglycerider og bidrager til forhøjelse af HDL-kolesterol. Den er også vigtig for normal nervefunktion og spiller en vigtig rolle i den strukturelle udvikling af neurale og synaptiske membraner. DHA mindsker strømmen af overskydende natrium og calcium i nervecellen og beskytter nervecellerne. DHA hjælper med at regulere balancen af arakidonsyre i kroppen samt væskebalancen i cellen. DHA har også en positiv indvirkning på øjets funktion, indlæring og hukommelse. DHAs bidrag til en sund udvikling af hjernen sker primært Den er også kendt som et stof, der mindsker aggressiv adfærd, reducerer depression og mindsker demenssymptomer samt forbedrer synet. DHA mindsker noradrenalin. Det er et synergistisk stof til EPA og forekommer oftest i et forhold på 2:3 til EPA. DHA forekommer i forskellige kombinationer med andre fedtsyrer, f.eks. EPA, GLA og AA til skræddersyede formål, f.eks. for at hjælpe udviklingen af en sund hjerne hos spædbørn, mindske ADHD-symptomer, forbedre dysleksi og hjernens funktion. Mangel på omega 3 Ved mangel på omega 3 kan man mærke tør og/eller ru hud, sår i hovedbunden og skrøbelige negle. Også depression og træthed menes at kunne være forbundet med mangel på omega 3-fedtsyrerne EPA og DHA. Kosttilskud med omega 3 Det store problem ved indtag af fisk er forekomsten af tungmetaller, især kviksølv, samt kemikalier, især PCB. Derfor bør man vælge høj-kvalitets tilskud, hvor man ved, at olien er effektiv og ikke forurenet. Fødevarestyrelsen anbefaler at spise fisk to-tre gange om ugen, hvoraf én gang fed fisk. Hvis du er veganer, fiskallergiker eller simpelthen ikke kan lide fisk eller ikke spiser nok, bliver det altså svært at få tilstrækkelige mængder DHA og EPA, og derfor kan du have brug for at supplere din kost med omega 3-tilskud. Et vegetabilsk alternativ til fiskeolie er en olie baseret på alger. Opti3 udvindes af mikroalgen Schizochytrium, som har et højt indhold af omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA. Algeolie er den eneste vegetabilske kilde til disse fedtsyrer. Opti3s Opti3 dyrkes under kontrollerede forhold i rustfri ståltanke. Når algecellerne er modne, brister de gennem en enzymatisk proces for at frigive olien, og denne olie separeres derefter fra vandet og cellebiomassen. Producenten bruger ikke opløsningsmidler eller kemikalier i processen, men det er fysisk separation. De tilsætter antioxidanter for at beskytte olien – også disse er naturlige. Opti3 fås som kapsler, eller du kan vælge Opti3 Liquid, hvis du ikke kan lide kapsler. Det er altså flydende algeomega 3 i olivenolie med et strejf af naturlig appelsinsmag. Opti3 passer perfekt til hele familien, også børn, vegetarer, veganere og gravide. 150 ml væske, som rækker i 30 dage. Opti3 Complete Omega 3 Opti3 Omega-3 EPA & DHA Liquid Hvem passer det til? Et omega-3-tilskud baseret på alger kan tages af alle, både veganere og fiskallergikere og også børn. Gravide kan også have brug for ekstra omega-3, da det bidrager til normal synsudvikling og normal udvikling af hjernen hos fostre og spædbørn, der ammes. Hvis du har kapsler derhjemme, men kun vil have olien, kan du prikke hul på kapslen og klemme olien ud enten på en ske eller blande den i mad. Det er også almindeligt, at Opti3 gives til katte og hunde ved at klemme olien ud i kæledyrenes mad. Dosering Optimalt Dagligt Indtag (ODI) er for en voksen 250–600 mg EPA. Almindelig anbefalet dosering er 600–700 mg EPA og 400–500 mg DHA. Hvem bør ikke tage Omega 3? Personer med blødersygdom eller problemer med for tyndt blod skal være forsigtige. Blodkoagulationstider forlænges ved indtag af store doser EPA/DHA. Nogle personer, der har let ved at bløde, f.eks. næseblod, kan reagere, og personer med svær nyresvigt eller hjerteproblemer bør også være forsigtige og spørge deres læge på forhånd. Især hvis du tager blodfortyndende medicin. Flere sikre & veganske Omega 3-tilskud findes! Vimergy Vegan Omega 3, 90 kapsler Helhetshälsa AlgOmega3 Koldpresset MaryRuth's Veganske Flydende Omega-3
Læs mere
Vegetarisk Omega-3: EPA & DHA fra alger
Omega 3 er en familie af langkædede fedtsyrer, som findes rigeligt i f.eks. visse typer alger, chiafrø, hørfrø, fed fisk & krill. Omega 3 er vigtigt at få tilstrækkeligt af, da kroppen ikke selv kan producere det. Det er også vigtigt med en god balance mellem omega 3 og omega 6 i kosten. Modsat mættet fedt er omega-fedtsyrerne letflydende og kan nemt harskne, hvis de ikke beskyttes mod for meget luft, lys og temperaturændringer. Hvad er EPA & DHA? EPA og DHA er to langkædede fedtsyrer, som tilhører familien omega-3. De anses for at være essentielle for god sundhed og er oftest dem, man henviser til, når man taler om fordelene ved omega-3-fedtsyrer. I naturen findes hovedsageligt tre forskellige former for omega 3 fedtsyrer EPA (Eikosapentaensyre): Langkædet omega-3, som primært forbindes med hjerte- og kredsløbssundhed. Findes rigeligt i fed fisk, krill og visse alger. DHA (Docosahexaensyre): Langkædet omega-3, som forbindes med hjernens, øjnenes og nervesystemets sundhed samt hjerte- og kredsløbssundhed. Findes rigeligt i vildtfanget fed fisk, krill og visse alger. ALA (Alfalinolensyre): Findes i landbaserede vegetabilske kilder til omega-3, som f.eks. hørfrø, chiafrø eller valnødder. ALA bruges som energikilde i kroppen og kan omdannes til EPA fedtsyre og/eller DHA efter behov, dog kun i begrænset omfang og afhængigt af flere andre sundhedsfaktorer. Hvorfor er det vigtigt med EPA & DHA? Når et stof inden for ernæring kaldes ”essentielt”, betyder det, at kroppen ikke kan producere det selv, men skal have det tilført via mad eller kosttilskud. Omega-3 tilhører gruppen af essentielle fedtsyrer. DHA og EPA er de mest undersøgte former for omega-3 og dem, der forbindes med flest sundhedsmæssige fordele. Hvis man har for lidt omega-3, kan det føre til problemer som øget inflammation i kroppen, nedtrykthed, forhøjet blodtryk, nedsat blodgennemstrømning samt i visse tilfælde stivhed og smerter i muskler og led. Hvad bidrager EPA & DHA med? En god balance af EPA og DHA bidrager til normal hjertefunktion, normal hjernefunktion samt normalt syn. Derfor er det vigtigt at få tilstrækkeligt. Et dagligt indtag på 250 mg DHA bidrager til at opretholde normal hjernefunktion og normalt syn. Et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA bidrager til hjertets normale funktion. Hvordan får man tilført EPA & DHA? Fra kost, som er særligt rig på EPA og DHA, såsom: Tang og alger. Fed fisk og krill. Eller via kosttilskud. Andre vegetabilske kilder til omega-3, som f.eks. hørfrøolie, chiafrø eller valnødder. De indeholder primært ALA, som nævnt omdannes i begrænset mængde til EPA og DHA i kroppen. Denne omdannelse varierer meget fra person til person. Det afhænger af flere faktorer, som balancen mellem omega-6 og omega-3 i kosten, helbredstilstand og fysisk aktivitetsniveau. For de fleste kan det derfor være en god idé at få tilført ”færdige” EPA og DHA fedtsyrer for at sikre god tilgængelighed i kroppen. Animalisk eller vegetabilsk omega-3? Der findes en myte om, at omega-3 fra fiskeolie på en eller anden måde er bedre end andre former. En vigtig ting at vide er, at fede fisk som laks eller sild ikke selv producerer EPA og DHA, men får dem fra tang og alger, som de spiser. Med tanke på risikoen for overfiskeri i havene samt eksponering for tungmetaller og plastrester, som nu findes hos dem, der spiser store mængder fisk, foretrækker vi hos Glimja at gå direkte til kilden og spise olie fra alger i stedet for at tage omvejen via fisk. Det er mere skånsomt og sikrere for alle involverede. Algeolie passer til alle, der ikke spiser fisk eller skaldyr, er gravide, vegetarer eller veganere, eller bare tænker på miljøet. Algeolie er et fremragende alternativ til at dække det daglige behov for omega-3. Faktisk udmærker den sig som en af de få plantebaserede kilder til omega-3, der indeholder både EPA og DHA. Køb ren, vegetabilsk og høj-kvalitets EPA & DHA
Læs mere
5 enkle tips til at beskytte håret om sommeren
Solrige dage på stranden, forfriskende drikke og masser af dejlig afslapning – der er meget at elske ved sommeren, men de effekter, varmen kan have på dit hår, hører ikke til dem. Er det ikke trættende hvert år at spekulere på, hvilke hårproblemer sommeren vil bringe denne gang? Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Ved at passe på håret på den rigtige måde kan du sikre, at det forbliver glansfuldt og fyldigt hele sommeren. Her er vores 5 bedste tips 1. Beskyt mod intens sol Det er ikke kun vores hud, der påvirkes af for meget sol – også håret kan blive ”brændt” og svært at håndtere af for meget sol. Brug gerne en solhat eller et tørklæde, hvis du er ude i længere perioder i direkte sollys. Du kan også beskytte håret ekstra ved at massere en beskyttende olie som f.eks. hindbærkerneolie eller jojobaolie ind, inden du går ud i solen. 2. Luft håret Lad håret luftes og få lov til at leve lidt ekstra om sommeren. Hav det gerne løst, eller hvis du har langt hår, så lav en løs knold eller fletning. Tættere frisurer kan give kløe og problemer med hovedbunden, fordi de har tendens til at stramme og trække i håret, især når dit hår er varmt og tørt af sommervarmen. 3. Balsam Brug en fugtgivende balsam og prøv at vaske håret sjældnere om sommeren. Hvis du har tørt hår, kan du prøve helt at undgå shampoo i en periode og kun bruge balsam. Hvis du har fedtet hår, kan du have brug for en mild shampoo 1-2 gange om ugen. Balsammetoden er en effektiv måde at modvirke tørt og skadet hår på. Prøv ikke at skylle balsammen helt ud, når du vasker håret. Lad det sidste blive i håret. Du vil blive overrasket over, hvor frisk og fugtet dit hår vil føles, når det er tørt. 4. Undgå hårtørrer & hårdt håndklæde Hvis du har problemer med tørt hår om sommeren, vil en hårtørrer gøre det værre. Lad håret tørre ude i stedet. Konventionelle badehåndklæder kan gøre håret for tørt om sommeren. Prøv i stedet at tørre det med et mikrofiberhåndklæde, en bomulds-T-shirt eller et viskestykke vævet af ren bomuld eller hør. Alle disse er mere skånsomme og tørrer ikke så kraftigt som traditionelle badehåndklæder. 5. Indpakning En af de absolut bedste måder at genoprette hårets glans og fylde på er med en nærende indpakning. Her er en favoritopskrift til sommerhåret: Dybdevirkende indpakning 2 spsk kokosolie 1 spsk sheasmør 1 tsk arganolie Få dråber æterisk olie Kokosolie gør håret dybt fugtet. Arganolie er fremragende til at styre ”frizz” og tilføre glans. Sheasmør giver ikke kun fugt og glans, men kan også hjælpe med at afhjælpe skæl og tør hovedbund. Æteriske olier som rosmarin, lavendel og pebermynte styrker håret og giver en vidunderlig duft. Sådan gør du Smelt kokosolie og sheasmør sammen i en gryde ved lav varme. Lad blandingen køle af, indtil den næsten stivner, og tilsæt derefter arganolien. Pisk det hele sammen med en elpisker i 3-5 minutter. Du får en cremet konsistens, som er meget lettere at påføre i håret. Kam igennem rent, tørt hår og lad det sidde i 30 minutter. Skyl håret og vask derefter som normalt. Har du ikke tid til at lave din egen indpakning, kan du prøve den velgørende hårmaske fra Bruns, som er en rigtig favorit blandt vores kunder. Held og lykke og hav en vidunderlig sommer!
Læs mere
Praktiske råd til familier med ADHD-børn
Vi har fået flere spørgsmål fra forældre med børn med ADHD, som undrer sig over, hvordan de kan lette hverdagen for deres børn og for sig selv. I denne artikel lister vi ting, vi kan gøre, som kan gøre en forskel for hele familien. ADHD er arv, miljø og biologi (krop kemi). Man ved ikke med sikkerhed, hvordan det opstår, men ADHD har en genetisk forbindelse hos nogle individer. Hvis forældre eller bedsteforældre har ADHD, er det mere sandsynligt, at børnene udvikler symptomer. Det er dog ikke klart i forskningen, om det faktisk er en genetisk disposition eller en lighed i livsstil og kost, der gør, at ADHD udvikler sig. Der er også dem, der mener, at det er forbundet med/udløses af traumer. Gabor Maté går mere i dybden med dette emne i bogen Scattered Minds. Hos personer med ADHD er der en vanskelighed ved at filtrere indtryk og bearbejde information. Børn med ADHD er ofte meget følsomme, følelserne kan sidde uden på kroppen, de bliver let kede af det, glemmer ting, mister ting og har svært ved at lytte, hvilket kan være meget at håndtere for forældrene. Hvordan kan vi så støtte disse børn? 1. Kosten Det første, man skal se på, er kosten. Kosten fortsætter med at vise sammenhænge med ADHD, man ser, at det påvirkes af kemiske fødevaretilsætningsstoffer, hvede, raffineret sukker, kunstige sødestoffer og ser en forbindelse til madallergier. De fleste forældre synes, det gør en forskel, hvis deres barn ikke spiser gluten (især hvede), hvidt sukker, konventionelle mælkeprodukter, dåsemad, pålæg af kød og kunstige sødestoffer samt unaturlige farvestoffer. For mange er det en stor hjælp at fjerne disse ”udløsende” fødevarer og erstatte dem med mere sunde fødevarer som ren, næringsrig mad med gode fedtsyrer. Vi forstår, at det kan føles udfordrende i skolen. Hvis det ikke kan ændres i skolen, er det desto vigtigere derhjemme. Børn med ADHD kan have svært ved visse konsistenser og smage af mad, spiseforstyrrelser er derfor mere almindelige. Det har at gøre med en sensorisk følsomhed over for lugt og smag samt alle de berøringsindtryk, der konstant foregår. Så kan det være vigtigt at prøve sig frem med forskellige slags mad og ikke hænge fast i, at barnet skal spise en bestemt type mad, man serverer. I kan sammen teste jer frem. 2. Rutiner & værktøjer Lige så vigtigt som kostvalg er at have rutiner. At sørge for, at barnet får spist og drukket på faste tidspunkter. Børn (og voksne) med ADHD kan nemlig let glemme/prioritere grundlæggende behov som søvn, mad, at drikke, hvile og fysisk nærhed. ADHD-medicin kan også fjerne sult. Hyperfokus Børn med ADHD har endnu større tendens til helt at glemme de grundlæggende behov, når de er i hyperfokus. Samtidig kan det være en kilde til konflikter, når de bliver forstyrret i deres hyperfokus. Hyperfokus opstår, når de finder noget virkelig interessant og sjovt, som de vil lave. Det giver et dopaminboost, som bidrager til mere fokus, hvilket føles godt på alle planer. Her er det en stor hjælp med: Tidsværktøjer (timer eller æggeur), som gør tiden visuel for barnet, så de kan se, hvor meget tid de har tilbage af det, de er i gang med. En ugeplan for hele familien, som gør hverdagen forudsigelig. ”Nu gør jeg det her, så skal jeg gøre det der, og så længe må jeg bruge på det”. Dopamin Der er ofte en udfordring med at regulere signalstoffer som dopamin, noradrenalin, kortisol og/eller adrenalin, som spiller en stor rolle for kroppens hormoner. Personer med ADHD vågner om morgenen med en tom ”dopamintank”, som kan have brug for at blive fyldt op for at kunne tage fat på ting, der er sværere at motivere sig til. Det kan støtte ved at fokusere på ting, der giver dopamin, især i starten af dagen. Det kan være at spille lidt spil til morgenmaden, lave noget kreativt eller hoppe på trampolin for at få energi til at gå i skole. Motivationssystem Motivationssystemer kan være en stor hjælp til det, der er ”kedeligt”; rydde op på værelset, lave lektier m.m. I kan samle point, som fører til et mål om at lave noget sjovt. Eksempel: Tømme opvaskemaskinen giver 10 point. Lave lektier giver 30 point. ”Når du har samlet 50 point, så”… går vi i parken, spiller fodbold, brætspil eller noget andet sjovt, som barnet virkelig nyder. 3. Bevægelse & motion Det er vigtigt, at børn bevæger sig, især børn med ADHD. At dyrke en sport, de kan lide, eller bare cykle, løbe i skoven, lege, svømme, sparke til bold eller hoppe på trampolin. De skal have lov til at lade kroppen udtrykke sig. Motion frigiver gode hormoner, bl.a. endorfiner, ”velværehormonet”, som på sigt mindsker konflikter. Der frigives også dopamin, som giver en belønningsfølelse, og serotonin, som giver en følelse af tilfredshed og ro. Samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel fungerer ikke altid 100%, derfor kan børn med ADHD have problemer med koordination, hvilket er endnu en grund til at træne. En forbedret kommunikation mellem hjernehalvdelene øger koncentrationen. Børn (og voksne) har generelt brug for at tilbringe tid udenfor midt på dagen for at få lys ind i systemet, hvilket forbedrer afslapning og søvn om aftenen. Alt hænger sammen. 4. Kærlighedsbombe & afslapningsværktøjer Barnet har brug for at ”være” i sin krop og slappe af. Det er ekstra vigtigt, når der måske kører 10.000 tanker rundt i hovedet. Nogle beskriver det som et tombolahjul i hovedet. Det er også blevet beskrevet som en ”Ferrari-hjerne” med cykelbremser, hvor der kan gå lidt hurtigt mellem tanke og handling. Børn med ADHD kan ofte høre, at de er besværlige, forstyrrer, taler for meget og handler for hurtigt. At få konstant kritik giver dårligt selvværd og mistillid til sig selv; ”der er noget galt med mig”, hvilket fører til større stress, mere rastløshed og dårligere koncentration. Børn med ADHD, der bliver gentagne gange irettesat, kan vokse op med lav selvkærlighed. Som forældre kan man støtte sine børn og fortælle dem, at de er okay, som de er, at de altid er velkomne og ”kærlighedsbombe” dem. Samtidig giver man dem redskaber til at slappe af i sig selv. Værktøjer til ro og afslapning kan for eksempel være: Afslapningsøvelser Mindfulness for børn Massage og kram Tapping (også kendt som EFT – Emotional Freedom Technique) Forskellige stressreducerende hjælpemidler som en stressbold Rolig musik Yoga Gåture i naturen Tid med et kæledyr 5. Søvn Søvn, eller vi kan kalde det restitution, er meget vigtigt. Som forælder kan man bidrage ved at sikre, at: Soveværelset er stille, mørkt og passende køligt om natten. Sørg for, at barnet har god tid til at falde til ro inden sengetid. Sluk for alle skærme (mobil, computer, tablet) mindst 1-2 timer før søvn. Sæt beroligende musik på. Giv barnet let massage eller berøring, når det er lagt ned. Brug beroligende æteriske olier (duft) som lavendel i soveværelset. 6. Kosttilskud Nogle kosttilskud har vist sig at gøre en forskel for personer med ADHD, da eventuel næringsmangel kan skabe problemer i kroppen, og kosttilskud støtter hormoner og neurotransmittere. De kosttilskud, man oftest nævner, er: Omega 3 (fiske- eller algeolie) – Tilskud af Omega 3 ser ud til at mindske symptomerne på ADHD, forbedre indlæring samt reducere uro. Zink & Magnesium – Lave zinkniveauer er forbundet med bl.a. dårlig neurologisk funktion og mangel på opmærksomhed. B-kompleks – Børn med ADHD har som regel brug for flere B-vitaminer for at bevare fokus, modvirke stress og balancere energi- og hormonniveauerne. Det går også fint med et naturligt multivitamin, der indeholder alle B-vitaminerne og også zink. Gode mavebakterier (mælkesyrebakterier) På engelsk: Probiotika – Nogle studier mener, at ADHD kan være forbundet med problemer i fordøjelseskanalen. Sukker, visse lægemidler og kemikalier dræber de gode bakterier i tarmen, som derfor kan have brug for at blive genopfyldt. Vil du læse mere om børn og kosttilskud, kan du gøre det her. Del gerne dine tanker om dette, hvad har hjulpet dit barn?
Læs mere
Naturlig støtte i overgangsalderen med urter og kosttilskud
I denne artikel fokuserer vi på fasen klimakteriet på vej ind i menopausen. Vi skriver om, hvad vi kvinder kan forberede os på, tænke over og hvordan vi kan støtte os selv. Klimakteriet kan vare over en periode på mellem 5-10 år. Perioden kan deles op i tre faser: forklimakteriet, klimakteriet og menopausen, som er et år efter sidste menstruation. Typisk træder man ind i klimakteriet mellem 50-52 år. Man kan tage blodprøver (Østradiol og FSH) i samråd med en (privat) gynækolog, som også ser på æggestokke og livmoder, hvis man vil være sikker på, at man er i klimakteriet. Under alle omstændigheder er det godt at gå til en gynækolog, man har tillid til, når klimakteriet nærmer sig. Ofte ved man det uden prøver, fordi menstruationen har ændret sig så markant; den har ofte været uregelmæssig både i mængde og tid. Under klimakteriet falder niveauerne af østrogen. Cirka fem år efter den sidste menstruation er kroppens østrogenproduktion faldet til et stabilt og meget lavt niveau. Også signalstofferne serotonin, noradrenalin, dopamin og GABA påvirkes. Nogle kvinder får få gener, nogle mange, nogle ingen, og ikke alle får de samme symptomer. Almindelige symptomer: Varmeture – kroppens egen termostat, hypothalamus, bliver ustabil, når østrogenniveauet falder. Pludselige svedeture Vægtændringer Nedtrykthed Søvnforstyrrelser Tørre slimhinder Urinvejsproblemer Tør hud og tørt hår Nedsat sexlyst Ledsmerter Forstoppelse Hjertebanken Træthed Det påvirkes af, hvordan man har levet, inden klimakteriet begynder. Hvis man ikke har haft optimale forudsætninger for at passe på sig selv før, er det altid muligt at begynde nu! Kroppen er fantastisk og kan komme sig med den rette hjælp. Er klimakteriet kun besværligt? Nej, absolut ikke. Det lyder mindre rart, når man læser alle disse symptomer, men klimakteriet kan være en glædesfyldt og indsigtsfuld periode i livet, hvis man får støtte og passer på sig selv. Vi er nu ældre, og kroppen forandrer sig. Det kan opleves som svært for mange, da samfundet sætter stort fokus på alder og udseende. Hvis vi samtidig går igennem en skilsmisse eller en anden sorg, kan vi stille mange spørgsmål. Vi ser, at vores eventuelle børn er blevet voksne og lever deres eget liv, og vores forældre bliver ældre. Det er en periode, der viser livets forgængelighed, som skal anerkendes og accepteres. Vi får ofte mere tid til introspektion og refleksion. Hvem er jeg, og hvad vil jeg i denne ”nye” del af mit liv? Hvordan kan vi støtte os selv i denne overgangsfase? Vi skal først minde os selv om, at dette ikke er en statisk periode, og vi kan påvirke den gennem gode valg og ved at tage os af os selv på alle planer. Der er meget, vi kan gøre! 1. Social støtte Vi kan have brug for at tale med en terapeut eller lignende for at forstå vores følelser. Sundt samvær og social støtte er essentielt. Det er en vigtig nøgle til at have det godt. At være tæt på en partner, venner og familie for varme og samhørighed giver en lettere tilværelse. Vi kvinder har også brug for hinanden for at forstå os selv og reflektere over vores indre liv. Vi kan ikke dele alt med en mandlig partner, vi kan dele meget, men ikke alt, og i denne periode er søsterskab ekstra vigtigt. ”Den vise kvinde” Det er nu, vi har chancen for at gøre krav på ”den vise kvinde”* i os. Hun, der er moden, i følelsesmæssig balance og kan stå i kvindeligt lederskab. Hun, der kan skelne ”bullshit” fra sandhed. *Den vise kvindes arketype findes i mange kulturer og religioner. Hun ses ofte som en kraftfuld og vis skikkelse, der kan hjælpe og vejlede andre. Hvis vi slår ordet visdom op, betyder det ”nogen, der har erfaring, viden og godt omdømme”. 2. Reducer & håndter stress Stress øger og forværrer eventuelle gener. Hvis man har haft kronisk stress, inden man går ind i overgangsalderen, kan symptomerne forværres, da hormonproduktionen påvirkes af stress. Mange i overgangsalderen oplever, at de slet ikke kan håndtere stress længere. I stedet for at se det som noget negativt – ”at man bør være stresstærk” – skal vi se det som noget fint, at vi begynder at sætte grænser for os selv, sige nej, tage det roligere, træffe gode valg. Ting, der hjælper med at modvirke stress, er gåture i naturen, solskin, yoga, dans, afslapningsøvelser, massage, meditation, lytte til lydbøger, hvile, rolig musik, nærhed, bade osv. Husk, at god søvn også er meget vigtigt. 3. Sund kost Kosten er altid vigtig, men måske ekstra vigtig, når vi bliver lidt ældre. Man kan vælge antiinflammatorisk mad eller middelhavskost som grundlag, det vigtigste er, at man fokuserer på rene, ægte råvarer. Spis grøntsager i alle farver, frugt, bær, spirer, gode fibre, godt protein som fx fed fisk, rejer, sardiner, bønner, linser, quinoa osv. Spis som regnbuen på tallerkenen. Indtag gode fedtstoffer som for eksempel avocado og koldpresset olivenolie samt Omega 3. Husk, at fedt og protein er ekstra vigtigt for kvinder for at støtte hormonerne. Reducer eller fjern rødt kød, forarbejdede varer, hvidt sukker, frituremad, sodavand, alle light-produkter, dårlige fedtstoffer som solsikkeolie og gluten. Vær forsigtig med kaffe og alkohol, indtag med måde. Vælg økologisk så vidt muligt. 4. Motion Træn noget, du virkelig kan lide. Det støtter ikke kun den fysiske sundhed, men også den mentale sundhed, da dopamin og serotonin frigives ved træning. Efter en træning føler man sig opløftet og glad. Mange kvinder med hedeture, som er det mest almindelige overgangsalderproblem, synes, at træning lindrer generne markant. Også hårdere konditionstræning har god effekt på svedture. Træning er også meget vigtigt for at forebygge fremtidig knogleskørhed. 5. Meditation / Mindfulness Vi tager dette op som et selvstændigt punkt, fordi vi mener, det er essentielt. At se indad, håndtere følelser og lære at sortere oplevelser og indtryk. Meditation behøver ikke være en kompliceret teknik, der tager evigheder at mestre, men det kan være så enkelt som at sidde ude på en sten og kigge på et træ. Meditation er ikke at ”gøre noget”, men at tillade. Det handler om at give sig selv tid til at forstå sig selv dybt, at slappe af og hvordan man kan være med det. På den måde kan vi få forståelse for menneskets sande natur og blive bedre til at kommunikere med andre. 6. Kosttilskud & urter Kosttilskud at overveje, som hjælper Probiotika. For at støtte mikrobiomet i kroppen, tarmens sundhed og fordøjelsen. Mavesundhed er grundlaget for al sundhed. Omega 3 er vigtigt for en sund hormonfunktion og for at modvirke inflammation i kroppen. Magnesium hjælper os med at falde til ro. Tages med fordel om aftenen. E-vitamin er en antioxidant, der modvirker inflammation. D-vitamin for immunforsvaret. B-vitaminer er meget vigtige for mange forskellige funktioner i kroppen, bl.a. for effektiv østrogenmetabolisme i leveren. C-vitamin støtter immunforsvaret og kollagendannelse. Selen – en potent antioxidant, der bidrager til både normal skjoldbruskkirtelfunktion og støtte til immunforsvaret. Q10 spiller en vigtig rolle i dannelsen af energi i cellernes kraftværk mitokondrierne og støtter hjertet. Q10 falder, når vi bliver ældre. Ekstra tilskud i perioder Holistic har et fint produkt, der hedder FemmePaus. Kalcium-D-Glukarat* 1-2 urter eller medicinske svampe proteolytiske enzymer Hvad gør Kalcium-D-glukarat*? Calcium-D-glukarat støtter leverfunktionen og afgiftningsprocesserne, hvilket hjælper med at eliminere overskud af østrogen og toksiner fra kroppen. Det hjælper med at regulere østrogenmetabolismen ved at hæmme enzymet beta-glucuronidase, hvilket potentielt mindsker risikoen for hormonrelaterede tilstande. Proteolytiske enzymer Hvis man har smerter i kroppen, er proteolytiske enzymer (for eksempel protease, bromelain, papain, nattokinase) værd at prøve. Enzymerne bromelain og papain har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber. De kan hjælpe med at reducere hævelse og smerte ved tilstande som ledinflammation og gigt. Tips: Tag blodprøve via fx Blodkollen eller Werlabs for at se din status på fx folinsyre, B-12, D-vitamin, zink, magnesium, hjertehelse, leverhelse, nyrehelse osv. Det er værd at tage en blodprøve hvert år for at holde øje med sig selv. Du kan læse mere om kosttilskud til kvinder. Urter Rødkløver er en urt, som har hjulpet mange, også mod hedeture, så den er værd at prøve. Andre populære urter er ashwagandha, citronmelisse og munkpeber. Også maca kan give gode resultater samt reishi eller tulsi. Denne svamp giver enormt mange antioxidanter. Når det kommer til urter, må man prøve sig frem og se, hvilken der støtter bedst; det er ret individuelt. Du kan undersøge information om urter for at lære mere. 7. Hormonbehandling Har jeg brug for hormonbehandling? Måske, det er et valg, som hver kvinde bør overveje; hvis du har svære overgangsbesvær, kan det hjælpe. Det kan være den eneste måde i en periode at klare visse gener på, hvis man allerede har ændret sine kostvalg og sin livsstil, og det ikke er nok. Mange kan føle sig nedtrykte, tro at de er deprimerede, og søge behandling for det, men husk, at det kan være hormonubalancer, og at man som kvinde i overgangsalderen bør prøve hormonbehandling, før man siger ja til eventuel psykofarmaka. Ved hormonbehandling anbefaler vi, at man vælger bioidentisk behandling, når menstruationen er ophørt. Så får man transdermal behandling via østrogenplastre eller østrogenspray samt oralt progesteron. Man tager som regel hormonbehandling i 5 år. Dette skal gøres i samråd med gynækolog/læge, som man går til kontrol hos for at få fornyet recept og for at lave regelmæssig endometrieovervågning. Der findes nu fine private klinikker, som arbejder på en Holistic måde. Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os eller fortælle, hvad der har virket bedst for dig.
Læs mere
SIBO: Symptomer, årsager og effektiv naturlig behandling
SIBO står for small intestinal bacterial overgrowth, en overvækst af bakterier i tyndtarmen, dvs. bakterier, som ikke skal være der. Man kan få problemer som mavesmerter, tarmkramper, forstoppelse, diarré, kvalme og oppustet mave efter at have spist. Man kan også få problemer med huden som akne og rosacea. *Forskere ved Genuas universitet i Italien fandt, at rosacea-patienter har en betydeligt højere prævalens af SIBO. Den undersøgelse viste også ”en næsten fuldstændig regression af deres kutane læsioner, som opretholdt fremragende resultater i mindst 9 måneder” efter SIBO var kureret. Hvorfor får man SIBO? Ting, der kan give SIBO, er: Nedsat produktion af saltsyre og galdesekretion. Langvarigt indtag af saltsyrehæmmende midler. Forstyrret pH-værdi i mavesækken. Bakterier skal stoppes i det sure miljø i mavesækken, så hvis pH-værdien er forstyrret i mavesækken, stoppes bakterierne ikke, men fortsætter videre ind i tyndtarmen, hvor de ikke skal være. Dannelsen af saltsyre. Dannelsen af saltsyre afhænger også af flere mineraler som zink, krom, mangan, selen, jern, kobber og krom. Mangel på saltsyre – mangel på enzymer. Langvarig forstoppelse. Diabetes. Alderdom. Hvad er forskellen på SIBO & IBS? Indikationerne på SIBO afspejler symptomerne på andre gastrointestinale sygdomme, inklusive IBS. Derfor er det vigtigt at udelukke SIBO, før man stiller en definitiv diagnose på IBS. Mange med IBS har nemlig SIBO, og det skal derfor behandles først. 80-85% af personer med IBS har ifølge studier vist sig at have bakteriel overvækst i tyndtarmen. Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget ved SIBO? For det første er det ikke normalt at have konstante maveproblemer, det skal ikke normaliseres, det kan kureres. For det andet kan overvækst af bakterier i tyndtarmen føre til underernæring. Vigtige næringsstoffer som protein, kulhydrater og fedt absorberes ikke ordentligt, hvilket forårsager mangler. Hvis SIBO er langvarig, kan vi få anæmi (jernmangel), vitamin B12-mangel, kalkmangel og mangler på de fedtopløselige vitaminer vitamin A, D, E og K. Ved ernæringsmangler får vi svagere immunforsvar og bliver trætte samt ofte hudproblemer. Vi har det ikke godt. Sådan overvinder du SIBO Det første, man skal se på, er kostholdet. Derefter findes der urter og kosttilskud, som modvirker SIBO. Se længere nede. SIBO-problematikken er i høj grad relateret til livsstil og kan ramme både børn og voksne. Det handler om livsstil, det er absolut ikke en uhelbredelig sygdom! Man bør først teste og se, om man har SIBO hos sundhedsvæsenet eller privat, det er også muligt at købe test online. SIBO behandles ofte med antibiotika i sundhedsvæsenet. Det hjælper med at reducere de problematiske bakterier, men dræber også de sunde bakterier, som er nødvendige for, at fordøjelsen fungerer korrekt. Vi anbefaler, at man starter med kosten og urterne først. Kosten Kosten er afgørende for at kurere SIBO. Man skal arbejde med grundsundheden, fylde op med god og ren ernæring. Samtidig tilføres bakteriedræbende urter for at normalisere bakteriemængden. At drikke citronvand, sellerijuice og grønne juicer samt spise surt og bittert som grapefrugt og surkål er fantastisk. Også bitter salat som rucola og endivie støtter fordøjelsen og galden. Grøntsager og bær er essentielt. Det hjælper også at spise mindre mængder mad ved måltiderne. Fordel måltiderne på 5-6 mindre portioner om dagen i stedet for 3 større måltider. Lige så vigtigt er det at tygge maden ordentligt. Husk at drikke vand hele dagen. Udeluk Man bør helt udelukke: De fleste konventionelle, forarbejdede mejeriprodukter. Alt sukker. Gluten. Dårlige vegetabilske olier som solsikke-, raps- og sojaolie. Hurtige kulhydrater – over en længere periode. Urter Bitre urter som mælkebøtte, artiskok, nellike og malurt støtter fordøjelsen og galden. Ingefær, pebermynte, fennikel, gurkemeje støtter fordøjelsen. Også timian og hvidløg er gode. Urextrakter, der modvirker bakterier, er oreganoolie, berberin, timian, olivenblad og citronmelisse. Alle urter og bitre urter bør tages i lave doser i starten, så man kan se, om man tåler dem. Tips til kosttilskud Måltidsenzymer D-vitamin Zink B-12 B-kompleks Magnesium Eventuelt jern, hvis man har jernmangel (skal testes først). Gode mavebakterier (eng: probiotica). En god mikrobe-type til SIBO er Saccharomyces boulardii. Eller et produkt som Holistics Spore Biome. Holistic saltsyre. SIBOBA (specialprodukt kun til SIBO). Produkter, som med fordel kan kombineres med SIBOBA, er oreganoolie, Ultrabalans samt produkter, der støtter fordøjelsen som enzymer og saltsyre. Vi ønsker dig held og lykke, og du er velkommen til at maile os, hvis du har spørgsmål.
Læs mere
IBS-guide: Symptomer, årsager & naturlige løsninger
IBS står for ”Irritable bowel syndrome”, som er en betegnelse, der bruges til at beskrive en type fordøjelsesforstyrrelse, der kendetegnes ved en gruppe almindelige symptomer. De mest almindelige IBS-symptomer er: Ændringer i tarmbevægelser, som forstoppelse og diarré. Ændringer i afføringens udseende, inklusive konsistens og farve, slim kan forekomme. Oppustet mave. Gas og bøvser. Mavesmerter, ømhed og kramper. Kvalme, halsbrand eller sure opstød. Let mæthedsfornemmelse eller appetitløshed. De fleste bliver symptomfri efter at have været på toilettet. Hvad er forskellen på IBS og IBD (inflammatorisk tarmsygdom)? IBS og IBD har visse ligheder med hensyn til symptomer, men IBD som Crohns sygdom og ulcerøs colitis er normalt meget mere alvorlige og tydelige. De skyldes inflammation i tarmen og autoimmune reaktioner, som påvirker tarmene og maven. Hvorfor får man IBS? Der findes ikke én specifik årsag til IBS, som gælder for alle, men almindelige faktorer, der bidrager til IBS, er bl.a.: Fødevarefølsomhed og allergier (især over for mejeriprodukter og gluten). Kronisk stress eller midlertidigt høje niveauer af følelsesmæssig eller fysisk stress. Meget rejseri. Ændringer i søvnrytme og døgnrytme. Hormonelle ubalancer eller forandringer (menstruation, overgangsalder eller graviditet kan give symptomer). Hvad kan jeg gøre for min IBS? Først skal man fjerne eventuelle bakterier, svamp eller andet, som ikke skal være i kroppen i for store mængder – for eksempel candida, som er en sådan svamp. Derefter kan man tilføre støttende urter, gode mavebakterier, saltsyre, enzymer og andet. Man kan have brug for at reparere tarmens slimhinde med fx aloe vera, B-vitaminer, glutamin eller næringspulver specielt til tarmens slimhinde. Hvis der er ubalance i bakterierne, for eksempel for mange bakterier (SIBO), som er kommet på det forkerte sted, forsvinder eller mindskes intolerancen ofte, hvis man genopretter balancen. 80-85% af personer med IBS har ifølge studier vist at have bakteriel overvækst (SIBO) i tyndtarmen. Ved SIBO kan man fx have halsbrand, kvalme, oppustethed, diarré eller bøvse meget. Hvis man ikke oplever det, men kun IBS-symptomer som forstoppelse/diarré og mavesmerter, er det bedre at fokusere på mere fiber, probiotika og præbiotika. Det er dog altid godt at teste sig for SIBO. Kosten er det vigtigste! Det er vigtigt at reducere protein- og fedtindtag samt øge fiberindtaget. IBS-patienter har brug for flere sunde fibre. Det er godt at spise stivelsesrige grøntsager i alle farver – gerne dampede. Også en del frugt, mange bær, spirer, grøntsagsjuice, bouillon, misosuppe, hvidt let protein, quinoa, chiafrø, godt fedt som olivenolie og avocado. Spis ikke for mange mejeriprodukter, fjern gul ost, rødt kød, hvidt sukker, nødder, stærk mad, æg og gluten helt, hvis det er muligt. Andet, der forstyrrer, er for meget kaffe, sort te, alkohol, kulsyreholdige drikke, raffinerede kulhydrater, afføringsmidler og visse medicin. Fødevareallergi Fødevareallergi er almindeligt ved IBS, som man måske ikke er klar over. Derfor er det en meget god idé at lave en fødevareintolerancetest. Stress Husk, at eventuel stress også er en medvirkende faktor. Hvis man oplever stress, skal det håndteres med afslappende øvelser, gerne rolig yoga, gåture, afslappende musik og meditation samt beroligende urter som fx citronmelisse eller udvalgte tilskud netop til det, som for eksempel L-theanin. I denne artikel skriver vi mere om udmattelse, som opstår ved langvarig stress. Motion Motion er også meget vigtigt. Studier har vist, at regelmæssig motion hjælper med at kontrollere stress og kan forbedre fordøjelsessundheden. Træning har mange positive effekter på helbredet. Urter Urter som mælkebøtte og artiskok stimulerer fordøjelsen. Andre gode urter er oreganoolie, olivenblad, malurt, hvidløg og gurkemeje for at modvirke bakterier, svamp og virus. Ved bakteriel overvækst eller candida kan man også drikke Pau D’arco te. Du kan læse mere om urter. Kosttilskud Hvis gener skyldes enzymmangel, kan det ofte afhjælpes, hvis man får kroppen til at genoprette sin egen produktion af enzymer via god kost og indtagelse af enzymer. Ved forstoppelse er Oxy-Powder ideelt. Andre gode tilskud er B-vitaminer, Magnesium og D-vitamin samt Probiotika* altså gode mavebakterier. *Mange spørger, hvilke stammer af probiotika der passer til IBS, og her fungerer Saccharomyces boulardii ofte samt de fleste Bifidobakterier, som Bifidobacterium lactis, Bifidobacterium infantis. Men for de fleste går også Lactobacillus plantarum og Lactobacillus acidophilus godt. Ger gerne Gurkemeje (Turmeric) som tilskud, altså man ønsker Turmeric. Saltsyre kan være støttende, da det forhindrer, at bakterier kommer ud i tyndtarmen, hvor de ikke skal være, hvilket er almindeligt hos IBS-patienter. Få hjælp af ernæringsterapeut Det kan være en god idé at booke en tid hos en ernæringsterapeut eller en funktionslæge, som kan hjælpe med at undersøge IBS-gener nærmere ved hjælp af prøver. De guider også gennem et forløb og laver fødevaretests, som viser, om der er intolerancer over for fødevarer, der forstyrrer tarmens slimhinde. Kontakt os, hvis du har spørgsmål!
Læs mere
Mælkesyrebakterier: Så styrker de din tarmflora
Vidste du, at vi mennesker har 10 gange så mange bakterier i vores kroppe, som vi har menneskelige celler? De findes i maven, i mundhulen, på huden og i underlivet, hvor de bl.a. hjælper med at beskytte os mod dårlige bakterier, balancere pH-værdien, omdanne maden til næring og producere vigtige signalstoffer. At sige, at de er vigtige for vores sundhed, er en stor underdrivelse, da vi ikke ville eksistere uden dem. Fordele ved gode bakterier Sunde bakterier spiller en stor rolle for den generelle sundhed og bidrager blandt andet til: Sund fordøjelse. Regulering af immunsystemet. Vaginal sundhed. Normal hormonbalance. Stabilisering af stofskiftet. At modvirke allergier. Eliminering af giftstoffer i mave/tarmkanalen. Psykologisk / emotionel sundhed. En god tarmflora kan også hjælpe ved vægttab, hudproblemer som akne eller eksem samt gøre hår og negle stærkere. Sund fordøjelse Sunde mælkesyrebakterier hjælper med at støtte den daglige funktion af de billioner af bakterier, der lever i maven. Vores bakterievenner har en veldefineret rolle i fordøjelsen, hvilket gør, at vi kan nedbryde og optage vigtige næringsstoffer som magnesium, jern, kobber, calcium, fedtstoffer, proteiner og komplekse kulhydrater. 70% af vores immunsystem styres fra vores mave og tarm. Derfor spiller vores tarmfloras sundhed en så stor rolle. Det påvirker vores sundhed generelt og hele vores velbefindende. Vaginal sundhed Mælkesyrebakterier spiller også en vigtig rolle for at opretholde vaginal sundhed. De støtter ved at hjælpe med at opretholde et let surt miljø, hvilket bidrager til at mindske overvækst af bakterier, som ellers kunne være skadelige. Dette er særligt vigtigt, da der findes mange faktorer, der kan påvirke det vaginale miljø negativt, herunder brug af antibiotika og prævention. Vores ydre miljø støtter ikke bakterierne I en ideel verden ville vi sandsynligvis klare os med kun at spise rigtigt. Men det ville kræve en verden, hvor mad ikke indeholder konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer. Det ville være en verden fri for toksiner i luft og vand. Og måske vigtigst af alt, en verden hvor vi ikke blev udsat for forskellige medicin eller stress, som kan skabe kaos for vores tarmbakterier. Det er derfor meget let at få en ubalance i mikrofloraen i maven, hvilket kan have meget negative effekter på fordøjelsen, vores evne til at eliminere giftstoffer og vores generelle følelse af velvære. 5 måder at optimere din mikroflora på Det er op til os at støtte og nære vores indre ”bakterieverden” gennem vores kostvalg og den livsstil, vi fører. Undgå så vidt muligt raffineret mad som hvidt mel, hvidt sukker, kemiske sødestoffer og andre tilsætningsstoffer, der forstyrrer vores tarmflora. Spis mange fødevarer, der indeholder gode bakterier (probiotika). Eksempler på sådan mad er økologisk frugt, økologiske grøntsager og grønne planter, vild mad samt fermenteret mad som fx surkål eller kimchi. Spis mange fødevarer, der nærer disse bakterier (præbiotika). Eksempler på fødevarer rige på præbiotiske fibre er jordskokker, æbler, artiskokker, asparges, bananer, bær, bælgfrugter, løg og hvidløg. For at optimere endnu mere og sikre en rig og sund flora, tag regelmæssigt tilskud med probiotika* som nærer de gode bakterier, du allerede har. *Probiotika er “levende mikroorganismer, som, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver en gavnlig helbredseffekt.” Håndter stress. Ja, stress påvirker også vores mikrober negativt. Sådan tilføjer du gode bakterier i din hverdag Mælkesyrebakterier spiller ikke kun en vigtig rolle inde i vores kroppe, men også udenpå kroppen. De har flere anvendelsesområder uden for vores kroppe, som i hudpleje og i vores hjem. Hudpleje: Nogle af vores hudplejeprodukter indeholder specifikke bakteriestammer, der virker på huden for at beskytte og styrke ”kroppens største organ”, dvs. huden. I madlavning: Det er muligt at lave både hjemmelavet yoghurt, vegansk ost og is med mælkesyrebakterier. Her finder du 3 sjove opskrifter med probiotika. Her finder du opskrifter på plantebaseret ost. For planter & dyr: Visse kombinationer af mælkesyrebakterier, som fx Probioform, kan fungere som tilskud til kæledyr samt for at øge planters livskraft både i hjemmet og i køkkenhaven. Rengøringsprodukter: Gode bakterier kan fungere som rensning og beskyttelse mod uønsket dårlig lugt, bakterier og andet. Hvordan bruger du gode bakterier i dit hjem?
Læs mere
8 udvalgte kosttilskud til at styrke immunforsvaret
At styrke os indefra er vigtigt for at beskytte kroppen mod infektioner. På trods af menneskekroppens kompleksitet er det, der kræves for, at den fungerer optimalt, ret grundlæggende. Vi skal spise næringsrig mad, undgå visse fødevarer, få tilstrækkelig søvn, drikke vand og håndtere stress. Vi kan også om nødvendigt få hjælp fra kosttilskud. Her har vi udvalgt 8 stykker til dig. Psst! Vil du blive rask hurtigt fra din forkølelse? Så skal du læse denne guide. 2 styrkende vitaminer 1. C-vitamin C-vitamin er et af vores vigtigste vitaminer og antioxidanter. Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion, til at opretholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning, bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativ stress samt bidrager til at mindske træthed og udmattelse. C-vitamin i kosten kan bidrage til at mindske symptomerne og forkorte varigheden af luftvejsinfektioner. Voksendosis: 500-1000 mg x 2 om dagen. 2. D-vitamin D-vitamin er involveret i mange aspekter af sundheden og er også et af de bedste vitaminer for immunsystemets normale og optimale funktion. Tilstrækkeligt med D-vitamin kan regulere immunforsvaret mod et mere fordelagtigt immunsvar ved infektioner. Voksendosis: 2000 IE eller mere om dagen. 2 boostende mineraler 1. Selen Selen er et kraftfuldt mikronæringsstof, der fungerer som en antioxidant for at neutralisere skadelige frie radikaler og mindske celleskader. Selen bidrager til immunforsvarets normale funktion, normal skjoldbruskkirtelfunktion og til at beskytte cellerne mod oxidativ stress. Voksendosis: 200 mcg om dagen. 2. Zink Zink anses ofte for at være et af de mest effektive immunstyrkende tilskud. Det bidrager til immunsystemets normale funktion, til at beskytte cellerne mod oxidativ stress og normal DNA-syntese samt meget mere. Voksendosis: 25 mg om dagen. 2 rigtige favoritter 1. NAC N-Acetyl Cystein (NAC) stammer fra aminosyren cystein og spiller en vigtig rolle i åndedræts- og immunfunktionen. En af de mest populære egenskaber ved NAC er, at det hjælper kroppen med at producere glutation, kroppens vigtigste antioxidant. Voksendosis: 500 mg om dagen. 2. Quercetin Quercetin er en type flavonoid antioxidant, der findes i vegetabilske fødevarer. Det er en fytonæringsstof, der findes i farverige, næringsrige frugter og grøntsager som mørke bær, peberfrugt, æbler, kapers, grønkål, grønne blade, broccoli m.m. Fødevarer med quercetin kan hjælpe med at mindske inflammation, bekæmpe allergier, støtte hjertesundhed og leverfunktion. Voksendosis: Op til 250 mg om dagen. 2 fantastiske urter 1. Hyldebær Hyldebær indeholder kraftfulde bioflavonoider, naturligt forekommende forbindelser, der er kendt for deres antioxidante egenskaber. Ifølge en undersøgelse fra Israel blev influenzas varighed forkortet med 4 dage hos dem, der fik hyldesirup sammenlignet med dem, der fik placebo. 2. Gurkemeje De fleste kender i dag fordelene ved gurkemeje. Især har curcumin, den aktive forbindelse i gurkemeje, vist sig at kunne mindske inflammation og støtte immunfunktionen. Husk: Kombiner alle kosttilskud med en næringsrig kost og en sund livsstil, og vær konsekvent med dine valg! Har du nogle tips til favorittilskud eller mad, som du bruger til at støtte dit immunforsvar? Del gerne i en kommentar, så vi andre kan blive inspireret.
Læs mere
5 naturlige tricks til at forkorte forkølelsen
Om efteråret og vinteren florerer der ekstra mange virus, da vi begynder at opholde os mere indendørs og tæt på hinanden. Det er ekstra let at blive forkølet, når vores immunforsvar er svækket, vi er stressede, trætte eller udmattede. Vores immunforsvar er en del af et komplekst system, hvis opgave er at beskytte os mod infektioner og sygdomme forårsaget af bakterier, virus, svampe og parasitter. Det allerbedste er selvfølgelig, at vi altid støtter vores immunforsvar med alt det, det har brug for, året rundt. Vi kan støtte kroppen med næringsrig mad, rent vand, velfungerende fordøjelse, motion, afslapning og restitution, som modvirker stress. Men selvom vi tænker på at optimere vores immunforsvar, bliver vi nogle gange syge – det er uundgåeligt – men et stærkt immunforsvar støtter processen med at forkorte for eksempel en forkølelse. Derudover er der flere ting, vi kan gøre, så snart vi mærker, at en forkølelse eller influenza er på vej. I denne artikel deler vi vores bedste tips! Vores 5 bedste tips til at forkorte en forkølelse 1. Drik rigeligt med vand og urtete Drik rigeligt med væske som vand og urtete, gerne med presset citron, ingefær og rå honning i. En ekstra kraftfuld honning kan være Manuka honning. Væske hjælper med cirkulation, udrensning og genfugtning af kroppens væv, hvilket er essentielt for god restitution. Urtete er meget gavnligt. Urter bør altid være tilgængelige hjemme i husapoteket ved forkølelse eller influenza, men kan selvfølgelig nydes året rundt. Du kan drikke dem hver for sig eller blande dem, og eventuelt søde dem med honning. Urtete er nemt at lave: 1-2 tsk i en kop varmt vand, træk i 10 min. Si fra. – Pebermynte er godt ved feber og hovedpine. Pebermynte er også meget godt for fordøjelsen. – Timian bruges ofte ved hoste. Timian modvirker bakterier, virus og parasitter. – Salvie kan være godt ved virus og ondt i halsen. Salvie er meget godt for immunforsvaret og blodet. Det er også muligt at gurgle urtete lavet på salvie ved ondt i halsen. 2. Tag ekstra meget af disse 4 kosttilskud C-vitamin støtter immunforsvaret og styrker de hvide blodlegemer. Mange eksperter anbefaler flere gram C-vitamin i 5 dage eller indtil forkølelsen er overstået. Allermest effektivt er at sprede det ud og tage f.eks. 1-2 gram C-vitamin hver anden til tredje time som en kraftkur. Zink er en kraftfuld antioxidant, der støtter immunforsvaret. Tages med fordel sammen med C-vitamin som en kur. D-vitamin støtter immunforsvaret og hele kroppens sundhed. Kan være godt at supplere lidt ekstra under en forkølelsesperiode, op til 5000 IE/dag i 5 dage. Mælkesyrebakterier (probiotika). En velfungerende mave spiller en afgørende rolle for velvære og støtter immunforsvaret ved sygdom. 3. Tilføj immunstyrkende urter Hvidløg – modvirker virus, bakterier og svamp. Oregano-olie – urten oregano er ligesom timian meget kraftfuld mod virus og bakterier. Tages som en kur, følg anvisningen på det produkt, du vælger. Propolis er biernes eget forsvar mod virus og bakterier. Denne halsspray gør et effektivt arbejde ved de mindste tegn på irritation i halsen. Og denne næsespray med propolis og timian er 100% naturlig og effektiv mod tilstoppet næse. 4. Undgå fødevarer, der belaster kroppen Her er nogle fødevarer, man bør udelukke under sygdomsforløbet. Hvidt sukker. Sænker immunforsvarets aktivitet med op til 30% og giver samtidig uønskede bakterier og svamp en næringskilde. Mælkeprodukter. Mælkeprodukter er ret svære at fordøje og fungerer ofte slimdannende i vores system. Især besværligt ved hoste. Hvidt mel (i brød, pasta, sukkersødede morgenmadsprodukter osv.). Har en lignende effekt som sukker og kan være ekstra forstyrrende ved overfølsomhed over for gluten – hvilket er mere almindeligt, end mange tror. De fleste af os får irritation i tarmvæggene af raffineret mel, hvilket igen forstyrrer immunforsvaret. Meget stegt og friturestegt mad. Bidrager til frie radikaler og ekstra arbejde for leveren og fordøjelsen, hvilket tager energi fra kroppens egentlige opgave under sygdom; at uskadeliggøre angribere i form af virus og/eller bakterier. Spis i stedet rigeligt af grøntsager, spirer, frugt, bær, alger, grøntsagssupper osv. Ren og letfordøjelig mad. Sådan mad belaster ikke systemet unødigt, men lader kroppen tage sig af virus eller bakterier og fokusere på restitution. 5. Hvile meget Hvile er ekstra vigtigt, når man er syg, så både kroppen og nervesystemet får en chance for at komme sig ordentligt. Kroppen har brug for meget søvn for at have nok energi til at dræbe virus og bakterier. Ekstra tip: hvis du vil bruge æteriske olier til at lindre forkølelsessymptomer.
Læs mere
Naturlige løsninger mod almindelige børnesygdomme
Findes der noget mere besværligt for forældre end når ens barn er sygt? Ikke meget. Heldigvis lærer børn at tale og kan så pege og fortælle, hvor det gør ondt. Men som forælder er man alligevel ofte bekymret ved feber og smerte, indtil den lille er igennem det og smiler igen. Hvad kan man gøre for at støtte sit barn ved forskellige almindelige lidelser? Her kommer tips til egenomsorg for børn med: FeberHosteMavesmerterSøvnproblemer Hvad kan jeg gøre, når mit barn har feber? 1. Mad der hjælper kroppen Det er helt normalt, at børn (også voksne) vil spise mindre ved forkølelse og influenza. Kroppen har brug for sin styrke til at gøre andet end at fordøje mad, nemlig bekæmpe virus. Derfor er det bedst at spise letfordøjelig men næringsrig mad. Som vandmelon, grøntsagsjuice, misosuppe, varm suppe med blendede grøntsager, løg og hvidløg, kokosvand og frugt som ananas og grapefrugt. Undgå helst alt hvidt sukker, færdige frugtjuicer og alle mælkeprodukter, indtil barnet er raskt. 2. Ekstra vand Giv barnet ekstra meget vand, citronvand og små slurke varmt vand med ingefær, citron og honning. 3. Velgørende urtete Giv urtete med fx kamille, pebermynte eller hyldeblomst. Også hyldesirup er meget effektivt, og smagen plejer at blive værdsat. 4. Kosttilskud til børn med feber Gode kosttilskud ved feber er C-vitamin, zink og propolis samt D-vitamin i børnedosering. 5. Beroligende & kølende Læg et koldt, vådt håndklæde på panden. 6. Køligt soveværelse Lufte soveværelset flere gange om dagen og skift pudebetræk. 7. Beroligende dufte Brug æteriske olier i en aroma lampe i soveværelset, fx æterisk lavendel eller eucalyptus. Husk! Feber er kroppens måde at bekæmpe infektioner på, det er helt normalt. Men hvis feberen bliver meget høj, meget hurtigt eller er meget høj i mere end 3 dage, skal du kontakte læge. Hvad kan jeg gøre, når mit barn har hoste? 1. Fjern mælk Fjern alle mælkeprodukter, indtil hosten er væk. 2. Ekstra vand Drik meget vand, små slurke kan drikkes ved hosteanfald, og gerne urtete med honning. 3. Hvad kan barnet spise? Spis suppe af forskellige slags, gerne med grøntsager og kogt hvidløg. 4. Hjælp mod hoste Smør hals og bryst med en baseolie som ren mandelolie eller jojobaolie, der er blandet med nogle dråber æteriske olier af pebermynte (kun børn over 3 år) og eucalyptus eller lavendel. Tag 2 dråber til 10 ml baseolie. Du kan også lave din egen ”chest rub” salve* med naturlige ingredienser. Opskrift på ”chest rub” salve Ingredienser 4 tsk bivoks 7 spsk kokosolie 3 spsk sheasmør 10 dråber eucalyptusolie 8 dråber lavendelolie 2 gryder, en der kan ligge i den anden som vandbad. Instruktioner Placer den mindre gryde i den større. Den mindre gryde må ikke røre bunden af den større. Kog vandet op til passende kogning. Tilsæt bivoks i den mindre gryde og lad det smelte. Tilsæt sheasmør og lad det smelte. Bland godt. Tag det af varmen. Tilsæt kokosolie og æteriske olier. Bland godt. Hæld op i et glas med låg. Lad det køle af, det vil blive til en fast creme. Kan opbevares ved stuetemperatur i ca. 1,5 år, opbevares væk fra sollys og varme. 5. Berolig halsen Giv barnet 1 tsk med halvt friskpresset citron og halvt honning. Husk, at honning varierer i kvalitet; vi anbefaler altid koldslunget honning. 6. Kosttilskud til børn med hoste Gode kosttilskud er C-vitamin, zink og propolis til børn, især vores Lung Health. 7. Sovestilling Hæv sengegavlen med bøger, så overkroppen kommer op om natten. 8. Luftfugtighed Brug gerne en luftfugter derhjemme for at lette vejrtrækningen. Hvad kan jeg gøre, når mit barn har ondt i maven? 1. Log hvad dit barn spiser Hvis dette sker ofte, så skriv ned, hvad dit barn spiser i en periode, og se om der er et tilbagevendende mønster eller en mulig skjult allergi. Det er også muligt at tage en fødevareintolerancetest, som adskiller sig fra synlige allergier, der giver hurtige reaktioner. Fødevareintolerancer kan give forsinkede reaktioner, som kan vare i lang tid og forringe den generelle sundhed. 2. Øg barnets fiberindtag Hvis dit barn ofte lider af forstoppelse eller diarré, kan det skyldes en ubalance i fibermængden i kosten. En pludselig stigning i fiberindtaget kan også forværre problemet, så det skal være en gradvis ændring over nogle uger. Den bedste måde at øge børns fiberindtag på er at øge indtaget af frugt og grøntsager. 3. God mad at spise ved mavesmerter Ved vedvarende mavesmerter kan du med fordel give blåbær, kogt ris, kogt fisk, kogte grøntsager og hjemmelavet suppe. 4. Mad, der bør undgås ved mavepine Undgå kød, æg, rå frugt, især æbler, hvidt sukker, bønner og bælgfrugter, indtil smerterne er væk. 5. Te til maven Kamille te er beroligende for børn med urolig mave. Også pebermynte og citronmelisse er gode urte-teer. 6. Varme beroliger Skaff en varmepude eller hvedepude og læg den på maven. Vi lover, at hele familien vil få lyst til at bruge den. 7. Kosttilskud til børn med mavepine Gode kosttilskud er også mælkesyrebakterier. 8. Fermenteret mad Hvis dit barn kan lide fermenteret mad, er surkål godt for maven. Hvad kan jeg gøre, når mit barn ikke kan sove? 1. Hvordan er miljøet i soveværelset? Gennemgå sovepladsen. Fx hvordan sengen står, hvor vinduerne er, om der er spejle, der forstyrrer, om det er tilpas mørkt, og om barnet føler sig trygt? Hvordan kan soveværelset forbedres? 2. Køligt soveværelse for søvnen Luft rummet ud om dagen, så det er frisk ved sengetid, og det må ikke være for varmt. Mange børn (og voksne) sover bedre med sokker på. 3. Beroligende olier Brug æterisk lavendelolie i en aromalampe i soveværelset. 4. Berolig sindet Sæt beroligende musik eller naturlige lyde som bølgeskvulp på. Vi anbefaler Dr Jeffrey Thompsons bølgelyd (findes på Spotify). 5. Dejlig te, der beroliger Lav dit eget aftente til børnene. Ingredienser 1 dl citronmelisse 1 dl pebermynte 1 dl kamille Læg alle ingredienser i en krukke. Sæt låg på og ryst, indtil det er godt blandet. Til børn: lad 1 tsk te trække i 1 kop varmt vand i nogle minutter.Til voksne: lad 1 spsk trække i 1 kop varmt vand i fem minutter. Tilsæt lidt honning, hvis det ønskes. 6. Gennemgå maden Fødevareintolerancer påvirker vores søvn. Det er vigtigt at sikre, at børnene får god mad, som ikke forstyrrer deres system. Man kan give dem proteinrig mad om dagen og flere kulhydrater om aftenen, som fx ris, kartofler og banan, og se om det støtter søvnen. Undgå sukker så meget som muligt, især om eftermiddagen og aftenen. Giv i stedet en banan. 7. Kosttilskud til børn med søvnproblemer Gode kosttilskud er magnesium. Børn under 25 kg kan få benene smurt med en ærtestor mængde magnesiumcreme, som optages gennem huden. Det er meget godt, når de har "krudt i benene". Fortæl gerne om dine bedste tips!
Læs mere
Så spiser du i takt med kroppen - maden der matcher din cykel
Har du lagt mærke til, at kroppen ønsker forskellige ting afhængigt af, hvor du er i menstruationscyklussen? Den ene uge har du lyst til frisk og let mad, den næste længes du bare efter noget varmt og mættende. Noget trøstende. Og ved du hvad? Det er ikke tilfældigt. Menstruationscyklussen påvirker både din krops stofskifte, blodsukker, stressystem og også næringsbehov. At justere, hvordan du spiser i de forskellige faser, kan hjælpe dig med at føle mere balance, både fysisk og følelsesmæssigt. Og det behøver ikke være kompliceret. Det handler ikke om regler, men om at give kroppen den rette form for støtte på det rette tidspunkt. Her får du en enkel guide til, hvordan du kan tilpasse maden efter, hvad kroppen har brug for. Og for dig, der vil prøve, har vi skrevet et par næringsrige og lækre opskrifter til hver fase. Menstruationsfasen – varme, mineraler og enkelhed Under menstruationen er hormonerne lavest, og kroppen fokuserer på at give slip og rense ud. Mange oplever, at energien falder, maven bliver mere følsom, og behovet for hvile stiger. Det er et godt tidspunkt for dig at vælge mad, der er let at fordøje og rig på mineraler som jern og magnesium. Hvad kroppen ofte har brug for: Varmende gryderetter, simreretter og supper Rodfrugter, alger, sesamfrø og misobouillon Jernrige plantebaserede fødevarer som brændenælde, spirulina, næringsgær og bælgfrugter Bløde fedtstoffer fra avocado, tahini eller nødder En god start på dagen: Cremet grød med sesam, tahini og banan Du skal bruge: 1 dl havregryn 2 dl havremælk eller anden plantemælk 1 tsk sesamfrø 1/2 tsk kanel 1 banan, skivet 1 tsk tahini Evt. et nip havsalt Kog havregryn i plantemælken, indtil grøden er cremet. Rør kanel og sesamfrø i. Top med bananskiver, tahini og eventuelt lidt ekstra sesamfrø. Varmende aftensmad: Linsesuppe med rodfrugter, miso og nori Du skal bruge: 1/2 gul løg 1 fed hvidløg 1 gulerod 1 pastinak 1 dl røde linser 5 dl vand 1 spsk misopasta 1 ark nori (eller sesamfrø) Svits løg og hvidløg i lidt olie. Tilsæt rodfrugter i stykker og skyllede linser. Hæld vand på, lad det simre i 20 minutter. Rør miso i til sidst (må ikke koge). Top med nori strimlet i stykker eller sesamfrø. Follikelfasen – farve, lethed og opbygning Nu stiger østrogenet i din krop, og den begynder at opbygge sig selv igen. Forhåbentlig føler du dig lidt klarere i hovedet, mere energisk og synes, det er spændende at prøve nye ting (både i livet og på tallerkenen). Dette er et godt tidspunkt at give kroppen mere rå, farverig og klorofylrig mad, som hjælper med opbygningen. Hvad der kan være hjælpsomt lige nu: Grønne blade, spirer, bær, tofu og bælgfrugter Fermenteret som kimchi, surkål eller miso Mælkesyrebakterier og fødevarer, der støtter tarmfloraen Klorofylrige pulver som hvedegræs eller spirulina Farverig morgenmad: Grøn smoothiebowl med spirulina og bær Du skal bruge: 1 banan 1 dl frosne blåbær 1/2 avocado 1 dl havremælk 1 tsk spirulinapulver eller hvedegræs 1 spsk solsikkekerner Topping: kokosflager, bær, granola Blend det hele til en tyk, cremet konsistens. Top med det, du kan lide. Spirulina giver ekstra klorofyl, bær og avocado giver både en dejlig cremethed og antioxidanter. Fermenteret til aftenen: Kimchisalat med tofu og solsikkekerner Du skal bruge: 1 håndfuld hvidkål, tyndt snittet 1/2 dl kimchi 1 håndfuld spinatblade 100 g tofu (gerne marineret) 1/2 dl skiveskårne jordbær (eller andre bær) 1 spsk solsikkekerner Dressing: 1 tsk sesamolie, 1 tsk riseddike, 1/2 tsk ahornsirup Massér kålen med lidt salt, indtil den bliver blød. Bland med de øvrige ingredienser. Dryp dressingen over. Salaten er rig på fermenteret mad, protein og farve – det kroppen ofte ønsker nu. Find et flow i din træning, der passer til follikelfasen: Ægløsning – levervenligt, let og stabiliserende Omkring ægløsning er tidspunktet, hvor hormonniveauerne er højest. Føler du dig stærk og mere udtryksfuld end normalt? Mange kvinder oplever det samme, sammen med øget følsomhed efter selve ægløsningen. Din krop er mest åben og modtagelig i denne periode og har godt af mad, der støtter leveren, holder blodsukkeret stabilt og nedbryder overskydende hormoner. En fase, hvor kroppen ofte ønsker lidt mere af dette: Kål, broccoli, gulerødder, hørfrø og grønne blade Avocado, gurkemeje, citron og olivenolie Balance mellem protein, fedt og fibre Væskerig mad og masser af vand Stabil, drømmende morgenmad: Overnight oats med blåbær, hørfrø og citron Du skal bruge: 1 dl havregryn 2 dl havremælk 1/2 banan, most 1/2 dl blåbær 1 spsk hørfrø 1/2 tsk revet citronskal Topping: græskarkerner, lidt honning Bland det hele i et glas aftenen før. Om morgenen toppes med frø og lidt ekstra blåbær. En frisk og fiberrig morgenmad, der mætter længe. Støttende og farverig frokost: Salat med quinoa, grønkål, gulerod og avocado Du skal bruge: 1 dl kogt og afkølet quinoa 1 håndfuld grønkål 1 revet gulerod 1/2 avocado 1/2 dl blåbær eller granatæble 1 tsk hørfrø Dressing: citron, olivenolie, sennep, honning Massér grønkålen blød med lidt olivenolie. Bland alle ingredienser og dryp dressingen over. Salaten er let, levervenlig og rig på næring, som hjælper kroppen med at håndtere hormonudsving. Lutealfasen – mæthed, roligt nervesystem og stabilt blodsukker Efter ægløsning falder østrogenet, og progesteron tager over. For nogle indfinder der sig en indre ro. For andre bliver følsomheden stærkere, både fysisk og mentalt. Mange oplever et øget sukkertrang, hvilket kan være kroppens måde at forsøge at berolige nervesystemet på. Her kan du hjælpe kroppen ved at spise tilstrækkeligt og vælge kulhydrater, der giver god næring. Det her plejer kroppen at sætte pris på i denne fase: Ovnbagt sød kartoffel, rodfrugter, quinoa, mungbønner Kokosmælk, mandelsmør, havregryn B6, magnesium og adaptogene urter som ashwagandha Blød, varm og tryg mad, som ikke kræver meget af fordøjelsen En grundlæggende morgenstund: Chiagrød med havremælk, hindbær og mandelsmør Du skal bruge: 3 spsk chiafrø 2 dl havremælk 1/2 tsk vaniljepulver 1/2 dl frysetørrede hindbær 1 tsk mandelsmør Topping: græskarkerner eller kokosflager Bland chiafrø, havremælk og vanilje. Lad stå natten over. Top med hindbær, mandelsmør og noget sprødt. Mættende morgenmad, der er skånsom mod dit nervesystem. Enkel smagseksplosion: Ovnbagt sød kartoffel med hummus og grønne krydderurter Du skal bruge: 1 mellemstor sød kartoffel 1 dl hummus (gerne med citron eller hvidløg) 1 spsk græskarkerner Frisk persille, mynte eller koriander Olivenolie og citron til servering Del den søde kartoffel i halve eller skiver. Rist i ovnen, indtil den er blød og lidt sprød i kanterne. Top med hummus, frø og friske krydderurter. Snart starter cyklussen igen: → PMS og menstruationssmerter – Tips der kan lindre naturligt Vælg det, der føles godt for dig Husk, at du ikke behøver at gøre alting “rigtigt” eller følge hver fase præcist for at spise i takt med din cyklus. Det bedste, du kan gøre for dig selv, er simpelthen at prøve at forstå din krop lidt bedre. Ikke at sætte besværlige regler for dig selv og hvad du bør spise. Du begynder måske at tilføje noget nyt, spændende på tallerkenen og mærker forskellen. Eller du forstår pludselig, hvorfor du altid længes efter søde kartofler ugen før menstruation. Det er netop det her, der er pointen. Og det rækker langt.
Læs mere
