I det andet afsnit af Hälsodjungeln møder Glimjas sundhedsekspert Emma Köhn den holistiske sundhedsekspert Therese Gillberg til en samtale om hendes egen sundhedsrejse, funktionsmedicin, tarmsundhed, og hvordan kost, stress, søvn og livsstil hænger sammen. De taler også om, hvorfor vi nogle gange gør sundhed mere kompliceret, end det behøver at være, vigtigheden af at lytte indad, og hvordan små, enkle ændringer kan gøre en stor forskel for vores velbefindende.
Se, lyt eller læs - vælg det, der passer dig
🎧 Lyt til afsnittet på Spotify
🎧 Lyt til afsnittet på Apple Podcasts
Transskribering af afsnittet
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (00:00)
Hej og hjerteligt velkommen til et nyt afsnit hos os på Glimja. I kender mig måske fra tidligere. Jeg hedder Emma, og i dag skal vi have en dyb og meget ærlig samtale om tarmsundhed, om hvordan man kommer sig efter lang tids sygdom og stress i livet - og om hvordan alting i vores kroppe hænger sammen.
I dag har jeg Therese Gillberg med mig, som er personen bag hjemmesiden og kontoen "Mat som medicin". Hun arbejder med funktionsmedicin og et helhedsorienteret perspektiv på sundhed. Vi er utrolig glade for at have dig her, Therese. Du har jo selv været igennem en lang rejse med dårligt helbred, som jeg tænker, at vi skal komme ind på.
Men først, vil du fortælle lidt mere om dig selv og din baggrund, som jo ikke lige fra starten har været inden for funktionsmedicin?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (01:10)
Ja, tak, fordi jeg må være med her først. Min baggrund er egentlig, at jeg begyndte at læse biomedicin lige efter gymnasiet. Jeg har nået at arbejde 20 år inden for sundhedsvæsenet på forskellige måder.
Jeg har altid været interesseret i immunologi. Jeg begyndte inden for blodtransfusioner, altså med mennesker, der har brug for blod under operationer - hvilken blodpose passer til hvem og så videre. Derefter gik jeg over til at arbejde med transplantationer, hvilket var meget interessant. Der er jo kun ét sted i Stockholm, hvor man udfører dem, så dér arbejdede jeg i ti år.
Jeg arbejdede med udredninger forud for forskellige transplantationer, altså knoglemarv, lever, hjerte og så videre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (02:01)
Wow.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (02:02)
Og så er der virkelig mange detaljer. Alt, hvad jeg har lavet, har egentlig handlet om at se på celler. Derefter arbejdede jeg i otte år med kræftdiagnostik, og også dér var det mikroskoper. Der er virkelig meget fokus på: Hvad sker der på celleniveau? Hvordan ser det ud?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (02:16)
Det har interesseret dig?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (02:17)
Ja, det har interesseret mig. Så det arbejdede jeg egentlig med i 20 år.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (02:22)
Tyve år er alligevel lang tid. Det, jeg synes er så spændende ved det, er, at du har en meget traditionel baggrund og så gennem din egen rejse er kommet ind på andre spor. Det giver dig, tænker jeg, et helt andet perspektiv også - at have været på begge sider.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (02:41)
Ja, lige præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (02:43)
Men hvis vi går lidt ind på, hvordan du kom ind på funktionsmedicin?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (02:50)
Ja. Som jeg har forstået det, er det ret almindeligt blandt andre, der arbejder ud fra et mere alternativt eller holistisk perspektiv, at man har sin egen rejse. Sådan var det også for mig. Jeg blev syg, ret alvorligt syg og meget pludseligt. Jeg var slet ikke forberedt på det.
Jeg havde egentlig aldrig haft problemer før. Hverken maveproblemer eller andre sygdomme, men det kom nærmest fra den ene dag til den anden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (03:20)
Hvordan? På hvilken måde?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (03:22)
For mig var det leddene, hvilket jeg senere fik at vide var noget reumatisk. For mig begyndte det faktisk i et kæbeled. Jeg tænkte ikke engang på, at det var et led, men til sidst kunne jeg ikke gabe. Jeg kunne ikke spise, og kæbeleddet voksede sammen, hvilket jeg heller ikke vidste, at det kunne.
Hvis du har betændelse ét sted, nedbrydes væv, brusk og knogler, og så forsøger kroppen at støtte det, så der dannes forskellige ting. Man må ligesom forsøge at støtte kroppen.
Men det endte med, at jeg ikke kunne gabe, så jeg blev opereret og fik åbnet kæbeleddet. Derefter var det egentlig fem år med eskalerende problemer, vil jeg sige. Forskellige led på forskellige tidspunkter. Det kommer i udbrud.
Det var begge håndled, knæet, en tå, nakken - perioder, hvor jeg ikke kunne bevæge nakken. Egentlig var det overalt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (04:21)
Og det begyndte, efter at du havde fået dit tredje barn?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (04:25)
Ja, præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (04:26)
Så midt i småbørnslivet. Hvordan ... blev du sygemeldt?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (04:36)
Ja, altså, det blev jeg med det samme, fordi jeg ikke kunne gøre noget. Jeg kunne knap nok skifte bleer. Med håndleddene ... Du ved, små børn - man kan ikke løfte dem.
Det var også sådan, jeg opdagede det: Hjælp, jeg kan ikke holde hende. Jeg var også bange for at holde hende. Hun var kun otte uger, da det begyndte, så hun var jo lille. Jeg havde også to andre børn at tage mig af.
Så jeg blev sygemeldt, hvilket på en måde var godt, fordi jeg kunne spare mine barselsdage. Hvis man skal se positivt på det. Men lige dér tænkte jeg egentlig ikke på det. Det var sekundært.
Det hjalp vel også, fordi min mand kunne være hjemme rigtig meget og hjælpe til. Man måtte egentlig omorganisere det hele.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (05:27)
Hvordan så sundhedsvæsenet ud dengang? For det her begyndte i 2009, tror jeg.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (05:33)
Ja, præcis. Det var i 2009.
Hvad skal jeg sige? Jeg går ud fra, at jeg fulgte den traditionelle vej. Det var meget voldsomt, så der gik nogle uger, før jeg kom til en klinik. Inden da sendte de mig på skadestuen hver gang. De første to uger var jeg på skadestuen hver anden dag.
Men så bemærkede de, at det ikke ville gå over. Det var for voldsomt og for aggressivt. Så kom jeg ret hurtigt til reumatologen.
Sagen var også, at jeg ammede, så jeg kunne ikke få hvilke som helst mediciner.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (06:11)
Nej, selvfølgelig.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (06:12)
Så jeg fik lidt mildere varianter i begyndelsen, men til sidst hjalp det jo slet ikke. Jeg fik alligevel kortison til sidst, selv om jeg ammede, og det hjalp i begyndelsen, må jeg sige.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (06:29)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (06:32)
Men jeg måtte jo stoppe med at amme efter … Hun var vel omkring seks måneder til sidst. Så kunne de sætte det næste niveau af mediciner ind - metotreksat, som er en af de første mediciner, man får for at dæmpe immunforsvaret.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (06:55)
Som første udvej, ikke? Det hjælper måske.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (06:59)
Det hjalp mig ikke særlig godt overhovedet. Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på mediciner og den slags. Men der var faktisk ikke meget, der hjalp mig.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (07:10)
Nej.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (07:11)
Det næste var den slags biologiske mediciner, hvor man skal tage sprøjter på sig selv. Den første, jeg fik, hjalp vel en smule i et stykke tid.
Men man har også hørt om dem - kunder, jeg har, og andre, jeg har talt med - at nogle ting virker i et stykke tid, og så skal man skifte. Så er man ligesom inde i en karussel af afprøvning: skifte mærke, skifte model og så videre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (07:37)
Men jeg tænker også, at du, som har din baggrund, måske har en anden forståelse af, hvad det gør ved kroppen.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (07:48)
Det var vel lidt det, der var pointen for mig. Jeg, som naturvidenskabelig forsker, kom ind der og tænkte, at jeg virkelig var det rigtige sted. Jeg var på klinikken, hvor de var specialister i mine problemer.
Så på den ene side sad det meget langt inde at søge udad og lede, for jeg tænkte virkelig, at jeg var det rigtige sted og ville få hjælp. Jeg var meget sådan …
Men med årene, da jeg også bemærkede, at det ikke virkede, og at det ikke hjalp, og med viden om, hvad medicinerne faktisk gør - for alle de mediciner, måske seks eller syv i alt, tog jeg samtidig. Forskellige ting.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (08:32)
Var det til forskellige symptomer, alle seks-syv?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (08:38)
Nej, det var inflammationer på forskellige måder. Og så var der selvfølgelig Alvedon, som er mere smertestillende, og morfinpræparater indimellem, når jeg virkelig slet ikke kunne bevæge mig.
Men alle de andre - kortison, antiinflammatoriske lægemidler, methotrexat og sprøjterne - var jo for at dæmpe immunforsvaret.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (08:58)
Hvordan havde du det, hvis vi ser bort fra - svært at se bort fra reumatismen naturligvis - men nu hjalp kemoterapien ikke. Hvordan påvirkede det ellers din krop? Fik du andre problemer som følge af det?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (09:17)
Ja, altså, det jeg lagde mærke til, var appetitten og den slags. Man kan også mærke, at hvis man har haft en kraftig inflammation, er man ikke på toppen i udgangspunktet. Hele kroppen føles nærmest, som om den brænder indefra.
Smerter er også så belastende, for man kan ikke tænke dem væk. Hvis man har konstante smerter, er det ligegyldigt, om man prøver at se tv eller sove. Det er som en nål, der hele tiden prikker til en.
Men også medicinen. Jeg tabte jo håret på grund af kemoterapien, selvfølgelig, og fik tyndere hår. Man må absolut ikke blive gravid, så hele cyklussen, menstruationen og den slags kommer helt ud af balance.
Så det var vel mest det. Og så med neglene og lidt af hvert egentlig. Kroppen er ikke i en helende fase, men snarere i en nedbrydende fase, vil jeg sige.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (10:18)
Hvad så med den mentale del? For det stod jo på i ret mange år. Det påvirkede dig som person og din familie, tænker jeg.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (10:34)
Præcis.
En, der er syg - jeg har tænkt meget over det - det er ikke kun mig. Det var mig, der fik hjælp, da jeg kom i behandling, men en person, der er syg, påvirker måske 20 mennesker omkring sig.
Jeg tænker også på børnene, min mand og min mor, som var her rigtig meget og hjalp til. At gå tur med barnevogn. Mit arbejde, som jeg ikke kunne passe. Man mister jo alting.
Det, jeg savnede meget, var sådanne hverdagslige ting: friheden til at kunne køre bil, tage ud at handle, kunne gå udenfor eller bare kunne se.
Jeg husker så tydeligt, at man på et tidspunkt sad i sofaen og ikke kunne bevæge sig. Man sidder der og ser, at man har tre børn. Der er legetøj og ting, og en del af mig har bare lyst til at gå hen og samle det hele op og gøre rent. Men jeg kunne ikke.
Så det handlede vel et eller andet sted om at acceptere sin situation. Men frustrationen og sorgen over ikke at kunne gøre det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (11:36)
Mm.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (11:38)
Men så tror jeg, at man har - eller jeg skal sige, man, det ved jeg ikke - men i en sygdomsproces var det meget tydeligt for mig, at jeg heller ikke gik ned med flaget. Det bliver en form for overlevelsesmekanisme.
Jeg gik ikke ind i følelserne. Alt det her, som jeg taler om nu, tænkte jeg egentlig ikke på dengang. Hvis jeg også var gået ind i det, var jeg bange for, at jeg ville få en depression eller angst, eller at det ville blive endnu værre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:07)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (12:08)
Vi prøver nok ubevidst at håndtere det, vi har, og overleve det. Derefter kommer helingsprocesser som regel, når man har været igennem noget.
Når kroppen kan slappe af, kan der komme ting op, som man ellers har holdt på afstand.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:24)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (12:25)
I processen var der egentlig ikke så mange af den slags tanker, men de kommer mere bagefter.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:31)
Jeg tror, mange kan relatere til det. Jeg kan selv relatere rigtig meget til det. Jeg har ikke været syg på den måde, men jeg har jo min epilepsi, som hele tiden er til stede.
Det er først nu, hvor jeg har været anfaldsfri i flere år, at jeg kan tænke tilbage og sige: Hvordan orkede jeg egentlig?
Alle de her ting, som mange tager for givet – det hverdagsagtige, som alligevel bliver en begrænsning. Jeg har for eksempel aldrig kunnet køre bil. At kunne præstere på arbejdet på visse dage. Sådanne ting, som ens venner gør i en bestemt alder, og som man virkelig gerne vil være med til, men som ikke kan lade sig gøre.
Jeg har ikke haft smerter i kroppen konstant, som virkelig fysisk forhindrede mig, men jeg kan stadig relatere til følelsen. Jeg tror, rigtig mange kan.
Det er de her små ting i hverdagen, som man virkelig tager for givet. Det er det, man savner mest. Jeg tænker på din situation, hvor du ikke kunne lege med dine børn på den måde, du gerne ville.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (13:42)
Nej, men præcis. Det handlede om ikke at kunne tage med til skoleafslutninger eller opvisninger, når der var ting i skolen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (13:52)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (13:53)
Og rigtig mange andre ting. Flere gange ved jeg, at jeg bookede mig selv op, fordi jeg så gerne ville.
En side af mig, når jeg ser tilbage, er fandeme stædig. Så det endte næsten med, at jeg prøvede at lade som om, jeg ikke var syg.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (14:05)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (14:06)
Jeg ved, at jeg gik i biografen en gang, men mit knæ var næsten dobbelt så stort.
Jeg haltede af sted og kunne heller ikke sidde i biografsædet, for jeg er ret høj – jeg er 1,80 – så jeg kan næsten ikke være der alligevel. Men med det her knæ måtte jeg sætte mig yderst på rækken og have benet strakt ud i gangen.
Det var sådan her: Nu har jeg sagt, at jeg skal spise middag med de her venner og gå i biografen. Så kunne jeg gå.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (14:30)
Du sad i kørestol i et stykke tid, var det så slemt?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (14:33)
Ja. Altså, til sidst satte det sig nemlig i bækkenleddene, som de hedder. Faktisk helt nederst i ryggen.
Når det først havde sat sig, kunne jeg jo ikke gå. Det var ikke sådan: Skal jeg gå i biografen eller ej? Nej, det kunne jeg ikke. Hele kroppen ligesom … Det var ikke muligt at gøre noget som helst.
Så havde jeg egentlig ikke noget valg længere. Men der var flere gange før, hvor det var sådan her: Jeg kunne alligevel, hvis jeg virkelig… Fordi jeg så gerne ville.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:02)
Man vil jo bare gerne have lov til at være sig selv nogle gange.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (15:04)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:06)
Hvordan var støtten fra vennerne omkring dig? Var der meget forståelse?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (15:14)
Jeg tror også, at jeg måske ikke helt fortalte det hele, når jeg tænker tilbage. Jeg lod, som om det ikke var så slemt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:25)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (15:27)
Men dem, jeg havde tæt på, forstod det. De kom nogle gange hjem til mig, når jeg ikke orkede at gå. Og familien har været enormt støttende. De nærmeste hjalp til og kørte mig.
Hver gang, alle besøgene og røntgenundersøgelserne, og da jeg var indlagt. Jeg har også været indlagt flere gange.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:49)
Hvor gammel var du?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (15:53)
Skal jeg regne efter? Hvad kan jeg have været? Jeg var vel 31, da det begyndte.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (15:58)
Det er meget ungt. Hvad var responsen fra sundhedsvæsenet? Fik du noget håb om, at du selv kunne gøre noget, for at det kunne blive bedre?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (16:13)
Nej. Jeg spurgte, om jeg kunne gøre noget, og der var ikke noget, man kunne gøre. Da jeg googlede på 1177 og alle de sædvanlige steder, stod der, at det var kronisk.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (16:25)
Mm.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (16:28)
Livslangt. Flere læger sagde også: “Du skal lære at leve med smerterne.”
Så skiftede jeg hospital, for jeg tænkte, at nu skifter jeg hospital og læge. Men det første, han også sagde, var det samme: “Du skal lære at leve med smerterne.”
Så skiftede jeg tilbage til det sted, jeg var før, for så gav det ingen mening.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (16:49)
Jeg tror ikke, de indser, hvor meget deres ord vejer.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (16:54)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (16:56)
Hvordan man også er som person. Nu er du jo tydeligvis en stædig fighter, der har formået at finde andre veje. Men det er ofte lige præcis det her - at få stemplet, at man er kronisk syg. Det kan blive en identitet.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (17:11)
Absolut. Det tror jeg også.
Og det er ikke, fordi man nyder smerterne eller sin sygdom, men jeg har også lagt mærke til, at nogle kan bruge det som en undskyldning, når de ikke orker at gøre ting. Så kunne jeg skyde skylden på det: Jeg orker ikke. Jeg er syg, jeg har ondt. Når jeg faktisk ikke havde lyst til at gøre ting.
Jeg kan faktisk huske en periode i begyndelsen.
Når man får den slags biologisk medicin, er det meget vigtigt, hvordan den opbevares. Og hvis man skulle rejse, fik man en lille køletaske. Så følte jeg mig… Jeg kan huske det her, at jeg blev lidt speciel.
Det var en side af mig, der var sådan her: “Men Gud, jeg er så syg og har så mange ting, så jeg er nødt til at have min egen taske, når jeg rejser med den.”
Men da jeg så kom ud af det, tænkte jeg: Men det er ikke det, jeg vil.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (18:00)
Det tror jeg ikke, der er så mange, der taler om.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (18:07)
Det forstår jeg også. Men jeg lægger mærke til det i forskellige fora, jeg er med i. Jeg er blevet smidt ud af forskellige Facebookgrupper, når jeg har sagt ting.
For nogle er det virkelig en identitet. Man siger til sig selv: Der er ikke noget, jeg kan gøre, sådan er det bare.
Så bliver man jo tryg ved, at man ikke behøver at ændre kosten, man behøver ikke se på sit liv, man behøver ikke se sin stress efter. Man behøver ikke gøre noget, for sådan er det bare.
Jeg har fuld forståelse for det, og jeg er ikke en, der dømmer. Man må selv vælge, tænker jeg.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (18:37)
Absolut. Jeg kan genkende det fra, da jeg begyndte at finde nogle alternative veje til epilepsien. Dengang meldte jeg mig alligevel ind i nogle fora, fordi jeg ikke kendte andre, der havde det.
Det var meget: “Der er ikke noget at gøre ved det, man kan bare skifte medicin eller tilføje mere medicin”. Jeg mærkede ret hurtigt, at det her ikke var noget for mig.
Jeg er ikke blevet smidt ud, for jeg lavede ikke noget opslag. Men jeg forlod dem med det samme, fordi jeg følte, at det her ville trække mig ned, hvis jeg tænkte på den måde.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (19:30)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (19:32)
Men hvis vi går videre til det, der faktisk begyndte at hjælpe. Det er meget af det, vi skal tale om. Hvordan førte det ene til det andet? Hvordan kom du ind på det?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (19:45)
Dengang var det faktisk en medicin, for til sidst var der ikke noget, der hjalp, heller ikke de biologiske lægemidler. Det sidste skridt var at blive henvist til en form for dagafsnit.
Så bliver man indlagt én gang hver tredje måned, tror jeg, det var, og får medicin intravenøst. Så skal man blive liggende og overvåges med hjerteovervågning og det hele, fordi den er meget potent. Der kan ganske enkelt ske ting, så den skal man have på hospitalet.
Jeg blev henvist dertil, og så havde jeg rummet længst væk i korridoren. Jeg skulle gå gennem hele korridoren. Da jeg havde besøget på dagafsnittet og så mennesker ligge der, kiggede jeg ind i rum og så personer ligge der med slanger i armene.
Et eller andet sted… Det sidder virkelig i min rygmarv nu. Jeg kommer aldrig til at lægge mig der.
Det var så tydeligt og klart. Selvfølgelig for mig.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (20:48)
Hvor er det dejligt.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (20:49)
Ja, men også skræmmende.
Jeg har ikke haft så gode erfaringer med visse læger på det seneste, som begyndte at skælde mig ud og råbe ad mig. Til sidst måtte jeg tage nogen med, fordi jeg ikke ville gå alene. Min mand var med nogle gange, min mor var med nogle gange.
Jeg kunne heller ikke sige, at jeg ikke ville tage den. Nu siger jeg det, men jeg var nødt til at spille med et stykke tid.
Fordi de truede med, at jeg ikke ville blive sygemeldt, hvis jeg ikke gjorde, som de sagde. En del af mig var sådan: Jeg er nødt til at spille med og sige, at jeg vil gøre det her for overhovedet at få en eller anden form for indkomst.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (21:34)
Men råbte de, fordi du ikke ville tage visse former for medicin?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (21:40)
Nej, jeg tror også bare, jeg var uheldig. Jeg mødte nogle læger, som måske ikke havde en god dag eller måske ikke kunne lide deres arbejde. Det ved jeg faktisk ikke.
Men jeg havde spurgt flere gange: Findes der akupunktur? Findes der noget andet? Og så blev man jo grinet ad. Til sidst var det bare sådan: Nej.
Det var egentlig ikke nogen god modtagelse.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (22:06)
Jeg tror, at alle læger grundlæggende gerne vil hjælpe. Samtidig må det være meget frustrerende at arbejde i et fag, hvor man aldrig rigtig får tid til en patient. Det gør måske på en eller anden måde, at man bliver mindre tilbøjelig til at hjælpe med tiden.
Men de har jo også deres lære. Det, de lærer om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Nogle er mere åbensindede end andre, har jeg i hvert fald bemærket.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (22:41)
Ja, lige præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (22:42)
Man skal ikke behandles på den måde uanset hvad. Okay, så du spillede med.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (22:50)
Ja. Så ville jeg egentlig give det sommeren, for det her var i maj. Jeg havde allerede besluttet mig og læst ret meget om kostens betydning. Jeg havde fundet andre, der var blevet raske og havde fået det godt.
Så jeg sagde, at det var blevet bedre, og spurgte, om vi kunne vente til august, efter sommeren, og se. Hvis det vender, er det klart, at jeg gør det, men kan vi ikke bare se, hvordan det bliver?
Det var min plan.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (23:29)
Okay, hvad sagde de så?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (23:31)
Man kan jo egentlig ikke blive tvunget. Man har jo en fri vilje, også når det gælder medicin.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (23:37)
Men du fik lov til at fortsætte med at være sygemeldt?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (23:40)
Det gjorde jeg.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (23:46)
Kom du ind på en specifik kost til at begynde med?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (23:50)
Ja, præcis. Det begyndte med, at jeg ledte efter mennesker, der var blevet raske, og fandt dem. Hele området funktionel medicin var en helt ny dør at gå igennem.
Det var en helt ny virkelighed, hvor læger ikke bare har ét symptom, der bliver til en diagnose og en behandling, men spørger: Vi har et symptom – hvad skyldes symptomet?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (24:16)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (24:17)
Eller egentlig måske tværtimod: Hvordan fungerer det?
Så læste jeg op. Jeg er sådan en, der gerne vil vide ting og gå i detaljer. Der var sikkert et halvt år, hvor jeg bare pløjede mig igennem podcasts, for egentlig fandtes alt – bøger, forelæsninger og alt den slags.
Det, de fleste talte om dengang, var tarmen. Det var et ret varmt emne. Det var engang i 2013-2014.
Det var ret nyt, men der fandtes utroligt meget forskning og masser af studier. Det var også beskrevet præcist, hvordan kosten påvirker kroppen, hvad der sker i tarmen, forbindelsen til immunsystemet og alt det der.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (24:58)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (24:58)
Så da jeg først fandt ud af, at der fandtes en form for løsning og forklaring, som jeg også kunne benytte mig af, gav det håb. Jeg tror heller ikke, man skal undervurdere det, når man er syg.
At gå fra, at der ikke er noget, du kan gøre, til at finde ud af, at der måske findes et håb - hvad det gør ved vores nervesystem og heling, kan vi ikke måle, så det ved vi ikke. Men jeg er overbevist om, at det også har en indvirkning.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (25:26)
Helt bestemt. Det er jeg fuldstændig overbevist om.
2013-2014, det er alligevel et stykke tid siden. Der er sket rigtig meget siden da. I dag kan jeg opleve, at selv funktionel medicin er blevet lidt af en jungle.
Hvordan oplevede du det dengang? Var det ret entydigt på det tidspunkt, eller har det forgrenet sig?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (25:50)
Jeg havde ikke tænkt på det på den måde, men det var ret logisk. De personer, jeg fandt, var nogle, jeg kunne relatere til, og som virkede fornuftige.
Kort fortalt sagde de læger og klinikker, der fandtes i USA, England, Australien og så videre, at vi altid begynder med kosten, uanset hvad det drejer sig om.
Vi ved, at den er god og ren, og at man får det, man har brug for. Derefter kan man gå videre og afprøve flere ting, måle tarmflora, hormoner, toksiner og alt muligt.
Men jeg havde ikke mulighed for at sætte mig på et fly og rejse et eller andet sted hen. Ikke økonomisk, men heller ikke praktisk.
Så blev det sådan: Hvis kosten har så stor betydning, og de alligevel siger, at de begynder med den, så kan jeg selv begynde med det. Jeg behøver ikke tage derhen. Jeg kan begynde dér.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (26:46)
Så du lavede et halvt års research, før det…
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (26:49)
Ja, præcis. Så fandt jeg et specifikt kostprogram, der lød fornuftigt og meget logisk for mig.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (27:02)
Det kaldes SCD, Specific Carbohydrate Diet, som netop er beregnet til tarmheling.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:10)
Mm.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (27:11)
På den ene side havde jeg lægen, der sagde, at tarmen har betydning for immunsystemet og autoimmunitet, og på den anden side var der et program, der heler tarmen.
Okay, hvis jeg slår dem sammen - hvad sker der så egentlig? Det var det, jeg gjorde.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:24)
Men du gjorde det på egen hånd?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (27:26)
Jeg gjorde det på egen hånd og købte de bøger, der blev anbefalet. Jeg printede lister over fødevarer, satte dem på køleskabet og tog billeder af dem med mobilen, så jeg havde dem, når jeg gik ud at handle.
Så lærer man det ret hurtigt. Jeg vidste: Det her er godt, det skal jeg ikke have.
Det gik ret hurtigt. Jeg kan også sige nu bagefter, når jeg tænker tilbage, at jeg var så stædig. Der var ikke nogen, der kunne lokke mig med noget som helst. Jeg var så dedikeret.
Og der var en følelse af, at jeg ikke bare var nødt til at give det en chance, men jeg tror også, at en del af mig vidste, at det på en eller anden måde ville fungere. Ubevidst.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:05)
Jeg tror også, det er nødvendigt, for lige i begyndelsen, hvis du faktisk skal lykkes, kan du ikke lave en masse undtagelser.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (28:14)
Nej, netop.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:18)
Og når man ved det, går man all in. Men hvordan fungerede det med... Jeg tænker, at mange, der lytter, sikkert også har små børn, og måske har nogle ikke en partner, der vil spise præcis sådan, eller børn, der er kræsne. Hvordan fungerede den del? Spiste du, som du gjorde, og spiste de, hvad de ville?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (28:40)
Sagen er også, at det egentlig er lidt paleo-inspireret. Det er rigtig mad, ren mad. Det er ikke mærkelige ting.
Det er ikke så stor en ting, som man gerne vil gøre det til. Ofte gør mange mennesker forandringer til en kæmpestor ting. Men egentlig, hvis man bare tænker, at man spiser naturligt og rent og det, man kan finde - måske evolutionært set, tænker jeg - så er det ikke mærkeligt.
Men selvfølgelig, nogle gange lavede vi... Hvis jeg lavede bestemte retter, kunne jeg supplere med ris eller pasta til dem, whatever. I skolen spiste de jo som normalt, når de var væk.
Det var kun derhjemme, at det måske var lidt anderledes. Men de var også ret små dengang, så det var ikke noget, der... De havde nærmest ikke noget valg. De måtte faktisk tage det, som det var.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (29:38)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (29:39)
En anden udfordring, som jeg har lagt mærke til blandt mine kunder, er andres kommentarer. Det tror jeg næsten kan være endnu værre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (29:49)
Den kan man godt genkende. “Men Gud, hvad spiser han?” “Det er synd for ham, fordi han ikke får sukker.” Alle mulige kommentarer, man kan få.
Men det er lidt, som du siger - hvis man bare selv er dedikeret og overbevist, skal der ikke så meget til at rokke en.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (30:12)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (30:13)
Men nu er det jo alligevel nogle år siden, som vi var inde på. Jeg tror, den store forskel i dag er, at der er så utrolig meget information.
Da de sociale medier eksploderede, var det ikke rigtig sket på samme måde i 2013. Mange oplever netop, at det er dér, det bliver så forvirrende. Den ene siger det ene, den anden siger noget andet. Der er meget ekstreme holdninger.
Men som du siger, kan man faktisk forenkle det rigtig meget og egentlig bare gå tilbage til det grundlæggende. Man gør det større, end det er.
Men følte du, at al researchen og søgen efter sundhed kunne blive en stress i sig selv? Eller var det bare et håb?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (31:03)
Nej, altså, dér er jeg måske anderledes, jeg ved det ikke. For da jeg først på en eller anden måde fandt min løsning og forklaringer, der var logiske for mig, var det nok.
Jeg behøvede egentlig ikke lede mere. Det var måske sådan, før jeg fandt det. Dengang var jeg inde på forskellige fora: “Det her kosttilskud!” Så købte jeg det og prøvede det måske i nogle dage eller en uge. Nej, det virker ikke.
Så gik jeg videre til det næste, og så blev det en søgen i det. Det kan jeg virkelig genkende. Forskellige terapier - jeg har prøvet alle mulige forskellige behandlinger før.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (31:41)
Kan du nævne nogle?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (31:44)
Jeg har prøvet frekvensmedicin, healing, tarmskylninger og akupunktur. Hvad har jeg ellers gjort? Alle mulige forskellige former for massage, lymfebehandlinger.
Men så var der virkelig mange kosttilskud. Jeg havde en hel kasse med forskellige piller, bøtter og mineraler.
Forskellige protokoller, parasitrensning - der findes virkelig en hel verden. Jeg har også været inde i den sump, eller hvad man nu skal kalde det.
Men jeg gjorde det ikke dedikeret og havde ikke sat mig ind i det. Dengang var det mere, at jeg tog noget, fordi nogen sagde: “Det har virket for mig”, og så prøvede jeg det.
Så blev det som en spiral, hvor jeg egentlig ikke vidste, hvad der hang sammen, eller hvad der passede til mig. Jeg vendte ikke blikket indad og spurgte mig selv: Tror jeg på det her? Hvad bygger det på?
Men det var egentlig bare en søgen udad.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:44)
Jeg tror, det er meget almindeligt. Især når man læser overalt: Tag det her, og tag det her.
Det er også ret svært at måle. Lad os sige en multivitamin eller et mere specifikt kosttilskud. De kan bestemt være relevante at tage, men nogle gange tager du det måske bare, fordi du egentlig ikke ved hvorfor.
Hvor lang tid gik der, før du begyndte at mærke en forskel? Tog du kun udgangspunkt i kosten til sidst?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (33:23)
Ja. Da jeg fandt det, stoppede jeg faktisk med alle de andre ting.
Det eneste, jeg gjorde samtidig, var at tage bad i epsomsalt, som indeholder magnesium og kan virke muskelafslappende, og fiskeleverolie. Jeg tror, det var de eneste kosttilskud, hvis man ser bort fra kosten.
Men der gik tre måneder, før jeg var helt symptomfri.
Prøverne var også normale, for jeg havde en opfølgende undersøgelse efter sommeren. Derfor kan jeg koble det sammen og huske det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (33:59)
Tre måneder. Det er hurtigt.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (34:01)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (34:03)
Så imponerende. Symptomfri - al smerte, ingen kørestol. Jeg ved ikke, hvilke andre symptomer du havde.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (34:13)
Jeg var jo meget hævet i mine led, for det var ikke bare lidt inflammation. Da jeg havde inflammationen, kunne man se hævelsen og varmeøgningen, alle tegnene.
Så det forsvandt. Jeg kunne se mine sener igen. Det tænker andre måske ikke over, men vi har ofte synlige sener på hånden. De var væk for mig, fordi der kun var hævelse.
Så bemærkede jeg, at jeg begyndte at kunne se de her sener. Jeg begyndte at kunne se mit håndled og mine ben. Det havde jeg ikke kunnet se.
Det var den slags tegn, jeg bemærkede. Men noget, jeg også har tænkt tilbage på, er, at når det begynder at vende, og man begynder at hele, så vågner man ikke op, og alting er væk. Det sker i små, små skridt.
Så jeg var måske heller ikke så opmærksom den sommer på, hvad der skete. Pludselig var det august.
Jeg havde været hos lægen, havde fået taget prøver, og hun sagde: “Men du er ikke hævet.”
Jeg sagde bare: “Nej, men det er rigtigt.” Prøverne var fine. Hun måtte minde mig om, at det faktisk var væk. Det var lidt mærkeligt.
Det er noget, jeg virkelig anbefaler dem, jeg arbejder med, nu: Skriv graderede symptomer ned, så I kan følge udviklingen. Det er den største motivation - at kunne gå fire uger tilbage.
“Shit, mine hævelser var på en otte, jeg havde smerter på ti. Jeg sov dårligt.” Og så kan man se, at det kun er en fire nu.
Det giver sådan en motivation til at forstå, at man er på rette vej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (35:41)
Gud, ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (35:42)
Sådan gjorde jeg ikke. Jeg kastede mig egentlig bare ud i det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (35:46)
Det må hjælpe, at du selv har været igennem det, så du ved, hvordan du kan hjælpe dine kunder på en helt anden måde.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (35:52)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (35:55)
Så uddannede du dig videre bagefter. Forlod det traditionelle…
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (36:02)
Ja, faktisk ret hurtigt. Jeg begyndte på en uddannelse som kostvejleder, som jeg fandt. Den foregik delvist på afstand, men man mødtes også der. Måske varede den fire måneder eller sådan noget.
Så startede jeg egentlig Mad som medicin. Min Instagram var fra 2015.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (36:28)
Har du stadig alt fra dengang?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (36:30)
Jeg tror, at hvis man scroller tilbage, så ligger mine første opslag nederst.
Men jeg blev på arbejdet, fordi jeg ikke kunne sige op. Jeg havde ikke startet noget endnu, så jeg arbejdede lidt i weekenderne og om aftenen og havde måske et kursus en gang imellem.
Jeg blev på mit almindelige arbejde indtil slutningen af 2018. Så var det tak og farvel - så gik jeg 100 procent ind i Mad som medicin.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (37:02)
Ja.
Det føles som et udtryk, der bruges ret meget i dag, i hvert fald ud fra det, jeg har oplevet i amerikanske podcasts og sådan noget. Men hvad betyder Mad som medicin for dig i dag?
Er det strengt taget denne protokol, du fulgte, eller hvordan har den udviklet sig?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (37:25)
Nej. Tanken med den slags protokoller, som jeg ser det, er, at det er i en kortere periode for at skabe balance, hele og finde tilbage til en eller anden form for balance i kroppen.
Derefter er tanken, at man skal genintroducere de fødevarer, som man måske fjernede i begyndelsen.
I dag er det noget helt andet for mig. Det rene, naturlige og uforarbejdede kommer man langt med. De fleste har faktisk ikke brug for at følge strengere protokoller.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (38:07)
Hvilke problemer kommer dine kunder til dig med i dag?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (38:13)
Det er meget autoimmunt, vil jeg sige. Der har også været meget reumatisk. Måske har de læst om mig eller set mig i et eller andet blad.
Hormonforstyrrelser er også meget almindelige nu. De fleste, der følger mig, er kvinder, men også dem, der kontakter mig.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (38:38)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (38:40)
De er sådan cirka på min alder og har lidt…
Men sagen er også, at man nu har forstået, at alt egentlig hænger sammen på den ene eller den anden måde.
Har du hudproblemer, autoimmune eller hormonelle problemer, er der en forbindelse til tarmen på den ene eller den anden måde og til kosten. Egentlig er det en slags nøgle til, hvad man end har, vil jeg sige, og så kan man arbejde ud fra det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (39:07)
Det ville vi også komme lidt ind på. Nu glider vi ind på det. Hvordan alt hænger sammen.
Vi talte jo inden optagelsen om, hvordan folk ikke rigtig lever… ikke lytter til sig selv i dag. Tarmen er selvfølgelig en kæmpestor del. Men hvad vil du sige, at folk også har brug for at ændre i øvrigt?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (39:39)
Jeg synes, jeg kan se… Måske var jeg heller ikke så optaget af det, men det er blevet så mainstream. Stress tror jeg er…
Man ved jo heller ikke, hvad der kom først, hønen eller ægget. Stress påvirker tarmfloraen, bakterierne og tarmvæggen. Og også balancen. Hvad der er hvad, og hvor det begynder, finder vi måske aldrig ud af. Det spiller måske egentlig heller ingen rolle.
Som jeg ser det, når man bare ser på, hvordan samfundet ser ud, hvordan vi fungerer, og hvordan vi lever, tror jeg, stress er en meget, meget større årsag, end vi måske ønsker at se eller forstå.
Det bemærker man meget tydeligt hos dem, der gør alt, vil jeg sige. Jeg har haft mange mennesker, som virkelig går all in og er så dygtige.
Det er den reneste, fineste mad fra gårde, det er så strengt, og man holder sig inden for sine rammer. Det er kosttilskud, hvis man har målt alt muligt.
Alle testene af tarmflora, infektioner, hormoner, og alligevel når de ikke hele vejen frem.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (40:51)
Jeg tror, det er så almindeligt. For stress, hvor mærkbar den end er, er alligevel normen i dag. Måske vil vi ikke rigtig reflektere over den, for så skal man ændre så utrolig meget og virkelig se sit liv efter i sømmene.
Det mentale er vel også det sværeste. Man kan ikke rigtig tage og føle på det. Det er lettere at foretage alle de andre konkrete forandringer og måle på det og sådan.
Jeg er helt sikkert selv skyldig i det. Jeg sidder ikke og dømmer nogen og er nok stadig dér, faktisk.
Men hvis du tænker på nogle få, enkle forandringer, man kan begynde med - når folk kommer til dig, hvad råder du dem så til? Jeg ved, at alt er individuelt, men ...
Therese Gillberg, Holistisk sundhedsekspert (41:38)
Det er faktisk også interessant, for det kan være så utrolig forskelligt.
Jeg har nogle gange gratis konsultationer, altså bare hvis man vil have en lille check-in med mig: Hvem er du? Kan du hjælpe mig på en eller anden måde?
Jeg har virkelig hele spektret der. Det har været mennesker, som på 20 minutter faktisk ser og forstår, at det er stressen, der er problemet.
Wow. Så er det måske ikke mig ... Så er det ikke mig, der skal hjælpe dem.
Men så er det andre mennesker, måske en terapeut, eller også har man bare brug for at gå ned i tid på arbejdet, omstrukturere tingene eller tænke over: Hvad laver jeg egentlig? Gør jeg overhovedet det, jeg vil med mit liv?
Der kan være så mange dimensioner i det.
Mens andre mennesker ofte allerede ved det. Nogle gange kan det være nok at få bekræftet, at de er på rette vej.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (42:31)
Ja.
Therese Gillberg, Holistisk sundhedsekspert (42:32)
De siger bare: “Jeg havde brug for at høre nogen sige det, som du sagde. Jeg havde brug for at høre, at jeg skal fortsætte.”
For de har allerede læst alt. De har alle bøgerne og protokollerne og ved egentlig alt. Der er bare brug for en lille brik mere for at komme videre.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (42:49)
Det kan også være rart at høre en udefrakommendes mening og få et skub til at foretage forandringer i livet.
Omgivelserne er ikke altid støttende eller forstående. Så begynder man at tvivle og lytter ikke til sig selv og sin mavefornemmelse.
Therese Gillberg, Holistisk sundhedsekspert (43:09)
Og så kan det også tage tid. Det kan være, at man allerede er begyndt og er helt på rette spor, men der er kun gået to uger.
Hvis man synes, at man allerede nu burde kunne mærke en forandring ... Så har man måske været syg i 30 år.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (43:23)
Præcis.
Therese Gillberg, Holistisk sundhedsekspert (43:24)
Så er det måske bare sådan her: Hav lidt tålmodighed, hav tillid til processen, og stol på, at din krop ved, hvad den gør.
Hvis du giver den alt det, den har brug for nu for at have det godt og være i balance - kost, stress, søvn, bevægelse og afhængigt af næringsmangler - så skal man også lade kroppen bruge de byggesten. Det tager længere tid.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (43:46)
Ja, for du blev måske syg for 30 år siden, men du begyndte måske at blive syg uden symptomer for 40-50 år siden.
Therese Gillberg, Holistisk sundhedsekspert (43:55)
Præcis.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (43:57)
Det er superspændende. Især stressen synes jeg, med din ekspertise - hvordan påvirker stress vores fordøjelse og resten af kroppen? Hvad ved vi egentlig?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (44:13)
Altså, vi ved jo også alt. Det er det, der er så fascinerende, når man først sætter sig ind i det, og det kan alle egentlig læse om.
Stress påvirker jo alt, hver eneste celle.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:23)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (44:24)
Når vi taler om det, jeg arbejdede mest med, måske kost og hele ernæringen og tarmen, så påvirker stressen, som du sagde, hele fordøjelsen. Alt og alle dele af fordøjelsen.
Lige fra spytproduktionen, som bliver mindre, til saltsyren i maven, der er nødvendig for at dræbe patogener og begynde at fordøje maden, så vi kan optage næring. Den mindskes.
Tarmbevægelserne påvirkes, næringsoptagelsen, de enzymer, der er nødvendige fra bugspytkirtlen - altså alt. Og galden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:53)
Der findes ingen enzymer eller probiotika i verden, der kan hjælpe dig, hvis du ikke foretager nogen anden ændring.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (45:00)
Præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (45:01)
Det kan jo være et virkelig godt kosttilskud.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (45:04)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (45:05)
Men grundlaget skal jo være der.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (45:07)
Præcis. Så kan man spise virkelig godt, tage kosttilskud og alt muligt. Men hvis det hele tiden er en konstant stresstilstand, altså at det sympatiske nervesystem er aktiveret mere eller mindre hele tiden uden restitution - hvordan skal kroppen så kunne hele?
Den har jo ikke plads til det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (45:27)
Vi stopper lige her, for vi vil være omhyggelige med, at alle forstår: sympatisk, parasympatisk - fight or flight.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (45:36)
Ja. Hvis man tænker på, at det sympatiske nervesystem er det, der aktiveres, når vi er stressede. Det er fight or flight, som man kalder det, eller freeze endda - at man kan blive lammet.
Jeg prøver at afdramatisere det, for det kan ofte udvikle sig til en diskussion om, at det ene er dårligt, og det andet er godt. Nej! Vi er født med dem og har haft dem hele tiden. De er der for at beskytte os.
Hvis vi for eksempel bliver jagtet, så skal alt det her jo ske i kroppen. Fordøjelsen sænkes, for det er ikke vigtigt. Det har ikke førsteprioritet at fordøje mad, når man måske bliver jagtet.
Så skal du løbe hurtigt som bare pokker. Glukosen skal stige, musklerne skal have energi, og pulsen stiger. Det ved man, hvis man bliver stresset, når man skal gøre noget. Man kan jo mærke hjertet, det bliver lidt sådan her.
Og det er, for at vi skal løbe.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (46:24)
Du får også mere fokus. Hold et foredrag eller gør noget, der gør dig virkelig nervøs - så får du et helt andet fokus. Fokus på aktiveringen.
Men vi kan jo ikke være i det hele tiden.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (46:33)
Nej. Balansen er problemet. Både balancen i tarmfloraen, balancen i vores nervesystem og balancen i vores liv.
Jeg tror, balancen er skæv – for meget af det ene og for lidt af det andet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (46:50)
Det er ikke meningen, at vi skal opnå en eller anden form for balance i dagens samfund. Det hænger ikke sammen. Timerne hænger ikke sammen.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (47:01)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:02)
Nu taler man meget om skærmtid og om noget, som jeg selv kan opleve, og som du også talte om før: Man skal gøre alting perfekt, når man vil være sund.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (47:12)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:13)
Stå op klokken fem om morgenen, før dine børn, for at have tid til dig selv. Yoga, journaling. Du skal spise perfekt og nå at træne så mange gange om ugen.
Gerne ikke kun styrketræning, men også yoga og løb, samtidig med at du skal være en nærværende forælder og en god partner. Og nå at tage dig af dig selv og præstere på arbejdet.
Jeg tror, mange oplever, at det ikke hænger sammen.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (47:48)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:50)
Det i sig selv er stressende. Hvis du skulle vælge tre ting …
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (47:58)
Som man skal gøre?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (48:00)
Bare sådan, på daglig basis. Måske er det kernen. Nogle har det måske rigtig godt med at skrive deres tanker ned hver morgen. Det er meget individuelt.
Men hvad har kroppen brug for? Dagslys?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (48:18)
Altså, egentlig kan man jo sige – når du remser alt det op: Nu findes der infrarødt, man kan sidde i sauna … Det hele er jo godt på en måde.
Men skal man gøre det hele?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (48:32)
Nej. Jeg tror, mange oplever, at det er svært at sortere. Netop fordi man ikke lytter til sig selv og til det, man har brug for. Man lytter til alle andre – hvad der er trenden lige nu, eller hvad forskellige mennesker anbefaler.
Det bliver tricky, tror jeg.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (48:50)
Men jeg tror, det er problemet – at vi ikke lytter til os selv. Så behøver vi ikke gøre det hele. Så kan vi mærke: Hvad er det, jeg virkelig vil og har brug for?
Og det behøver heller ikke koste noget.
Elsker du for eksempel at gå i skoven? Så er det meget mere værd at gå ud i 20–30 minutter. Måske har du endda en hund – gå ud og gå en tur.
Fjern alle podcasts, fjern alle samtaler. Lad være med at gå og ringe samtidig. Gå bare ud i naturen, hvis det er det, du kan lide.
Og det er gratis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:32)
Det gjorde jeg som en udfordring til mig selv – ikke at have musik eller podcast eller noget som helst, men bare gå ud og gå.
For mig har gåture altid skullet være træning. Det skal gå stærkt. Jeg kan ikke bare gå ud og slentre i naturen.
Jeg tror, det er meget almindeligt blandt mennesker.
Det opdagede jeg: Jeg trives bedst med en rask gåtur. Det er det, jeg synes, er rart. Jeg ved ikke … Jeg spreder tankerne på en anden måde.
Men det med at gøre det uden nogen form for distraktion, det var det svære. Det var så dejligt, da man først opdagede, at det også kunne lade sig gøre.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (50:20)
Ja. Og så tror jeg også, at hvis man glemmer eller lægger alt det væk, man burde gøre, eller som man læser om, og virkelig går til sig selv, måske finder man ting, man elskede at lave som barn.
Eller: Jeg vil begynde at ride. Jeg skal begynde at hækle eller male eller spille et instrument. Hvad det så end er.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (50:43)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (50:43)
Jeg tænker, at hvis man går til sig selv og gør noget, man virkelig brænder for og elsker, hvor man også mister lidt fornemmelsen af tid og sted og bare går ind i det - der findes ikke noget mere helende for kroppen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (50:55)
Nej. Det behøver ikke at være bevægelse, træning og præstation. Det kan jo være noget, vi faktisk bare kan lide at lave.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (51:03)
Og så aktiveres det andet system, det parasympatiske. Ro og fred. Det er der, vi fordøjer maden, og det er også der, kroppen kan hele.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (51:12)
Hvad er din ting? Eller hobby, eller hvad man nu skal kalde det.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (51:18)
Altså, ja. Vi købte jo hund der midt i det hele for nogle år siden, og så gik jeg meget i skoven og var også meget ude før. Men nu er det blevet endnu mere.
For mig er naturen og skoven virkelig så helende. Men sådan er det ikke for alle. Nogle bliver stressede af det, og så skal man ikke gøre det. Så må man finde på noget andet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (51:45)
Noget, som jeg har syntes har været så interessant på det seneste, eftersom jeg snart skal have mit andet barn, er, at jeg har taget et hypnofødselskursus.
Der er en meditation, der varer 20 minutter, og så beder de en om at visualisere et sted, der gør en rolig.
Noget, der dukkede op i mit hoved, og som var så uventet, var stedet, hvor jeg voksede op, midt ude i skoven. Tre mil fra enhver civilisation, midt i Skåne.
Jeg har altid tænkt, at jeg ikke kunne lide at vokse op på landet, heller ikke da jeg var hestepige og sådan noget. Det er ligesom langt fra den person, jeg er i dag.
Men det var det første sted, der dukkede op i mit hoved. Netop den skov og sådan når man red på enge uden trense, sadel eller noget som helst, som jeg har fortrængt.
Det var ligesom det, der dukkede op. Og at det faktisk er det, der beroliger mig - det burde jeg undersøge lidt mere.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (52:57)
Ja. Og sagen er også, at når du siger det sådan, bliver det så tydeligt.
Hvis vi aldrig falder til ro eller finder stilhed eller vender blikket indad, så ser vi ikke det. For det kommer ikke frem, når du måske er midt i dit arbejde eller har travlt.
Det er det, jeg mener: Hvis vi går ind i en form for stilhed, hvad det så end er - svømme eller gå en tur - men bare spørge sig selv: Hvad vil jeg? Hvad gør jeg?
Præcis. Så finder man jo de her svar, som man ikke finder, når kroppen er i gang, og det hele skal præsteres og læses og surfes og scrolles og alt det, vi gør.
Det er faktisk der, mange af svarene findes, og nøglerne til ens egen heling.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (53:44)
Jeg oplever også, at meget i dag handler om hele tiden at effektivisere, også din hverdag. Lifehacks til højre og venstre om, hvordan man kan analysere alting.
Det har sikkert sine fordele på mange måder. Men vi behøver egentlig ikke at gøre alt det. Vi kan også bare være.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (54:07)
Du kan måske fjerne 20, 30, 40 procent af det, man gør, fordi det ikke er vigtigt.
Det betyder ikke... Jeg vil måske ikke engang gøre det. Så har du jo rigtig meget tid. Vi har jo lige meget tid.
Så tænker jeg også på en anden ting ved virkelig at lytte indad og finde sine egne nøgler: Man bevæger sig mere i den rigtige retning.
For hvis vi lytter udad til andre, kan vi løbe rundt og lave hvad som helst. Men hvis det ikke er til mit bedste, hvis man nu skal tænke på effektivisering, er det bedre at spørge sig selv: Hvad har jeg brug for? Hvad vil jeg? Hvad brænder jeg for?
Så kan man gå mere direkte i den rigtige retning i stedet for at løbe som en gal i alle retninger.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (54:50)
Præcis. Det kan være, at du har et job, du ikke elsker, men du er tryg ved det og har mange fordele. Men så måske have en hobby ved siden af, som faktisk er 100 procent din.
Det kan selvfølgelig hjælpe rigtig meget, at arbejdet også føles bedre.
Det er heller ikke alle, der er karrieremennesker, som vil sigte rigtig højt. Man vil måske bare gerne gå på arbejde, passe sit arbejde og gå hjem, men måske føler man sig ikke opfyldt hele tiden.
Så kan det jo hjælpe at have noget ved siden af, som du virkelig brænder for.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (55:35)
Absolut.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (55:36)
Og egentlig hellere det end at have en... Jeg tænker sådan her: Mange stræber efter en kæmpe karriere, men er ikke lykkelige og har ikke tid til en hobby. Det er virkelig trist.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (55:50)
Nej, men præcis. Og hvad er virkelig vigtigt?
Så får man måske også den slags spørgsmål, når man for eksempel har været syg eller står midt i noget. At begynde at spørge sig selv: Hvad er virkelig vigtigt? Hvad...
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:04)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (56:05)
Hvad gør jeg? Hvad vil jeg bruge min tid på?
Turde måske også lidt mere. Mange har sådanne drømme om, hvad de gerne ville gøre.
Men så kommer egoet ind, eller tanker eller andre, der siger: "Tør du det?"
At turde følge det, man måske brænder for og egentlig også gerne vil - det tror jeg betyder rigtig meget.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:28)
Virkelig.
Men det er vel netop det her med at bryde ud af sine komfortable mønstre. Det er skræmmende.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (56:38)
Mm, ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:39)
Det kan føre til identitetskriser og alt muligt undervejs.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (56:44)
Præcis, men det er også dér, vi vokser.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:48)
Virkelig.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (56:49)
Man kan jo tage små skridt. Man behøver heller ikke ændre hele sit liv.
Sådan er det også med kosten. Man behøver ikke ændre alt. Det kan være nok at skifte ét måltid ud. Hvordan føles det?
Man kan gøre små ting. Man behøver ikke gøre alt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (57:05)
Mange taler jo om ikke at fokusere på, hvad du skal fjerne, men på, hvad du kan tilføje.
Det kan være en god hjælp, netop fordi fokus bliver anderledes, og der ikke er en masse forbud. Med tiden vil du sandsynligvis begynde at foretrække det, du tilføjer. Det bliver mere og mere.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (57:27)
Ja, det er rigtig godt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (57:31)
Hvis vi tænker på… For det er ikke alle, der får gigt eller, i mit tilfælde, epilepsi. Det er mange diffuse symptomer, som man kan være opmærksom på.
Tror du, som jeg i hvert fald tænker, at kroppen forsøger at fortælle os noget, når det er tid til at begynde at tænke anderledes?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (57:55)
Måske lidt om, hvad symptomer er, eller ligesom at…
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (57:58)
Ja, og tror du, at kroppen forsøger at fortælle os noget?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (58:03)
Det er også meget interessant, når man tænker over, hvad symptomer egentlig er, eller sådan som jeg ser det - og ikke kun mig, men mange med et mere holistisk perspektiv.
Symptomerne er egentlig bare små… Altså, kroppen råber lidt om hjælp. Jeg står lidt med det røde flag. Noget er ude af balance. Hjælp mig.
Noget, du gør nu, er ikke godt. Hold op med noget, eller begynd på noget andet.
Og ofte, som du siger, er det meget diffust, det som mange oplever, og som man ikke rigtig kan… Man forsøger at finde ud af, hvad det skyldes, og hvad man kan gøre.
Men eftersom alting hænger sammen i kroppen, kan det nogle gange være lidt svært at finde ud af, hvad der er hvad. Bare det at være stresset i en periode og sove dårligt kan give rigtig mange andre symptomer.
Så hvad der er hvad… Men hvis man går til bunds i, hvad et symptom er, tænker jeg, at det i hvert fald er noget, der har brug for at blive ændret.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (59:02)
Præcis.
Her kan det holistiske perspektiv virkelig hjælpe, netop fordi man ser på hele kroppen. Når man går til det traditionelle sundhedsvæsen, ser man på hver kropsdel for sig. Man ser ikke altid på helheden.
Måske har du migræne hele tiden, men det behøver ikke sidde i hovedet. Nu tog jeg bare et eksempel.
Men jeg tror, der er meget…
Nu talte vi om stress, men jeg har venner omkring mig, som har store søvnproblemer, tinnitus, maveproblemer uden nogen specifik diagnose. Der er virkelig mange symptomer, som folk har brug for hjælp til.
Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde at lede, for man hænger meget fast i diagnoser. Altså at man skal gå til lægen og få at vide, at man har Crohns eller IBS, og derefter kan man begynde at behandle.
Men man behøver egentlig ikke vente på det. Du kan jo finde hjælp ad andre veje. Der findes jo al information.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:00:19)
Ja, absolut. Så kan det være en god idé, tænker jeg, at udelukke mere alvorlige ting først, før man måske også begynder at eksperimentere selv.
Så siger jeg til alle: Gå først hen og tjek, at der ikke er noget andet. Men derefter er det jo meget, meget almindeligt, at man ikke finder noget. Man har problemer. Alle prøver kan endda være normale, men man har det stadig dårligt.
Så er spørgsmålet: Hvad gør jeg nu?
Så ser jeg kosten som et meget tilgængeligt værktøj. Måske bare se på: Hvad har jeg derhjemme? Er det meste i æsker? Er det emballeret? Er det ultraforarbejdet? Er der kun lidt farve? Er der kun lidt variation?
Så måske ligger en stor nøgle dér.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:01:09)
Har du nogle tips til, når du handler i et supermarked?
Jeg ved det selv - nu ved jeg efterhånden, hvad der er godt og ikke godt - men i begyndelsen tænkte jeg, at man holder sig i yderkanten af butikken, hvor det meste friske findes.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:01:26)
Netop.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:01:29)
Der er ikke en masse emballerede…
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:01:30)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:01:31)
…ting. Frugt og grønt plejer ganske vist at være i midten. Hvis man spiser animalske produkter, er de i yderkanten ved kølediskene med kød. Mejeriprodukter er også i yderkanten.
Alle hylderne i midten…
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:01:51)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:01:52)
Der findes jo også gode ting, som du skal have. Boghvedemel eller noget andet findes der også.
Og så læse ingredienslisterne. Hvis der er en lang ingrediensliste, plejer det ikke at være godt.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:02:08)
Ja, men det er også rigtig godt at tænke over, når man handler, at man kan se, hvad det er.
Altså at man køber ting, der er: Det her er gulerødder, det her er rødbeder, det her er fisk, kød, æg, nødder. Jeg kan se, hvad det er. Det behøver ikke engang at have en æske. Det behøver ikke engang at have en ingrediensliste, for det er 100 procent gulerødder.
Det er også en ret god tommelfingerregel.
Der findes selvfølgelig også ting i emballage, som kan være gode. Det er ikke det, der er pointen. Men som du siger - det meste er emballeret og ultraforarbejdet.
Man skal huske på, at det ikke er lavet for vores skyld. Det er ikke lavet for vores sundhed. Det er lavet, for at det skal kunne holde længe på hylden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:02:49)
Og at du skal spise mere af det.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:02:51)
Ja, det er en ret god tommelfingerregel.
Derudover kan jeg generelt godt lide, når man tænker på farver, at det også plejer at blive lidt sjovere at spise. Hvis man tænker, at man får flere farver på tallerkenen, bliver der automatisk flere vitaminer, flere antioxidanter og flere forskellige fibre.
Altså, du får det hele. Du behøver ikke tænke: Det her giver mig det, og det har jeg brug for. Nej.
Hvis man har mange forskellige farver og måske lidt fermenteret eller noget råt, forskellige konsistenser og forskellige farver - så kommer man også rigtig langt med det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:03:23)
Det bliver meget sjovere at spise.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:03:26)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:03:29)
Det er klart, at man kan have lyst til noget, man spiste før. Jeg tåler ikke gluten, så jeg spiser ikke en masse brød, selvom jeg elskede det engang.
Men en sprød salat med gulerødder, mango, avocado og lidt … Det er den slags.
Det er vel sådan - ret mig, hvis jeg tager fejl - men at man kan ændre, hvad ens bakterier i tarmen foretrækker?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:04:05)
Ja, helt sikkert. De ændrer sig jo kun, når du spiser anderledes. Og det går rigtig hurtigt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:04:11)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:04:11)
Allerede efter 24 timer har man målt forandringer. For de lever af det, vi spiser.
Man kan tænke, at jeg ikke kun spiser for min egen skyld. Jeg spiser også for min tarmflora, som vejer omkring to kilo. Et helt eget univers.
Det er som en regnskov af alting. Alle hjælper hinanden og producerer ting til os, nedbryder ting for os og taler med hjernen. Den er helt utrolig.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:04:38)
Jeg læste - jeg ved ikke hvilken bog - men jeg syntes, det var en så interessant tilgang.
I stedet for at tænke, at hvis jeg skulle have lyst til noget, som jeg ikke ved er godt for mig … Jeg siger ikke, at man aldrig nogensinde skal gøre undtagelser. Hvis du vil spise det, så spis det.
Men hvis jeg skulle have lyst til, lad os sige i mit tilfælde, brød - at tænke, at det ikke er mig, der har dårlig karakter, men at det lige nu er mine dårlige bakterier, der forsøger at overleve og gerne vil fodres med netop det, og at det er derfor, jeg har lyst til det.
Det syntes jeg hjalp mig rigtig meget med at forstå, hvordan det hænger sammen, og hvorfor man får de her cravings. Det hjælper mig i hvert fald med at træffe bedre valg.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:05:36)
Ja, helt sikkert. Og eftersom de også styrer stofskiftet og sult- og mæthedssignalerne, kan cravings også være, som du siger, fordi de er ved at sulte ihjel.
“Giv mig hurtige kulhydrater, giv mig det her!”
Og det er derfor, man også kan få lidt symptomer, når man stopper med ting. Lidt die-off, altså at de her begynder at dø ud. Så kan de skrige endnu mere efter bestemte ting.
Men det går jo over, når man ændrer balancen. Så giver man i stedet næring til de andre, og så bliver der balance.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:06:11)
Jeg synes, det er superspændende, for ofte ligger der en form for skam i ikke at kunne holde ud eller modstå ting.
Men hvis man faktisk forstår, hvordan tingene hænger sammen, kan det være en stor hjælp.
Hvis nogen lytter til det her og kan genkende meget, eller bare lidt, af det, du har talt om - måske diffuse symptomer eller en meget alvorlig diagnose - og gerne vil få ... Hvad ville du sige til den person? Hvor skal man begynde?
Hvis jeg tager min mor som eksempel. Hun synes, det er virkelig svært at læse op på alting, netop fordi meget måske står på engelsk. Og det er svært at ... Man er måske ikke på sociale medier og får del i al information eller ved, hvilke bøger man skal gå til.
Hvad er dit tip til at komme i gang?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:07:07)
Altså egentlig vil jeg sige lidt det samme, som vi har talt om: at tilføre gode ting.
Måske skal man først rydde lidt op derhjemme. Fjerne ultraforarbejdede ting fra skufferne og gå nysgerrigt til værks. Samtidig kobler man det til sin egen krop - at mærke, hvordan tingene føles.
For eksempel mejeriprodukter, gluten, hvedemel, sukker. Nogle mærker en effekt efter bare nogle dage. De får mere energi.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:07:44)
Det er så spændende.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:07:45)
Det behøver ikke tage særlig lang tid, og kroppen reagerer ret hurtigt. Især med det, vi spiser, går det meget, meget hurtigt.
Det er ikke farligt selv at eksperimentere. Hvis vi fjerner hvedemel - hvad er hvedemel egentlig? Vi slipper for hvidt brød, måske boller og lidt kage. Vi dør ikke af det.
Så kan man mærke, at man ikke er oppustet. Folk, der altid går i seng og føler, at de er gravide i sjette måned ... Jeg bliver altid oppustet, og det er blevet normalt, fordi det har været sådan så længe.
Og pludselig: “Gud, jeg kan knappe bukserne om aftenen!”
Eller laktose eller visse mejeriprodukter. Nogle kan være følsomme over for mejeriprodukter og sukker. Det er måske tre af de ting, der påvirker mest, og hvor man kan mærke forskel, hvis man er følsom over for dem.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:08:38)
Her er det vigtigt at vide, hvor mange forskellige typer sukker der faktisk findes i alting.
Der står jo også glukosesirup og alt muligt på ingredienslisten. Faktisk at vende emballagen om og læse - blive bevidst om, hvad man putter i sig.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:08:59)
Ja.
Det tror jeg, man kommer længst med. Derefter afhænger det af, hvilke udfordringer den enkelte har.
Ofte ved man måske, at man er sukkerafhængig. Det er en kæmpestor ting, og så har man måske også brug for en anden form for støtte.
For nogle er viden nødvendig. For mig var det viden, der var nøglen - en forståelse, der kunne hjælpe mig videre.
Mens andre er helt ligeglade med det: “Sig, hvad jeg skal gøre, så gør jeg det.” Man vil ikke vide hvorfor eller hvordan.
Også dér vil jeg sige, at man virkelig stoler på sig selv og går til sig selv. Hvad har jeg brug for?
Jeg ved, at jeg har brug for viden, og så begynder jeg at læse denne bog, og derefter kan jeg få hjælp.
For en anden handler det måske mere om opskrifter. Begynd at følge fem konti, prøv det i en uge, og lav en egen plan eller skift nogle ting ud.
Prøv også noget nyt. Gå ikke hen til den samme hylde igen, som man måske plejer. Man vil lave den samme type mad og går hen til de samme hylder. Det sidder ligesom på rygraden.
Gå hen til en anden hylde.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:10:07)
Så måske skal man ikke forsøge at lave en erstatning for det, man allerede spiser. Det gør mange. Man vil have sin madpakke og så bager man den med noget andet.
Det er første gang, man prøver noget af den slags. Det smager slet ikke, som man forventer, det skal smage.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:10:26)
Ja, præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:10:29)
Man har brug for noget helt nyt.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:10:30)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:10:32)
Som føles spændende.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:10:34)
Ja, præcis. Men det er jo en udfordring.
Jeg tænker også, at man ikke skal være bange for at udfordre sig selv. Vove at gå uden for det, der er ubehageligt eller nyt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:10:48)
Ja.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:10:48)
For tænk, hvis nøglen findes der. Tænk, hvis helingen findes der. Tænk, hvis symptomerne forsvinder, når jeg træder uden for min boks.
Og det er egentlig det eneste, du ønsker. Så har du ligesom fundet hjem, tænker jeg.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:00)
Det er også det, der er så inspirerende, og jeg synes, at man selv får magten tilbage.
Du er ikke overladt til dig selv, og du er ikke dømt til at være syg resten af livet.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:11:13)
Nej.
Også følelsen af, at når du faktisk, som du siger, gør det selv. Jeg kan ikke forandre andre. Jeg kan hjælpe dem og give dem værktøjer og støtte, men man er nødt til selv at gøre arbejdet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:25)
Præcis.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:11:26)
Men det bliver også gevinsten. Når du får det bedre, kan du også takke dig selv.
Jeg gjorde det her selv.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:33)
Og du har viden nok til at kunne fortsætte selv.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:11:37)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:39)
Jeg tænker på dem, der lytter og gerne vil i kontakt med dig: Du har din hjemmeside Mad som medicin.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:11:46)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:48)
Hvor du har forskellige typer programmer og kurser, man kan deltage i, med forskellige fokusområder. Og du tilrettelægger det afhængigt af individet?
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:11:59)
Ja, præcis. Det er vel egentlig to grundprogrammer.
Et, der er lidt mere striks, som jeg kalder Gut Healing Program. Det var det, jeg gjorde, og det er lidt mere striks. Man føler måske, at man har store problemer, og jeg har ikke noget imod at være striks i en periode.
Så har jeg det andet, der er mere forbundet med stress, tarmflora og værktøjer til at skabe balance fra begge sider. Altså en antiinflammatorisk kost, men også faktisk se på sine vaner, rutiner og stress.
For det er egentlig også det, der har været lidt af mit fokus, da jeg studerede - denne forbindelse mellem tarmen og hjernen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:12:42)
Og så har du din konto på Instagram, Mad som medicin.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:12:46)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:12:47)
Jeg var inde og kigge. Du lægger en masse tips og opskrifter op og sådan noget, som man kan få del i.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:12:53)
Ja, præcis. Hvis man vil prøve noget, skal man bare scrolle igennem der og afprøve opskrifter eller få del i viden.
Og så er det bare at kontakte mig, hvis man har spørgsmål eller vil vende noget. Jeg har forskellige ting der.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:13:07)
Med tanke på at finde viden - vi talte om noget tidligere. Du har en ny, spændende nyhed, som du måske vil dele med os.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:13:17)
Ja, jeg er i gang med at skrive en bog nu, som udkommer i januar.
Så bliver det også til noget, der skal være et værktøj til virkelig at… Alt det, vi egentlig har talt om.
Altså viden og at opbygge forståelsen, men også få værktøjer til selv at skabe forandringer. At man har en eller anden form for plan til sidst for at implementere viden og virkelig også gøre den lidt personlig.
Så den passer til en selv.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:13:49)
Hvor er det bare fedt. Stort tillykke med det.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:13:55)
Tak.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:00)
Men Therese, tusind tak, fordi du var med.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:14:05)
Selv tak.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:06)
Det er meget interessant at høre dig tale om det hele. Jeg tror, at mange kan genkende sig selv og blive inspireret af din historie.
Forhåbentlig henvender man sig til dig, men også bare begynder at forstå, hvad man selv kan begynde at lede efter.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:14:22)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:23)
Få lidt håb, tænker jeg.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:14:25)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:26)
Du kan, de kan.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:14:29)
Det hjalp mig virkelig meget, da jeg også ledte efter svar - at finde personer, som faktisk var lykkedes med det, at det kunne lade sig gøre.
Alle andre sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Men der var personer, som sagde, at det kunne lade sig gøre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:42)
Det er vigtigt.
Therese Gillberg, holistisk sundhedsekspert (1:14:47)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:48)
Tusind tak.
Flere afsnit af Sundhed i dybden
Opdag flere samtaler med eksperter, der deler viden, perspektiver og konkrete råd om sundhed, kost og velvære.
