I tredje afsnit af Hälsodjungeln møder Glimjas sundhedsekspert Emma Köhn den kliniske ernæringsekspert og sundhedscoach Johanna Holtz til en samtale om hvad der egentlig kræves for et bedre helbred - og hvorfor det ikke behøver at handle om ekstreme diæter eller perfektion. De taler om funktionsmedicin, kost, livsstil og hvordan vi kan forholde os til al den information om sundhed, vi møder i hverdagen gennem sociale medier og andet.
Se, lyt eller læs - vælg det, der passer dig
🎧 Lyt til afsnittet på Spotify
🎧 Lyt til afsnittet på Apple Podcasts
Transskribering af afsnittet
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (00:00)
Hej og velkommen til Glimja. I dag skal vi tale om mave- og tarmsundhed og alt, hvad der relaterer sig til det. Så det er egentlig meget mere end det. Det føles, som om flere og flere begynder at forstå sammenhængen mellem, hvordan tarmsundheden påvirker resten af kroppen.
Vi ser og læser egentlig om det overalt. Derfor har jeg inviteret Johanna Holtz. Det føles egentlig, som om der ikke er nogen, der kan tale bedre om det her.
Jeg har selv fulgt Johanna i flere år på grund af hendes ekspertise. Hun er en af vores nye sundhedseksperter hos Glimja, hvilket vi er utrolig glade for. Hjerteligt velkommen, Johanna.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (00:41)
Tusind tak, det er så dejligt at være her og tale med dig igen. Vi har jo mødt hinanden før. Og at være et sted og i et rum, hvor vi deler den samme passion og interesse for sundhed.
Og mit primære ekspertiseområde og min passion er mave- og tarmsundhed, mikrobiomet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (01:05)
Ja, vi skal tale mere om det. Men jeg tænker, at før vi går ind i det, skal vi dykke ned i alt det, der har med tarmen at gøre. Men jeg vil gerne høre lidt mere om dig. Når jeg har set på dit feed og din hjemmeside, kan jeg se, at du er mor og foredragsholder.
Du har en baggrund fra Karolinska Institutet. Du arbejder åbenbart også som fotograf.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (01:32)
Ja, det passer meget godt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (01:37)
Det føles, som om du gør rigtig meget på én gang. Men hvordan vil du selv beskrive dig og alt det, du gør, og hvad der driver dig til at kunne gøre alt det?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (01:48)
Jeg vil nok sige, at jeg altid har været tiltrukket af sundhed, ernæring og kost og selv har gået meget op i, hvordan min livsstil påvirker, hvordan jeg selv har det. Så, som så mange andre forældre ved, bliver man jo endnu mere omhyggelig med, hvordan man lever, når man først får sit første barn, og lidt mere... bekymret, og man vil gerne gøre det rigtige, og man vil ikke gøre noget forkert, og man vil give sine børn de bedste forudsætninger, man kan, i livet.
Jeg begyndte at studere på Karolinska i 2014 og fik øjnene op for bakterier og mikrobiomet allerede ved den første opgave, vi fik på Karolinska.
I den første del studerer man på Stockholms Universitet og læser en masse kemi. Derefter går man videre til Karolinska, når man begynder at læse mere om ernæring. Det er sådan, det forløb sig.
Så kom jeg til Nordic Clinic, hvor jeg stadig arbejder i dag, for omkring fem år siden, måske. Jeg begyndte at arbejde med klinisk ernæring og mere funktionsmedicin. Hvor man stræber efter at forstå, hvad der driver symptomer, og forstå den underliggende årsag til en tilstand, et symptom eller en persons velbefindende.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (03:21)
Mm.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (03:23)
Og så laver jeg en masse andre ting. Jeg er meget kreativ som person og elsker at møde nye mennesker. Og det er nok især det, der driver det, jeg laver i dag, vil jeg sige.
Jeg har faktisk tænkt meget over det. Hvad er det, der gør, at jeg ender lige her? For som ernæringsekspert kan man lave så meget.
Nogle arbejder inden for fødevareproduktion, de fleste forsker inden for forskellige områder, eller man kan eksempelvis arbejde med folkesundhed. Men jeg endte... her, hvor jeg møder utrolig mange mennesker, både børn og voksne, med forskellige baggrunde og mål. Det elsker jeg faktisk.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (04:07)
Du er flere steder på samme tid. Du får det bedste fra begge verdener.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (04:19)
Ja, jeg elsker det. Og at få lov til at tale om mave og tarm, men også om sundhed generelt, og få lov til at dele min viden og mening om alt, der har med sundhed at gøre, det kan jeg godt lide.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (04:34)
Det er lidt sådan, at vi har brug for forskningen. Men den almindelige person læser ikke forskningen, så der er brug for personer som dig, så informationen kommer ud.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (04:49)
Ja, det er vigtigt.
Emma Köhn, Sundhedsekspert Glimja (04:51)
Mm.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (04:53)
Og at dem, der arbejder med research, også bliver anerkendt for det, de gør, for der ligger jo enormt meget tid bag det. Så det prøver jeg også. Jeg deler ikke så meget content, for jeg ved, at det tager ekstremt meget tid.
Og jeg arbejder rigtig meget med konsultationer og foredrag og alt muligt, hvad jeg nu laver. Og jeg når ligesom ikke at producere materiale dér. Jeg tænker, at det kommer.
Men den tærskel er lidt for høj lige nu. Ja, præcis.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (05:43)
Men om vi ska gå in på mikrobiomet då, det är något... Eller i alla fall jag, det beror kanske på var man letar och var man får sin information, men varför pratar alla så kallat om mikrobiomet i dag? Vad har hänt liksom?
Det har blivit en förändring känns det som, från att ingen pratar till
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (06:04)
Nå ja.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (06:05)
att det är överallt.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (06:08)
Jag skulle säga att den främsta anledningen är att det har kommit så mycket forskning och data om just både specifika bakterier och bakteriestammar som är inblandade i risken att utveckla olika tillstånd och sjukdomar. Ja, det är väl i princip det. Sedan har företag snappat upp det och det finns många aktörer nu som producerar avföringsanalyser, till exempel.
Det går inte att undgå om man vill arbeta med hälsa att ohälsa oftast börjar i tarmen, som man säger. Den påverkas av allt vi gör från att vi föds och sättet vi föds på. Den styr otroligt många biokemiska processer i kroppen och är involverad i produktionen av vitaminer, näringsämnen, hormoner och neurotransmittorer.
Det är något vi kan påverka.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (07:22)
Ja, men hur, om vi säger vanliga symtom och så vidare, hur påverkar det? Hur kan man märka det?
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (07:34)
Det främsta sättet, alltså bakterierna i tarmen, det är en del. Det är ett ekosystem av triljoner mikroorganismer som parasiter och candida, olika bakteriearter som lever i symbios med varandra men också med sin värd, alltså oss människor. Och vi har utvecklats tillsammans för att, varför egentligen.
Vi ger bakterierna en värld och bakterierna ger oss ämnen så att vi ska kunna ha det så bra som möjligt, så länge som möjligt egentligen. Men har man för få av de gynnsamma bakterierna och för mycket av dem som driver inflammation, då blir det en obalans och vi blir sjuka med tiden.
Så bakterierna påverkar främst inflammation, som är ett begrepp de flesta känner till, genom att producera ämnen som aktiverar immunceller och frigör ämnen som skapar inflammation.
Det finns lokalt i tarmen men det rör sig ut i blodbanan och cirkulerar i hela kroppen och kan passera blod-hjärnbarriären upp till hjärnan och påverkar även hur vi har det rent mentalt och vårt humör. Ja, risken att utveckla sjukdom som är kopplad till hjärnan också.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (09:10)
Ja, och då kan man prata om symtom som hjärndimma och trötthet och allt möjligt, men i längden kan det leda till ännu värre tillstånd.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (09:20)
Ja, det är vad forskningen visar i dag och det kommer att komma mycket, mycket mer information om vilka specifika stammar som vi ser att individer har ökade nivåer av vid olika sjukdomstillstånd. Men det är under utveckling, ja. Det är otroligt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (09:44)
Ja, virkelig, og vi skal tale om den måde, vi fødes på. Det synes jeg er superspændende. Jeg er selv gravid i uge 37.
Vi skal tale lidt mere om børn senere, men vil du bare uddybe det, du sagde?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (10:05)
Ja, det, vi ved, er, at afhængigt af moderens mikrobiom, og om et barn fødes vaginalt eller ved kejsersnit, har man forskellige typer af, man eksponeres ganske enkelt for forskellige typer bakterier, og ved et kejsersnit eksponeres man ikke for lige så mange bakteriearter, som hvis man fødes vaginalt, og det betyder, at vi faktisk får flere bakteriearter, selv om vi ønsker færre og egentlig nogle få udvalgte fra starten.
Grunden til det er, at disse bakterier er involveret i modningen af tyndtarmen og tyktarmen samt vores immunsystem.
Og hvis det ikke modnes på den rigtige måde ... så øger det risikoen for at udvikle astma, allergier og andre tilstande senere i livet. Det, man gør på nogle universitetshospitaler, er et såkaldt vaginalt smear. Man tager sekret fra moderens underliv og smører det på spædbarnet, det nyfødte barn, for ganske enkelt at påvirke dette.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (11:31)
Jeg har selv oplevet det. Mit første barn blev født ved planlagt kejsersnit, og det skrev jeg i et fødselsbrev. Det var ikke noget, de udførte, men vi måtte gerne selv gøre det.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (11:51)
Når man føder ved kejsersnit, får man også antibiotika. Vi ved også, at antibiotika i den første tid af livet ændrer mikrobiomets sammensætning, hvilket også påvirker risikoen for at udvikle forskellige tilstande senere. Det vil vi gerne undgå i så høj grad som muligt, men vi kan også bruge det, vi har, og for eksempel vælge et probiotikum.
Det er ikke noget, man bare kan anbefale til alle mødre, der føder ved kejsersnit. Men det er muligt at finde en, der passer til barnet og moderen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:34)
Og gør man det gennem tests?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (12:36)
Ja, primært.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (12:39)
Hvis vi går lidt tilbage, talte vi om de forskellige symptomer, vi taler om inflammation i kroppen, hjernetåge osv... Når en klient kommer til dig, og I laver tests og individualiserer behandlingen. Det kan være probiotika, det kan være kosten, alt muligt.
Hvad plejer folk at blive mest overraskede over, når I er færdige eller undervejs i processen?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (13:12)
Når jeg får en ny klient, udfylder de altid et langt helbredsskema. Jeg stiller mange spørgsmål for at forstå deres baggrund og egentlig helt tilbage fra fødslen for at få så mange oplysninger som muligt. Derefter beder jeg hver person om primært at lave en kortlægning af toiletvaner, kost og søvn.
For gennem denne information kan man få... fingerpeg om, hvordan fordøjelsen fungerer, for eksempel. Og hvilken tonus nervesystemet er i, om man lever i harmoni eller lever i stress, for eksempel. Og hvilken søvnkvalitet personen har.
Og det er som regel det, der giver den person, jeg møder, en ahaoplevelse. De fleste er ikke bevidste om, hvordan de faktisk lever. Og de ved ikke, at de måske lider af forstoppelse, eller at hyppig diarré eller løs afføring er tegn på, at noget ikke helt er, som det skal være.
Men med tiden bliver det så utroligt normaliseret, at folk ikke ved, at de går rundt med problemer.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (14:37)
Mit næste spørgsmål handler egentlig netop om denne normalisering. Det virker, som om folk tror, at det bare er sådan at have lidt dårlig mave, enten være forstoppet eller have luft i maven.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (14:51)
Det skal ikke være sådan. Det er ikke normalt at gå rundt med luft i maven og en mave, der gør, at man ikke kan have bukserne knappet, eller at man skal tilpasse sit tøj efter, hvordan maven føles og ser ud. Det er også almindeligt hos børn og voksne.
Eller at blive oppustet, efter man har spist en fødevare, og at det sker som et mønster over tid. Alle kan godt blive lidt... Altså få luft i maven, hvis man spiser rigtig mange bønner eller måske en bestemt type mad, men det skal ikke være sådan over tid.
Men jeg vil alligevel tilføje, at der er mange, som... Hvis man er sundhedsbevidst eller er blevet tvunget til at jonglere med kosten på forskellige måder, fordi man har problemer, så er man meget opmærksom på kroppens signaler.
Altså man retter fokus mod de negative signaler og bliver som regel bange for dem. Det styrer så, hvordan man spiser, og hvis man så spiser, jeg tager bønner som eksempel, og bliver oppustet eller får luft i maven, så tror man, at det ikke er godt for en.
Men så enkelt er det ikke, og det taler jeg meget om under konsultationer: hvordan man skal tænke over det. Hvordan man kan begynde at introducere en fødevare som bønner, hvis man har maveproblemer, og hvad der er vigtigt at tænke på.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (16:24)
Det er virkelig interessant. Det kan også blive en... Netop det her med at være meget sundhedsbevidst kan i sig selv blive en stressfaktor.
Jeg må lige indskyde en lille historie her. Nu blev jeg nysgerrig, for nogle år siden. Min samlever og jeg, lige efter at vi havde mødt hinanden.
Han elsker kød over alt andet. Men jeg sætter endnu mere pris på grøntsager. Vi havde spist rigtig meget animalsk protein i en periode, og jeg sagde: Kunne vi ikke lave en vegetarisk gryderet?
Han sagde bare: ja, helt sikkert. Ingen problemer. Så sagde han bare: Jeg er lidt følsom over for bønner.
Jeg mener bare, ja, det er det hele. Hvis man ikke er vant til at spise det. Nu må jeg håbe, at han tilgiver mig, at jeg sidder og fortæller det her.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (17:22)
Det er godt, at vi deler med os. Så kan andre relatere til det og genkende sig selv. Det er godt, det er gavmildt af dig at dele hans story.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (17:32)
Ja, præcis, på hans story.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (17:35)
Nej, men det er godt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (17:37)
Efter middagen, måske en halv time senere, ligger han på sofaen og beklager sig nærmest over sin mave, og jeg tænker bare, så typisk. Og så går han ud på toilettet, og pludselig hører jeg, hvordan han kaster op så voldsomt i cirka en halv time. Har jeg forgiftet ham?
Så talte jeg med en af mine bedste venner, som faktisk arbejder i fødevarebranchen. Hun informerede mig om, at selv om man skyller sine bønner, kan det lektin, som bønnerne har som beskyttelse omkring sig, blive tilbage, og at man også sjusker meget med de processer i fødevarebranchen.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (18:36)
Det lyder ikke særlig sandsynligt, at det er lektinerne, vil jeg sige. Eller fytaterne. Var det fra en tetrapak, eller var det tørrede bønner, I brugte?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (18:47)
Det var fra en tetrapak.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (18:47)
De er jo også som regel forkogte.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (18:51)
Præcis.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (18:53)
Men ... Jeg har faktisk aldrig oplevet, at nogen kaster op af at spise bønnegryde. Så der kan have været noget, der var dårligt.
Altså ... indeholdt ... en eller anden bakterie. Nej, det forstår jeg. Eller at der faktisk var noget andet i gryden, som gjorde, at han fik det så dårligt.
For jeg tænker, at du også burde have reageret, hvis han reagerede så kraftigt. Eller hvis der var noget i gryden, han var allergisk over for.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (19:28)
Ja, præcis, det kan det jo have været. Men jeg tror, det var en ret simpel ret med få ingredienser.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (19:38)
Men det der med lagen. Fortæl du først.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (19:42)
Det var grønne linser og en eller anden bønne.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (19:53)
Hvor forfærdeligt. Jeg føler med ham. Ja, du må snige det ind, som man gør med børn, så de får de fantastiske kvaliteter fra linser.
Men jeg kan nævne én måde, jeg gør det på. Jeg har jo levet sammen med en mexicaner i mange, mange år og har spist og spiser utrolige mængder bønner. Og de tetrapakker, jeg køber i butikken, hælder jeg ikke lagen fra, men jeg bruger lagen i for eksempel sorte bønner eller kidneybønner, primært, og koger det meget længe sammen med - måske kommer jeg lidt kokosmælk eller grøntsagsbouillon og masser af dejlige krydderier i - og personligt har jeg aldrig reageret sådan, men jeg er også vant til at spise bønner.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (20:53)
Det var måske et meget tydeligt tegn på, at han har brug for flere bønner i sin kost.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (20:57)
Ja, ofte er det sådan, hvis man ikke har udviklet en følsomhed eller intolerance. Det kan man også udvikle over tid, hvis man har maveproblemer.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (21:17)
Det er også almindeligt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (21:17)
Hvis vi tænker på livsstil, hvad tror du så, der i den moderne livsstil påvirker vores tarmsundhed mest i dag?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (21:28)
Det er stress.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (21:30)
Stress.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (21:32)
Stress og uklare rutiner, altså mangel på rutiner. Hvilket ofte er en følge af stress.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (21:41)
Ja. Man stopper måske bare det i sig, man har lyst til lige nu, fordi man ikke har tid til at lave mad.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (21:49)
Ja, og at man ikke er forberedt. At forberede sig på et måltid på et bestemt tidspunkt. At se maden eller ingredienserne.
Duft til ingredienserne. At mærke sulten og få denne trang. At man begynder at savle.
Det er tegn på, at fordøjelsen begynder at komme i gang. Hvis man bare putter noget i munden uden at tygge ordentligt, får man så at sige for store stykker ned, hvilket egentlig også bliver problematisk for en rask person, men især for en person, der har... De fleste lider af maveproblemer, vil jeg sige, eller en eller anden form for problemer med enten mavesækken, mavesyren eller maven; man er forstoppet eller har skiftende afføringsmønstre, men hvis man ikke tygger og bruger kæberne, går man glip af muligheden for at stimulere vagusnerven.
Og jeg tænker, at mange i vores forum her og hos Glimja måske også kender vagusnerven. Men det er en kranienerve, der går gennem alle kroppens organer og styrer, hvordan de fungerer. Hvis man er i fight or flight, i stress, er den i en forkert tonus, som man kalder det.
Altså, den hjælper med at få vores organer, der er involveret i fordøjelsen, til at producere de enzymer i mundhulen, mavesækken og de øvrige dele af tyndtarmen. Så vi får den rette mængde af dem, så maden bliver nedbrudt ordentligt, så vi kan optage næringsstofferne så optimalt som muligt og undgå en... At man i princippet udløser en reaktion fra immunsystemet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (23:47)
Mm.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (23:51)
Stress får dette system og apparat til ikke at fungere optimalt. Vi har faktisk flere nerveceller, der omslutter vores tarme, end der findes i rygmarven. Det er ret utroligt.
Så,
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (24:07)
Det vidste jeg ikke.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (24:08)
fra rygsøjlen og rygmarven løber der nerver ud. Hvis man tænker, at det her er en del af tarmen, sidder de rundt om tarmen på mange forskellige måder. Vores enteriske nervesystem.
Hvis man skal op på en scene eller holde en tale, for eksempel når man taler foran et publikum eller en gruppe, kan man jo føle, at man har lyst til at løbe på toilettet. Det er egentlig vores vagusnerve, der sender signaler til tarmen om at tømme sig. Det samme gælder måske, hvis man rejser og sådan noget.
Nerverne styrer, hvor hurtigt indholdet bevæger sig gennem tarmene. Det er en del af det hele.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (24:55)
Det kendte jeg ikke til, det er en rigtig interessant sammenhæng. Jeg tænker tilbage. Jeg kender i hvert fald mindst én person i min omgangskreds, som altid skal på toilettet, når vi rejser.
Hun har nærmest troet, at der var noget galt med hende.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (25:14)
Og sådan er jeg faktisk også. Det kan jeg dele. Hver gang jeg rejser, bliver jeg forstoppet.
Men jeg har mine værktøjer, som jeg gør brug af. Det er, som om min krop, når jeg ikke har mine rutiner, hvor min krop føler sig tryg og ved, hvad der skal ske, så sker der noget, som gør, at jeg bliver forstoppet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (25:32)
Hvilken type værktøj kan det være?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (25:36)
Som jeg bruger, spiser jeg meget mere frugt og grønt. Jeg tilføjer kiwi og mango, drikker meget vand og prøver at gå på toilettet efter en rutine.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (25:46)
Ja, okay.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (25:48)
Det er oftest skemaet, der ændrer sig. Men så gør jeg det i hvert fald.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (25:58)
Jeg har ikke det specifikke problem, men det handler om rutiner i hverdagen. Når det gælder mad, så spis på samme tidspunkt. Det, du taler om, at kunne savle og spise med øjnene.
Præcis, som man har talt om. Jeg tænker, at de fleste sluger frokosten, spiser foran computeren og scroller på telefonen, mens de sidder og spiser.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (26:36)
Præcis, det er noget, vi ofte ser hos små børn. Hvis der er én ting, jeg gerne vil have, at alle forældre tager med sig, er det, at man ikke skal starte med telefonen foran måltidet eller fjernsynet. Det påvirker fordøjelsen og sætter børnene i fight or flight, hvilket ikke hjælper.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:00)
Jeg tænker, at ud over at det er rigtig godt for fordøjelsen at spise ved køkkenbordet, handler det også bare om at have den tid sammen med familien og ikke selv være distraheret, så telefonerne skal væk. Vi har jo en to et halvt år gammel herhjemme. Vi har virkelig en rutine om, at når vi spiser, så spiser vi.
Det er okay at holde en pause fra maden, hvis man føler, at man har brug for at løbe væk og lege lidt i fem minutter for derefter at kunne sætte sig igen. Men ingen distraktioner.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (27:34)
Det er rigtig godt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:36)
Madglæde er noget af det vigtigste, vi kan give børnene.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (27:41)
Ja, og at involvere dem og lade dem vælge og få lov til at dufte og føle og være en del af det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (27:51)
Det bedste, vi har givet vores søn, er et køkkentårn.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (28:00)
Ja. Supergodt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:06)
Det er nok de største skænderier, vi har herhjemme.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (28:12)
Ja, nej, man har ikke muligheden.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:15)
Der sker for meget på komfuret på én gang.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (28:19)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:20)
Så bliver han vred.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (28:21)
Ja, men det er alligevel en sund følelse.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (28:26)
Jeg har et spørgsmål til dig. Vi taler meget om... Jeg synes, det her er så svært.
Han vil måske gerne have noget, som han har set andre børn spise, og som jeg ikke... Herhjemme taler jeg meget om, hvad der gør maven glad, og hvad der gør maven ked af det. Er det en god tilgang?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (28:55)
Ja, absolut. Alle... Man kan have sine...
Som du gør, taler om en glad og en ked af det-mave. Det er et godt niveau for et lille barn at forstå, hvad der sker, når man putter forskellige ting i sig. Jeg begyndte også meget tidligt...
Jeg har jo tre døtre. En på seks, en på otte og en på ni år, eller snart ti.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (29:20)
Så bliver det virkelig forskellige niveauer, når man taler om det.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (29:23)
Ja, men jeg har fra en meget tidlig alder talt om bakterierne i maven, og at man skal fodre dem, så de bliver glade, og så vi får det godt og bliver sunde og stærke. Det har de stadig med sig i dag, og de spørger selv. Lidt forskellige kommentarer om den mad, de spiser, og den slags.
Det synes jeg er supergodt. Jeg tror, der findes mange bøger nu om dage, som er børnebøger, der kan hjælpe børn med at forstå det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (29:57)
Jeg har ikke bestilt den endnu. Jeg er ikke ekspert i at tale om det. Jeg lagde mærke til det, da vi var i ICA for et par uger siden, og han så noget Marabou-chokolade, som han syntes så sjovt ud.
Kan I huske, at mor har talt om, hvad der gør maven glad, og hvad der gør maven ked af det? Så forklarer jeg, at der findes chokolade, som gør maven gladere. Det var ikke, fordi jeg forbød chokolade.
Han kan lide chokolade med 90 procent kakao.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (30:35)
Ja, det er hardcore. Det er supergodt. Ja, der findes altid bedre alternativer, og jo mere sund mad man spiser, desto mere plads har man til at træffe de her andre valg, og desto mindre påvirker de kroppen.
Det sker sporadisk en gang imellem. Men det er en virkelig svær situation, når man har børn og omgås andre forældre med børn, som giver deres børn mad eller slik, når man selv ikke havde tænkt sig det. Jeg har faktisk været benhård fra starten med mine børn, så de ved, hvad der gælder.
Og så har jeg selvfølgelig givet dem noget, selvom jeg havde sagt nej fra starten ti gange. Jeg har haft ret tydelige rammer fra begyndelsen, fordi jeg ved, hvad der sker i små børns kroppe. Jeg har ikke kunnet leve på nogen anden måde.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (31:47)
Det er meget vigtigt, at begge forældre er enige om det. Det er noget, vi diskuterer meget derhjemme, at være på samme linje. Det er ikke den ene, der bliver the bad guy.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (32:05)
Nej, det hjælper som regel, hvis man er på samme niveau. Ellers bliver det sådan, som jeg selv var i perioder. Jeg blev den sure mor, som ikke gav dem noget som helst, og så kom børnenes far og gav dem rigtig meget lækkert og godt, så han fik mange plusser på sin side.
Men den balance justerede vi senere.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:31)
Det er vigtigt at have de samtaler. Det er måske kommet mere naturligt for os end for mange andre, netop fordi jeg selv har epilepsi og har en
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (32:43)
Nå ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:44)
tage hensyn til. Han har jo været med på den rejse.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (32:49)
Ja, det forstår jeg.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:51)
Det har gjort en stor forskel.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (32:53)
Hårdt og der er meget at tage hensyn til.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (32:56)
Sådan er det jo. Også præcis som du sagde i begyndelsen, når man først bliver forælder, bliver alt sådan noget meget vigtigere.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (33:07)
Noget, jeg ønsker, er, at vi ikke sundhedsskæmmer hinanden som forældre, men opmuntrer til bedre valg og sundere alternativer. Ofte bliver man måske set som en... En slags sølvpapirshat på en eller anden måde, men det skal være noget positivt.
Man kommer til at havne i situationer, hvor der vil være masser af junkfood, og man vil oftest ikke kunne afstå eller sige nej. At udnytte de tidspunkter og situationer, hvor man faktisk kan tilbyde et bedre alternativ, er fantastisk.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (33:48)
Præcis.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (33:51)
Det ser ikke supergodt ud for folkesundheden. Og vi går jo mod mørkere tider. Så det er vel fantastisk, hvis vi kan arbejde på at skabe bedre alternativer.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (34:03)
Ja, det er et andet emne. Når vi nu alligevel er inde på det spor, for jeg ved, at du taler meget om ikke bare at dæmpe symptomer, men at forstå, hvad der sker, og komme til bunds i årsagen. Sundhedsvæsenet, den primære behandling, vi har, handler ofte om at dæmpe symptomer. Vi har brug for sundhedsvæsenet, så det er ikke sådan.
Hvad
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (34:28)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (34:29)
er den store forskel dér imellem, at man ligesom bare sætter et plaster på.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (34:37)
Forskellen i, hvordan man ... Tiden muliggør. Der er rum til at finde ud af, hvad der driver en persons symptomer eller tilstand.
Man går til lægehuset, og så får man ikke et langt møde, hvor målet er at finde årsagen, men at dæmpe symptomerne eller midlertidigt få personen, eller den hjælpsøgende, til at få det bedre, hvilket er fantastisk. Men forskellen er, at man mindsker risikoen og sparer tid, hvis man arbejder på at forsøge at forstå, hvad der driver symptomerne.
Privat koster det jo mange penge, og det koster mange penge at få foretaget forskellige typer undersøgelser.
Det omfatter ofte også kosttilskud, som også er dyre afhængigt af, hvem man har foran sig. Det er ikke alle, der har mulighed for det. Men til sidst ender alle tilsyneladende der.
Eller alle skal jeg bestemt ikke sige, men mange ender alligevel der. Man kan ikke leve så længe med så kraftige symptomer, der påvirker ens livskvalitet og hverdag. Det er utroligt, hvor mange der lever i elendighed og ikke så godt, som de kunne have levet.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (36:18)
Og der er vi tilbage ved normaliseringen af, at for eksempel det at blive gammel, at folk tror, det indebærer rollator, og at det er en naturlig del af aldringen, hvilket det ikke behøver at være. Men
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (36:35)
Nej, præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (36:37)
som du siger, at den type behandling, vi havde haft brug for, desværre ikke er tilgængelig for alle.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (36:45)
Nej, på lægehuset arbejder man heller ikke forebyggende på samme måde. Og der er utrolig meget, vi kan gøre for at få det bedre. Både når vi egentlig taler om mikrobiomet alene. Der er så mange ting, vi kan tilføje i vores hverdag og livsstil.
Og fjerne det, der gør, at vi fremmer en god, sund og stærk modstandsdygtig tarmflora. Som gør, at vi så ældes langsommere. Men den information får man.
Formålet er ikke at få den, når man går til lægen.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (37:25)
Hvordan ville det ideelt set se ud?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (37:34)
Inden for primærsektoren?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (37:36)
Ja.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (37:37)
Eller generelt. Så
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (37:41)
Ja.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (37:42)
havde det set ud som det, jeg arbejder med, men det havde været gratis. Hvad er det, det koster?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (37:48)
Tror du, at det havde været muligt?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (37:55)
Absolut. Der findes faktisk i dag lægehuse med læger og diætister eller sygeplejersker, som arbejder mere funktionsmedicinsk, som ved mere, og som måske tilbyder andre typer undersøgelser eller i det mindste gør opmærksom på, at de findes.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (38:22)
Jeg var selv på et lægehus for nogle år siden. Det er første gang, jeg oplevede ... Jeg husker, at det var en dansk læge.
Han nævnte ikke ordet funktionsmedicin eller noget i den stil. Men han lavede alligevel en masse andre undersøgelser, som ikke var blevet foretaget. Så han lavede en sundhedsplan for mig.
Han syntes ikke, jeg var mærkelig, da jeg nævnte forebyggende tiltag.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (39:05)
Så tror jeg også, at den patient, der søger behandling i det offentlige sundhedsvæsen, som regel har en anden livsstil end den, der søger privat hjælp. De har som regel prøvet mere og kæmpet i flere år for at få det bedre. Og jeg ved, at mange læger selvfølgelig også anbefaler at begynde at være fysisk aktiv, holde op med at ryge, holde op med at drikke alkohol og spise mindre kød.
Disse punkter eller faktorer, som vi ved generelt mindsker dødeligheden og mindsker risikoen for sygdom. Fødevarestyrelsens anbefalinger er gode og baseret på de seneste ti års ernæringsforskning, og de er vigtige. De fleste følger ikke engang de råd.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (40:09)
Nej.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (40:10)
Men så er der selvfølgelig meget mere andet, man kan gøre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (40:14)
Bare mængden af grøntsager, vi burde få i os hver dag. Den
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (40:18)
Ja, præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (40:21)
Jeg oplever, at variationen er svær. Dels fordi det er så pokkers dyrt. Alt findes ikke økologisk eller lokalt dyrket.
Nogle ting vælger jeg fra, fordi de ikke er i sæson. Eller fordi de importeres fra bestemte steder. Så synes jeg, det sværeste ikke er mængden, men faktisk at give maven variation.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (40:56)
Jeg tror, man kan gå på kompromis. Man må vælge sine kampe. Ofte er det bedre at spise en frugt end ikke at spise den, fordi den ikke er økologisk eller lokalt dyrket.
Men jeg taler meget ofte om disse mål i mine konsultationer. En voksen skal have mindst 600–800 gram frugt, grønt, nødder og bælgfrugter om dagen. Og et barn fra 4-årsalderen skal have 400 gram.
Jeg plejer at anbefale familier eller voksne at måle eller veje, hvor meget det er, så man får et visuelt billede. Det er ikke let at vide, hvor meget 500 gram frugt og grønt er. Men det hjælper rigtig meget at få en fornemmelse af mængden.
Og faktisk planlægge lidt, hvordan man får det ind i sine måltider. Tænke 200 gram pr. måltid. Hvis man spiser mellemmåltider, som mange springer over, har man mulighed for at få endnu flere polyfenoler, fibre og stivelser i sig, som findes i denne type mad, vi har brug for at få i os for at fremme en sund tarm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (42:17)
Nu bliver jeg nysgerrig. Der er sket et skift fra, at mange coaches taler om, at man skal spise fem gange om dagen. Så skiftede det et sted til, at nej, nu er det faste.
Nu skal vi bare spise to til tre gange. Måske kun én gang om dagen. Hvor er sandheden, et sted midt imellem?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (42:43)
Ja, men det er det, og det varierer for forskellige faser i livet og for forskellige individer, afhængigt af hvordan man har det, vil jeg sige. Men jeg... tænker sådan her: Hver gang man har mulighed for at spise noget, er det en mulighed for at give kroppen eller tarmfloraen og bakterierne og så videre det, vi har brug for. Og vi vil ikke gå glip af disse muligheder for at få det i os.
Og det er meget vigtigt at spise regelmæssigt i en rytme med en timing, der passer til os. Der findes rigtig mange studier og meget forskning i, hvilke positive sundhedseffekter forskellige typer faste har. Men det varierer også for kvinder og mænd.
Det varierer. For forskellige individer i forskellige faser af livet passer én type faste, mens en anden ikke gør. Men man skal vide, hvad man gør, hvorfor man gør det, og hvad der sker.
Hvad går man glip af, hvis man faster?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:01)
Og ikke bare følge de generelle råd.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (44:03)
Nej.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:05)
Man er faktisk nødt til at mærke efter, hvordan man har det med det. Det er der også mange, der overser.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (44:11)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:12)
Nu skal jeg spise sådan her.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (44:17)
Ja, jeg vil sige, at det, jeg ser hos de personer, jeg møder, er, at hvis man fjerner et måltid, bliver det efterfølgende måltid som regel større, hvilket øger bugtrykket og bidrager til, at man føler mere smerte, hvilket ikke er ønskværdigt. Små, men hyppigere måltider er som regel bedre. Hvis man træner, eller afhængigt af ens fysiske aktivitetsniveau, er det meget vigtigt at holde øje med timingen af kosten før og efter træning.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:53)
Det er rigtig godt, jeg synes, det er en fin måde at tænke på, at se det som en mulighed.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (44:57)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (44:59)
I stedet for at fokusere på, at jeg skal have fem måltider om dagen for at få den rette mængde protein i mig. Så kan det i sig selv blive stressende.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (45:11)
Præcis. Det, jeg primært ser hos de kvinder, jeg møder, men også hos mænd, der lider af maveproblemer, vil jeg sige, er, at man spiser alt for lidt. Man spiser for lidt rent energimæssigt, og man spiser for næringsfattigt, og de fleste kæmper også med det, du nævnte, med at spise varieret.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (45:42)
Det er noget af det sværeste, man sidder fast i sine rutiner. Det, der er hurtigt at lave. Hvis du har små børn, har alle grænser for, hvad der fungerer.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (46:02)
Jeg plejer at tænke sådan her for at spise mere varieret. At købe alle de frosne bær, der findes, i princippet, og tage en spiseskefuld af tre forskellige bær til morgenmaden for eksempel. Eller som dessert efter middagen.
Og lave en eller anden form for frugtsalat. Eller hvis man har børn, kan børnene så styre det her, hvis de har den rette alder? Lav en forret med mindst tre til fem forskellige grøntsager og måske to forskellige nødder.
Det er tre grøntsager og to forskellige slags nødder. Og så en dessert igen. Hvis man har spist bær til morgenmad, kan man spise frugt efter middagen.
Så køber man frosne krydderurter, kan man variere på den måde. Så kommer man ret langt. Man kan variere mellem forskellige løgsorter, hvis man bruger løg i madlavningen, forskellige kartoffelsorter og forskellige æblesorter.
I de forskellige æbleskaller findes der forskellige slags polyfenoler. Det er bioaktive stoffer, som findes i alt, hvad der kommer fra planteriget, og som også nærer bakterierne i princippet. Så bare det at variere sorter af den samme frugt hjælper også.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:15)
Det behøver egentlig ikke være så kompliceret.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (47:18)
Nej, præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:19)
Tilbage til det grundlæggende og basics.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (47:22)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (47:23)
Vi prøver herhjemme at sørge for, at maden selvfølgelig er god. Det behøver ikke altid være avancerede gryderetter. Det kan også være rodfrugter i ovnen.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (47:38)
Ja. Nej, jeg hører nok til den spartanske madlavertype, vil jeg sige. Jeg tror, folk ville blive chokerede, hvis de vidste, hvor spartansk vi spiser hjemme hos mig.
Men vi kører oftest buffetstil. Vi... Eller jeg serverer for mine børn.
De får næsten altid forskellige slags nødder eller en skål med forskellige slags frugt eller bær. Eller grøntsager, som jeg gør klar, inden de kommer hjem fra skole. Eller inden de får morgenmad om morgenen, så de har noget at tygge på.
Og hvis de får en dessert med frugt eller bær, ved jeg, at de også har fået masser af fibre og polyfenoler både før og efter måltidet. Det giver mig måske en tryghed, hvis jeg bare serverer pasta med majs og kikærter.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (48:39)
Præcis. Jeg er hundrede procent enig, vi plejer også at tilføje ting, og nogle gange kan jeg få dårlig samvittighed over, hvor ensformig Arvids morgenmad kan være. Vi har som rutine, at vi laver mandelsmør sammen hver søndag.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (48:58)
Mmm, hyggeligt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:01)
Men jeg sagde, at så kunne jeg lave cashewsmør næste gang.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (49:05)
Ja, eller blande lidt forskellige nødder i. Det behøver ikke være meget. Bare lidt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:10)
Det var et godt tip.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (49:14)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:18)
Langt sidespor. Meget interessant.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (49:19)
Mm, ja. Det kan vi godt lide.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (49:24)
For jeg ved, at du taler en del om forskellen på bare at tage noget for maven. Hvis vi taler om en kapsel med x antal milliarder mælkesyrebakterier eller såkaldte probiotika. Hvorfor kan det eventuelt være nødvendigt at gøre det mere målrettet?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (49:46)
Fordi de forskellige stammer har forskellige effekter på forskellige individer. Det afhænger af, hvordan ens mangfoldighed ser ud, hvor mange forskellige arter man har i sit mikrobiom, og hvor varieret det er, altså hvor mange forskellige bakteriearter eller stammer man har, samt hvor høje eller lave niveauer man har af vigtige arter som for eksempel bifidobakterier eller Lactobacillus. Akkermansia er sådan en supervigtig nøglebakterie, som er involveret i tarmslimhindens integritet eller funktion, kan man sige.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (50:31)
Nu er jeg nødt til lige at sikre mig, at alle forstår det, og at jeg selv forstår det. Er det den beskyttelse, vi har omkring?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (50:39)
Ja, langs tarmvæggen har vi en slimhinde, som består af forskellige lag. Den har en supervigtig funktion i at beskytte os som vært. På den ene side har vi tarmen, som er dette hulrum, der løber fra mundhulen til anus.
Så har vi vores immunsystem på den anden side af tarmvæggen og blodbanen. Vi ønsker ikke, at det, der havner i maven - det er jo en masse affald og toksiner og så videre - skal komme i kontakt med immuncellerne, og det beskyttes af tarmslimhinden. Og den fornyes cirka hver tredje dag hos en voksen ved hjælp af forskellige bakterier, for når denne akkermansia-bakterie spiser af slimen, kan man sige, produceres der mere slim af særlige celler i tarmvæggen.
Så det er et samarbejde. Og det er også en vigtig del af mave- og tarm-sundheden generelt, som man er nødt til at tage hensyn til.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (51:52)
Hvis jeg forstår det rigtigt, er det det, vi kalder utæt tarm, hvis det ikke fungerer?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (51:59)
Det er en medvirkende faktor til, at man får øget gennemtrængelighed i tarmbarrieren. Så hvis man har en tyk og sund tarmslimhinde, very good. Vi har mindre risiko for at udvikle utæt tarm.
Hvis vi har en tynd tarmslimhinde, øger det risikoen, og vi får lettere immunreaktioner og maveproblemer og så videre. Blandt andet. Ja, der findes visse specifikke stammer, som er involveret i udviklingen af vores immunceller.
Og man kan sige, at de træner vores immunceller på forskellige måder. Så vi ønsker, at vores immunceller skal reagere på det rigtige tidspunkt, mod den rigtige trussel og i det rette omfang. Vi ønsker ikke et aggressivt angreb på noget, der egentlig ikke er farligt.
Men det er det, der sker. Vores genetik spiller også en vigtig rolle her. Man kan have anlæg for at have et hyperaktivt immunsystem, for eksempel bifidobakterierne.
De træner vores immunceller i at reagere ordentligt. Dem får vi primært, når vi fødes vaginalt, og gennem modermælken. Der er også en magisk blanding i modermælken, som gør, at vi fodrer bifidobakterierne samtidig med specifikke fibre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (53:30)
Hvis man for eksempel ikke ammer. Hvad kan man gøre for at bidrage?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (53:41)
Først og fremmest skal man have en livsstil, der giver et godt miljø i tarmen. Derefter kan man tage probiotika. Taler du så til den voksne eller til babyen?
Til babyer findes der probiotika, men der findes også modermælkserstatning, som indeholder tilsatte særlige fibre og bifido.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (54:10)
Og hvis vi for eksempel tænker på, at man får lavet en tarmfloratest hos dig. Så kan I specifikt se, hvilke bakterier
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (54:24)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (54:24)
som jeg eksempelvis har brug for.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (54:27)
Ja, der findes forskellige typer tests. Men der findes tests, som måler hele mikrobiomet. Og så kan man faktisk se niveauerne af alle bakterier.
Og det er godt at gøre det så tidligt som muligt. Hvis man har økonomisk mulighed for at gøre det, vil jeg anbefale alle at få det gjort. For så ved man det.
Så har man et udgangspunkt, og senere kan man sammenligne med det. Men ellers ved symptomer som forstoppelse, kolik, eksem, astma eller allergi. Eller hvis man har søskende, der har disse tilstande, og man har født endnu et barn, hvis situation man gerne vil vide, hvordan ser ud.
Det er godt at få det gjort. Så kan man begynde på et probiotikum eller tænke lidt ekstra over, hvordan man lever. Og gøre det, der bidrager til en god og sund tarmflora.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (55:24)
Men også for ens egen skyld. Med alle de millioner af bakterier, som mange køber. Kan der være en bivirkning eller en negativ effekt, eller er det bare, at det måske ikke gør nogen forskel for dig?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (55:38)
I mange tilfælde har de ingen effekt, hvis man ikke har valgt den rigtige form eller det rigtige produkt, eller hvis man ikke tager det. Man kan se mønsteret over tid, så vi kan se, at det er en vigtig del, fordi nogle bakterier heller ikke bliver i tarmen, sådan som andre gør. Det er et vigtigt aspekt at tage hensyn til.
Nogle stammer kan medføre en øget produktion af histamin, og nogle personer er følsomme over for histamin. Ofte tror man, at man er følsom over for histamin, men sådan forholder det sig ikke. Det er ikke histamin i kosten, der er problemet, men der er mange faktorer, som man er nødt til at undersøge og tage hensyn til.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:35)
Pollenallergi, bør man få lavet en analyse af tarmfloraen?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (56:38)
Hvis man har pollenallergi, bør man så få lavet ... Ja,
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:40)
En analyse af tarmfloraen.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (56:42)
absolut ... Så det er altid godt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (56:46)
Ja.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (56:48)
Andre bivirkninger kan dog være, at man får uregelmæssig afføring. Man kan få øget gasdannelse. Man kan føle ubehag og smerter, men det går over.
Men man skal selvfølgelig holde øje med, hvordan man har det. Men oftest er det helt ufarligt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (57:08)
Men det kan jo bare være spildte penge.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (57:10)
Ja, jeg ser så mange afføringsanalyser, hvor en person har oplyst, at vedkommende har spist et bestemt probiotikum over tid, men det kan ikke ses på testresultaterne. Bemærk, at hvis man ikke har en test at sammenligne med, er det meget svært at sige noget om det, for man ved ikke, hvordan det så ud før. Men i rigtig mange tilfælde kan jeg se, at det ikke kan ses.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (57:33)
Så kan det være sådan, at selv om du spiser probiotika, som eventuelt hjælper, så har du måske ikke en livsstil, der gør, at tarmen kan optage den probiotika, du spiser.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (57:47)
Ja, det er... Vi vil sætte bakterierne i arbejde ved for eksempel at spise fibre, som blandt andet findes i frugt og grønt. For man kan se fibre som...
Forestil dig en gren med masser af forgreninger. Bakterierne nedbryder disse forgreninger, og så dannes der stoffer, som er gavnlige for vores sundhed. Så vi vil sætte dem i arbejde på den måde.
Og så øger vi chancen for, at de bliver.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (58:25)
Det var et andet varmt emne lige nu. Jeg tænkte lidt på gut brain axis. Eller tarm–hjerne-aksen.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (58:40)
Ja.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (58:42)
Kan du forklare det på en enkel måde.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (58:45)
Ja, så mave og tarm kommunikerer med hinanden på forskellige måder. Både, eller primært gennem selve nervecellerne, men også gennem stoffer, der produceres. Så det er en tovejskommunikation mellem bakterierne og hjernen via disse to måder.
Og det er utroligt interessant, hvordan det her fungerer og påvirker, hvordan vi har det. Vi har visse bakterier, der producerer stoffer, som går gennem tarmvæggen ud i blodbanen, cirkulerer op til hjernen og krydser blod-hjerne-barrieren, hvilket påvirker vores kognition, hukommelse og også vores humør. Vi ved, at visse stoffer også påvirker risikoen for at udvikle depression.
Og så ved vi også, at vores tanker påvirker vores fysiologi. Og hvordan vi oplever vores omgivelser og vores liv. Det kan tilføre stress, øge kortisol og så videre, hvilket påvirker vores mikrobiom.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (1:00:23)
Det føles, som om det hele egentlig koger ned til stress, uanset hvordan man vender og drejer det.
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:00:28)
Stress er ødelæggende. Der er så meget, vi kan gøre med os selv på et indre plan. At arbejde med vores tanker og følelser, så vi får det bedre.
På Karolinska bruger man faktisk... en... Hvad skal man sige? En teknik, hvor man retter tankerne mod sin krop på et bestemt tidspunkt.
Så man giver sine symptomer opmærksomhed på et bestemt tidspunkt. For derefter ikke at gøre det. Og man har set, at det påvirker disse personer positivt.
Altså at de får færre symptomer fra deres maveproblemer. Men primært ved IBS.
Emma Köhn, Sundhedsekspert hos Glimja (1:01:31)
Hvis man giver dem opmærksomhed, men ikke stresser over det 24/7?
Johanna Holtz, Klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:01:38)
For eksempel for de fleste, der lider af diarré og har brug for at løbe på toilettet, efter at de har spist noget, eller på grund af stress. De bliver opslugt af deres tanker om kroppen, og hvis man styrer det her og får hjælp til det, man har brug for - terapi og arbejde med det her - så virker det. Yoga, meditation og hypnoterapi virker også.
Supergodt værktøj.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:02:10)
Lad os sige, at man har IBS. Vi har tydeligvis talt meget om tarmen og tarmfloraen, og det er altid et godt sted at begynde, tænker jeg. Så skal man se på resten. For ofte er maden måske det, der er lettest at tage fat på.
Men det mentale er jeg bestemt også selv skyldig i, fordi det er sværere at prioritere. Dels fordi man netop har det sådan, dels fordi man er nødt til at mærke efter. Give sig tid til faktisk bare at være.
I dagens samfund er det virkelig svært. Hvis du har nogle tips til den, der har problemer, hvor kan man så begynde?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:02:58)
Åh, hvor kan man begynde? Jeg vil sige, at man skal kortlægge, hvordan ens vaner og ens liv ser ud. Som jeg nævnte i begyndelsen: kortlægge.
Man kan gøre det for sig selv, men fotografere den mad, man spiser. Notere tidspunkter. Skrive ned, hvordan maven har det, hvor ofte man går på toilettet, og hvordan afføringen ser ud.
Der findes noget, der hedder Bristol Stool Chart, som man kan se på og vurdere sin afføring ud fra.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:03:27)
Mm.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:03:28)
Der findes en vis skala. Det samme gælder søvnen. Se så, hvad kan jeg ændre i mit liv lige nu?
Hvad har jeg den laveste tærskel for at ændre? Og det skal komme fra en selv, at man føler sig motiveret, fordi der er... Man kan jo aldrig få en anden person til at foretage en ændring, hvis det ikke kommer fra dem selv.
Så vil jeg sige: Se på livet, og identificér, hvad der giver glæde og nydelse, og hvad der ikke gør. Så fjern én ting, der gør, eller ændr én ting, der giver øget stress og en dårlig følelse og dårlig energi, og tilføj noget, der giver. Og gør så det yderligere ét skridt ad gangen over tid.
Så plejer livet at komme i balance, hvis man får det bedre med tiden. Men det er virkelig svært at gøre det her selv. Næsten udelukkende alle, jeg møder, er...
De har googlet, søgt, ledt, læst i fora, testet så meget og brugt AI til at få tips og råd og sådan noget. Det er svært at... få en anbefaling, der er baseret på ens egen situation og fysiologi, så rådet er i den rette kontekst.
Men at søge hjælp er vel det første, for der er mange, der bare går rundt og har det dårligt uden at søge hjælp. Og giv ikke op, bliv ved med at kæmpe for at få... afleveret en afføringsprøve på lægeklinikken og se, hvordan fordøjelsen fungerer. Og få taget et basalt blodpanel for at se, hvordan næringsstatus ser ud, og begynd der.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:05:30)
Som vi også talte om, inden vi begyndte. Netop det her med, hvad der giver glæde i hverdagen. Man sidder fast i noget.
Men jeg må leve sådan her. Det skal være perfekt, og man skal gå all in. Man glemmer... venner og tid til sig selv, familien og pauser.
For eksempel føles det, som om alles skemaer er fuldt bookede hele tiden.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:06:16)
Mm, ja, lige præcis.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:06:19)
Du er træner for et gymnastikhold.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:06:24)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:06:26)
Er du også selv gymnast fra starten?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:06:30)
Ja, jeg er tidligere gymnast.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:06:33)
Og hvad var det i? Du havde VM-guld i...
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:06:37)
Ja, ikke VM-guld, det havde været utroligt. Der findes nok ikke et VM i den sport, men jeg har spillet amerikansk fodbold, så jeg har et SM-guld. Ja, det er også cool.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:06:51)
Jeg er altid så misundelig på og fascineret af dem, der virkelig har hobbyer. Jeg kan spørge mig selv, hvad jeg er interesseret i. Ja, sundhed og træning, og skriveri selvfølgelig.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:07:05)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:07:06)
Det er sjældent, at jeg giver mig tid til faktisk at gøre det.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:07:10)
Det er svært. Mm. For mange...
Ja, det fungerer for mange. Men det vigtigste vil jeg sige er at gøre noget, der føles godt i din krop, fordi du elsker at gøre det og nyder det. Altså gøre det, du nyder at gøre, uanset hvad andre synes eller føler eller hvordan de ser på det.
Og for det første, ikke tage livet så alvorligt. Det gør ligesom ikke noget, hvis man skuffer nogen, eller hvis man ikke dukker op dér, eller... ikke er sammen med sine venner eller sin partner eller sådan noget, men tager udgangspunkt i sig selv og så sætter sig selv først, og det taler jeg ofte om, at man som mor bør gøre: receive then give, vi er nødt til at få først, før vi har plads til at give, og det er, det er en god måde at tænke på i livet generelt, at hvis man, giver man sig selv nydelse og plads.
Så inspirerer det ofte andre til også at gøre det, og så får alle det bedre.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:08:42)
Jeg tror, det er svært at være mor.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:08:49)
Det er også hårdt.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:08:50)
Det er det, jeg har tænkt på denne gang. At jeg må blive bedre til at komme hjemmefra. Jeg
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:08:57)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:08:59)
arbejder 100 % hjemmefra. Jeg går her inden for fire vægge. Så henter man i børnehaven, og alting er fantastisk.
Altså at man, for mit vedkommende er det tid med venner, bare at få lov til at være sig selv. At tale om noget andet. Det tror jeg, mange kan genkende.
At beholde sit gamle jeg, men også lykkes med at være en god mor uden dårlig samvittighed... Så
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:09:32)
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:09:34)
at det er en svær balancegang.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:09:36)
Ja, det er det. Men bare at acceptere, at det er, som det er lige nu, og at det kan ændre sig, og at det er en transformation i livet, som man bare må følge med i, uden at tage det så alvorligt. Og finde de her små stunder i hverdagen til sig selv, hvor man, hvor man, de her glimmers.
Små lyspunkter. At være lidt i nuet. Det giver meget.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:10:12)
Hvad er dine?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:10:20)
At indse, at jeg har sovet, før jeg står op af sengen, er sådan en wow!-oplevelse. Jeg er så lykkelig lige nu. Så vil jeg sige, at det nærmest er alt.
Jeg er sådan en person, der elsker alt og nyder meget. Det kan være alt fra bare at stå op af sengen og kigge ud gennem vinduerne her. Lige nu har jeg en fantastisk natur lige uden for mine vinduer.
Det er en ting. Og så elsker jeg at se på de ting, jeg har derhjemme. Nøje udvalgte.
Og bare lave kaffe. Hælde kaffe op. At gå ud på toilettet og komme det, jeg har lyst til, i ansigtet.
Det er så vidunderligt. At vælge tøj, jeg elsker det. At rede sengen.
Ringe til mine venner og sludre. Jeg er virkelig en, der snakker meget.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:22)
Det er noget, man ikke burde holde op med. Jeg er også en, der snakker meget. Jeg kan også mærke, at det forsvinder mere og mere.
Man ringer ikke til så mange længere. Man har nogle få, ellers skriver man for at nå at holde kontakten.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:11:44)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:11:45)
Men at tale i telefon, absolut... Der fandtes ikke noget bedre i teenageårene end at ligge og tale i telefon i flere timer.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:11:53)
Ja, så hyggeligt at sludre. Det giver meget. Jeg er jo også en supersocial person og elsker at tale med alle mennesker overalt nærmest.
Og får masser af energi af det. Det synes jeg er vidunderligt. Det er også fantastisk at tale med dig, som deler den her interesse.
Mm.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:12:21)
Hvad ville du ønske, at du forstod mere om kroppen? Er det sammenhængen, hvordan det hele hænger sammen, eller er det specifikt tarmen?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:12:36)
At den kan ændre sig, og at vi har kraften til at påvirke den.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:12:41)
Det er vel egentlig det vigtige, at vi kan påvirke det. At vi ikke er dømt til at have det dårligt.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsterapeut & sundhedscoach (1:12:50)
Og at det faktisk påvirker vores livskvalitet og den måde, vi ser på livet på. For hvis vi er sunde, friske og stærke, så får vi det også så meget bedre. Og har man...
Har man ondt? Altså hvis man bare går rundt med ubehag i maven, bliver man lettere irriteret, altså bare på grund af smerte generelt. Og man... bliver ikke lige så lykkelig, som hvis man havde været rask.
Og jeg føler med alle, der går rundt og har det dårligt uden at få den rette hjælp. Men der er hjælp at få, og man behøver ikke have det dårligt. Og der er ting, man kan gøre.
Man skal bare gøre det i den rigtige rækkefølge og vide, hvad det er.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:13:37)
Det er vel også lidt derfor, vi er her. Det føles, som om mange, der arbejder med sundhed på en eller anden måde, selv har en historie. Noget, der har hjulpet dem, og som de gerne vil dele for at hjælpe andre.
Det er i hvert fald min oplevelse. Det begyndte jo et sted med min epilepsi. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik det.
Dels har det gjort mig syg, det har givet mig kampgejst. Men også at jeg har fundet personer, som brænder for det samme. Og et hvorfor.
Jeg har altid sat pris på at skrive, og jeg har vidst, at jeg gerne ville arbejde med kommunikation. Du var lidt inde på i begyndelsen, at folkesundheden ser dyster ud. Er der noget, der giver dig håb for fremtidens sundhed?
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:14:50)
Er der noget, der giver dig håb for menneskers sundhed i fremtiden? Er det den individbaserede funktionelle medicin, eller?
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:15:02)
Men at der findes så mange, både på individniveau, men også mange virksomheder og organisationer, som kæmper for at få styr på, hvordan verden egentlig ser ud i dag. Hvordan maden og fødevareproduktionen fungerer, og hvad vores råd og anbefalinger er baseret på. Det handler vel om, at der bliver talt meget mere om det.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:15:30)
Der er sociale medier faktisk fantastiske.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:15:33)
Ja, helt sikkert.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:15:35)
Der er også meget, som ikke stemmer. Man må være kritisk og opmærksom på, hvad man selv ser på, for det styrer ens algoritmer og sådan noget. Uden sociale medier havde jeg helt sikkert ikke haft al den information, jeg har i dag. Jeg havde for eksempel ikke fundet dig.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:15:59)
Præcis.
Det er jeg glad for. Men der er også mange organisationer, som kæmper for at skabe et sundere samfund. For eksempel Frisk Mat, Reformaten, Äkta Vara.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:16:16)
Dem havde jeg ikke vidst, hvem var, hvis det ikke havde været for Instagram.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:16:53)
Fantastisk videnskabsjournalist.
Som tager mange vigtige emner op. Ja, fantastisk.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:16:53)
Tusind tak.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:16:58)
Tak i lige måde. Vi må ses, når du er klar og har fået din baby. Så kan vi måske tale mere om børn.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:17:15)
Det er noget, du virkelig brænder for.
Johanna Holtz, klinisk ernæringsekspert & sundhedscoach (1:17:17)
Ja.
Emma Köhn, sundhedsekspert hos Glimja (1:17:19)
Helt sikkert. Det gør vi næste gang.
