Sundhedsbloggen
Sundhedsbloggen
Bliv hurtigt rask fra forkølelse med naturlige metoder
Det allerbedste er at passe på din krop og dit immunforsvar så godt, at du holder dig rask i stedet for at blive forkølet, så snart der går en smitte, eller vejret skifter fra varmt til koldt. At vænne dig til en livsstil, der støtter og opbygger immunforsvaret, gør ikke kun, at du sjældent bliver syg, men også at genopretningen går hurtigere, når du først bliver det. Men hvis du er uheldig at blive forkølet, hvad er så det bedste, du kan gøre for at støtte kroppens forsvar? 1. Hvile, drik meget og hold dig varm Kroppens hovedbehov ved en forkølelse er at få mere energi til immunforsvaret samt at få hjælp til at bekæmpe og rense ud virus og/eller bakterier. Derfor bør du først og fremmest: Sove og hvile så meget du kan, så kroppen kan bruge energien, hvor den behøves. Drikke meget rent vand for at hjælpe kroppen med detox. Hjælpe kroppen med at holde temperaturen oppe ved hjælp af sokker, dyne, varme drikke osv. Det kan være let at glemme, hvor effektivt dette er, så vi vil bare minde dig om det en ekstra gang. Det er nemt at fortsætte som normalt, når du er syg og arbejder hjemmefra, men hvis du ikke hviler, kan sygdomsforløbet blive mere langvarigt i stedet. 2. Brug urter og grøntsager, som du har derhjemme Ofte findes der ting i dit køleskab eller spisekammer, som du kan bruge til at styrke dit immunsystem. Her er vores favoritter. Spis og drik dem gerne så meget som muligt, mens du er syg. Hvis du ikke har dem derhjemme, kan du finde dem i din nærmeste dagligvarebutik. En lille gåtur med frisk luft kan gøre dig godt, hvis du ikke er for syg. Citrondrik – gerne varm. Ingefær – i varmt vand eller mad. Hvidløg; frisk og helst råt hvidløg har en lang række helbredseffekter. Spis det som det er, eller tilsæt det i maden. Oregano & Timian: Igen helst så friske og ubehandlede som muligt, men tørrede fungerer også. Brug i maden eller lav varm te. Oreganoolie er perfekt at have hjemme i dit hjemmeapotek. 3. Kosttilskud der tilfører mere energi til immunsystemet For en dybere støtte kan det være godt at lave en intensiv kur med et eller flere af disse næringsstoffer. De giver immunsystemet ekstra energi til at tage hånd om indtrængende af alle slags. En intensiv kur laver du simpelthen ved at tage en dosis af disse med ca. tre timers mellemrum i 2-3 dage. Det plejer at give et mærkbart boost til systemet. C-vitamin; 1-2g per dosis D-vitamin; ca. 400 µg per dosis Selen; ca. 55 µg per dosis Zink; 5-7,5 µg per dosis OBS: Du behøver ikke tage alle disse (selvom du kan uden risiko), men at tage en eller et par af dem i større doser i nogle dage er en stor hjælp under en forkølelsesperiode. 4. Giv ammunition til immunsystemet Sidst, men ikke mindst, findes der kraftfulde naturlige ”fjender” til virus og bakterier, som vi kan tage i koncentreret form for at give ammunition til vores immunsystem. Dette er kraftfulde planter og urter, som har været brugt i århundreder til at styrke og balancere vores immunforsvar. På det seneste er man begyndt at opdage mere om, hvordan og hvorfor de virker (hvilket blandt andet førte til, at et medicinalfirma i Tyskland forsøgte at patentere hvidløg i begyndelsen af 2000’erne, hvilket naturligvis ikke lykkedes). De mest kraftfulde urter mod forkølelse, som vi kender til, er: Oreganoolie Pau D´Arco Olivbladsekstrakt Hvidløgsekstrakt At tage en eller flere af disse som ekstra støtte til at rense ud i ”uvelkomne gæster” i dit system kan være meget effektivt. Hvis du opholder dig i miljøer, hvor mange er smittede, kan du tage disse urter forebyggende. Især om efteråret og vinteren, når vi opholder os mere indendørs og får mindre naturlig støtte fra frisk luft og sollys. Vil du have en enkel løsning? Køb Holistics Immunbalans, som er en meget prisvenlig måde at booste dit immunsystem på. Tag det forebyggende eller brug det til at booste kroppen, når symptomerne er opstået. Hvad gør du for at forkorte dine forkølelser? Del gerne i en kommentar, så vi kan lære af hinanden!
Læs mere
Beroligende aftenlatte med urter for bedre søvn
Prøv denne opskrift som en måde at slappe af om aftenen, inden du skal sove. Den kan varieres efter smag og ønsker med forskellige urter. Her følger en grundopskrift: 2 dl mandel- eller havremælk 1 pose valgfri aften-te (f.eks. Pukka Kamille, Vanilje & Manuka eller YogiTea Inner Harmony) 1 dråbepipette Citrontimianekstrakt 1-5 dråber CBD-olie 1 knivspids vaniljepulver 1 tsk raw/økologisk honning Du kan variere ingredienserne efter de urter og andre tilskud, du føler behov for og har hjemme lige nu. Sørg blot for, at de passer sammen smagsmæssigt, og at de er beroligende og nærende at drikke om aftenen. Sådan gør du Varm mælken op, og læg teposen i, når det næsten koger. Sluk for varmen og lad trække ca. 5 minutter. Tag derefter teposen op og blend de øvrige ingredienser – enten i en blender eller med en mælkeskummer; indtil du får en skummende latte-lignende drik, der varmer sjælen og giver ro til kroppen. For det fortjener du! 🙂
Læs mere
5 vigtige vaner for sundere børn hele året rundt
I februar og marts ser vi danskere det som normalt at være hjemme med syge børn (eller for den sags skyld selv være forkølede eller have maveonde). Men behøver det være sådan? Hvordan kan vi bedst støtte børns sundhed og immunforsvar, så de kan få flere friske dage også i vinterhalvåret? Her følger 5 vigtige vaner fra bogen ”Sundere Børn” af ernæringsmedicineren Peter Wilhelmsson. Desværre kan bogen ikke købes længere, men du kan finde mange forskellige foredrag om sundhed af Peter selv online. Peter er en af de absolut mest vidende ernæringsmedicinere i Europa i dag. 1. En god stemning i familien En god stemning derhjemme er måske det vigtigste for børnenes langsigtede sundhed. Er der noget, som alle kan lide at lave sammen, eller som du synes, I bør tale om? En enkel og sjov øvelse kan være at udtrykke påskønnelse til hinanden ved middagsbordet, eller at skiftes til at vælge udflugtsmål en søndag om måneden. Hvad kan du gøre i dag for at møde dine børn lidt ekstra? 2. Leg og motion Det lyder helt indlysende, men kan være let at glemme i vores digitale samfund: Børn har brug for at lege og bevæge sig hver dag for at have det rigtig godt. Ofte gør de det spontant, især når de er små. Men når de bliver ældre, er der risiko for, at de sidder for meget foran en eller anden form for skærm. Så kan de have brug for lidt struktur fra de voksnes verden for at huske, hvor godt det føles at lave noget kreativt eller fysisk udfordrende. 3. Næringsrig mad som grundlag Der findes mange forskellige diæter og madteorier derude, men én ting har de alle til fælles: Næringsrig mad baseret på ægte råvarer er det bedste for både voksne og børn. Lær børnene at lave slik af tørret frugt i stedet for hvidt sukker. Vis dem, at salat og bær er lækkert ved ofte at have det fremme på bordet og spørge, om de vil have. Spis grøntsager selv, så vil børnene også gerne have. 4. Minimer eller undgå dette For et optimalt immunforsvar er det lige så vigtigt at minimere ting, der forstyrrer kroppen. De mest almindelige forstyrrende elementer i vores børns kost i dag er: sukker, hvedemel, de fleste mælkeprodukter, billige olier som sojaolie og jordnøddeolie (tilsættes ofte i færdigmad) samt kemiske sødestoffer, tilsætningsstoffer og smagsstoffer. Der findes et væld af studier, der viser ret overraskende resultater blandt børn, når man har minimeret eller helt undgået en eller flere af disse kilder til ubalance i børnenes kost. 5. Kosttilskud efter behov Næsten alle mennesker, inklusive børn, har i dag brug for kosttilskud for at nå optimale niveauer af næringsstoffer samt hjælpe kroppen med at håndtere de ekstra udfordringer, vi mennesker har skabt i form af miljøgifte, udstødningsgasser, elektromagnetisk stress, kunstig mad osv. Så selvom vi altid bør stræbe efter, at både vi selv og vores børn får vores næringsgrundlag fra rigtig mad, har vi brug for at tilføre højtkvalitets ernæring i form af kosttilskud for at få de bedste forudsætninger. Peter Wilhelmsson anbefaler derfor alle at give deres børn et tilpasset multivitamin samt en grøn drik af en slags så ofte som muligt. Udover dette kan det være en stor hjælp med essentielle fedtsyrer (Omega 3), venlige mavebakterier (Probiotika) samt D-vitamin i vinterhalvåret. Desuden: D-vitamin til hele familien Sen vinter og tidlig forår er den tid på året, hvor vi danskere har de laveste niveauer af D-vitamin. Ikke så mærkeligt, da D-vitamin kun dannes, når vi udsætter en større del af vores hud for solens stråler mellem maj og september her i Danmark. Det er ikke nok med lidt forårssol i ansigtet, selvom det har mange andre sundhedsmæssige fordele at udsætte øjne og hjerne for sollys. Så en god tid til at fylde op med D-vitamin via kosttilskud er netop nu. Nogle ernæringseksperter mener, at optimale niveauer af D-vitamin kan hjælpe med at forebygge ”forkølelsestider” ved at optimere vores immunforsvar og generelle sundhed. D-vitamin er noget, alle har brug for, og det er et af de tilskud, der er godt at give til børn (selvfølgelig i tilpasset dosis efter barnets vægt). Derfor kører vi en kampagne på vores børnevenlige kosttilskud denne uge med ekstra stor rabat på netop D-vitamin, så du kan fylde spisekammeret op til hele familien frem til maj, når solen skinner ordentligt igen. For børn under 10 år anbefaler vi VitaShines D3 Spray.
Læs mere
Mexicansk Supersalat med Quinoa og Avocado
Enkel, vidunderligt lækker og mættende supersalat med mexicansk twist! Opskriften fik vi af nogle venner til en vegansk tacos-middag sidste år, og siden da har vi lavet den mindst en gang om ugen. Passer godt som tilbehør til tacos, men fungerer lige så fint på brunchtallerkenen eller i madpakken 🙂 Opskrift til 2-3 portioner: Salat 5-6 håndfulde grøn salat (valgfri slags) 4 dl kogt quinoa 3 dl kogte sorte bønner 1 lille hakket rødløg 1 appelsin i både 1/2 hakket avocado 1 dl hakket koriander Dressing 1/2 avocado4 spsk friskpresset lime0,5 dl friskpresset appelsin0,5 dl olivenolie1-2 tsk sødemiddel, f.eks. kokos aminos, kokossukker, honning, ahornsirup eller yacon sirup1/2 frisk chili1-2 fed hvidløg1/2 tsk spidskommen2-3 spsk frisk koriander (hakket)Salt og sort peber efter smag Sådan gør du Kog quinoaen og lad den køle af.Forbered de øvrige salatingredienser og bland dem i en stor skål.Læg alle ingredienser til dressingen i en blender og blend til en glat dressing.Hæld derefter over i en flaske eller passende karaffel.Bland quinoaen med resten af salaten og server! Fortæl os gerne, hvad du syntes om opskriften. Enten ved at lægge et billede op på Instagram og tagge @glimja.se, eller ved at sende en mail til info@glimja.se. Vi er så nysgerrige efter at høre, hvordan det gik!
Læs mere
6 vigtige kosttilskud for at holde dig rask på ferien
Er du træt af at blive syg, så snart du ankommer til din sommerdestination? Med nogle enkle tricks kan du styrke dit helbred på farten og tilbringe din ferie i solsengen i stedet for i sengen. Nu er det tid for mange danskere at tage på sommerferie. Det er en mulighed for at hvile sig fra arbejdet, opleve eventyr og være sammen med venner og familie. For virkelig at kunne slappe af og slippe hverdagen er det ikke usædvanligt, at vi rejser til udlandet. Det sidste man ønsker, er at blive syg. Desværre er det noget, der let kan ske. At rejse er anstrengende for kroppen og kan forårsage nedsat immunforsvar og fordøjelse. Derudover opholder mange rejsende sig på steder, der vrimler med bakterier og virus, f.eks. lufthavne, togstationer, restauranter, markeder og museer. 1. Probiotika At få maveproblemer kan være noget af det mest irriterende, der kan ske på ferien. Med en sund tarmflora bliver det nemmere at holde maven i godt humør. Med hjælp af probiotika (venlige mavebakterier) eller som man siger i Sverige; mælkesyrebakterier kan du støtte maven og sikre, at din tarmflora holder sig på et optimalt niveau og forkorte eventuel maveonde. Der findes også udvalgte varianter til børn. Probiotika forhindrer ikke, at du kommer i kontakt med madbårne smitte, men gør det nemmere for din mave at modstå og komme sig. Ved udlandsrejse tag en kapsel om dagen med start to uger før rejsen, afslut en uge efter hjemkomst. 2. Oreganoolie eller Olivenbladsekstrakt At indtage en urt, der modvirker både bakterier og virus, er en god idé, når man rejser til udlandet. Begynd gerne at tage den nogle dage før ferien, under hele ferien og nogle dage efter hjemkomst. De to vi synes fungerer fremragende til dette formål er oreganoolie eller olivenbladsekstrakt. 3. Enzymer Hvem synes ikke, det er spændende at opdage ny mad i udlandet? Måske spiser vi mad, vi ikke er vant til, større blandinger af forskellige slags mad eller simpelthen større måltider. Så kan **enzymer **støtte fordøjelsen og bidrage til en bedre følelse uden oppustet mave. 4. Måltidserstatning Sult er aldrig sjovt. Især ikke når man er i udlandet, et varmt sted uden adgang til noget godt at spise. Hvis du ikke spiser ordentligt og får energi, påvirkes dit immunforsvar negativt. Det gør det også sværere at tænke klart og koncentrere sig, noget der kan være meget vigtigt, når du er i et fremmed land. Derfor er det utroligt praktisk at have måltidserstatning med på rejsen. Det er en hurtig og effektiv måde at få lidt ekstra energi, så du klarer dig til næste måltid. 5. B-vitaminer En bestseller hos os og et af de vigtigste kosttilskud for at modvirke stress, støtte vores nervesystem og bidrage til normal energiproduktion er netop det simple B-kompleks. Når vi anstrenger os – fysisk eller psykisk – forbruges der ekstra B-vitaminer, og vi skal fylde op. Ferie er en fremragende mulighed for at fylde kroppens depoter op og samtidig øge din modstandskraft, så du kan tage fat igen, når ferien er slut! 6. Magnesium At få god søvn er altid vigtigt, men måske ekstra vigtigt, når du rejser. God søvn er nemlig en nøgle til et stærkt immunforsvar, og nogle timer for lidt i sengen gør, at du lettere fanger sygdomme. Derudover er det rigtig træls at gå rundt og være træt hele ferien i stedet for at nyde de lokale fornøjelser. Magnesium er et af vores vigtigste mineraler og samtidig et af de mest almindelige, man mangler. Almindelige tegn på magnesiummangel kan være kramper i lægmusklerne, prikken og rastløse ben samt spændte og ømme muskler, svaghed, rystelser, uro, skrøbelige knogler og tænder, øjenrykninger, svimmelhed, PMS, hovedpine og søvnproblemer. Magnesium er også vigtigt for dem, der træner hårdt og sveder meget. Mange oplever, at magnesium hjælper kroppen med at slappe af, og det bruges ofte som tilskud om aftenen for at hjælpe kroppen med at falde til ro. Hygiejne Husk, at en enkel, men meget vigtig ting, du kan gøre for at modvirke sygdomme, er at vaske hænder grundigt og ofte. Husk at bruge sæbe og skylle hænderne i mindst 20 sekunder for virkelig at blive ren. At tørre hænderne med papir bagefter er det bedste, du kan gøre, fordi du dermed også gnubber eventuelle bakterier af, som har overlevet håndvasken. Vi ønsker dig en dejlig ferie med masser af varme og latter!
Læs mere
Mineralmangel: Symptomer og tegn på almindelige mangler
Mineraler er uorganiske stoffer, der findes overalt i naturen og i vores kroppe. De udgør på en måde grundlaget for alt liv og fungerer som byggesten for levende celler, hormoner og neurotransmittere. Når mineraler findes i vores celler (eller i celler, vi spiser), siger vi ofte, at de er i en organisk eller biotilgængelig form. Et mineral defineres som "et fast uorganisk stof, der forekommer naturligt". Med andre ord har et mineral følgende egenskaber: Findes i naturen. Har en bestemt kemisk sammensætning, fordi hver type er lavet af en bestemt blanding af kemiske elementer. Selvom vi har brug for begge dele, er mineraler i vores kost lidt anderledes end vitaminer, fordi vitaminer fremstilles af planter eller dyr, mens mineraler kommer fra jord og vand. Mineraler ender i den mad, vi spiser, ved at blive optaget af planter og dyr, som vi så spiser. Hvorfor er mineraler vigtige? Mineraler spiller en vigtig rolle for knogleudvikling, hjernesundhed, cellefunktion og stofskifte, og mennesker har brug for forskellige typer mineraler for at fungere ordentligt. Det er vigtigt at dække mineralbehovet for at støtte funktioner som hjertesundhed, immunforsvar, bevaret knogletæthed, hudsundhed, kognitiv funktion, fertilitet og meget mere. Vi påvirkes meget af de mineraler, vi får i os, eller i visse tilfælde ikke får i os. De fleste ved, at for lidt tilgængeligt calcium kan føre til osteoporose. Måske er det ikke lige så almindeligt at kende til effekterne og mangel symptomerne for zink, magnesium eller jod. Her følger derfor en lille hurtigguide til de vigtigste mineraler for vores sundhed. Magnesium Magnesium er nødvendigt for nervesystem, muskler, knogler og stofskifte. Bidrager til enzymatiske reaktioner, hjælper med syntese af DNA, er nødvendigt for dannelse af proteiner, muskelsammentrækninger og immunsystemets sundhed. Magnesium er nødvendigt for, at B-, C- og E-vitamin kan optages i kroppen. Almindelige mangel symptomer Hyperaktivitet, stress- og lydfølsomhed, søvnproblemer, alle slags kramper, muskelstivhed, træthed, udmattelse og trang til chokolade. Magnesiumrige fødevarer Hvedeklid, dulse, boghvede, hirse, mandler, avocado, kikærter, linser, kakaobønner og nødder.Anbefalet dagligt indtag via mad: 350 mg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 200-400 mg. Calcium Calcium er det mest almindelige mineral i kroppen. Det er essentielt for: nervesystemet. for at opretholde en sund knoglestruktur. Det giver sammen med fosfor og magnesium hårdhed og styrke til knogler og tænder. normal muskelfunktion (ligesom magnesium). normal neurotransmission samt for blodets evne til at størkne. Calcium hjælper musklerne med at slappe af og trække sig sammen samt med blodtryksregulering. Almindelige mangel symptomer Muskelkramper, svært ved at falde i søvn, skrøbelige negle og hud-/hårproblemer, blødende tandkød, karies, nervøsitet, ryk i øjenlågene, følelsesløshed og prikken i arme og ben, allergier. Calciumrige fødevarer Uskalede sesamfrø (tahini), frø, mandler, visse grønne bladgrøntsager som mangold og kål, dulse, persille, tørrede figner, tofu, hestebønner, hvide bønner. Anbefalet dagligt indtag via mad: 1200 mg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 400-800 mg afhængigt af behov. Indtaget af calcium kan være lige så stort eller dobbelt så stort som magnesium. Zink Zink er et af kroppens vigtigste mineraler for bl.a. immunforsvar, vækst og kønsudvikling, hudens og hårets velbefindende samt normal sårheling. Også vigtigt for testosteronproduktion og appetitregulering. Almindelige mangel symptomer Nedsat appetit, vækstforstyrrelser, forringet sårhelingskapacitet, svækket lugte- og smagssans, forringet sårheling og hudproblemer, hårtab og skrøbelige negle, øjenproblemer og nedsat hørelse. Trang til salt og kulhydrater er også almindeligt ved zinkmangel. Zinkrige fødevarer Græskarkerner, chiafrø, hampfrø, kidneybønner, solsikkefrø, havregryn, tofu, tempeh, cashewnødder, valnødder.Anbefalet dagligt indtag via mad: 15 mg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 20-50 mg.Ved indtagelse af zink bør man tjekke forholdet mellem zink og kobber. Dette kan dækkes via en multivitamin/mineral. Man får kobber via fx oliven, nødder, bælgfrugter og boghvede. Jod Ifølge WHO er jod en af verdens mest almindelige ernæringsmangler – op mod 72% af verdens befolkning er påvirket af en jodmangelrelateret lidelse ifølge dem. Jod er essentielt for produktionen af skjoldbruskkirtelhormon og spiller derfor en central rolle i vores stofskifte, men spiller også en central rolle i cellernes iltomsætning samt for al anden hormonproduktion. Jod understøtter metaboliske reaktioner, hjælper med udvikling, fremmer normal hjerneudvikling og kognitive funktioner. Almindelige mangel symptomer Vægtøgning, nedsat modstandskraft mod infektioner, dårlig cirkulation, kolde hænder og fødder. Jodmangel kan få voksne til at udvikle struma. I alvorlige tilfælde fører jodmangel også til mentale problemer. Jodrige fødevarer Tang som fx Kelp, Wakame, Dulse og Kombu indeholder alle meget jod. Tip: Hvis man er følsom over for jod, men ønsker at spise tang, er Nori et godt valg. Anbefalet dagligt indtag via mad: 150 µg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 150-300 µg. Jod bør ikke indtages ved hyperthyreoidisme, giftstruma eller nedsat nyrefunktion. Jern Jern transporterer ilt fra lungerne gennem blodbanerne til kroppens alle celler. Mineralet findes primært i blodet, hvor det indgår i farvestoffet hæmoglobin. Der findes mange jernafhængige enzymer i kroppens enzymatiske antioxidative forsvar. Jern hjælper med udvikling, hjælper med at danne aminosyrer, kollagen, neurotransmittere og visse hormoner. Almindelige mangel symptomer Trang til salt, høje niveauer af fedt i blod og lever, nedsat immunforsvar, træthed, bleg hud, hårtab og skrøbelige negle. Jernrige fødevarer Linser, grønne grøntsager som broccoli og spinat, bønner, ærter, quinoa, nødder og frø som græskarkerner og sesamfrø (tahini).Anbefalet dagligt indtag via mad: 15 mg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 0-20 mg. Dette dækkes for de fleste gennem kosten – ubalancer i jernomsætningen har ofte andre årsager end mangel på jernindtag. Overskud af jern øger aldringstakten og risikoen for kroniske sygdomme. Man bør derfor være opmærksom på ikke at overdosere eller tage jerntilskud unødvendigt. En undtagelse er fx ved kraftig menstruation, hvor meget jern tabes og kan have behov for at blive erstattet gennem kosttilskud, eller langvarig mangel af andre årsager. Man bør altid undersøge jernmangel og tage prøver hos læge og også kontrollere Ferritin, Folat og B-12. Selen Selen er et vigtigt mineral for immunforsvaret, det deltager i antioxidantaktivitet, som beskytter mod skader og inflammation, og spiller en nøglerolle i at opretholde en sund metabolisme. Det er således en kraftfuld antioxidant ligesom zink. Selen opretholder normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner, hjælper med stofskiftet og DNA-syntese, beskytter mod oxidativ skade, støtter immunsystemet i kampen mod infektioner, er nødvendigt for sund fertilitet, især hos mænd, da det fremmer sædcellernes sundhed ligesom zink. Selen kan være nødvendigt at indtage ved fx Crohns sygdom, problemer med skjoldbruskkirtlen, da selen regulerer skjoldbruskkirtlens funktioner, eller når man er ældre. Som voksen og rask bør man indtage maks. 100 mikrogram om dagen eller tage en multivitamin/mineral. Mangelsymptomer Selenmangel kan øge risikoen for hjerte- og karsygdomme samt tungmetalforgiftning. Selenrige fødevarer Du kan dække dit dagsbehov for selen via 2-3 paranødder. Andre gode kilder til selen er chiafrø og solsikkefrø. Anbefalet dagligt indtag via mad: 70 µg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 100 µg. Kalium Kalium bidrager til væskebalance, nerveoverførsel, muskelsammentrækninger og normalt blodtryk. Hjælper også med at forebygge hjertearytmi og hævelse samt mindsker risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Mangelsymptomer kan være Træthed, dårlig hukommelse, svært ved at koncentrere sig, svært ved at sove og slappe af, muskelsvaghed, muskelspasmer, ledsmerter, mental forvirring. De personer, der mest sandsynligt kan have lave kaliumniveauer, inkluderer: dem, der aldrig spiser grøntsager eller frugt, dem der tager medicin mod forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, ved kroniske nyresygdomme, diabetes og atleter, der træner mere end 1-2 timer om dagen. Udskillelsen af kalium øges ved stort indtag af magnesium, kaffe, sukker og alkohol. Kaliumrige fødevarer Avocado, dulse, kelp, bananer, søde kartofler, spinat, vindruer, vandmelon, kokosvand, visse bønner, kartofler, tørret frugt, rødbeder. Efter hård træning eller på varme sommerdage er det fremragende at drikke kokosvand, spise vandmelon eller indtage elektrolytpulver.Anbefalet dagligt indtag via mad: 2000 mg.Optimalt dagligt indtag via kosttilskud: 99-300 mg. Man kan tage en multivitamin/mineral.
Læs mere
Almindelige vitaminmangler - Symptomer og optimale doser
Det er et vanskeligt spørgsmål, som ikke har et enkelt svar. Men visse vitaminer er mere almindelige at mangle end andre. En vigtig ting at tænke på, når det gælder vitaminer og kosttilskud, er, at forskellen mellem hvad der er ”normalt” og ”optimalt” kan være ret stor. I Sverige har vi referenceværdier for de fleste næringsstoffer, DRI (dagligt anbefalet indtag), som er skabt for at undgå mangeltilstande. Dvs. den anbefalede dosis er på et niveau for at undgå ”undernæring”. Men er det det samme som optimale niveauer? Vores næringsbehov er ikke statisk (det samme hele tiden) eller statistisk (det samme for alle), men snarere dynamisk og individuelt. Afhængigt af årstid, aktivitetsniveau, alder, køn, søvnbehov, stresstolerance og mere bruger kroppen forskellig mængde næring. Derfor varierer vores behov kraftigt, både mellem individer og gennem livet. Hvad kan så være det optimale daglige indtag af en vitamin for netop dig i denne periode af dit liv? For at få svar på det, skal man opsøge en funktionslæge eller ernæringsterapeut. Vi kan også selv tage blodprøver privat og overveje, hvad vi tror, vi har brug for lidt ekstra af. D-vitamin Solens vitamin! D-vitamin dannes i vores hud ved eksponering for solens stråler. D-vitamin er ifølge mange ernæringseksperter og forskere det vigtigste enkeltstående vitamin, vi kan optimere i vores krop. Det har en lang række styrkende og beskyttende funktioner i kroppen. Det er især vigtigt med D-vitamin i vinterhalvåret. PS: Det er godt at supplere D-vitamin med magnesium og vitamin K2. Tidlige mangelsymptomer kan være smerter i benene, brændende fornemmelse i mund og hals, nervøsitet, diarré og søvnproblemer, efterårs- og vinterdepression, skrøbeligt skelet, gigt, osteoporose, karies, muskelspasmer og muskelsvaghed. Optimalt dagligt indtag: 1.000 – 2.500 IE. C-vitamin C-vitamin er en af vores vigtigste antioxidanter, som er involveret i immunsystemets funktion, dannelsen af kollagen samt psykologisk funktion. C-vitamin modvirker aldring, afgifter, ilter blodkarrene, beskytter sunde celler, beskytter huden, støtter kroppen i at håndtere fysisk og psykisk stress, medvirker til sårheling og meget mere. Tidlige mangelsymptomer kan være blødende eller følsomme mundslimhinder og tandkød, tilbagevendende forkølelser, højt kolesteroltal, dårligt jernoptag, karies, næseblod, hårtab, for tidlig aldring, træthed, irritation, smerter i led og muskler, let til blå mærker og mandlig infertilitet. Optimalt dagligt indtag: 2.000 mg. Men man kan tage betydeligt højere doser efter behov, ved mangel og sygdom. Eksempler: Jernmangel / Anæmi 300 – 1.000 mg. Allergi og andre luftvejssygdomme 2.000 mg og op. Forkølelse og influenza 5.000 mg og op. Blødende tandkød 2.000 – 5.000 mg. Ved strålebehandling 2.000 – 10.000 mg. Ved stress 2.000 – 10.000 mg. E-vitamin Vitamin E er et af de vigtigste forsvar, vi har mod frie radikaler. E-vitamin modvirker blodpropper, toksicitet, angina, benkramper og meget andet. Når man træner meget, oplever meget stress, ryger, er gravid, er i overgangsalderen eller er over 50 år, øges behovet. Det kan være svært at få høje niveauer af E-vitamin gennem kosten, da det ville kræve, at man spiste over et kilo olivenolie eller godt en halv kilo mandler for at nå op på 200 IE om dagen. Langvarig mangel kan føre til perifere neuropatier og øge risikofaktorer for at udvikle hjerte-kar-sygdomme og kræft. Optimalt dagligt indtag: 150-300 mg. (268 mg svarer til 400 IE) Vitamin B-12 En meget vigtig vitamin bl.a. for energiomsætning og nervesystemet. Tidlige mangelsymptomer kan være træthed, myrekryb, prikken i benene, hukommelsestab, kognitiv dysfunktion, følelsesløshed, koordinationsforstyrrelser, dårlig hukommelse og demens. Det kan tage op til fem år, før symptomer på B12-mangel viser sig efter, at kroppens lager er tømt. Over 60 år anbefales det ofte at tage B-12 resten af livet. Optimalt dagligt indtag: 25-100 µg. Ved ekstra behov og sygdom kan op til 2.000 µg anvendes. Folat (Vitamin B-9) Også kaldet folinsyre eller vitamin B-9, spiller en vigtig rolle i cellefornyelsen i kroppens væv, dannelsen af blodlegemer og hæmoglobin. Det er også nødvendigt for kroppens helingsprocesser. Folatmangel anses for at være den mest almindelige vitaminmangel i Vesten, især blandt ældre. Tidlige mangelsymptomer kan være ømme læber, sår i munden, mavesår, fordøjelsesbesvær og forskellige former for diarré, ødemer, gråbrun misfarvning af huden, hårtab, grånende hår, hovedpine og hukommelsesbesvær. Alvorlig folatmangel kan også føre til fosterskader, hvilket er grunden til, at det næsten altid anbefales til gravide. Optimalt dagligt indtag: 400-800 µg. Vitamin B6 Den europæiske myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA, har konstateret en sammenhæng mellem vitamin B6 og stofskiftet af protein og glykogen. et normalt fungerende nervesystem. dannelsen af røde blodlegemer. opretholdelsen af et normalt immunsystem. reguleringen af hormonaktivitet. Tidlige mangelsymptomer kan være appetitløshed, vægttab, svaghed, nervøsitet, søvnløshed, eksem, hårtab og meget mere. Mange kvinder med PMS får lindring med B6. Det bedste ved PMS er et B-kompleks. Optimalt dagligt indtag: 10-100 mg. Hvis man ikke har brug for ekstra af en specifik B-vitamin, kan et højtkvalitets B-kompleks med alle B-vitaminer være det bedste, da det skaber en god balance i kroppen. Det er også muligt at vælge en multivitamin som basis, der indeholder alle B-vitaminer. Husk, at det aller vigtigste først og fremmest er en farverig kost!
Læs mere
Hvornår skal du tage dine kosttilskud? Komplett tidsguide
Et spørgsmål, vi ofte får, er, hvornår på dagen man skal tage et bestemt kosttilskud, og om man bør tage det i forbindelse med et måltid eller ej. Her er en lille guide med kosttilskud, som mange vælger, og hvornår det er bedst at tage dem.. Hvis du mangler et tilskud på listen, så tøv ikke med at kontakte os. Morgen eller formiddag Om morgenen er kroppen lidt ekstra modtagelig for næringsoptagelse, og vi vil gerne tage tilskud, der stimulerer energiproduktion og mental klarhed. Nogle af disse kan af samme grund være gode at undgå om aftenen, især hvis du er følsom og har svært ved at slappe af. B-vitaminer At tage et B-kompleks sikrer, at vi får lidt af alle B-vitaminer på én gang, så det bliver balanceret. Vitamin B-12 bidrager til normal energiomsætning og til at mindske træthed. Multivitaminer – Man kan se en multivitamin som en basis og derefter tilføje højere doser af andre specifikke næringsstoffer. D-vitamin er godt om morgenen, da det giver energi, og det bør tages med et måltid, der indeholder fedt. Husk, at magnesium er nødvendigt for, at kroppen kan aktivere D-vitaminet. Q10 støtter energiproduktionen i kroppen, derfor er det ekstra godt om morgenen. PQQ er involveret i kroppens energimetabolisme og øger præstationen, så bedst om morgenen. Jern – Jern tages med fordel om morgenen, da det stimulerer, men det er vigtigt, at det ikke tages samtidig med mælk, koffein, zink, magnesium, calcium eller D-vitamin tilskud, da det forstyrrer optagelsen. Til gengæld binder jern sig med C-vitamin! Kobber stimulerer det sympatiske nervesystem, så det tages med fordel om morgenen. Når som helst på dagen Disse kosttilskud kan tages når som helst på dagen, da de sjældent opleves som hverken stimulerende eller afslappende. De nærer kroppen og hjælper den med at tilpasse sig det, der er brug for lige nu. Omega-3 (algeolie eller fiskeolie). Omega 3 kan tages når som helst i løbet af dagen. Man kan se Omega 3 som en basis ligesom multivitaminer. C-vitamin – C-vitamin tages med fordel fordelt over dagen. Ved sygdom kan indtaget af C-vitamin øges til større mængder. Calcium – Ifølge mange er calcium bedst om morgenen, men calcium er svært for kroppen at optage i for høje doser og passerer derfor gennem tarmen. Derfor er det bedst at tage halvdelen af dosen om morgenen og halvdelen om aftenen med middagen. De fleste adaptogener, læs gerne instruktionerne. Nogle stærkt stimulerende som rosenrod fungerer bedst om morgenen. Greens og alger – Dette er grøn, næringsrig mad, så det kan tages når som helst. Eftermiddag eller aften Om aftenen vil vi støtte kroppen i afslapning og restitution. Her er de mest almindelige kosttilskud, som er gode at tage enten ved middagen eller senest en time før sengetid. Magnesium stimulerer kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket giver ro, så det er perfekt om aftenen. Zink kan tages om eftermiddagen eller aftenen. Kalium beroliger også, så det passer godt om eftermiddagen eller aftenen. Citronmelisse – Citronmelisse er en urt, der er beroligende, så den egner sig særligt godt om aftenen. Reishi – Reishi kan tages både morgen og aften, men kan hjælpe med afslapning om aftenen. L-Theanin fungerer bedst om eftermiddagen, da det kan gøre dig frisk, men samtidig giver afslapning. Specielle beroligende kosttilskud med aktive stoffer som for eksempel GABA for at lette en god nats søvn kan tages en time før sengetid. Kosttilskud med mad Tænk først på, at det er godt ikke at tage for mange kosttilskud på én gang, maven kan reagere, hvis man har en følsom maveslimhinde. Derfor anbefaler vi, at du fordeler dine kosttilskud i et program over døgnet. Bemærk, at hvis du tager medicin, skal du altid have 3-4 timers mellemrum mellem medicin og kosttilskud/urter. Kosttilskud der kan tages med mad D-vitamin, A-vitamin, E-vitamin og K-vitamin er fedtopløselige vitaminer, hvilket betyder, at de optages lettere, hvis du spiser fedt samtidig med indtaget. I nogle kosttilskud er vitaminerne opløst i olie, hvilket gør, at de kan tages på tom mave. Ellers er det bedst at tage vitaminerne med mad, der indeholder en fedtkilde, for eksempel olivenolie. Fordøjelsesenzymer er lavet netop for at nedbryde maden mere effektivt, så de skal selvfølgelig tages sammen med et måltid. De kan tages 30 min før måltidet eller lige ved første bid, der er delte meninger om det. Nogle, se instruktion på beholderen. Q10 er fedtopløseligt og bør derfor tages i forbindelse med et måltid for at blive optaget ordentligt. Tages med mad. Selen virker synergistisk med vitamin E og C, så de kan med fordel tages sammen. At indtage B-vitaminer med mad kan forbedre absorptionen og mindske risikoen for kvalme, hvis man er følsom. At tage en multivitamin med mad kan forhindre eventuel kvalme, hvis man er følsom, samt støtte optagelsen, og maden hjælper kroppen med at optage de fedtopløselige stoffer. Zink – Mange kan reagere negativt og få kvalme, når de tager zink på tom mave. Det kan skyldes en følsom maveslimhinde, mangel på enzymer til at nedbryde zink ordentligt eller lave zinkniveauer. I så fald bør man tage zink med måltid og gerne med måltidsenzymer. Calcium – Optages bedst med mad. Husk, at for at optage calcium har kroppen også brug for D-vitamin. Kosttilskud før mad Kosttilskud, der kan tages på tom mave Zinksulfat – OBS se teksten ovenfor om zink, hvis du er en af dem, der får kvalme af zink, anbefaler vi, at du tager det på fuld mave. Vitamin B-12 medmindre andet står på produktet. B12 er et vandopløseligt vitamin, så det kræver ikke mad for bedre optagelse. Systemiske enzymer – Disse enzymer er ikke til at nedbryde mad, men til at virke i kroppen, så de skal altid tages mellem måltider. Eksempler er Spikenzym og Global Healing Enzymer. Nogle, se instruktion på beholderen. Lysin anses for at være mest effektivt, når det tages på tom mave. Glutation – Glutation anses for at være mest effektivt, når det tages på tom mave. Alfa-Liponsyre – Bør tages på tom mave, da visse fødevarer kan hæmme dets biotilgængelighed. Særlige lejligheder Her er eksempler på kosttilskud, der bør tages i kortere perioder, som en kur til et særligt formål. For hvornår på dagen de bør tages, samt om de kan tages med mad eller ej, se instruktionen på beholderen eller flasken. Oregano Oreganoolie Oliventræblade Tranbærekstrakt/D-mannose Fungal Defense Rensningskure af forskellige slags som fx Liver Health, Candida Balance, C60 og UltraBalans. Håber dette overblik er til hjælp. Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!
Læs mere
Sådan fungerer immunforsvaret, og hvordan du styrker det
Immunforsvaret, også kaldet immunsystemet, er kroppens forsvarssystem, som skal beskytte os mod infektioner og sygdomme forårsaget af bakterier, virus, svampe og parasitter. Immunsystemet hjælper os med at bevare et godt helbred. Men vidste du, at vi har to forskellige slags forsvar i vores immunsystem? Det medfødte (uspecifikke) og det adaptive (specifikke). Disse samarbejder for at beskytte kroppen på en effektiv måde. Det medfødte immunforsvar Det medfødte immunforsvar kaldes også det medfødte immunforsvar. Det kan opdeles i det indre og det ydre immunforsvar. Til den ydre del hører blandt andet hud, slimhinder og mavesyre, som på forskellige måder hindrer skadelige mikroorganismer. Det indre immunforsvar består af makrofager, granulocytter, endothelceller, dendritiske celler og en række andre celletype. De er forprogrammerede til at genkende virus og bakterier og bekæmpe og opsluge disse, så snart de kommer ind i kroppen. Det er også disse, der afgør, om de skal advare næste forsvar eller ej. Det adaptive immunforsvar Hvis angribere overlever det medfødte immunforsvar, aktiveres det adaptive immunforsvar. Det kræver dog lidt tid at mobilisere sig, og det kan tage dage eller endda uger. Til gengæld kan det huske fjenden og derfor have et effektivt forsvar klar, hvis den samme fjende kommer igen. Dette forsvar varetages af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter, som har avancerede specialfunktioner for effektivt at kunne imødegå angreb. De deles op i T-celler og B-celler. T-celler kommer fra knoglemarven og flytter sig videre til brisselen, hvor de modnes. Der findes forskellige typer T-lymfocytter såsom T-hjælperceller, dræber-T-celler og hukommelses-T-celler. T-hjælperceller aktiverer og koordinerer immunforsvaret og tiltrækker dræber-T-celler, som ødelægger virus, kræftceller og celler, der er inficeret med virus eller intracellulære parasitter. B-lymfocytter eller B-celler dannes og modnes i knoglemarven og beskytter kroppen mod bakterier og giftstoffer ved at danne antistoffer, som klumper stoffer sammen, så de bliver synlige for for eksempel makrofagerne. De husker også tidligere angribere og kan hurtigt danne nye antistoffer, hvis det samme virus eller bakterie skulle dukke op igen. Kan man styrke immunsystemet? Immunsystemet er kompliceret, og hvilke celler der skal arbejde, afhænger af typen af trussel. Og hvis man ønsker et stærkt og velfungerende immunsystem, kan man til en vis grad påvirke det gennem sine livsstilsvalg. Kost Spis en varieret og næringstæt kost, så kroppen har materiale til at opbygge sunde nye celler og styrke immunsystemet. Farverige bær, frugter og grøntsager, alger og gode fedtstoffer er rige på vigtige antioxidanter og vitaminer. Hygiejne Vask hænder (og krop) regelmæssigt med sæbe og vand. Rør dig ikke i ansigtet, host eller nys i albuebøjningen. Bevægelse Bevæg dig hver dag og træn regelmæssigt for at styrke immunsystemet på lang sigt. Immunsystemet kan dog midlertidigt svækkes efter meget hård træning, men det stabiliserer sig efter nogle timer. Genopretning Sørg for at undgå langvarig og negativ stress, som påvirker immunsystemet. Tag regelmæssige pauser, hvor du laver åndedrætsøvelser, yoga eller bevæger dig. Søvn Da langvarig søvnmangel påvirker immunsystemet negativt, er det vigtigt at få tilstrækkelig søvn. Skab gode aftenrutiner og gå i seng i god tid. Tip! Lyt til afsnit 83. Dit imponerende immunsystem i podcasten “Fanny og Ila – en podcast om bæredygtig livsstil og holistisk sundhed”! Cecilia Lassfolk, dipl. kost- og ernæringsterapeut
Læs mere
Mælkesyrebakterier - Nøglen til godt helbred
Vidste du, at vi mennesker har 10 gange så mange bakterier i vores kroppe, som vi har menneskelige celler? De findes i maven, i mundhulen, på huden og i vagina, hvor de bl.a. hjælper med at beskytte os mod dårlige bakterier, balancere pH-værdien, omdanne maden til næring og producere vigtige signalstoffer. At sige, at de er vigtige for vores sundhed, er en stor underdrivelse; vi ville slet ikke eksistere uden dem. Fordele ved gode bakterier: Sunde bakterier spiller en stor rolle for den generelle sundhed og bidrager bl.a. til: Sund fordøjelse Regulering af immunsystemet Vaginal sundhed Normal hormonbalance Stabilisering af stofskiftet Forebyggelse af allergier Afgiftning af mave/tarmkanalen Psykologisk / emotionel sundhed En god tarmflora kan også hjælpe ved vægttab, hudproblemer som akne samt gøre hår og negle sundere. Venlige mælkesyrebakterier hjælper med at støtte den daglige funktion af de trillioner af bakterier, der lever i maven. Vores bakterievenner har en veldefineret rolle i fordøjelsen, hvilket gør, at vi kan nedbryde og optage vigtige næringsstoffer som magnesium, jern, kobber, calcium, fedtstoffer, proteiner og komplekse kulhydrater. Mælkesyrebakterier spiller også en vigtig rolle i at opretholde vaginal sundhed. De gør det ved at hjælpe med at bevare et let surt miljø, hvilket bidrager til at mindske overvækst af bakterier, som ellers kunne være skadelige. Dette er særligt vigtigt, da der findes mange faktorer, der kan påvirke det vaginale miljø negativt, herunder brug af antibiotika og præventionsmidler. Hvordan får vi venlige bakterier for at optimere mikrofloraen? I en ideel verden ville vi sandsynligvis klare os med kun at spise rigtigt. Men det ville være en verden, hvor mad ikke indeholder konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer. Det ville være en verden fri for toksiner i luft og vand. Og måske vigtigst af alt, det ville være en verden, hvor vi ikke blev udsat for forskellige medicin og andre stoffer, som kan skabe kaos for vores tarmbakterier. Undgå så vidt muligt raffineret mad (som mel, sukker osv.) samt kemiske sødestoffer og andre tilsætningsstoffer, som alle forstyrrer vores tarmflora. Spis meget af fødevarer, der indeholder både gode bakterier (også kaldet probiotika) og næring til disse bakterier (også kaldet prebiotika). Eksempler på mad, der indeholder gode bakterier, er økologisk frugt og grønt, vild mad samt forskellige former for fermenteret mad. Eksempler på fødevarer rige på prebiotiske fibre er jordskokker, bælgfrugter, løg, asparges og bananer. For at optimere endnu mere og sikre dig en rig og sund flora, så tag regelmæssigt tilskud med venlige bakterier og/eller prebiotisk fiber, som giver næring til de gode bakterier, du allerede har. Probioform Flere måder at bruge nyttige superbakterier i din hverdag: Mælkesyrebakterier spiller som sagt ikke kun en vigtig rolle inde i vores kroppe, men også udenpå, og de har endda flere anvendelsesområder uden for vores kroppe – for eksempel i vores hjem. Her er tre enkle grundforudsætninger for at give din mikroflora de bedste betingelser for at trives: Hudpleje: Nogle af vores hudplejeprodukter indeholder specifikke bakteriestammer, som virker på huden for at beskytte og styrke dette ”kroppens største organ”. Rengøringsprodukter: Nyttige bakterier kan fungere som rensning og beskyttelse mod uønskede dårlige lugte, bakterier og andet. Rengøringsprodukter med gode bakteriekulturer er begyndt at dukke op på markedet, hvilket vi synes er fantastisk godt! Til planter & dyr: Visse kombinationer af mælkesyrebakterier, som f.eks. ProbioForm, kan fungere som tilskud også til kæledyr samt for at øge planters livskraft både i hjemmet og i køkkenhaven. Dr Sannas Lotion med Probiotica
Læs mere
Vend bekymring & stress til ro & energi
Tænker du nogle gange over, hvordan du bedst kan håndtere stress og/eller bekymring? Her deler vi, hvordan vi arbejder med at mindske stressrelaterede problemer og i stedet skabe mere energi og ro. Hvad er egentlig stress? Stress og bekymring kan i daglig tale beskrives på mange forskellige måder; det kan være relateret til situationer omkring økonomi, sundhed, relationer, arbejde eller andet. Men vidste du, at kroppens reaktion på stress er den samme i alle disse tilfælde? Vores ”kæmp-eller-flygt-respons” er et indbygget sikkerhedssystem, der frigiver hormoner og nerveimpulser, som gør os klar til at håndtere en akut fare. Kroppen og sindet er på højeste beredskab og fokuseret på kraftfulde handlinger, der skal få os ud af – eller uskadeliggøre – faren. Det er en sund og livsnødvendig reaktion for at kunne håndtere ulykker eller akutte fysiske trusler. Problemer opstår, når vi, som de fleste af os moderne mennesker, har en vis aktivering af denne kæmp-eller-flygt-respons over længere perioder. Vi kan være bekymrede for, hvad andre vil tænke om os, for at vi eller nogen vi elsker bliver syge, for at vi ikke har nok penge osv. Vores kroppe udsættes samtidig for fysisk stress via blandt andet miljøforurening og unaturlige tilsætningsstoffer i mad. Det kan være let at tro, at det stressniveau, vi lever med, er ”normalt”, men det fører over tid til en lang række negative effekter for både krop og sind. Kroppen har et indbygget system til at håndtere stress Al den tid, vi ikke er i akut fare, er vi designet til at være i en mere afslappet og balanceret tilstand. Der findes en modsat reaktion indbygget i os, som nogle forskere har foreslået, at vi kalder vores ”ro-og-afslapningssystem”. Det trigges bl.a. af nærhed til andre mennesker, massage og berøring, af smukke naturlige omgivelser samt af yoga, meditation og åndedrætsøvelser. Når dette system er aktivt, frigives hormoner og nerveimpulser, der fortæller kroppen, at vi kan slappe af, opbygge muskler, immunforsvar og nervesystem; at vi kan restituere og tillade os at være mere kreative. Hvis vi har været udsat for langvarig stress på forskellige måder (hvilket vi stort set har, hvis vi lever i et moderne samfund), så er vi nødt til bevidst at ”geninstallere” vores ro-og-afslapningssystem. Vi må simpelthen vænne vores kroppe til denne tilstand for at finde tilbage til ro, energi og klarhed. Her følger nogle af de bedste strategier til netop det: 5 måder at aktivere kroppens ro-og-afslapningssystem 1. Mental balance I dag har meget af den stress, vi oplever, sine rødder i vores tankemønstre, som vi lærer fra barnsben. Der er meget at vinde ved at blive bevidst om disse og selv undersøge, hvad der er sandt for os, og hvad der skaber velvære og fremgang i vores liv. Der findes mange metoder til dette. 2. Berøring & nærhed Nærhed til andre mennesker generelt og kærlig berøring i særdeleshed er en af de hurtigste og mest effektive måder at kommunikere til kroppen, at ”ro-og-afslapningssystemet” kan tage over kontrollen, og vi kan slappe af. I dele af Asien er det meget almindeligt, at man inden for familien giver hinanden massage regelmæssigt. Måske kan vi gøre dette til en større del af vores liv her også? 3. Åndedrætsøvelser En anden meget effektiv måde at justere kroppens kompas på er gennem bevidst vejrtrækning. Det er også en fremragende måde at øge vores lungekapacitet og styrke vores immunforsvar. En meget enkel men effektiv øvelse, som alle kan begynde med, er at tage ti dybe vejrtrækninger på følgende måde: Træk vejret ind og tæl til 5, hold vejret og tæl til 10, ånd ud og tæl til 10. Hvis du har mindre eller større lungekapacitet, kan du justere øvelsen, så den passer til dig. Tæl fx til 3-6-6 eller 10-20-20 i stedet. 4. Vær i naturen At være i et naturligt miljø og bare være et øjeblik. Kan du huske, hvornår du sidst gjorde det? Hvis ikke, så lad dette være en påmindelse, og book et øjeblik for dig selv i skoven, på et bjerg eller ved en strand med det samme. Det er utroligt genoprettende og balancerende at være i et miljø, der ikke kræver noget af os, helst et lille øjeblik hver dag. I naturen er der intet at læse, tage stilling til eller forsøge at løse – den signalerer til os, at vi bare skal være, hvilket sænker vores blodtryk, støtter vores immunsystem og automatisk aktiverer vores ro-og-afslapningssystem. 5. Urter / Adaptogener Til vores hjælp har vi også en række fantastiske urter i kategorien adaptogener. En adaptogen er en urt eller plante, der hjælper kroppen med at håndtere belastninger og hurtigere finde tilbage til sin naturlige balance og sundhed. For os her på kontoret er disse uundværlige, og vi prøver at få mindst én adaptogen hver dag. Gå gerne på opdagelse her blandt vores fine adaptogener.
Læs mere
Naturlig balance gennem menstruationscyklussen med urter
Hvis du er en voksen kvinde, har du sandsynligvis overvejet, hvordan du kan balancere din krop i de forskellige faser af din månedscyklus. Måske har du oplevet PMS eller andre udfordringer i forbindelse med disse naturlige bevægelser – som faktisk er livets kilde for alle mennesker og derfor fortjener al den respekt, viden og forståelse, der er tilgængelig for os. Her deler vi en oversigt samt nogle tips til, hvordan du kan give dig selv (eller en kvinde i din nærhed) den bedst mulige støtte til at leve i harmoni med sin krop. Fire faser af visdom og kreativt flow Kvindens hormonsystem bevæger sig i 28-dages cyklusser opdelt i fire faser: Menstruation, Follikelfasen, Ægløsning og Lutealfasen. Disse faser påvirker os ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt på en måde, som naturen har designet for at give de bedste betingelser for skabelsen af nyt liv. Hvis vi er i balance med disse faser, behøver de ikke at være noget, der forstyrrer vores liv – men i stedet giver os en stærkere forbindelse til vores krop, vores kreativitet og til naturen. 1. Follikelfasen Fra slutningen af menstruationen frem til ægløsning skaber vi et æg og forbereder os – i det mindste symbolsk – på at skabe nyt liv. Mange kvinder oplever, at de har mere energi og føler sig kreative fra starten af deres menstruationscyklus. Det kan være et godt tidspunkt at fokusere på nye projekter og kreative idéer, der kommer indefra os selv. 2. Ægløsning Ægløsningen, som finder sted midt i cyklussen, ledsages af en pludselig stigning i hormonerne østrogen og testosteron, hvilket igen påvirker, hvordan vi har det. I denne del af cyklussen er vi ofte mere modtagelige for nye idéer. Seksuel lyst topper også for mange kvinder i denne fase, og vores kroppe udskiller feromoner med det formål at tiltrække seksuel opmærksomhed. Dette er et godt tidspunkt for dig, der ønsker at blive gravid, men også en naturlig tid til at supplere vores idéer med omverdenens ”feedback”. 3. Lutealfasen Ugerne efter ægløsningen er en mere evaluerende og reflekterende tid, hvor vi kan se tilbage på det, der er skabt, og på de negative eller svære aspekter af vores liv, som skal ændres eller justeres. Det gælder også vores helbred. I denne tid kan du gennemgå en slags ”stresstest” indvendigt, som bringer dine ubalancer op til overfladen. Det giver dig mulighed for at finde løsninger på dine helbredsproblemer. Hvis vi er ekstra bevidste i denne periode, kan den give os indsigt og heling, som styrker hele vores væsen. I denne fase kan det være en stor hjælp at bruge urter og næringsstoffer, der støtter forskellige processer. Her er nogle forslag: PMS: Tulsi, Røllike, Citronmelisse, Kamille, Mælkebøtte, Ingefær Lav energi (udmattelse): Brændenælde, Rosenrod, Russisk rod, Schisandra, Astragalus, Rødkløver. Bekymring, angst og hjertebanken: Citronmelisse, Reishi, Schisandra, Tulsi. Stress: Ashwagandha, Rosenrod, Russisk rod. Man kan øge kroppens progesteronniveau naturligt med C-vitamin. C-vitamin har ved doser på mindst 750 mg om dagen vist sig at øge progesteron hos kvinder. C-vitamin er et fantastisk produkt til mange forskellige funktioner i kroppen, hvilket også kan støtte ved PMS. Studier har vist, at PMS-gener kan have en forbindelse til lave niveauer af neurotransmitterne GABA og serotonin samt lavt magnesium. GABA kan købes som tilskud. Også L-teanin, som øger niveauerne af GABA, samt serotonin og dopamin. Hvis man oplever stress, dvs. svært ved at slappe af, er L-teanin en god idé. Neurotransmitterne GABA, dopamin og serotonin spiller en stor rolle for vores humør og følelser. Man kan øge både serotonin og dopamin med træning samt med sollys, meditation, yoga, massage, søvn og en balanceret kost. Så afslapning kombineret med den rette træning og kost spiller en meget stor rolle. 4. Menstruation Selve menstruationen starter, når ægget slipper taget og udskilles (i stedet for som befrugtet æg at påbegynde celledeling). Følelsesmæssigt er det en periode med hvile og genopretning. I mange ældre kulturer er det helt acceptabelt for kvinder at sænke tempoet i denne periode og hvile mere. Det kan også være en god periode, hvis energien er til det, at organisere eller rydde op i en del af livet; at ”Kon-Maria” dit hjem eller arbejdsplads for at skabe mere plads til den næste kreative fase. Også her findes enkle nærings- og urtebaserede metoder, som kan være til hjælp ved: Menstruationssmerter: Gurkemeje, Kanel, Ingefær, Pebermynte, Fennikel. Kraftige blødninger og menstruationskramper: Daggokåbe, Persille, Brændenælde. Magnesium får vores krop til at slappe af og kan hjælpe mod menstruationssmerter. Det hjælper også mod bekymring og stress samt har mange vigtige funktioner i kroppen. Vallinger: Salvie, Rødkløver, Mælkebøtte. Underlivsproblemer som kløe og svamp. Urinvejssundhed: D-mannose, Berberin, Mælkesyrebakterier, Tranebær. Nyrer: Birk. Andre tips om urter/vitaminer, der kan bidrage positivt til specifikke udfordringer: Hormonbalance: Rødkløver, Maca, Shilajit. Ledsmerter: Brændenælde og Gurkemeje. B-vitaminer er altid værd at tænke på. Gerne et B-kompleks af høj kvalitet. B-12 støtter energiniveauet. Fordøjelse: Røllike, Pebermynte, Malurt, Mælkebøtte, Anis, Kommen, Fennikel, Artiskok. Fordøjelsen påvirker vores helbred generelt. Derfor er det vigtigt at have en velfungerende mave. Her kommer venlige mavebakterier (mælkesyrebakterier) og enzymer ind, som vi plejer at anbefale til de fleste. At styrke sin lever dvs. at have en velfungerende, glad lever påvirker vores helbred enormt. Grøntsager som broccoli, blomkål og kål indeholder en forbindelse kaldet indol-3-carbinol, som støtter leverens afgiftning af østrogener. Indol-3-carbinol kan også købes som tilskud. Urter til leveren: Mælkebøtte, Mariatidsel, Karde, Gurkemeje, Sellerijuice, Livatrex. Vi håber, du har fundet noget, der gav dig inspiration og viden. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for råd om netop din situation og dit helbred!
Læs mere
